Læsetid: 9 min.

Assad-regimet står bag ni ud af ti belejringer

Under borgerkrigen i Syrien er belejringer blevet anvendt systematisk som strategisk våben i et omfang, der er uden sidestykke i nyere tid. Ifølge den seneste opgørelse fra ngo’en SiegeWatch lever 880.000 syrere under belejring lige nu
Billedet fra 17. august sidste år af den lille dreng Omran Daqneesh blev symbolet på belejringen af Aleppo i 2016. I Syrien er belejring blevet brugt systematisk – ikke mindst af Assad og præsidentens allierede.

Billedet fra 17. august sidste år af den lille dreng Omran Daqneesh blev symbolet på belejringen af Aleppo i 2016. I Syrien er belejring blevet brugt systematisk – ikke mindst af Assad og præsidentens allierede.

Polaris Images

7. august 2017

Mange husker nok billedet af den femårige dreng Omran Daqneesh, der sidder i en ambulance i Aleppo og stirrer tomt ud i luften. Hans lille krop er dækket af støv og murbrokker fra pulveriserede bygninger, blodet løber ned fra panden under hans pjuskede hår, og man kan lige ane tårer i øjenkrogene på den lamslåede dreng.

Billedet gik verden rundt og blev symbolet på de umenneskelige forhold, civilbefolkningen måtte døje under slaget om Aleppo i 2016. Det østlige Aleppo var under total belejring i næsten seks måneder.

I et halvt år var civile fanget i bydelen, komplet afskærmet fra forsyninger som mad, vand og medicin udefra, alt imens Assad-regimets bomber regnede ned over dem. Ifølge FN var mere end 250.000 mennesker fanget i Østaleppo i efteråret 2016.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder har beskrevet krigen i Syrien som »den værste menneskeskabte katastrofe siden Anden Verdenskrig«.

Over 400.000 mennesker har mistet livet, næsten fem millioner mennesker er flygtet fra Syrien, og over seks millioner er internt fordrevne, anslår FN, mens ngo’en SiegeWatch, der følger og dokumenterer forhold omkring belejringer i Syrien, vurderer, at 880.000 syrere er fanget i et belejret område netop nu.

De monumentale humanitære konsekvenser ved krigen skyldes ikke mindst udbredelsen af belejringer. En række af de længste og strategisk vigtigste kampe i den syriske borgerkrig er foregået i tæt befolkede områder, hvor det er forbundet med store tab at føre traditionel krig.

Da det østlige Aleppo blev belejret, blev Somar Alhamedeyeh og hans familie fanget i byen. Når bomberne faldt for tæt på, flyttede de til et andet sted i byen – selvom de godt vidste, at de jo ikke kunne forudsige, hvor de næste bomber ville falde. Men det gav en følelse af kontrol, fortæller Somar Alhamedeyeh, som spiller strengeinstrumentet oud.
Læs også

Derfor har særligt de regeringstro styrker i vid udstrækning anvendt ’sult eller overgivelse’-taktikken — den tekniske term for belejringer rettet mod at forværre vilkårene for civilbefolkningen.

Allerede i 2014 slog FN fast i en rapport, at belejringer som strategisk våben var blevet anvendt systematisk i områder i blandt andet Damaskus, Homs, Østghouta, Yarmouk og Aleppo.

Taktikken er simpel. En eller flere væbnede grupper slår ring om et område, der er kontrolleret af modstanderen, og forsøger derefter at gøre livet for alle inden for belejringen så ulideligt, at modparten til sidst må give op. Civile bliver forhindret i at forlade området, basale fornødenheder som mad og medicin forhindres i at nå frem til området, og der foretages målrettede angreb mod civil infrastruktur som hospitaler, fødevareproducenter, vandforsyning og skoler.

De humanitære omkostninger har været enorme. Mennesker i de belejrede områder har sultet og er blevet bombet uden mulighed for at flygte, og dertil er sygdomme som polio, der ellers har været udryddet i Syrien, brudt ud igen.

Særdeles effektivt

»Angreb er i vid udstrækning blevet målrettet civile, hvilket har ført til et umådeligt tab af menneskeliv,« sagde Paulo Pinheiro, formand for den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission om Syrien, da han skulle præsentere kommissionens udredning om hændelserne under belejringen af Aleppo.

Kommissionen blev nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd i marts 2011, kort efter konflikten brød ud. Den har mandat til at undersøge og dokumentere krænkelser af menneskerettighederne og brud på folkeretten i Syrien. Kommissionen har gennem hele krigen løbende udsendt rapporter, der dokumenterer angreb på civile i Syrien.

Kommissionens udredning om overtrædelser af folkeretten under belejringen af Aleppo i efteråret 2016 baserer sig på hundredvis af interview med førstehåndsvidner, analyser af satellitfotos, videomateriale og informationer tilvejebragt af ngo’er.

Belejringerne i Syrien

  • FN definerer et område som belejret, hvis ’det er omringet af bevæbnede aktører, og humanitær assistance rutinemæsssigt forhindres i at komme ind (typisk over en periode på minumum tre måneder). Civile, syge og sårede er ude af stand til at forlade området på regulær basis’.
     
  • Regeringstro styrker belejrede første gang områder i byen Ghouta i november 2011. I løbet af 2012 etablerede regeringstro styrker belejringer i dele af Homs, Damaskus, Yarmouk og områder i oplandet til Damaskus.
     
  • I slutningen af november 2016 vurderede FN, at næsten en million mennesker – 974.000 – levede under belejring. Det er det højeste antal, FN har rapporteret under konflikten. På det tidspunkt var det østlige Aleppo stadig belejret.
     
  • Den syriske hær eller regeringstro militser har stået bag langt størstedelen af belejringerne. Skønnene varierer en smule fra kilde til kilde, men der er relativ enighed om, at godt ni ud af ti belejringer er etableret af enheder, der kæmper på regimets side.
     
  • Belejringerne og den hensynsløshed over for civilefolkningen, hvormed de er udført, er dokumenteret i en række rapporter. FN’s Menneskerettighedsråd har nedsat en kommission, der løbende har dokumenteret angreb på civilbefolkningen, ligesom FN’s generalsekretær løbende samler op på den humanitære situation i Syrien i rapporter til Sikkerhedsrådet.
    Dertil kommer ngo’er som Amnesty International, Human Right Watch og The Syria Institutes arbejde for at kortlægge den humanitære situtation i Syrien.

Alle konfliktens parter gjorde sig ifølge rapporten skyldig i »en serie krigsforbrydelser i det østlige Aleppo«. Først og fremmest de regeringstro styrker, der ikke alene belejrede bydelen, men udfoldede ’sult eller overgivelse’ i fuld skala. De afskærmede forsyninger fra at nå frem, forhindrede civile i at forlade området og bombede systematisk civile mål som hospitaler, fødevareproducenter, vandforsyning, kraftværk og skoler.

»’Sult eller overgivelse’-taktikken har været hyppigt anvendt af regeringstro styrker gennem hele konflikten i Syrien. Den har vist sig katastrofal for civile, men særdeles effektiv til at indtage fjendtligt kontrolleret territorium,« lyder en af undersøgelseskommissions afsluttende bemærkninger.

Humanitær katastrofe

Belejring af områder under en konfliktsituation er ikke i sig selv en krigsforbrydelse eller en overtrædelse af folkeretten, forklarer Jens Lærke, der er talsmand for FN’s kontor for humanitære anliggender, UNOCHA.

Civile skal til hver en tid have mulighed for at forlade området, ligesom varer og basale fornødenheder skal sikres fri passage. Og det er i det hele taget en overtrædelse af folkeretten at rette angreb mod civile eller bruge »sult som våben«. Derimod kan kalkulerede civile tab være lovlige, hvis de er »proportionale med den militære gevinst«, siger Jens Lærke.

Jens Lærke understreger, at krigen i Syrien er en »dynamisk konflikt«. Der er et utal af mindre, væbnede grupper, der aktivt deltager i konflikten. Det gælder også på regimets side, og Jens Lærke finder det mere retvisende at tale om ’regeringstro styrker’ end ’regeringsstyrker’, fordi en betragtelig andel af kombattanterne på Assad-regimets side ikke udspringer fra den officielle syriske hær, men fra mere eller mindre selvstyrende militser.

