Læsetid 3 min.

Venezuelas præsident Maduro forsøger endnu et statskup

Søndagens valg til en ny folkesamling, der skal erstatte det siddende parlament, er sidste skridt, der fuldender det venezuelanske diktatur
En demonstrant  på gaden i Caracas. De seneste fire måneder har mindst 112 personer mistet livet i de voldelige demonstrationer mod regeringen i Venezuela.

En demonstrant  på gaden i Caracas. De seneste fire måneder har mindst 112 personer mistet livet i de voldelige demonstrationer mod regeringen i Venezuela.

Ariana Cubillos

29. juli 2017

Det eneste, der afholder Venezuelas præsident Nicolas Maduro fra at være en fuldendt diktator, er det venezuelanske parlamentet, som oppositionen har kontrolleret siden parlamentsvalget i december 2015.

Dét er den sidste bastion i det samlede venezuelanske magtapparat, som præsidenten endnu ikke har fuld kontrol over – men det er kun til søndag. Derefter skulle det venezuelanske diktatur være komplet, i hvert fald hvis alt går, som præsident Maduro har planlagt.

Søndag er venezuelanerne beordret til valgurnerne, hvor de skal vælge 364 af i alt 545 medlemmer til en ny folkesamling, der skal skrive landets nye forfatning.

Den nuværende forfatning blev til i 1999 under Maduros forgænger, Hugo Chávez, der også senere reviderede samme – blandt andet ved at stramme magten omkring præsidentembedet og tillade genvalg. Men nu er der behov for en ny forfatning, og ifølge de officielle begrundelser handler det om at sikre fred og forsoning i Venezuela, der igennem flere år har været plaget af voldsom polarisering og uro vendt imod den siddende regering.

Venezuela

Det er ikke kun politisk, at Venezuela står og vakler. Økonomisk er landet med nogle af verdens største oliereserver i knæ.

Inflationen forventes at lande på over 700 procent i 2017, og IMF skønner, at den venezuelanske økonomi vil skrumpe med 12 procent i år.

I 2016 oplevede Venezuela en negativ vækst på 18 procent.

Oppositionen mener derimod, ligesom de fleste internationale kommentatorer, at Maduros nye forfatningsreform blot er et besværligt udført skalkeskjul for at kuppe magten fra parlamentet. Den nye folkesamling skal nemlig ikke blot skrive et udkast til en ny forfatning, den skal også fortrænge det siddende parlament.

Både i bogstavelig forstand ved rent fysisk at flytte ind i parlamentsbygningen, men også ved at overtage parlamentets kompetencer, hvorfor de siddende parlamentsmedlemmer fratages den sidste rest af politisk indflydelse.

Præsident Maduro fastholder, at landets forfatning skal skrives om. Oppositionen boykotter fortsat alle planer om en ny forfatning, som de kalder en undskyldning for at sætte parlamentet ud af spil
Læs også

Fra det internationale samfund fordømmes Maduros planer. Ikke mindst generalsekretær i Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, Luis Almagro har gentagne gange advaret Venezuelas regering og præsident om de stadigt mere antidemokratiske skridt, der tages.

Søndagens valg kalder generalsekretær Luis Almagro således »endnu en farce«, og hans råd til Maduro er simpelt:

»Kun fair og frie valg uden politiske fanger eller sortlistede kandidater er eneste reelle vej ud af den aktuelle krise.«

Andet kupforsøg

Det er imidlertid ikke nyt, at Maduro forsøger at kuppe parlamentet. I april i år gjorde præsident Maduro et første forsøg, da han igennem et præsidentielt dekret meddelte, at han flyttede parlamentets kompetencer til højesteret, som regeringen kontrollerer.

Det vakte dengang stor opsigt, og beslutningen modtog heftig kritik fra det internationale samfund – og endte med at blive droppet efter et par døgn, da Venezuelas statsanklager, Luisa Ortega Diaz, der er mangeårig medlem af den politiske inderkreds omkring Chávez og Maduro, på nationalt tv udtrykte bekymring over præsidentens forsøg på »at bryde med den forfatningsmæssige og institutionelle orden«.

Luisa Ortega Diaz er ikke overraskende blevet frataget sin post som statsanklager, har fået sit pas inddraget og sine konti indefrosset. Hun afventer nu en retssag, hvor hun angiveligt anklages for blandt andet at »overtræde de fundamentale principper i forfatningen«, og at »skade den offentlige etik og moral«.

Forbudt at demonstrere

Oppositionen har for længst meddelt, at den boykotter søndagens valg, og resultatet er derfor givet på forhånd. Spørgsmålet er, hvordan det venezuelanske samfund, der ikke længere i sin majoritet støtter op om Maduro eller chavismen, vil reagere søndag.

De seneste fire måneder har mindst 112 personer mistet livet i de voldelige demonstrationer, syv af disse siden onsdag, og præsident Maduro og regeringen har forbudt demonstrationer i weekenden og på valgdagen søndag. Overtrædelser vil medføre straf på op til ti års fængsel. Oppositionen og vrede borgergrupper har allerede meddelt, at de igangværende demonstrationer vil fortsætte – også søndag.

I sidste ende er det militæret, der skal sikre at valget til den ny folkesamling gennemføres, og indtil videre står de på regeringen og Maduros side. Mandag kan derfor blive første dag i Venezuela uden et parlament. Første dag som ægte diktatur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu