Læsetid: 4 min.

Tyrkisk opposition har fået nyt håb efter ’retfærdighedsmarch’

Men håbet er foreløbig meget lysegrønt, da mere end halvdelen af vælgerne var imod marchen fra Ankara til Istanbul og altså fremdeles støtter præsident Erdogan – det nye er, at det store oppositionsparti nu også er et folkeparti
Tusindvis af tilhængere jubler, mens de lytter til Tyrkiets oppositionsleder fra CHP, Kemal Kilicdaroglu, holde tale i Istanbul under den såkaldte ’retfærdighedsmarch’ fra Ankara til Istanbul.

Tusindvis af tilhængere jubler, mens de lytter til Tyrkiets oppositionsleder fra CHP, Kemal Kilicdaroglu, holde tale i Istanbul under den såkaldte ’retfærdighedsmarch’ fra Ankara til Istanbul.

Can Erok

11. juli 2017

»Tyrkiet er ikke længere det samme land som for 25 dage siden,« hed en overskrift i mandagens udgave af den tyrkiske avis, Hurriyet, hvori skribenten, Murat Yetkin, skildrede en ny optimisme i den tyrkiske opposition efter den ’retfærdighedsmarch’ fra Ankara til Istanbul, der blev indledt 15. juni og sluttede med et gigantisk massemøde på Istanbuls anatolske side søndag.

Marchen, der angiveligt spontant blev organiseret af den 69-årige Kemal Kilicdaroglu, formand for Det Republikanske Folkeparti (CHP), og undervejs samlede flere tusinde deltagere, begyndte som en protest mod fængslingen af et CHP-parlamentsmedlem, men udviklede sig undervejs til en bred, folkelig manifestation mod Erdogans énmandsregime.

Fagforeninger, ngo’er, civile borgere og – hen ad vejen – det overvejende kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) sluttede sig til marchen, der under banneret ’retfærdighed’ bevægede sig de 450 kilometer til Istanbul.

I sin tale til det, der blev betegnet som ’en massiv forsamling’ i Maltepe-nabolaget, hvor CHP-parlamentarikeren sidder fængslet, erklærede Kilicdaroglu, at marchen og massemødet markerede »en ny begyndelse« for den tyrkiske opposition, »et nyt klima, en historie, en ny fødsel«.

Det vil vise sig. Den let antændelige præsident truede først de marcherende med, at »de løb en risiko for at lide samme skæbne som den fængslede parlamentariker«, idet aktionen var ulovlig under den gældende undtagelsestilstands forbud mod demonstrationer. Han ændrede dog sine signaler undervejs og tillod marchen »så længe den foregik fredeligt«.

Alternativ til Erdogan

Ifølge tyrkiske iagttagere, som Information har talt med, var Erdogans tolerance muligvis motiveret af ønsket om at vurdere omfanget af oppositionen mod hans regeringsførelse. Der vistes tegn på stigende modvilje mod hans autokratiske tendens ved den folkeafstemning om en ny forfatning i april, som han vandt yderst knebent trods noget nær monopol på meningsdannelsen i medierne.

En ny opinionsmåling foretaget af et institut med tilknytning til den uafhængige tyrkiske tænketank, Edam, viser dog, at kun 43 procent af de adspurgte har sympati for ’retfærdighedsmarchen’, men heraf er ti procent dog AKP-vælgere, der stemmer på Erdogans regeringsbærende parti, hvilket iagttagere tillægger betydning.

Under alle omstændigheder markerede marchen og massemødet, at CHP har ændret strategi – fra rollen som det store oppositionsparti, stiftet af landsfader Atatürk, der hidtil har været sig selv og sin egen historie nok som forvalter af den sekulære republik, til et folkeparti, der som leder af noget, der ligner en folkefront, har sat sig for at samle hele viften af tyrkiske oppositionelle elementer: fra konservative, religiøse partier og grupper, der er kritiske over for den korruption, der har vist sig i AKP’s alliancer med storkapitalen, til venstreorienterede, grønne, fagforeninger og den kurdiske gruppering.

Det har taget partiet, der ikke siden 1977 har kunnet mønstre over 25 procent af vælgerne, årtier at nå til erkendelsen af, at det ikke alene er i stand til at ændre tyrkisk politik, endsige danne regering. Og for Kemal Kilicdaroglu er det en sejr.

Han blev indtil sit fredsmarchinitiativ, hvor han gik 20 kilometer om dagen i brændende sol, betragtet som en politisk leder uden profil, men omtales nu som reelt alternativ til den karismatiske Erdogan. Ikke fordi han har ændret personlig stil – han er stadig den lavmælte og kultiverede politiker uden distinkt gennemslagskraft – men fordi han med sit initiativ har åbnet op for et håb om, at den halvdel af vælgerne, der er modstandere af Erdogan, kan samles ved det kommende valg i 2019.

Redder eget skind

Marchen fra Ankara til Istanbul foregik bevidst med kun ét slogan: ’Adalet’ (retfærdighed) og altså uden de sædvanlige bannere og CHP-busser med partiparoler fra skrattende forstærkeranlæg. Marchen blev hurtigt tværpolitisk med krav om generel retfærdighed, ikke kun for løsladelse af den fængslede CHP-politiker, men også for rehablitering af de titusinder af fængslede, fyrede og suspenderede embedsmænd, akademikere, lærere og journalister, der er ofre for de omfattende udrensninger efter det mislykkede kupforsøg 15. juli sidste år.

Så sent som i afvigte weekend blev yderligere 42 universitetslærere anholdt, mistænkt for medlemskab af prædikanten Fethullah Gülens netværk og i myndighedernes optik meddelagtige i kupforsøget.

Om marchen, der sammenlignes med Mahatma Ghandis berømte ’saltmarch’ mod Indiens britiske koloniherrer i 1930, vil nå det ønskede resultat, nemlig at forene den splittede tyrkiske opposition, er for tidligt at vurdere. Men det er lykkedes for Kilicdaroglu og CHP at imødegå den skepsis, aktionen blev mødt med, som et patetisk forsøg på at redde eget skind.

CHP var delvist medansvarlig for den politiske procedure i maj 2016, der førte til anholdelse og fængsling af 12 kurdiske HDP-parlamentsmedlemmer, herunder partiets lederduo. For selvom CHP var imod at ophæve immuniteten for parlamentarikere ’med en sag’ – loven havde alene til formål at ramme de kurdiske politikere, der var mistænkt for PKK-sympatier – stemte 20 CHP-deputerede alligevel for ophævelsen af immunitet, og sikrede dermed et to tredjedeles flertal på 376 stemmer, således at denne tilføjelse til forfatningen kunne vedtages uden at blive sendt til folkeafstemning.

Det trick havde det kurdiske HDP svært ved at tilgive, og det var da også grunden til, at HDP først tøvede med tilslutning til Ankara-Istanbul-marchen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Robert Ørsted-Jensen
Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Det indgyder ikke kun håb for Tyrkiet, men også hos andre, som kunne frygte en islamisk stats opståen tættere på Europa, end nogen nogensinde kunne have forestille sig.