Læsetid: 5 min.

Nu vender tusindvis af syriske flygtninge hjem fra Tyrkiet

Op mod 150.000 syriske flygtninge er den seneste måned rejst fra Tyrkiet tilbage til Syrien. Nogle er vendt hjem for at fejre den muslimske højtid Eid med deres familie, men mange vender hjem for at blive. Information er fulgt med familien Fahad tilbage til Syrien
Der er pres på de tre åbne grænseovergange mellem Tyrkiet og Syrien, som for første gang i to år er blevet åbnet, så syriske flygtninge kan komme hjem og fejre Eid. Men mange vender ikke tilbage til Tyrkiet. Her er det grænseovergangen nær Kilis

Der er pres på de tre åbne grænseovergange mellem Tyrkiet og Syrien, som for første gang i to år er blevet åbnet, så syriske flygtninge kan komme hjem og fejre Eid. Men mange vender ikke tilbage til Tyrkiet. Her er det grænseovergangen nær Kilis

Depo Photos

3. juli 2017

MERSIN/ANTAKYA/BAB AL-HAWA – Belæssede med ejendele og store kufferter har op mod 150.000 flygtninge den seneste måned krydset den tyrkisk-syriske grænse for at fejre Eid med deres syriske familie, som de ikke har set i årevis. Men for mange handler det ikke kun om at fejre den muslimske højtid. Det handler om at vende tilbage permanent.

Information har fulgt en af disse familier, der har krydset grænsen: Tareq Fahad på 40 år, hans 32-årige kone Shada og deres fire drenge.

»Vi har ikke været i Syrien i fire år, men nu har vi pakket vores tasker og er klar til at vende tilbage,« fortæller Shada Fahad, mens hun køber nyt tøj til sine børn i Mersin, der ligger på Tyrkiets sydlige middelhavskyst.

Det store træk af flygtninge over grænsen har betydet, at der atter er blevet ledige boliger at få i Mersin. Mange syriske flygtninge har opgivet tilværelsen her, fordi leveomkostningerne er høje, og fordi de ikke føler sig sikre under de tilstande, som har hersket i landet, siden et kupforsøg sidste sommer udløste undtagelsestilstand.

»Det har ikke været let for os,« siger Tareq, mens han pakker sine kufferter.

»Men beslutningen er truffet. Vi vil aldrig tilbage til Tyrkiet, og vi har afleveret vores husnøgler til ejeren. Nu skal vi tilbage til vores eget land,« forklarer Tareq efterfulgt af et stort smil.

Depo Photos

Mulighed for at vende tilbage

Det er to år siden, at Tyrkiet lukkede grænsen til Syrien – siden er kun flygtninge med akut behov for lægehjælp blevet lukket ind. Lige indtil den tyrkiske regering i juni genåbnede tre grænseovergange.

»Den tyrkiske regering har valgt at åbne grænseovergangene, så civile syrere får mulighed for at fejre Eid i deres hjemland,« forklarer den tyrkiske embedsmand Abdul Hamid Al-Tahan fra det syrisk-tyrkiske forbindelseskontor i byen Antakya tæt på den syriske grænse.

Grænseovergangene har således været åbne hele juni frem til Eid-festen den 25. juni for civile syrere med pas eller opholdstilladelse i Tyrkiet. Og de har mulighed for at vende tilbage til Tyrkiet helt frem til den 30. september, oplyser den tyrkiske embedsmand.

En syrisk embedsmand fra grænseovergangen Bab al-Hawa, Ahmed Aboud, fortæller, at op mod 150.000 flygtninge er rejst fra Tyrkiet til Syrien i perioden med åbne grænseovergange. Til sammenligning er der ankommet halvt så mange flygtninge og migranter til hele Europa i 2017.

»Alle får taget deres fingeraftryk, både på vej ud og ind,« siger Ahmed Aboud.

Tallet bekræftes af lignende meldinger til det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia og onlinemediet Al-Monitor, der har dækket flygtningestrømmen fra den syriske side af grænsen.   

