Læsetid: 4 min.

Med eller uden Roundup: Én landmand forudser katastrofe, en anden klarer sig fint

Det konventionelle landbrug vil ikke slippe det kontroversielle glyfosatbaserede sprøjtemiddel, som sparer penge og sikrer større udbytte. Imens driver over 3.000 økologiske landmænd deres bedrifter uden
EU-landene indleder snart forhandlinger om, hvorvidt man skal give Monsanto og andre producenter af ukrudtsmidler baseret på aktivstoffet glyfosat en ny 10-årig godkendelse. Den hidtidige godkendelse udløb sidste år og er kun midlertidigt forlænget i lyset af den internationale kontrovers om glyfosat, der går på, om stoffet er kræftfremkaldende i mennesker eller ej.

EU-landene indleder snart forhandlinger om, hvorvidt man skal give Monsanto og andre producenter af ukrudtsmidler baseret på aktivstoffet glyfosat en ny 10-årig godkendelse. Den hidtidige godkendelse udløb sidste år og er kun midlertidigt forlænget i lyset af den internationale kontrovers om glyfosat, der går på, om stoffet er kræftfremkaldende i mennesker eller ej.

Finn Frandsen

10. juli 2017

»Katastrofalt.«

Torben Hansen lægger ikke bånd på sig selv, når han skal beskrive konsekvenserne for landmænd som ham selv, hvis den danske stat skulle vælge at forbyde kemivirksomheden Monsantos omstridte sprøjtemiddel Roundup.

»Der vil blive tale om et kæmpetab uden Roundup. Den danske eksport af græsfrø vil f.eks. dø,« mener han.

Per Grupe, også landmand, ser anderledes på det.

»Hvis man ikke kan få sprøjtemidlet, finder man på noget andet. Verden går ikke under,« siger han.

De to landmænd forholder sig til emnet i lyset af EU-landenes forestående forhandlinger om, hvorvidt man skal give Monsanto og andre producenter af ukrudtsmidler baseret på aktivstoffet glyfosat en ny 10-årig godkendelse.

Den hidtidige godkendelse udløb sidste år og er kun midlertidigt forlænget i lyset af den internationale kontrovers om glyfosat, der går på, om stoffet er kræftfremkaldende i mennesker eller ej.

Som beskrevet i Information fredag mener WHO’s ekspertgruppe, IARC, at glyfosat »sandsynligvis« er kræftfremkaldende, mens EU’s fødevareagentur, EFSA, og EU’s kemikalieagentur, ECHA, ikke mener, det er tilfældet.

Staten Californien rubricerede i fredags glyfosat som kræftfremkaldende med henvisning til IARC’s analyse.

Stort forbrug

I Danmark såvel som globalt er glyfosat uden sammenligning det mest brugte ukrudtsmiddel. I 2015 solgtes herhjemme ifølge Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik godt 840.000 kg glyfosat som aktivstof i Roundup og omkring 50 andre ukrudtsmidler.

Det suverænt mest solgte glyfosatmiddel i Danmark er produktet Glyfonova fra det i dag amerikanskejede Cheminova.

Glyfosatsalget i 2015 var en stigning i forhold til 2014, men mindre end i de forudgående år. I perioden 2000-2011 fordobledes glyfosatsalget, der herefter er faldet.

Læs også

Danske landmænd bruger Roundup til at bekæmpe ukrudt i bl.a. korn, raps, ærter og græs ved at sprøjte markerne før såning eller efter såning, men før afgrøden spirer frem. Ofte sprøjtes også på stubmarkerne efter høst for at gøre marken klar til næste afgrøde.

Dertil bruges glyfosatmidlerne i betydelig grad til at ’nedvisne’ korn, raps og ærter et par uger før høsten, dvs. man tvangsmodner afgrøden med sprøjtegiften, så den bliver mere ensartet og tør og dermed nemmere at høste.

Glyfosat sprøjtes også i juletræsplantager, hvor doseringen pr. hektar ofte er højest. Dertil under frugttræer i visse perioder samt i mindre omfang på offentlige arealer og i private haver.

To forskellige verdener

Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarers Planteavlssektion, oplever Roundup som uundværlig. Han er landmand på Nordgården ved Herfølge på Sjælland, en bedrift på godt 300 hektar med 7.000-8.000 slagtegrise, men med hovedfokus på at producere græsfrø til eksport og halm til fjernvarme.

Torben Hansen bruger Roundup til at holde sine græsmarker ukrudtsfri, men også til at nedvisne korn før høst.

»Det er ekstremt vigtigt for vores bedrift at få bekæmpet græsukrudt, og det er Roundup det eneste middel, der kan,« siger han.

»Det er hele forudsætningen for vores produktion af græsfrø, at den ikke forurenes med ukrudtsfrø. Økonomisk vil det være katastrofalt, hvis vi ikke kan bruge dette ukrudtsmiddel.«

Torben Hansen påpeger, at man uden sprøjtemidlerne er nødt til at harve og pløje jorden med tunge maskiner for at bekæmpe ukrudt som kvikgræs.

»Det betyder, at vi skal bruge mere brændstof og vil udsende mere CO2, og det passer ikke med tankerne om at gøre landbruget mere miljøvenligt,« siger han.

Torben Hansen er helt på linje med sin formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der også er formand for den store europæiske brancheorganisation for landbrug, COPA.

Sidste sommer, da EU-landene diskuterede glyfosat, kaldte Merrild det »vanvittigt« og forbundet med »helt enorme negative konsekvenser«, hvis man fjernede Roundup og andre glyfosatmidler.

Per Grupe er landmand som Torben Hansen og producent på en af de 3.173 økologiske bedrifter i Danmark, der klarer sig uden brug af Roundup og andre sprøjtemidler. Grupe har i 35 år været økologisk landmand på Mørdrupgård i Nordsjælland, hvor der på 240 hektar især produceres korn til fremstilling af økologisk mel af høj kvalitet.

»Det er rigtigt, at der er fordele ved at bruge sprøjtemidler,« siger han.

»Det giver mindre dieselforbrug, og det giver færre tørringsomkostninger, hvis man nedvisner kornet. Så ja, der kan spares penge ved at bruge Roundup. Men vi kan styre ukrudtsfloraen ved at radrense, og i stedet for nedvisning før høst kan kornet skårlægges, dvs. man afskærer det ikke helt modne korn på en måde, så det kan ligge i rækker på marken og tørre et par dage, hvorefter man kan køre med mejetærskeren.«

Per Grupe understreger, at den økologiske landmands økonomi trods meromkostninger hænger sammen, fordi man kan opnå en merpris for sine varer dyrket uden sprøjtemidler.

– Men konventionelle landmænd siger, at hvis glyfosatmidler forbydes, vil det ramme landbrugets økonomi meget hårdt ...

»Den sang vil vi komme til at høre. Med Roundup vænner man sig til en bestemt rutine og føler, at tingene kan gøres smart og nemt. Men hvis man ikke længere kan få det, så finder man på noget andet. Der var jo også engang, hvor man bejdsede kornet med kviksølv. Da man opdagede, at fasanerne og rovfuglene dejsede om, blev det forbudt, og så fandt man andre løsninger,« siger Per Grupe.

EU-kontroversen

Da EU-landene sidste sommer diskuterede en mulig ny godkendelse til glyfosatmidlerne, støttede den danske regering en sådan godkendelse, i modsætning til en række andre EU-lande, der blokerede en afgørelse. Derfor skal der nu indledes en ny runde forhandlinger.

I EU har 1,3 millioner borgere skrevet under på en appel til EU-Kommissionen om at forbyde midlerne. En hjemlig meningsmåling sidste sommer foretaget af Gallup for Danmarks Naturfredningsforening viste, at 74 procent af danskerne vil have forbud mod at sprøjte korn, raps og ærter med Roundup inden høst.

Og ifølge en aktuel opgørelse fra Danmarks Statistik tror 63,7 procent af danskerne i høj eller nogen grad på, at det er realistisk at omlægge dansk landbrug til 100 procent økologi inden 2050, som det er foreslået for nylig af Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
  • Niels-Simon Larsen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Anne Albinus, Niels-Simon Larsen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu