Læsetid 5 min.

I USA er der masser af arbejde, men hvornår stiger lønnen?

Amerikansk økonomi er glohed. Arbejdsløsheden er den laveste i 16 år, og som regel ville det føre til lønstigninger og øget inflation. Men de amerikanske arbejdere får ikke del i opsvinget. I stedet bruger virksomheder lovgivningen til at presse arbejderne yderligere
I takt med at arbejdsløshedskøen forkortes, burde det blive sværere for virksomheder at finde arbejdere, og dermed burde lønningerne stige. Men det gør lønningerne ikke i USA – ihvertfald ikke så meget, som man skulle tro efter almindelig økonomisk logik. Samme tendens ses i Storbritannien og i Australien, hvor man også er begyndt at diskutere, om arbejdsløshed måles på en forkert måde.

I takt med at arbejdsløshedskøen forkortes, burde det blive sværere for virksomheder at finde arbejdere, og dermed burde lønningerne stige. Men det gør lønningerne ikke i USA – ihvertfald ikke så meget, som man skulle tro efter almindelig økonomisk logik. Samme tendens ses i Storbritannien og i Australien, hvor man også er begyndt at diskutere, om arbejdsløshed måles på en forkert måde.

Alan Diaz
18. juli 2017

I juni fandt 220.000 amerikanere nyt arbejde. Det opfattes som en god indikation på, at amerikansk økonomi har det godt. I 2016 blev der skabt 187.000 nye job hver måned, og med de stærke tal for juni ligger gennemsnittet for 2017 på 180.000.

Det er 60.000 job flere, end hvad Den Amerikanske Centralbank (FED) betragter som ’den nødvendige jobskabelse‘ – når økonomien formår at skaffe arbejde til alle dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Virksomheders investeringer er stigende, husmarkedet er på rette spor, og aktiemarkederne har nået rekordniveauer. Efter juni måneds jobrapport fra Den Amerikanske Centralbank er tilliden til opsvinget så stort, at der luftes planer om yderligere at hæve renten i år.

Men blandt de positive tal og lyserøde fremtidsudsigter er der en mørk sky: De amerikanske lønninger stiger meget langsomt.

Samme tendens ser man i Storbritannien, og i Australien giver tallene så lidt mening, at man er begyndt at diskutere, om man måler arbejdsløshed på en forkert måde.

I takt med at arbejdsløshedskøen forkortes, burde det blive sværere for virksomheder at finde arbejdere, og dermed burde lønningerne stige. Men det gør lønningerne bare ikke – i hvert fald ikke så meget, som man skulle tro efter almindelig økonomisk logik.

I 2007, hvor arbejdsløsheden lå på samme niveau – 4,4 procent – steg lønningerne med 3,6 procent på årsbasis. Over det seneste år er lønningerne kun steget med 2,5 procent – og selv om økonomien har taget fart over de seneste to år, har lønvæksten ligget stille på samme niveau. Det er lidt af et mysterium, hvordan det hænger sammen, og forskellige økonomer har forskellige forklaringer.

FED tilskriver det, at man måske er for dårlig til at medregne bonusser i lønstatistikker, eller at den svage produktivitetsvækst gør indhug i lønningerne. Økonomer uden for centralbanken har andre teorier.

Løse kontrakter

Guy Standing er professor i økonomi ved University of London og forfatter til bogen Prekariatet og senest The Corruption of Capitalism: Why Rentiers Thrive and Work Does Not Pay (Kapitalismens korruption: Hvorfor kapitalejere trives, og arbejde ikke betaler sig). Han mener, at et forandret, globalt arbejdsmarked er afgørende for, at vi ikke oplever stigende lønninger i denne højkonjunktur.

»Hvad der foregår i USA, har i dag mindre betydning end globale konjunkturer,« siger Guy Standing på en telefon fra Italien.

Arbejdsmarkedet er blevet globalt, og det påvirker arbejderens mulighed for at forhandle lønninger. Den såkaldte gig-økonomi – som Standing helst ikke ønsker at kalde det, fordi det skaber associationer til at spille rockkoncerter – har eroderet arbejderes mulighed for kollektiv forhandling.

