Læsetid: 9 min.

Assad-regimet står bag ni ud af ti belejringer

Under borgerkrigen i Syrien er belejringer blevet anvendt systematisk som strategisk våben i et omfang, der er uden sidestykke i nyere tid. Ifølge den seneste opgørelse fra ngo’en SiegeWatch lever 880.000 syrere under belejring lige nu
Billedet fra 17. august sidste år af den lille dreng Omran Daqneesh blev symbolet på belejringen af Aleppo i 2016. I Syrien er belejring blevet brugt systematisk – ikke mindst af Assad og præsidentens allierede.

Billedet fra 17. august sidste år af den lille dreng Omran Daqneesh blev symbolet på belejringen af Aleppo i 2016. I Syrien er belejring blevet brugt systematisk – ikke mindst af Assad og præsidentens allierede.

Polaris Images

7. august 2017

Mange husker nok billedet af den femårige dreng Omran Daqneesh, der sidder i en ambulance i Aleppo og stirrer tomt ud i luften. Hans lille krop er dækket af støv og murbrokker fra pulveriserede bygninger, blodet løber ned fra panden under hans pjuskede hår, og man kan lige ane tårer i øjenkrogene på den lamslåede dreng.

Billedet gik verden rundt og blev symbolet på de umenneskelige forhold, civilbefolkningen måtte døje under slaget om Aleppo i 2016. Det østlige Aleppo var under total belejring i næsten seks måneder.

I et halvt år var civile fanget i bydelen, komplet afskærmet fra forsyninger som mad, vand og medicin udefra, alt imens Assad-regimets bomber regnede ned over dem. Ifølge FN var mere end 250.000 mennesker fanget i Østaleppo i efteråret 2016.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder har beskrevet krigen i Syrien som »den værste menneskeskabte katastrofe siden Anden Verdenskrig«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det har næppe undgået opmærksomheden, men man har ikke handlet på det.
Den nuværende ordning, hvor krigsførende nationer kan nedlægge veto mod indgriben fra FN´s side kan ikke forsættes, den er uansvarlig.

Slettet Bruger, Sus johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Før i tiden blev borge også belejret. Mange var svære at indtage, så det var en ofte anvendt måde at erobre dem på. I dag er borgene udskiftet med byer, og de civile er blevet borgenes værn, fysisk og mentalt.
Amnesty frygter at op til 40.000 civile er blevet dræbt efter angrebet på Mosul.
Irak, med støtte fra de amerikanske styrker, belejrede først byen. Flere skønnede at det kunne tage år hvis de skulle indtage byen i gadekampe fra hus til hus.
Man besluttede at bruge de militære muskler, som til gengæld var altødelæggende for byens infrastruktur, og for civile dødstal. Flere belejringer i Syrien har ført til at oprørerne og civile har kunne udveksles, tusinde af busser er blevet kørt den enten og den anden vej.
Sådan gjorde man også i middelalderen. Nogle gange fik borgherren og hans soldater lov til at gå i skam, hvis han erkende sit nederlag . Intet nyt under solen.
- Ku vi civile ikke blive enige om at arbejde for fred, sådan virkelig lægge os i selen?

Jakob Trägårdh, Slettet Bruger, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvordan kan regimet stå bag 9 af 10 belejringer? Det giver slet ingen mening. Aleppo var i en årerække kun 'næsten' fuldt omringet af begge sider, hvorved de begge belejrede byen. Fuah of Kefraya i Idlib (shiiter som er pro-assad) er belejret og har været det i årevis af rebellerne. Nubl of Zahraa udgjorde en lignende shiitisk lomme, som Assads styrker befriede fra Al Qaeda kort for indtagelsen af Aleppo. Hvad med Deir Ezzor? Her har regeringsstyrker samt titusindevis af civile været belejret af Islamisk Stat siden 2014.

Her nævner jeg selvfølgelig slet ikke alle rebellernes belejringer af diverse luftbaser; heriblandt Abu Duhur, hvor de på moderat vis halshuggede hele garnisonen, som overgav sig!

Jeg synes næsten artikler som ovenstående ender med at blive amoralske bestillingsværker, når man vinkler sandheden på så sekterisk vis.

Og belejring som kollektiv afstraffelse? Det er jo decideret vrøvl. Belejrede Tyskerne Dunkirk for at "afstraffe" franskmænd og belgiere? Nej. Vi bør forstå belejringer som militær strategi, ikke angreb på befolkninger.

Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Ole Arne Sejersen, Niels Duus Nielsen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Visse rent tekniske detaljer overses i artiklen:

Belejringer kræver velorganiserede tropper i så stort antal, at de kan dække alle indfaldsveje til det belejrede område. Oprørere kan være talstærke, og af og til endda velorganiserede, men det er langt fra reglen, hvorfor oprørere for det meste betjener sig af hit-and-run taktikker, mao. guerillakrigsførelse. Derimod er det helt almindeligt, at konventionelle hærstyrker er både mange nok og disciplinerede nok til gennemføre en langvarig belejring. Så det tror da fanden, at regeringsstyrkerne anvender belejringer oftere end oprørerne: Nemlig fordi de kan.

Et andet teknisk spørgsmål er, om man virkelig ønsker alternativet. At man vælger at sulte fjenden ud - og dermed også rammer civilbefolkningen - skal ses i forhold til den anden mulighed, nemlig at indtage det belejrede område. Ofte er der tale om belejrede byer. Ønsker kritikerne af belejringstaktikken virkelig at Assads styrker skal kæmpe sig fra hus til hus, indtil området er indtaget? Hvad er værst for civilbefolkningen, at blive skudt eller at sulte ihjel?

Militære løsninger på politiske konflikter er altid grimme at bevidne, men er man først gået i krig, skal man være villig til at gøre andre mennesker ondt. Netop dette kniber det med at forstå her i den lille andedam. Vi kan ikke være en krigsførende nation uden at få blod på hænderne.

Niels Duus Nielsen

Bare for en sikkerheds skyld, så mine intentioner ikke misforstås: Vi bør trække alle danske tropper ud af Irak og Syrien og insistere på forhandlingsløsninger. Krig er ikke en nødvendighed, før fjenden bogstaveligt talt står for døren. Vi var engang et foregangsland inden for fredsbevaring og humanitær hjælp, det kunne vi blive igen.

Vi var engang - det lyder mere og mere - desværre er magten ikke indstillet på at tænke på moral og etik, heller ikke herhjemme.
Krig rammer altid civilbefolkningen,, på den ene eller den anden måde. Dem, der udfører den, finder den vel heller ikke positiv? Måske var det en god ide´at finde på noget andet - med mindre, vi ønsker at være primitive stadigvæk?

Jakob Trägårdh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er lidt hyklerisk at begynde at snakke om hvem som benytter de mest beskidte kneb i krig, nå de vestlige koalitioner totalt ruinerer land efter land i Mellemøsten, og efterlader fallerede stater.
Synes hellere vi i vesten skulle disktutere hvordan vi som rige fredelige samfund kunne tage så horrible beslutninger, som medførte så meget død og ødelæggelse, og så mange folk på flugt.