Læsetid: 4 min.

Et år efter jordskælvene er Italiens småbyer truet på livet

For et år siden blev det centrale Italien ramte af det første i en serie kraftige jordskælv, som skabte omfattende ødelæggelser. Genopbygningen trækker ud, så mange ellers velfungerende lokalsamfund risikererer at uddø
Således ser der ud i den lille italienske by Amatrice knap et år efter jordskælvet. Også i andre småbyer halter genopbygningen gevaldigt.

Således ser der ud i den lille italienske by Amatrice knap et år efter jordskælvet. Også i andre småbyer halter genopbygningen gevaldigt.

Max Cavallari

24. august 2017

CALDAROLA – For præcis et år siden begyndte jorden at skælve i det centrale Italien. Rystelserne, som målte 6,0 på richterskalaen, havde epicenter omkring 150 km nord for Rom og kostede 300 mennesker livet. Jordskælvet forvoldte materielle skader i fire midtitalienske regioner: Lazio, Abruzzo, Umbrien og Le Marche.

Et par måneder senere, i slutningen af oktober, fik mange små lokalsamfund nådesstødet, da området med blot fire dages mellemrum blev ramt af yderligere to jordskælv af nogenlunde samme styrke.

På det tidspunkt var eksperterne fra de såkaldte sopraintendenze, som fører tilsyn med Italiens enorme kulturarv, kun lige gået i gang med at danne sig overblik over skaderne fra det første jordskælv. Det vurderes, at der stadig mangler at blive fjernet en million tons murbrokker, før genopbygningen for alvor kan gå i gang:

»Hvis ikke der meget snart sker noget, kommer det til at tage flere årtier,« siger Luca Maria Giuseppetti, borgmester i landsbyen Caldarola, som ligger i Le Marche ved foden af Appenninerne.

Caldarola er ikke blandt de hårdest ramte byer, men jordskælvene har alligevel ændret tilværelsen radikalt for størstedelen af de 1.800 indbyggere. Over halvdelen har været tvunget til at forlade byen. De fleste af byens knap 20 små virksomheder har måttet dreje nøglen om eller flytte produktionen:

»Vi var i forvejen hårdt ramt af krisen, og jordskælvet har sat os yderligere tilbage,« konstaterer borgmesteren.

Deprimerede borgere

Tidligere holdt kommunen til i prægtige lokaler med loftmalerier og udsigt til den centrale plads, Piazza Vittorio Emanuele II, som var centrum for byens sociale liv. Nu tager borgmesteren imod i en container i industrikvarteret:

»På det psykologiske plan er det hårdt at skulle være lynafleder for borgernes frustrationer. I den første tid var de fleste handlingslammede og forsøgte at tage bestik af deres nye situation, men nu kræver de svar, som jeg sjældent kan give dem,« siger Luca Maria Giuseppetti.

Jordskælvsområdet ligger i den relativt sunde del af Italien med gode beskæftigelsesmuligheder og begrænsede korruptionsproblemer. De unge forlader ikke landsbyerne i samme omfang som i Syditalien, hvor ulovligt byggeri gør faren i forbindelse med jordskælv endnu større. Dødsfaldene i forbindelse med jordskælvet ved øen Ischia i Napoli-bugten i forgårs skyldes netop en lokal tradition for at bygge uden tilladelse.

I området omkring Caldarola medførte jordskælvene sidste år kun »indirekte dødsfald«. To personer døde af hjerteanfald som følge af chok, og 15 af byens ældre borgere har ikke overlevet usikkerheden, efter at de blev tvunget til at forlade deres boliger. Efter et jordskælv i 1997, som forårsagede store ødelæggelser, er bygningerne blevet jordskælvssikret – ellers ville det meste af Caldarola være styrtet sammen ligesom eksempelvis Visso 40 km mod syd.

Det første jordskælv i august og en lang mindre efterskælv havde desuden fået de fleste til at tage forholdsregler for at undgå at blive fanget under murbrokker. På rastepladser og foran flere huse i området holder der campingvogne, som mange stadig foretrækker at sove i:

»Der er ikke længere noget, der binder mig til Caldarola,« siger Giacomo Giuseppetti, borgmesterens nevø og tidligere indehaver af kiosken på torvet: »Jeg er meget bange for jordskælv. Her er virkelig trist nu. Jeg er bare glad for, at min far døde inden, så han ikke skulle opleve det her.«

Historisk særpræg

Hele den historiske bykerne er afspærret. Caldarola er opstået omkring en borg, Castello Pallotta, som stammer fra 1400-tallet. Pallotta-familien har gennem tiden produceret ikke mindre end fire kardinaler, og blandt de prominente gæster, der har overnattet på slottet, er Pave Clemens VIII og Dronning Kristina af Sverige.

Området spiller i det hele taget en væsentlig rolle i europæisk kulturhistorie. Her gennemtvang franske tropper under Napoleons ledelse i 1797 en fredsaftale med Pavestaten, som dermed officielt måtte afstå Avignon. Franskmændene tiltvang sig desuden retten til at konfiskere kunstskatte i store mængder, der efterfølgende blev fragtet til Paris.

Udformningen af Caldarolas bykerne og udsmykningen af byens kirker skyldes især 1500-talsmaleren og -skulptøren Simone De Magistris, som blev genopdaget for 10 år siden, da den flamboyante og medievante kunsthistoriker Vittorio Sgarbi arrangerede en udstilling i byen. Den medførte en øget turisttilstrømning, som jordskælvene nu har sat en stopper for.

De traditionelle byfester – kaldet sagre – som afholdes i slutningen af august, foregik tidligere i skønne omgivelser omkring historiske bygninger lidt længere oppe i bjergene, men er nu henlagt til en samling telte på en parkeringsplads. Borgmesteren kritiserer regeringen i Rom for ikke at gøre nok for at redde de jordskælvsramte småbyers særpræg:

»Man har valgt at begynde genopbygningen i udkanten af byerne,« siger Luca Maria Giuseppetti og hæver stemmen: »Men de er nødt til at forstå, at byer som Caldarola ender med at dø, hvis man ikke hurtigt tager fat på genopbygningen af den historiske bykerne, hvor alt det sociale liv foregår.«

Samtidig er borgmesteren bekymret for, at ressourcerne til genopbygning bliver koncentreret i vigtigere byer i området som Camerino, der har haft et universitet siden 1336 – 111 år inden åbningen af Københavns Universitet:

»Det er en magnet for økonomisk hjælp til genopbygningen, for en universitetsby kan man ikke bare lade gå i forfald. Men netop derfor risikerer småbyer som Caldarola at gå i glemmebogen. Når man er tvunget i knæ gennem længere tid, bliver det til sidst meget svært at rejse sig igen.«

Inden jordskælvene foregik Caldarolas sociale liv i kolonnaden, der omkranser Piazza Vittorio Emanuele II. Kommunens teatersal fra starten af 1800-tallet er lukket på ubestemt tid, og byens skole er jævnet med jorden. Nu mødes de tilbageblevne borgere især på et par bænke foran en butik i industrikvarteret, der sælger dyrefoder og landbrugsudstyr:

»Min niårige søn og hans skolekammerater er blevet små jordskælvseksperter,« fortæller Annalisa Bertoni foran TuttaNatura, »og de har fået venner i andre dele af Italien, som støtter os på alle mulige måder. Men jeg tvivler på, at hans fremtid er her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu