Læsetid: 7 min.

Mange amerikanere føler sig hørt, når Trump forsvarer sydstatsmonumenter

Forargelsen er stor over Trumps udtalelser på et massemøde i Arizona, hvor han forsvarede sin håndtering af urolighederne i Charlottesville. Men et flertal i befolkningen er enige med Trump i, at monumenterne bør bestå – og mange vender sig mod liberale værdier, som de mener, truer deres kultur
Ifølge professor Vincent Hutchings er amerikanerne egentlig ikke så optagede af sydstatssymbolerne som sådan. Men mange reagerer på ønsket om at fjerne dem og ser det som udtryk for en aggressiv ’liberal elitekultur’, der udfordrer en i forvejen presset gruppe hvide amerikanere. Her beskytter politiet et monument mod demonstranter.

Ifølge professor Vincent Hutchings er amerikanerne egentlig ikke så optagede af sydstatssymbolerne som sådan. Men mange reagerer på ønsket om at fjerne dem og ser det som udtryk for en aggressiv ’liberal elitekultur’, der udfordrer en i forvejen presset gruppe hvide amerikanere. Her beskytter politiet et monument mod demonstranter.

Gerry Broom

25. august 2017

På nettet har Trump-tilhængere allerede døbt episoden ’Don Lemons totale nedsmeltning’. Efter præsidentens massemøde i Phoenix, Arizona, der mindede mere om hans hårdtpumpede valgmøder end om en tale til nationen, henvendte den afroamerikanske CNN-anchor sig personligt til seerne, hvilket er uhørt for selv amerikanske stjerne-tv-værter.

Don Lemon kaldte Trump »sindsforvirret«, talen for »skammelig« og »flov« for USA som nation, og han beskyldte præsidenten for at lyve om sin håndtering af sammenstødene mellem højreekstremister og moddemonstranter i Charlottesville forrige weekend.

»Jeg taler fra hjertet her,« sagde Don Lemon, der repræsenterer CNN, Trumps yndlingsaversion blandt de toneangivende medier.

Don Lemon taler givetvis både til Trumps fjender og til den store gruppe amerikanere, der ifølge meningsmålinger ikke stemte på Trump på baggrund af entusiasme for hans kandidatur, men fordi de ikke brød sig om modkandidaten Hillary Clinton. Blandt den gruppe Trump-vælgere mener stadigt flere, at Trump varetager sit embede dårligt. Ifølge en ny måling foretaget af websitet FiveThirtyEight er andelen af utilfredse Trump-støtter vokset med 11 procentpoint siden juni.

Samtidig lægger et stort flertal af amerikanerne afstand til, hvad de opfatter som Trumps vage reaktion på urolighederne i Charlottesville forrige weekend, hvor en blev dræbt og 19 sårede.

Spørgsmålet er, hvor dybt forargelsen stikker. Til at begynde med dominerede fordømmelsen og henvisningerne til USA’s evigt betændte racespørgsmål, men nu synes en anden analyse at vinde gehør.

Nemlig den, at Donald Trump – takket være sit aldrig svigtende politiske instinkt – er langt mere på linje med flertallet af den amerikanske befolkning end de venstreorienterede, kommentatorerne og ikke mindst modstanderne i Det Demokratiske Parti vil være ved. I hvert fald hvad angår sagens kerne: Fjernelsen af de sydstatssymboler, som der er cirka 1.500 af i USA, og som var den konkrete anledning til demonstrationerne i Charlottesville.

Amerikanerne vil bevare monumenter

Ifølge en YouGov-måling foretaget samme weekend, som urolighederne i Charlottesville fandt sted, svarede 30 pct. af respondenterne, at de støttede fjernelsen af sydstatsmonumenter. 48 pct. sagde, at de enten var stærkt eller noget afvisende over for at fjerne sydstatsmonumenterne, mens 30 pct. gik ind for, at de skulle ned. Mere end hver femte havde ingen mening om det.

En måling foretaget for PBS News Hour, NPR and Marist Poll få dage efter Charlottesville viste, at 62 pct. af amerikanerne mener, at statuerne ikke bør fjernes, fordi de er historiske symboler. 44 pct. af afroamerikanerne i målingen og to tredjedele af latinoerne mener, at monumenterne skal blive – mod 40 pct., der mener, de skal fjernes, fordi nogle amerikanere finder dem stødende.

Trump forener og splitter

Ifølge flere målinger er Trump nemlig i sync med det store flertal af amerikanere, der går ind for at bevare sydstatsmonumenterne.

Mens hadgrupper som Ku Klux Klan og forskellige nynazistiske organisationer er overvældende upopulære i USA, er den offentlige mening om hyldesten af de mænd, der kæmpede i en krig for at bevare slaveriet, langt mindre fordømmende.

»Der har været en interesse blandt Trumps modstandere for at slå ham i hartkorn med nynazister. De tillod ham ikke at skelne mellem de tre grupper: nynazister, ekstreme venstrefløjsaktivister i Antifa og så dem, der støtter sydstatssymboler, men ikke ekstreme synspunkter. Den sidste position er populær blandt et flertal af amerikanere, hvilket en række målinger om statuerne har vist,« siger Vincent Hutchings, professor ved University of Michigan, der bl.a. forsker i, hvordan politikere bruger race i deres retorik, i FiveThirtyEight’s seneste politiske podcast.

