Læsetid: 3 min.

Ukrainsk NATO-medlemskab har lange udsigter

Ukraines præsident har meddelt, at landet ønsker at blive medlem af NATO. Men det bliver meget svært at realisere, vurderer forsker og internationale observatører
12. juli 2017

»Vi har en klar tidsplan for, hvad vi skal gøre inden 2020, så vi opfylder kriterierne for medlemskab i NATO.« Sådan sagde Ukraines præsident Petro Porosjenko under Ukraine-NATO-kommissionens møde i Kiev mandag. Dermed bekræfter Porosjenko officielt landets ambitioner om at blive medlem af NATO.

Ifølge Flemming Splidsboel, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bliver det dog meget svært for Ukraine at blive optaget i alliancen. Samme forudsigelse har de fleste internationale observatører, skriver Reuters.

»Ukraine har et teknisk efterslæb, fordi landets militære udstyr og øvelsesniveau ikke er ret højt. Samtidig har landet en dyb konflikt med Rusland, som også vil spænde ben for et potentielt medlemskab,« siger Flemming Splidsboel.

Ifølge organisationen Transparency International er Ukraine tilmed et af de mest korrupte lande i verden. Samlet er et medlemskab af NATO derfor meget langt væk, vurderer Flemming Splidsboel.

Anstrengt forhold

Bliver Ukraine – mod oddsene – medlem af NATO, vil det formentlig få store konsekvenser for landets forhold til Rusland, der i forvejen er ekstremt dårligt.

»Rusland har klart markeret, at det er uacceptabelt for dem, at Ukraine bliver medlem af NATO,« siger Flemming Splidsboel:

»Russerne er følelsesmæssigt forbundet til Ukraine. Samtidig har Rusland en opfattelse af NATO som en trussel. De fleste russere, der er vokset op i Sovjetperioden, anser NATO som fjenden.«

Siden konflikten i Ukraine brød ud i foråret 2014 har mere end 10.000 mennesker mistet livet. En såkaldt brødfred, som blev erklæret i juni, så folk kunne få høsten i land, er aldrig blevet til noget, og folk dør fortsat på begge sider af konflikten.

Foto: Vladimir Strumkovsky/Ritzau Foto
Læs også

Bliver Ukraine medlem af NATO, vil Rusland formentlig optrappe deres engagement i Ukraine, og det vil få store konsekvenser for stabiliteten i landet, påpeger Flemming Splidsboel:

»Man kan forestille sig, at Rusland vil forsøge at påvirke den offentlige opinion, opruste ved grænsen og true med deres militære kapaciteter.«

Ruslands modvilje over for NATO har eksisteret siden alliancens begyndelse. I Rusland hæfter man sig ved, at der i forbindelse med oprettelsen af NATO blev indgået en uofficiel aftale om, at NATO ikke måtte strække sig længere mod øst end Tyskland. 

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev forholdet mellem Rusland og Vesten dog forbedret, ligesom NATO og Rusland indledte opbygningen af et strategisk partnerskab. Men Ruslands annektering af Krimhalvøen i 2014 og den efterfølgende konflikt i Ukraine har igen skabt alvorlige spændinger.

Under Ukraine-NATO-kommissionens møde mandag leverede NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, et budskab rettet mod Rusland. Efter Porosjenko havde fortalt om Ukraines ‘2020-plan’, udtalte Stoltenberg, at »enhver nation har ret til at bestemme sin egen vej, herunder om det vil være medlem af en militær alliance som NATO.«

Hvorfor nu?

Siden Ruslands annektering af Krim i 2014, Janukovitjs fald og udbruddet af krigen i det østlige Ukraine, som har dræbt mere end 10.000 mennesker, er opbakningen til et NATO-medlemskab steget i Ukraine.

Ifølge en undersøgelse fra The Democratic Initiatives Foundation ønsker 69 procent af den ukrainske befolkning nu, at landet bliver medlem af NATO. Til sammenligning støttede blot 28 procent af ukrainerne et medlemskab i 2012.