Folk har samledes ved grænsen i ugevis for at vende tilbage til Syrien, rapporterer Euronews.

FN’s flygtningeagentur UNHCR anslår dog, at tallet af hjemvendte flygtninge fra udlandet kun er 31.000 i år. Dertil skal lægges 440.000 internt fordrevne i Syrien, som i år er vendt hjem, rapporterede UNHCR i en pressemeddelelse fredag.

Siden 2015 er omkring 260.000 flygtninge på egen hånd vendt tilbage til Syrien, primært fra Tyrkiet. Flygtninge er vendt hjem til Aleppo, Hama, Homs og Damaskus for at finde familiemedlemmer og for at se til deres huse. Kun i nogle tilfælde er det på grund af en forbedret sikkerhedssituation, at folk vender hjem, vurderer UNHCR.

Mangelfuld integration

Turen fra Mersin til grænseovergangen Bab al-Hawa med Tareq og Shada Fahad samt deres fire børn tager fire timer i en lejet varevogn. Vi står tidligt op, klokken fem om morgenen, for grænseovergangen er kun åben fra klokken 8:00 til 12:00.

Børnene er iført deres nyeste tøj og leger ubekymret på bagsædet af varevognen. Familien har taget gaver med, som de glæder sig til at forære deres venner, der er blevet i Syrien.

Tareq ser på sin to-årige søn og kniber en tåre.

»Prøv at se mit barn. På grund af krigen vil det her blive første gang i hans liv, han ser sit eget land. Jeg er meget glad for, at vi tager ham derhen.«

Tareq og Shada Fahad stammer fra byen al-Bab, der ligger tæt på Aleppo. Det er blot to måneder siden, at Den Frie Syriske Hær sammen med tyrkiske styrker befriede byen fra Islamisk Stat under operationen ’Eufrats rustning’.

Familien har, ligesom mange andre af de tre millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, haft en vanskellig tilværelse i landet. De taler ikke sproget, har ikke adgang til uddannelse, leveomkostningerne er høje, og det tyrkiske integrationssystem er mangelfuldt.

»Vi forsøgte at finde arbejde i Tyrkiet, men det lykkedes os aldrig. Der bor enormt mange syrere her, men der var ikke noget arbejde at få. Det er et dyrt land at leve i, og vi kunne ikke skaffe penge nok til at dække vores behov,« siger Tarek.

Allerede tre kilometer før Bab al-Hawa-overgangen begynder vejen at blive tæt af busser, taxier og gående mennesker.

Vi ankommer klokken ti om formiddagen. Tusinder af mennesker er samlet: Børn, kvinder og mænd står med deres pas fremme og slæber på kufferter, madrasser, fjernsyn – nogle har sågar taget møbler med.

Tareq ser på bjergene omkring grænsen.

»Dette er Syrien,« udbryder han og kigger tilbage på sin kone og børn.

»Dette er jeres hjemland.«

Tareq samler familien, og de tager plads i køen. Shada ser på børnene.

»Skal vi sige farvel til Tyrkiet?«

Depo Photos

Lange køer

I de tre junidage, Information opholder sig ved Bab al-Hawa-grænseovergangen, er der omkring 2.000 mennesker, som dagligt krydser grænsen.

Blandt dem er 40-årige Abeer og hendes tre børn. Hun er på vej tilbage til sin hjemby Aleppo for at fejre Eid med sin familie. Byen kontrolleres i dag af det syriske regime.

»Det er ikke så farligt for mig. Jeg er kvinde, så det er okay at vende tilbage til områder under det syriske regimes kontrol. Kun børn og kvinder kan komme tilbage,« forklarer Abeer og siger, at hun ikke har set sin familie i de to år, hvor det syriske regime holdt 250.000 indbyggere i det østlige Aleppo under belejring.

Mustafa Al-Sarwat på 23 år er også fra Aleppo og på vej tilbage – noget af vejen. Han bekræfter, hvad Abeer siger.