»Hvis individer prøver at forhandle med virksomheder, går pågældende virksomhed bare ud og hyrer en anden – og det er ikke nødvendigvis en landsmand.«

Den globale gig-økonomi, eller markedet for digitale daglejere (det såkaldte cloud labor-arbejdsmarked), lader sig ikke påvirke af nationale grænser og konjunkturer.

cloud labor-markedet, der omfatter daglejerplatforme som MechanicalTurk, TaskRabbit, Upwork og Fiverr, er det for kunden ligegyldigt, hvor arbejderen befinder sig.

Det betyder reelt, at en arbejder skal konkurrere med alle andre kvalificerede arbejdere globalt, hvilket uundgåeligt fører til lønpres i mange erhverv.

De stagnerede lønninger påvirker til gengæld økonomien som helhed: Hvis arbejderne har færre penge, forbruger de mindre, og det påvirker det overordnede prisniveau – især i vestlige økonomier, hvor to tredjedel af BNP stammer fra forbrug.

Derfor ser Standing en direkte linje fra den manglende lønvækst til vestlige centralbankers problem med at få inflationen op på de 2 procent, som de er sat i verden for.

»Centralbankerne har presset renten til nul, hvilket til gengæld har skabt stor vækst i forbrugslån,« siger Standing.

»Vi har lavet en aftale med djævlen: Mens lønninger og levestandarden falder grundet globalisering, kan man som borger i Vesten få billig kredit for at forsøde tilværelsen i fraværet af reelle lønstigninger.«

Men det er en stakket frist, mener Standing:

»Fordi vi rentepolitisk er i nul, er der ingen redskaber til rådighed, når den næste krise kommer. I et scenarie som det nuværende med høj gæld og lav lønvækst vil et nyt økonomisk chok sætte almindelige arbejdere endnu længere tilbage.«

Det er den ene side af ligningen – de manglende lønstigninger. Den anden side handler om de arbejdsløse. Eller rettere, hvor de arbejdsløse rent faktisk er henne.

De manglende arbejdere

Hvordan opgør man egentlig arbejdsløshed i en økonomi, hvor folk ikke længere arbejder fra 0tte til 16?

Ligesom Donald Trump, der under valgkampen proklamerede, at amerikanske arbejdsløshedstal var falske, og at den virkelige arbejdsløshed var 42 procent (han har vist nok ændret holdning siden), er Standing ikke overbevist af de metoder, som man opgør arbejdsløshed på i dag.

»Vi har simpelthen ikke tilpasset statistikkerne til et forandret arbejdsmarked. Når job i dag ikke længere er fuldtid, så tæller mange, især mænd, ikke med i statistikkerne.«

Mange amerikanere har enten forladt arbejdsmarkedet helt, eller også bliver de betalt sort – og falder dermed ikke ind under de officielle statistikker.

Den skrumpende amerikanske arbejdsstyrke blandt mænd i den arbejdsdygtige alder er en tendens, der går helt tilbage til årtusindeskiftet. Siden 2000 er 6 procent af den mandlige arbejdsstyrke gledet ud af officielle statistikker, skriver The Atlantic. Enten forsørger de sig slev via den sorte økonomi, eller de bliver forsørget af andre.

»Vi har kronisk underbeskæftigelse,« siger Standing.

Og med underbeskæftigelse mener han arbejdere, der gerne vil arbejde mere, men ikke får mulighed for det på grund af deres kontraktforhold.

Netop nye typer kontrakter er et tredje stridspunkt i spørgsmålet om de manglende lønstigninger.

Faste kontrakter

I maj offentliggjorde den anerkendte amerikanske tænketank PEW en rapport om konkurrenceklausuler i Lavtlønsamerika. Her fortæller en vicevært om, hvordan han blev mødt med søgsmål, da han skiftede job, fordi hans nye arbejdsplads blev betegnet som en konkurrent.

New York Times har fulgt op på historien og har fundet hobevis af sager om alt fra gartnere til minearbejdere med konkurrenceklausuler. Ofte anede de ikke, hvad de skrev under på, fortæller de.

Alan Krueger, økonomiprofessor ved Princeton University, kæder den stigende brug af konkurrenceklausuler sammen med stagnerende lønninger.