Det er muligvis også en del af forklaringen på, hvorfor Porosjenko netop nu har erklæret, at Ukraine ønsker et medlemskab.

»Der er noget indenrigspolitik i det, fordi Porosjenko kan vise, at han kan levere,« siger Flemming Splidsboel:

»Og udenrigspolitisk er udmeldingen med til at lægge pres på NATO og få dem til at tage stilling. Ved at fremføre planer om medlemskab af NATO, lægger Porosjenko pres på alliancen og sikrer, at det er på NATO's dagsorden.«

Ved mandagens møde i kommissionen virkede den ukrainske præsident forholdsvist optimistisk omkring landets muligheder for at opnå medlemsskab af alliancen. Han sagde blandt andet, at Ukraine har en klar plan for, hvordan de skal leve op til NATO’s standarder i 2020.

»Som tingene ser ud nu, opfylder vi ikke standarderne, men de seneste tre år har vi gjort fremskridt i forhold til NATO, og vi er sikre på, at den her diskussion vil bringe os endnu tættere på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Fenger

" I Rusland hæfter man sig ved, at der i forbindelse med oprettelsen af NATO blev indgået en uofficiel aftale om, at NATO ikke måtte strække sig længere mod øst end Tyskland. " Aftalen var mellem officielle repræsentanter; det var et håndslag og et løfte, blot ikke en traktat på papir.
"Russerne er følelsesmæssigt forbundet til Ukraine." Det samme den anden vej; de taler russisk og er familiemæssigt forbundet på tværs af grænsen. Rusland og Ukraine var del af samme land før i tiden - ligesom på Balkan tætbeslægtede folk del af en kompleks nation i splid med sig selv. Interesser i Vesten har brugt Nato til på kriminel vis at opløse lande, sociale strukturer, regeringer, ejendomsforhold m.m. Basalt set er det en plyndring, der er sket. Oligarker i øst er ikke anderledens end i vest. Vestlige interesser har nogen de foretrækker og som de støtter.

Flemming Kattrup, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Flemming Berger, Poul Anker Sørensen, Torben Arendal, Hans Aagaard, Ole Arne Sejersen og Thomas Carstensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ud fra et rent opportunistisk synspunkt, vil det formentlig ikke være særlig klogt, at optage Ukraine som medlem af NATO. Men rent principielt er det fuldstændig uhørt, at Rusland på det nærmeste kan nedlægge veto over for beslutninger, truffet af en suveræn nabostat. Tal om imperialistisk indbildskhed!

Peter Hansen

@Jacon Fenger

Sludder og vrøvl, russerne skal da ikke bestemme hvilke foreninger andre selvstændige stater skal være medlem af?

Det ville i det hele taget være en absurd tanke, at nogle få lande skulle kunne dele verden i mellem sig på den måde, hverken "NATO" eller russerne kan love sådan noget på andre nationers vegne, og det er da Ukraines suværene selvbestemmelse hvad de vil og ikke vil, NATO ekspandere ikke ved egen kraft, men er en foreningen af frivillige der åbenbart finder mest tryghed under NATO´s vinger, og det er da deres frie ret, ligesom det er andre landes frie ret igen at melde sig ud, hvis man skulle ønske det.

Mht. plyndringer, så plyndre russerne flittigt af de besatte områder pt. Ukrainske aktiver i bred forstand, maskinparker og lignende flyttes til Rusland, og stort set hele Ukraines flyvevåben stod på Krim, og de fly har russerne heller ikke leveret tilbage, så skal vi ikke lige se på fakta og aggressor i dette spil i første omgang.

Fakta er vel også, at menneskerettigheder, økonomisk velstand, ytringsfrihed osv. har vist sig at kunne blomstre i "NATO nationer", så jeg synes faktisk ikke, at det er så underligt, at nationer søger medlemskab, og da slet ikke hvis de føler sig truet og underkuet af andre større nationer, som gerne vil bestemme over dem.

NATO er en solidarisk forening hvor alle har indflydelse, der er ikke nogen der bestemmer over andre, og hvis man synes det, så står det jo en hver nation frit at forlade organisationen.

Vi skal virkeligt være taknemmelige for NATO. Den dag NATO går i opløsning, den dag vil være kimen til utallige krige, fuldstændigt, som det skete i mindre målestok i det tidlige Jugoslavien, sammenholdet brast, og der udbrød for første gang siden anden verdenskrig, krig i Europa.

Nu har der så været flere siden, i Moldova, Georgien og Ukraine, "sjovt" nok er Rusland involveret i dem alle, tilfældighed eller strategi, tja uanset virker det påfaldende.

PS. Til dem der åbenbart stadig har et romantisk & ideologisk syn på, at Rusland er lig med det gamle røde Sovjetunionen, så synes jeg det er på tide, at vågne op, Putin Rusland er alt andet end "rødt" i dag, og det er mere brunt end det er blåt!

Niels Duus Nielsen

Jeg forstår slet ikke argumentet med, at russerne ikke skal bestemme, om Ukraine kan blive optaget i NATO. Selvfølgelig skal de ikke det, for det skal da NATO-landene.

Men NATO-landene ønsker selvfølgelig ikke at Ukraine skal være medlem af NATO, som beskrevet i artiklen. Hvorfor skulle vi dog optage en stat, der er dybt involveret i en borgerkrig?

Ja okay, der er da visse militærstrategiske og politiske ignoranter, som tror at Ukraine er et stakkels forfulgt land, som bør støttes mod det store farlige Rusland. Men det er typisk mennesker, som enten ikke ved, hvad de taler om, eller som har en dagsorden, der mere handler om at tale situationen op end at tale den ned.

Hvis Kiev nu kunne finde ud af at implementere Minsk II kunne det være, at der blev lidt styr på situationen. Men det kan Kiev ikke, og hvorfor mon ikke?

Thomas Petersen, Flemming Kattrup og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Ak ja, når man ikke kan argumentere for sit synspunkt, så bliver man petsonlig, det niveau gider jeg slet ikke.

NATO er ikke nogen fjende eller dårlig opfindelse, og kan hvad FN ikke kan, hvem ved, måske kommer NATO en dag ind under FN når nok er blevet medlemmer, og så behøver man ikke opfinde den dybe tallerken forfra!

@ Niels Nielsen

Du ved ligeså godt som jeg, at Ukraine ikke får lov til at implementere minsk aftalen, for b.la. Siger den også, at Ukrainerne skal overtage alle grænseposter, så du skriver mod bedrevidende.

René Arestrup

'Ja okay, der er da visse militærstrategiske og politiske ignoranter, som tror at Ukraine er et stakkels forfulgt land, som bør støttes mod det store farlige Rusland.'
Ok, jeg er ignorant. Men oplys mig Niels! Fortæl mig venligst hvornår det er blevet legitimt, at et land intervenerer militært i et naboland med henblik på at destabilisere nabolandets nationale integritet?

Flemming Kattrup

René. Ja, hvornår er det blevet legitimt, at CIA - som i Sydamerika i overflod - intervenerer, selvfølgelig tystys, og puster til, hvor de kan mht. at oprøret skulle lykkes. Du har ret. Noget sådant er forkasteligt, men du har vist en anden synsvinkel.

Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup, nu er det ikke borgerkrigen i Ukraine, vi diskuterer, men din påstand om at Rusland ikke skal have veto-ret over, om Ukraine skal melde sig ind i NATO. Det skal Rusland selvfølgelig ikke. Men heldigvis er NATO-landene så fornuftige, at de ikke ønsker at importere en konflikt. Og da slet ikke en konflikt med Rusland. Hvis ikke jeg husker meget galt må et land ikke være i krig, hvis det vil optages i alliancen. Heller ikke en krig mod sin egen befolkning.

Behøver det at være et naboland? Er det legitimt at intervenere i et fjernt land med henblik på at destabilisere det fjerne lands nationale integritet? Eller er det helt okay? Jeg tænker her bl. a. på den danske invasion af Irak, som effektivt destabiliserede det irakiske samfund. Hvis det er okay, må det også være okay at destabilisere et naboland.