»Jeg er en mand, så jeg vil ikke kunne komme tilbage til Aleppo eller til nogen anden by, som kontrolleres af det syriske regime. De vil arrestere mig, fordi jeg har været i Tyrkiet, eller også vil de tvangsindrullere mig i hæren. Det vil jeg ikke,« siger Mustafa, mens han går frem mod grænsen med sit pas i hånden.

Den følgende morgen klokken 8 er folkemængden vokset. Mange af dem, der ikke nåede over dagen før, har camperet i det fri. Som 30-årige Hamid, der har overnattet i vejkanten. Han fortæller, at han ikke har set sin familie i Syrien, siden han flygtede fra byen Homs i 2013. Byen var et af de første steder, opstanden mod det syriske regime brød ud, og han valgte at flygte for at undgå militærtjeneste.

»Min familie var under belejring i Homs, men for to måneder siden blev de evakueret efter aftale mellem Den Frie Syriske Hær og det syriske regime. Nu bor de i Idlib,« fortæller Hamid. 

»Min søn er fire år i dag – jeg har kun set ham på billeder. Jeg håber bare, at han vil genkende mig,« siger han og viser et foto af sønnen.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Flemming Berger, David Zennaro, Viggo Okholm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jeg tænker meget over hvordan det ville være at være tvunget i landflygtighed eller under jorden, i bogstavelig forstand. Hvordan børnene ville have det, hvad der ville ske med ældre og handicappede familiemedlemmer?
Istedet for at popularisere debatten om 'for eller imod' flygtninge, burde EU satse massivt på hjælp til de tilbagevendende syrere, og i det hele taget være konstruktive i stedet for restriktive.
Jeg er så glad for at det ikke er mig og mine det går ud over.
Lad os dog hjælpe, lad os være fremsynede og humane.

Lars-Bo Abdullah Jensen, Flemming Berger, Hans Larsen, Annika Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, Karsten Aaen, David Zennaro, Gert Romme, Britta Hansen, Dorte Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Ville det ikke motivere flere til at vende hjem, hvis der var noget at vende hjem til? Noget så positivt som en genopbygning i én hjemland kalder da på at man tager hjem og tager en tørn?

Er det ikke noget man burde spørge de danske nationalister om? De må da kunne sætte sig ind i andres fædrelandskærlighed?

Det er da et win-win, så kan det være man får nogle nye politiske partnere - da hjælp til selvhjælp da må medføre noget politisk goodwill i befolkningen? Det kan være at firmaer kan være first movers i et nyt markede?

Lidt ligesom Marshallhjælpen, dengang for længe siden - hvor lande hjalp hinanden.

Eva Schwanenflügel, Christoffer Pedersen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Glædeligt uanset den stadig uafklarede politiske situation at ønsket om at komme hjem bliver stærkere. Men uha der er rigtig mange hurdler endnu. Vi kan kun som almindelige danskere håbe på at alle de hårde parter i den konflikt her bliver i stand til at tilgive og starte på en frisk. Vi kan jo håbe at alle fejltrin ikke skal forfølges og stilles til ansvar de næste 10 år, som vi jo herhjemme bruger millioner på.

Et lille skridt i den rigtige retning. Men der er lang vej hjem, før syrerne generelt kan vende hjem. Forhåbentlig er det begyndelsen på enden på konflikten. Desværre ser det ud som om, Assad bliver, hvor han er.

Jacob Fenger

Men det er da utroligt at syrerne, ikke mere bange for Assad! Måske har de slet ikke haft ordentlig adgang til objektive vestlige medier, som vi. Vi ved han er farlig.

Erik Jakobsen

J. Fenger, nej vi ved ikke om han er farlig, han formår at optræde på fjernsyn som den alfaderlige demokratiske leder, der er bekymret for sit lands fremtiden eller måske rettere sin egen og måske den aller nærmeste families sikkerhed.
Men alle de det er pint, tortureret af sikkerhedstjenester og militæret samt de pårørende til de myrdede, dem kunne man godt forestille sig har den opfattelse, at de ordrer givet af Assad har været farlige for dem, og vil være så længe familien Assad får lov til at sidde på magten med bl.a. Sovjets nej undskyld mig Ruslands selvfølgelig, med deres velsignelse.

Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jacob Fenger

I efteråret var der en journalist ved Mandag Morgen, der spurgte i overskrift: Er mediernes dækning af krigen i Syrien fyldt med løgn? Undertitlen spørger videre: Hvem er den canadiske journalist og aktivist Eva Bartlett, der anklager vestlige medier for at lyve om borgerkrigen i Syrien? Ja, det er da foruroligende at det vakte en vis opsigt. At en journalist ved en pressekonference i FN blev ydmyget i al offentlighed. Så lad os se hvem budringeren er på halv side eller så. Jeg skriver til journalisten:
"Hun (EB) kunne være god at støtte sig til bare fordi siger noget andet end det gængse og har forudsætninger for det. Hun kan tale sproget, og har været på steder og talt med mennesker som vestlige medier har ignoreret. Det samme med Vanessa Beeley. Er der andre der støtter deres kritik? Ja, jeg sidder med bøger af to tysksprogede forfattere, der begge igennem år har opholdt sig i ME, Syrien og Irak - Karin Leukefeld: Flãchenbrand, Syrien, Irak, die arabische Welt und der islamisiche Staat og Michael Lüders: Wer den Wind sãt, Was westliche Politik im Orient anrichtet. De optæder begge med foredrag på YouTube også. Man kunne også nævne Thierry Meyssan med Voltairenet og Michel Chossudovsky med Globalresearch.ca. Jeg ser at netop nu er Eva Bartlett på sidstnævntes hjemmeside, og så er der også noget om White Helmets."
Underskyld det lange selvcitat, og undskyld også det kyniske og sarkastiske i min første kommentar. Det er et stort problem for venstrefløjen det her. Hvordan skal vi forholde os til Assad, til Gadaffi, til Saddam Hussein etc. Når USA og Soros og Clinton vil støtte frihed og oprør i Ukraine eller et andet sted må vi så følge trop? Jeg mener det er en forfærdelig fejl. Kan vi være sikre på hvad medierne fortæller os? Hvordan, af hvem og med hvilket formål produceres hyheder?
Assads far var værre. Alligevel havde vi økonomisk og kulturel udveksling. Arla og kulturinstitut og arkitekter, byplanlæggere og ingeniører. Kjeld Koplev var fantastisk for glad Aleppo.

Man kan da bare skifte til russiske og syriske medier hvis man vil tro på deres udlægning. Sandheden er nok midt imellem, og Assad er jo ikke andet end en sindssyg diktator. Visse personer hævder at han er legitim leder af Syrien - den legitimitet mistede han da de fængslede og torturerede 15-17 årige drenge fra Alleppo.

Mange af de flygtede syrere er ikke nødvendigvis flygtet pga. Assad. De er flygtet pga. krigen. I flygtningenkonventionens forstand skal man være individuelt forfulgt, hvis man skal kunne anerkendes som flygtning. Det siger jo sig selv, at Assad-regimet umuligt kan have forfulgt samtlige syriske flygtninge - herunder internt fordrevne.

Jacob Fenger

Russian Newspaper Monitor with Professor Filip Kovacevic, har et ugentlig uddrag af russiske medier. Han er del af Newsbuds globale site, der er GONEWS og Southfront, med dag til dag troppebevægelser - RT Russia Today og iransk. Følger man det, kan man hvor ensidigt og ideologisk Vesten er.
https://www.youtube.com/playlist?list=PLfNq37CZ4pGGKwg7QNKQpBE3njftdTbJj
https://www.youtube.com/playlist?list=PLCe3oDWGOu-YgsR4MGvPIbkNJ3BUNxyKY
https://www.youtube.com/channel/UCaV101EM1QayFkP0E7zwXCg
SyrianMilitaryNews er lukket af YouTube.