»Hvis en dygtig arbejder ikke slår mønt på sine evner ved at skifte arbejdsplads, presser det lønnen,« siger han i et tv-interview med Bloomberg Surveillance.

I samme boldgade har den venstreorienterede økonomiske tænketank Economic Policy Institute (EPI) researchet på, hvordan lavtlønskontrakter i dag kan indeholde ikke-sagsøgningsklausuler i forhold til arbejdsgiveren.

EPI-seniorøkonom Elise Gould mener, at virksomheders brug af kontrakter til at holde på arbejdere kan presse lønnen: 

»Hvis arbejdere ikke har frihed til at skifte job på grund af konkurrenceklausuler og lignende, lægger det en dæmper på deres forhandlingskraft,« siger Gould til Information.

»Det er dybt problematisk og kræver regulering.«

Men når USA ikke har nået fuld beskæftigelse endnu, skyldes det ifølge Gould blandt andet de mange mennesker, der har forladt arbejdsmarkedet, og – måske – vil finde vej tilbage til det igen.

Når det sker, tror hun på, at amerikanerne vil komme til at opleve lønstigninger igen. Hvornår det sker, afhænger af den økonomiske vækst. Men i den nuværende økonomi er både løntagere og arbejdsgivere klar over, at der endnu er potentiale for, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, og at der holdes igen med lønstigninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik holm hansen
Henrik holm hansen

kapitalister holder sammen måske lønmodtagere skulle prøve det samme og inden nogen råber at så falder konkuransesevnen er min påstand at som lønmodtagere vil og skal vi levere en høj kvalitet til tiden så vil der også være et provenu til virksomheden og lad værre med at ligge under for smart i en fart og travl hverdag BESTEM SELV HVOR TRAVLT DU HAR DET

Ib Christensen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

A deal with the Devil.. Ja, lige præcis. Det er galimatias, at lønnen fastholdes kunstigt lav, altimens folk låner sig til mere forbrug. Det må ende galt.
En anden faktor der ikke nævnes, er at arbejdsløshed er blevet en skræmmefaktor på linje med svær sygdom. Det er en voldsom indgribende social deroute, fordi der er skåret så meget i ydelserne, og samtidig er dæmoniseringen af arbejdsløse blevet så effektiv, at selv familie og venner tager afstand til en, hvis man mister sit arbejde, uanset at det er komplet uforskyldt. Man mister som regel også sin sundhedsforsikring, for den har man måske haft via jobbet, eller man har bare ikke råd til præmien længere.
I Danmark er vi ganske godt med i dette ræs mod bunden. Alvorligt syge mennesker tvinges til at deltage i endeløse, såkaldte ressourceforløb. Et voksende antal unge bliver hjemløse. Folk ramt af Kontanthjælpsloftet har ikke råd til tandlæge og medicin. Arbejdsløse tvinges i 'nyttejob' og 'virksomhedspraktik' og tager dermed lønnet arbejde fra overenskomstansatte. Prekariatet er voksende, og over 150.000 er uden forsørgelse, dvs at vi ikke aner, hvordan de overlever.
Fagre nye verden.. :-(

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Roselille Pedersen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, kjeld jensen, Jacob Mathiasen, Torben Bruhn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Ser man bort fra forurening og enormt overforbrug af knappe ressourcer, er der egentlig ingen problemer med markedsøkonomi og internationalisering. Selv om man nok let kunne pege på andre muligheder.

Problemet er, at politiske partier og politiske ledere - også i fagbevægelsen gennem de sidste 30 år, har tilladt, at en meget lille elite <5% af borgerne, sætter sig på 50% af al værditilvækst.

Det betyder, at samtidig med at alm. borgere må dele fortsat mindre andel af årets værdivækster, så ansætter denne ustyrligt velhavende andel af befolkningen nogle erhvervsledere til deres grådige og profit-agende virksomheder, der kun satser på endnu større overskud.

Disse ansatte erhvervsledere aflønnes ikke efter, hvordan de håndterer knappe naturgivne ressourcer på en god måde, eller hvordan de tager et socialt ansvar for deres ansatte og hele samfundet. De aflønnes i stedet med store bonusser for at skabe størst mulige overskud til ejeren, - uanset hvor meget skade de gør eller hvor lidt skat de betaler.

Dette useriøse gevinstjageri med social skævvridning til følge er kommet så vidt, at mange arbejdstagere over hele verden - også i Europa, der arbejder på fuld tid eller har flere arbejdspladser, ikke engang kan leve af deres løn. Ja, nogle skal ligefrem have "posedamer" og religiøse organisationer til at betale deres transport til- og fra arbejdsstederne.

Og her mangler man i høj grad politikere og faglige ledere, der åbent står op mod dette, og forlanger, at virksomhederne også tager ansvar overfor hele samfundet, og i øvrigt frivilligt betaler skat.

Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Torben Arendal, kjeld jensen, David Zennaro, Henrik Leffers, Jacob Mathiasen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Alle kommercielle virksomheder lever af borgernes efterspørgsel. Uden den blev der ikke produceret varer og tjenester.

Men den økonomisk og sociale skævvridning er ved at være kommet så langt, at en stor del af borgerne ikke har de midler til rådighed, der skal bruges til at efterspørge varer og tjenester.

Og når de sidste borgere har stoppet deres efterspørgsel, hvad gør den "kloge" virksomhedsejer og leder så?

Søren Roepstorff, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Gert Romme, ja det er spørgsmålet.
Efterspørgsel efter varer er det der driver hele værket. Men hvis folk ikke har råd, så låner de.
Og det skaber en boble. Endnu en. For lektien er åbenbart ikke lært.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Gert Romme

Vi så jo engang de store bilfabrikker i USA sætte lønningerne op - køre deres egen Keynesianske nationaløkonomi fordi de havde størrelsen til det.

Brugerbillede for Jacob Mathiasen
Jacob Mathiasen

Såvidt jeg kan forstå kan Amerikanerne ikke længere tælle arbejdsløse. De har rodet sig ud i alle mulige tekniske definitioner og skider højt og flot på virkeligheden...

Det man skal se på er, hvor stor en del af befolkningen, som rent faktisk har en lønindkomst, der kan betale ½ delen af en normal families budget.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Mads Kjærgård og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Henrik Brøndum,

Du berør faktisk en del af årsagen til de store bil-producenters problemer i USA. Noget skyldes netop dette, der blev sat i gang af den økonomiske krise omkring boligboblen i 2006.

Men det er ganske tydeligt, at den helt aktuelle øgede efterspørgsel på arbejdskraft i USA, skyldes andre faktorer:
1. At selv om udvisningen af emigrantarbejdere faktisk er ret lille, er mange blevet tilbageholdt, og skal udvises.
2. Antallet af indrejsende emigrantarbejdere er det laveste i mange år.
3. Et endnu lille, men mærkbart, antal emigrantarbejdere, er gået over grænsen til Canada, ca. 120-200 i døgnet gennem de seneste 5-6 måneder.

Dette gør, at farmere, industrier, hoteller fastfood-kæder, byggebranchen og mange andre erhverv i USA ny mangler arbejdskraft. Men det er også forklaringen på, at det er lavtlønnet arbejdskraft, man mangler.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Gert Romme

Jeg har lige været i USA og det er tydeligt, at man sløser med arbejdskraften fordi den er for billig. En voksen mand står og fylder min pose op i supermarkedet, en anden laver ikke andet end at passe håndklæderne ved poolen ved hotellet.

Jeg tror ikke der er anden mulighed, i og med der ikke er nogen fagforeninger, end at forbundsstaten sætter mindste lønningerne op til f.eks. 20 USD for voksne ansatte. I nogle stater er der planer om 15 USD, men det er altså for lidt.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Henrik Brøndum, hvis en voksen mand fylder papirsposer for dig i USA, er det nok en person der er på 'parole', altså prøveløsladelse. Der er flere og flere voksne mænd, (sorte), der bliver dømt til 'incarceration', pga besiddelse af stoffer. Samtidig har USA et voksende problem med borgere, der har været behandlet med opiater af læger, men nu må få deres stoffer af 'drug dealers'.
Problemet er efter min mening "The War on Drugs", der med et pennestrøg gjorde alle kriminelle.
Flere Democrats har omtalt det som 'slavery re-bound'.