Enten gælder R2P for alle nationer, eller også må princippet afskaffes.

Peter Hansen

@Niels Nielsen

Spot on, og det er lige netop det Rusland ved, at når der er konflikt i et land, så kan det i dag ikke blive medlem af NATO, resten er historie som man siger.

I øvrigt bliver jeg nødt til, at korrekse dig, der er altså ikke tale om nogen borgerkrig, men om en russisk intervation/inversion og besættelse, hvis det kun havde været lokale, så var der ikke længere nogen krig!

René Arestrup

Den sædvanlige perspektivforskydning - sandsynligvis fordi det er ubekvemt at forholde sig til de konkrete kendsgerninger, når talen falder på Rusland.

Flemming Kattrup

Peter Hansen. Kunne du i din NATO-forherligelse lige stoppe op et øjeblik og involvere følgende:

Dit NATO er pt. den største synder mht. den kolde krigs vedligeholdelse.
Hvad i alverden skal de da afholde militærøvelser og nu senest med US-soldater og isenkram helt op ad den russiske grænse?

Hvad med det 'omvendte', at Mexico blev så gode venner med Putin, at de i fælleskab arrangerede tilsvarende, for freden idiotiske stunts, klods op ad grænsen til USA?

Og hvad i alverden (igen) skal NATO med tropper og med såkaldte forsvarsmissiler provokere i Estland og Baltikum?
Når nu eksperter udtaler, at forsvarsmissiler forholdsvis hurtigt kan omdannes til det modsatte, er det da aggressoragtigt i stor stil.

"Kaliningrad"? - Ja, hvad kom først 'hønen eller ægget'?

Igen er NATO synderne og fører os direkte mod WW3, såfremt pragmatikerne 'uddør', og John McCain-typer får Das Sagen. Han ville, som Romsfeld ikke betænke sig et øjeblik på at trykke på en knap. - Så en yderst farlig mand, hvis han får lov til at fortsætte sit forehavende og ingen stopper den hadefulde mand.

Ergo: NATO er efterhånden en trussel mod freden i Europa!

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Ole Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Flemming Kattrup

Det skal NATO i solidaritet med de nævnte lande, netop fordi de har bedt om det, fordi de føler, at det er nædvendigt overfor Rusland.

Du kan heller ikke sammenligne Baltikum med Mexico, Mexico har trods alt ikke været besat og underlagt en fremmede magt i årtier, men jeg går absolut ind for Mexicos suverænitet, og naturligvis skal de f,eks ikke betale for mure på fremmed staters foranledning og diktat.

Kaliningrad, elker skal vi kalde det ved dets oprindelige navn, Königsberg, følger jo egentligt ret godt den russiske tradition med at erobre land, hvor efter aldrig igen at give det tilbage, det er set mange gange før, vest Karelen og andre områder i Finland, Kurilerne fra Japan, Krim fra krim tatarne, som så siden er blevet succesfuldt etnisk udrenset, så der nu kun er et lille mindretal tilbage, som nu igen bliver forfulgt og undertrygt, men som havde det godt og frit under Ukrainsk styre, og sådan kan man blive ved...

Mht. Forherligelse, så er jeg bare pragmatiker i den henseende, og ser nytteværdien i den beskyttelse og tryghed NATO giver lille Danmark, og det er og bliver ikke NATO der er provocateur, det ligger simpelthen ikke i dets gener, for NATO er ikke kun en, men mange og det er helker ikke NATO's formål.

Flemming Kattrup

Peter Hansen.
Nu var det ikke for at få en historisk beretning om Kaliningrad/Königsberg. Den kender jeg, men for at nævne, hvorfor russerne nu mobiliserer der, til forargelse i vesten.

Det var altså NATO, der kom først med aggressionerne i Polen - og med do. i Estland havde russerne forståeligt nok fået nok.

Uden disse NATO-provokationer havde der ikke fundet en oprustning sted netop der.
(Jeg har det fra Putin himself. ;))

Peter Hansen

@Flemming Kattrup

NATO provokere ikke, hvad skulle formålet være?

NATO er ikke ude efter mere land og lebensraum, som du ser verdens største land Rusland åbenbart er det jvf. div. undskyldninger.

NATO er heller ikke nogen angrebspagt, der vil føre krig for berigelsens skyld, eller for, at gennemføre politik, så jeg er ikke enig.

At NATO så i solidaritet og på foranledning fra menige medlemmer viser flaget på forskellige lokationer, det er vel egentligt også åbenlyst, når man ser, hvordan Rusland direkte & aktivt bruger deres militær, de nøjes ikke med, at opruste, de bruger også deres "oprustning" aktivt, så jeg mener virkelig, at der her er gradsforskelle, som ikke støtter din argumentation.

Mht. Königsberg, så var det bare for, at belyse en historisk tendens, med landerobringer, som Rusland åbenlyst ikke har sluppet, det var ikke ment som en historisk belæring, for selvfølgelig viste du det i forvejen.

Andre taler med gud, og du taler med Putin, kan du så ikke lige spørge, om han ikke snart trænger til, at gå på pension, så somebody new can make Russia great again, altså på den fede måde? ;)

Nils Bøjden

Rusland er et stærkt nationalistisk, konservativt, xenofobisk land med imperiedrømme.

At de ønsker at forhindre andre lande at flygte i sikkerhed er kun en fortsættelse af deres ønske om at dominere deres nærmeste lande. Prøv at tage til de baltiske lande og spørg dem om de er glade for at være blevet medlemmer af NATO. De fleste svarer et rungende ja, andre griner højlydt over for et så idiotisk spørgsmål med et så indlysende svar.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "NATO provokere ikke, hvad skulle formålet være?"

At skabe en militær situation, hvor russerne reagerer afmålt (ved fx at opstille missiler uden at affyre dem), hvorefter denne afmålte reaktion blæses op i pressen, så befolkningerne kan blive bange og støtte op om større forsvarsudgifter, som i sidste ende vil tilflyde den amerikanske våbenindustri.

Senest eksemplificeret, da et norsk Orion-fly blev tjekket af russiske jagere, fordi det fløj rundt med slukkede transpondere - det fik et telegram fra Ritzau, og det var så det. I modsætning til, når NATO-fly er ude at tjekke russiske fly i internationalt luftrum, så er der ingen ende på forargelsen, og vi opfordres til at billige en øgning af forsvarsudgifterne.

"NATO er heller ikke nogen angrebspagt, der vil føre krig for berigelsens skyld..." Det er så din påstand, jeg påstår det modsatte. Læs evt. "War is a Racket" eller Eisenhowers fratrædelsestale for at finde belæg for min påstand.

At NATO viser flaget i fx Polen, er noget mine polske kontakter er meget glade for, men de har jo også en historisk paranoia, som er forholdsvis nem at pleje. At ukrainere er splittet på spørgsmålet om hvor godt det er med amerikansk tilstedeværelse i landet kan du læse om andetsteds i avisen, hvor der bringes en reportage fra nattelivet i Minsk.

MEn nu er det vigtigste for os vel Danmarks sikkerhed. Og jeg er endnu ikke blevet overbevist om, at det øger sikkerheden at provokere den russiske bjørn. Den lider af sine egne helt specifikke historiske paranoiaer.

For år tilbage hed det altid, at samarbejde og samhandel er vejen til fredelig sameksistens. Det nye narrativ synes at være, at kun med vold kan vold bekæmpes.

Spørgsmålet kan koges ned til, om det er Clausewitz eller Keegan, der har ret: Er krig politikens nødvendige fortsættelse, eller er politik den nødvendige erstatning for krigsførelse? Jeg er med Keegan på dette punkt: Konflikt og krig er udgangspunktet, naturtilstanden om du vil, mens konsensus og diplomati er det civiliserede svar på konflikter. Ikke provokationer og fabrikering af trusselsbilleder.