I en YouGov måling, der blev foretaget, mens volden hærgede i Charlottesville, svarede kun 30 pct. af respondenterne, at de støttede fjernelsen af statuer som den af sydstatsgeneral Lee – en hovedfigur i borgerkrigen, som kostede over 700.000 amerikanere livet. 48 pct. sagde, at de enten er stærkt eller noget afvisende over for at fjerne sydstatsmonumenterne.

»Hvis Trump var på udkig efter et problem, der ville forene hans tilhængere og tillade ham at skælde ud på sine modstandere, kunne han næppe have valgt bedre: 63 pct. af de adspurgte, der stemte på præsidenten i 2016, var »stærkt afvisende« over for fjernelse af monumenter, sammenlignet med kun 10 pct. blandt dem, der støttede Hillary Clinton,« skriver magasinet The Economist i en analyse.

En måling foretaget for PBS News Hour, NPR and Marist Poll efter de voldelige sammenstød i Charlottesville, som Information omtalte i sidste uge, tegner samme billede. 62 pct. af amerikanerne mente ikke, at statuerne bør fjernes, fordi de er historiske symboler.

Overraskende 44 pct. af de adspurgte afroamerikanere mente, at monumenterne skal blive – mod 40 pct., der mente, de skal fjernes, fordi nogle amerikanere finder dem stødende.

Liberale værdier

Professor Vincent Hutchings forklarer videre i FiveThirtyEight’s podcast, at han ikke mener, at særligt mange amerikanere er optagede af sydstatssymbolerne som sådan. Det, de reagerer på, er til gengæld presset for at fjerne dem. Det pres tolker mange amerikanere som udtryk for en aggressiv »liberal elitekultur« og »minoritetsgrupper«, der udfordrer en i forvejen presset gruppe hvide amerikanere, siger han:

»Det her opgør skal mere ses i en nutidig politisk sammenhæng end i lyset af, hvad de monumenter historisk symboliserer. De fleste monumenter stammer jo slet ikke fra perioden lige efter Den Amerikanske Borgerkrig, og nogle af dem er helt nye. Så tilslutningen til dem er mest af alt udtryk for modstand mod de ihærdige forsøg på at fjerne dem fra venstreorienterede og grupper som Black Lives Matter (BLM). Bestræbelser, som de mener, er langt mere frastødende, end hvad disse statuer måtte eller ikke måtte repræsentere.«

Berkeley-sociologen Arlie Hochschild, der sidste år udgav bogen Strangers In Their Own Land, efter hun havde tilbragt fem år blandt kristne, hvide Tea-party- og senere Trump-tilhængere i Louisiana-området, er enig.

Vreden over, at hvide amerikaneres historie og status bliver udfordret af f.eks. kvinder og minoritetsgrupper, går igen både blandt demonstranterne i Charlottesville og blandt de amerikanere, Hochschild møder, forklarer hun Berkeleyside.com.

I bogen beskriver hun deres følelse af kulturel stress som et billede af mennesker, de ser på vej op ad en bakke til den amerikanske drøm. Men Trump-tilhængerne må stå i kø, mens andre snyder sig foran.

Det er de sorte, der får job, der tidligere var forbeholdt de hvide, pga. affirmative action (positiv særbehandling). Det er kvinder, der tager job, der før var forbeholdt mænd. Det er flygtninge, immigranter og offentligt ansatte, der snyder i køen på vej op ad bakken. Det er Black Lives Matter og islamiske grupper i USA, som de oplever har stjålet scenen de sidste otte år. Den negative holdning til disse grupper bliver mere og mere rodfæstet blandt især unge, hvide mænd, mener sociologiprofessoren.

Den unge universitetsuddannede Jason Kessler, en af arrangørerne bag protesten mod fjernelsen af Lee-statuen i Charlottesville, beskrev netop byen som »et meget yderligtgående venstreorienteret samfund, der dyrker de samme kulturelt marxistiske værdier som alle universitetsbyer over hele landet, og som anklager hvide for alting«.

Men når Arlie Hochschild taler med sine informanter om Charlottesville, siger de, at de er frustrerede over at blive forvekslet med nynazister, fortæller hun i et interview på CNN.

»De siger: ’Vi er ikke Alt-right (højreorienteret bevægelse, der støtter Trump, red.). Og de oplever, at der er et manglende ’kulturelt rum’ for dem som hvide, ofte arbejderklasseamerikanere. De vil ses – for de har følt sig usynlige, som fremmede i deres eget land – og Trump giver dem den synlighed. Nu ser det ud til, at han snubler, men de føler ikke, at de har noget valg, for han giver dem det rum, de mangler,« siger Arlie Hochschild.

Hvide er også usynlige

Det påfaldende er, at denne fortælling om hvide amerikaneres kulturelle usynlighed spejles i sorte og minoriteters opfattelse af det amerikanske samfunds uretfærdighed. De føler sig også usynlige, og de mener, at positiv særbehandling og bevægelser som Black Lives Matter er nødvendige, fordi sorte bl.a. er overrepræsenterede i arbejdsløsheds- og fængselsstatistikkerne, og fordi Black Lives Matter også kæmper for øget kønsligestilling og rettigheder for transpersoner og homoseksuelle.

At identitet også betyder en hel del for hvide amerikanere, viser en YouGov måling fra sidste år, der undersøgte, hvorvidt det at være hvid betød noget for hvide amerikaneres identitet.

Over 40 pct. sagde ifølge Washington Post, at det var meget vigtigt, mens 54 pct. sagde, at hvide har meget eller rigtig meget at være stolte af. Mens 43 pct. mente, at hvide har meget til fælles med hinanden. Blandt denne gruppe var det også mere sandsynligt at finde personer, der mener, at den voksende gruppe af etnisk ikke-hvide grupper i USA har en negativ effekt på amerikansk kultur.

Endelig er der de amerikanere og organisationer, som Hochschild kalder ’brobyggerne‘. De foreslår, at man i stedet for at fjerne statuer tilføjer nye af f.eks. Frederick Douglass (afroamerikansk borgerrettighedsaktivist), eller at man simpelthen flytter statuer fra offentlige parker til de historiske museer, som hvide amerikanere trods deres korte tid på kontinentet trods alt har.

»Vi har brug for mennesker og organisationer, der bygger bro over forskelligheder, og heldigvis er der flere og flere af sådanne grupper, jeg har selv været en del af en,« siger Arlie Hochschild.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan føler de sig hørt af Trump?
Er det den lille "hvide er jo overracen" del af dem der føler sig hørt? Det frygter jeg.
Hvis ikke vi i sidste ende har moralen som ledetråd, kan massernes politik medføre katastrofer.
Slaveriet symboler skal væk!

Forbud mod historien er vejen lige ind i dumheden. Men den kulturelle de-evolition til ære for de uoplystes inkludering er naturligvis for længst nået hinsides 1700-tallet og interessen for historien. Lige nu : kapitalmagt udenfor politisk kontrol, privatisede pulitikere og tobak kun for intellektuelle og sømænd ... 1650 . Næste stop : 30-årskrigen
- og derefter : Reformationen den ser jeg frem til. .

Steffen Gliese

Vås og sludder Odd Bjertnes, der er ikke tale om "forbud mod historien", men derimod "opgør med illusionerne". Sålænge Sydstaterne har kunnet opstille intimiderende statuer af Konføderationens stjerner, har man i sydstaterne kunne lulle sig ind i en forestilling om, at nederlaget i borgerkrigen ikke var så altafgørende. Man har ovenikøbet haft held til med jævne mellemrum at rulle resultatet tilbage med delstatslovgivning; men siden Oldtiden har man vist, at nederlagets koryfæer skal impotenteres, for at fjerne modstandslommers håb om revanche.

Poul Sørensen

En meget stor del af amerikanerne tror på de "gode gamle dage" og de er ligeglade med logik og realiteter. DF der i den grad har været med til at underminere fagbevægelsen herhjemme er det parti arbejderne flokkes om....Crazy! men nogen folk føler noget og gør det nærmest per automatik til deres religion og som bekendt er religion ligeglad med logik, fordi det drejer sig om tro og ikke hvordan virkeligheden er. I USA stemte 83% af de kristne for Trump, fordi det drejer sig ikke om logik, det drejer sig bare om tro - præcis som med Hitler.
Det kan ikke siges tit nok "nogen bruger tro som andre bruger logik".... og de kan overhovedet ikke tale sammen fordi deres hoveder bogstavlig talt, lever i hvert deres univers.

Kenneth Jacobsen

Poul, hvilken logik er der i det tal, du nævner? 83% af de kristne. Hvad er så alle de andre? Var det så buddhister, muslimer og ateister, der stemte på Clinton? Hvad med sofavælgerne (majoriteten) - er de ikke kristne? Hvad er i det hele taget definitionen på kristne? En hurtig betegnelse for de evangeliske? Højrefløjskristne?
Du nævner tallet hver eneste gang, der står noget i avisen om USA - vil du hjælpe med at forstå det? Hvor har du det fra?
PS poul, du har ikke forstået, hvad tro er. Men du tror rigtigt nok, at du ved det. Du tager fejl, og det er egentlig ærgerligt at sprede fordomme, ikke sandt? Når det lyder som en karikatur, ser ud som en karikatur, lugter som en karikatur - så er det næppe virkelighed.

Vås og sludder Steffen Gliese, er ikke betegnelser jeg bruger for noget jeg taler med eller til. Dine betragtninger er delvist rimelige. Der skal to til at strides, og det er jo ikke nødvendigvis i statuestriden de konføderative der gør op med den amerikanske tradition, der tolererer tabernes symboler. Den har nok haft en vis betydning for udviklingen af 'det multikulturelle' USA's bærdygtighed også.

Tabernes symbol? Det er statuer der hylder landsforrædere (USC, sec 3) der startede en væbnet rebellion imod deres hjemland med begrundelsen at de ville beholde retten til at undertrykke den sorte race.