»Belejringer har været anvendt siden krigens begyndelse, og de er kun blevet mere udbredte, som krigen er skredet frem,« fortæller Jens Lærke.

Det skyldes ifølge FN-talsmanden også, at der – i hvert fald indtil belejringen af Aleppo – kun har været begrænset opmærksomhed på problemet i det internationale samfund. Det har ikke fra begyndelsen som brugen af kemiske våben været genstand for massiv kritik og ’røde linjer’ fra det internationale samfunds side.  

»En belejring adskiller sig fra eksempelvis et giftangreb, hvor folk dør med det samme. Ved belejringer dør folk langsomt af udsultning,« siger Jens Lærke. 

FN’s generalsekretær indgiver hver måned en rapport til Sikkerhedsrådet, der skitserer den humanitære situation i Syrien. Af rapporten fra juli fremgår det, at 540.000 syrere lever under belejring lige nu, mens 3,9 millioner lever i ’svært tilgængelige områder’.

Civile skal være forhindret i at forlade området, og humanitær hjælp forment adgang ’rutinemæssigt’ i mindst tre måneder, før FN betragter et område som ’belejret’.

Hos andre organisationer som SiegeWatch, der er et samarbejde mellem det amerikanske The Syria Institute og den hollandske NGO PAX, der siden 2015 har monitoreret belejringer i Syrien, skal der mindre til at definere en ’belejring’.

Jens Lærke erkender, at grænsen mellem det, FN kalder ’belejrede’ og ’svært tilgængelige områder’ kan være flydende.

»Områderne skifter hyppigt status, og der anvendes mange af de samme mekanismer, militærkontrol af ind- og udgange, bevidst forringelse af civiles levevilkår og lignende. Det er svært at opstille faste kategorier i Syrien, fordi konflikten er så mudret og omskiftelig,« forklarer han.

Kollektiv afstraffelse

SiegeWatch har monitoreret belejringer i Syrien siden slutningen af 2015, og hvert kvartal udsender ngo’en en rapport, hvor de dokumenterer situationen i de belejrede områder.

At SiegeWatch regner med godt 330.000 flere mennesker som belejrede end FN, skyldes primært uenighed om status for to områder i henholdsvis det nordlige Homs og det sydlige Damaskus, oplyser organisationen selv.

Reaktioner på belejringerne i Syrien
 

Ban Ki-moon, generalsekretær for FN 2007-2016:

  • »Tillad mig at udtrykke mig helt klart: Brugen af udsultning som et våben i Syrien er en krigsforbrydelse. Jeg ville beskrive de mennesker, der lever under belejring, som gidsler, men det er endnu værre. Gidsler får som regel mad.«

 14. januar 2016 til FN’s generalforsamling.

Francois Delattre, Frankrigs FN-ambassadør, om belejringen af Aleppo:

  • »Den værste humanitære tragedie i det 21. århundrede udspiller sig for øjnene af os.«

13. december 2016 i forbindelse med et krisemøde i FN’s Sikkerhedsråd.

Samantha Power, USA’s FN-ambassadør fra 2013-2017, til de syriske, russiske og iranske repræsentanter i FN i forbindelse med belejringen af Aleppo: 

  • »Er I fuldstændig ude af stand til at skamme jer? Er der ingen barbarisk handing mod civile, ingen henrettelser af børn, der kryber under huden på jer? Bare en lille smule? Er der overhovet noget, I ikke vil lyve om eller forsøge at retfærdiggøre?«  

13. december 2016 i forbindelse med et krisemøde i FN’s Sikkerhedsråd.

Bashar al-Assad, Syriens præsident, om bombninger af Aleppo: 

  • »Det er den pris, der må betales for at befri folk fra terroristerne.«

9. januar 2017 til tv-stationen France24.

Geert Cappelaere, regional chef for UNICEF i Mellemøsten og Nordafrika, i udtalelse sendt fra byen Homs, der har været under løbende belejring siden 2012: 

  • »Omfanget af lidelse er fuldstændig uden fortilfælde. Millioner af børn i Syrien er under angreb på daglig basis. Hvert enkelt barn er mærket for livet. Det vil have forfærdelige konsekvenser for deres helbred og velbefindende i fremtiden.«

13. marts 2017 i en pressemeddelelse udsendt af UNICEF.

Sophie Spencer, der er forsknings- og programdirektør for SiegeWatch, fortæller, at organisationen betragter belejringer som den væsentligste katalysator for den humanitære katastrofe, der udspiller sig i Syrien.

»Når vi, eller FN for den sags skyld, bruger begrebet ’belejring’, refererer vi ikke blot til en række kontrolposter rundt om et givent område. Det er en måde at gøre kollektiv afstraffelse til det bærende princip i krigsførelse. Udsultning og bomber er rettet mod skoler, hospitaler og almindelige boliger. ’Belejring’ er en række teknikker, designet til at skabe helvede på jord. Forhold, der er så ulidelige, at ingen – hverken kombattanter eller civile – kan leve i det belejrede område,« forklarer Sophie Spencer.

Der er udbrudt epidemier af mæslinger, polio og andre sygdomme, der i årtier har været så godt som udryddet i Syrien. Sophie Spencer fortæller, at SiegeWatch har modtaget beretninger om sygdomsudbrud, hvis symptomer minder om kolera.

»Situationen i Syrien er forfærdelig. Og den har været forfærdelig foruroligende længe. Det skyldes først og fremmest den systematiske foragt for civile liv, der har kendetegnet konflikten,« siger hun.

Hvem er ansvarlig?

Den syriske regering anvender udsultningsstrategien, fordi den er effektiv, vurderer hun. Den syriske hær og de regeringstro militser har i årevis kæmpet på utallige fronter mod en nærmest endeløs række af modstandere. De mangler soldater, manpower, som Sophie Spencer betegner det. Og gennem belejringer kan du føre krig med bemærkelsesværdigt få tropper.

Aktører i konflikten som Islamisk Stat, Al-Nusra og andre oppositionsgrupper har også anvendt belejring i deres krigsførelse. Men i langt størstedelen af tilfældene har regeringstro styrker stået bag belejringerne. I den seneste rapport vurderer SiegeWatch, at regimet er ansvarlig for 30 af de i alt 35 belejrede områder i Syrien, svarende til 88 procent af de 879.000 belejrede syrere.

Det stemmer overens med FN’s vurdering.

»Set over hele konflikten er det helt overvejende den syriske hær eller militser tilknyttet hæren, der har etableret belejringerne,« vurderer Jens Lærke.

Talsmanden for FN’s humanitære kontor mener ikke, der er megen tvivl om, at Assad-regimet har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser med belejringerne.

»FN har i en lang række rapporter fremlagt åbenlyse beviser for, at den syriske regering har bombet hospitaler, kraftværker og anden civil infrastruktur. Det er både ulovligt at ramme civile, civile mål og straffe kollektivt. I folkeretten er der derudover klare rammer for, hvilke kalkuler man skal tage omkring ’afledt skade’, eventuelle civile tab skal være proportionale med de forventede militære gevinster. Det er meget svært at tro på, at de regler er blevet overholdt i forbindelse med belejringerne,« siger Jens Lærke.

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det har næppe undgået opmærksomheden, men man har ikke handlet på det.
Den nuværende ordning, hvor krigsførende nationer kan nedlægge veto mod indgriben fra FN´s side kan ikke forsættes, den er uansvarlig.

Slettet Bruger, Sus johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Før i tiden blev borge også belejret. Mange var svære at indtage, så det var en ofte anvendt måde at erobre dem på. I dag er borgene udskiftet med byer, og de civile er blevet borgenes værn, fysisk og mentalt.
Amnesty frygter at op til 40.000 civile er blevet dræbt efter angrebet på Mosul.
Irak, med støtte fra de amerikanske styrker, belejrede først byen. Flere skønnede at det kunne tage år hvis de skulle indtage byen i gadekampe fra hus til hus.
Man besluttede at bruge de militære muskler, som til gengæld var altødelæggende for byens infrastruktur, og for civile dødstal. Flere belejringer i Syrien har ført til at oprørerne og civile har kunne udveksles, tusinde af busser er blevet kørt den enten og den anden vej.
Sådan gjorde man også i middelalderen. Nogle gange fik borgherren og hans soldater lov til at gå i skam, hvis han erkende sit nederlag . Intet nyt under solen.
- Ku vi civile ikke blive enige om at arbejde for fred, sådan virkelig lægge os i selen?

Jakob Trägårdh, Slettet Bruger, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvordan kan regimet stå bag 9 af 10 belejringer? Det giver slet ingen mening. Aleppo var i en årerække kun 'næsten' fuldt omringet af begge sider, hvorved de begge belejrede byen. Fuah of Kefraya i Idlib (shiiter som er pro-assad) er belejret og har været det i årevis af rebellerne. Nubl of Zahraa udgjorde en lignende shiitisk lomme, som Assads styrker befriede fra Al Qaeda kort for indtagelsen af Aleppo. Hvad med Deir Ezzor? Her har regeringsstyrker samt titusindevis af civile været belejret af Islamisk Stat siden 2014.

Her nævner jeg selvfølgelig slet ikke alle rebellernes belejringer af diverse luftbaser; heriblandt Abu Duhur, hvor de på moderat vis halshuggede hele garnisonen, som overgav sig!

Jeg synes næsten artikler som ovenstående ender med at blive amoralske bestillingsværker, når man vinkler sandheden på så sekterisk vis.

Og belejring som kollektiv afstraffelse? Det er jo decideret vrøvl. Belejrede Tyskerne Dunkirk for at "afstraffe" franskmænd og belgiere? Nej. Vi bør forstå belejringer som militær strategi, ikke angreb på befolkninger.

Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Ole Arne Sejersen, Niels Duus Nielsen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Visse rent tekniske detaljer overses i artiklen:

Belejringer kræver velorganiserede tropper i så stort antal, at de kan dække alle indfaldsveje til det belejrede område. Oprørere kan være talstærke, og af og til endda velorganiserede, men det er langt fra reglen, hvorfor oprørere for det meste betjener sig af hit-and-run taktikker, mao. guerillakrigsførelse. Derimod er det helt almindeligt, at konventionelle hærstyrker er både mange nok og disciplinerede nok til gennemføre en langvarig belejring. Så det tror da fanden, at regeringsstyrkerne anvender belejringer oftere end oprørerne: Nemlig fordi de kan.

Et andet teknisk spørgsmål er, om man virkelig ønsker alternativet. At man vælger at sulte fjenden ud - og dermed også rammer civilbefolkningen - skal ses i forhold til den anden mulighed, nemlig at indtage det belejrede område. Ofte er der tale om belejrede byer. Ønsker kritikerne af belejringstaktikken virkelig at Assads styrker skal kæmpe sig fra hus til hus, indtil området er indtaget? Hvad er værst for civilbefolkningen, at blive skudt eller at sulte ihjel?

Militære løsninger på politiske konflikter er altid grimme at bevidne, men er man først gået i krig, skal man være villig til at gøre andre mennesker ondt. Netop dette kniber det med at forstå her i den lille andedam. Vi kan ikke være en krigsførende nation uden at få blod på hænderne.

Niels Duus Nielsen

Bare for en sikkerheds skyld, så mine intentioner ikke misforstås: Vi bør trække alle danske tropper ud af Irak og Syrien og insistere på forhandlingsløsninger. Krig er ikke en nødvendighed, før fjenden bogstaveligt talt står for døren. Vi var engang et foregangsland inden for fredsbevaring og humanitær hjælp, det kunne vi blive igen.

Vi var engang - det lyder mere og mere - desværre er magten ikke indstillet på at tænke på moral og etik, heller ikke herhjemme.
Krig rammer altid civilbefolkningen,, på den ene eller den anden måde. Dem, der udfører den, finder den vel heller ikke positiv? Måske var det en god ide´at finde på noget andet - med mindre, vi ønsker at være primitive stadigvæk?

Jakob Trägårdh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er lidt hyklerisk at begynde at snakke om hvem som benytter de mest beskidte kneb i krig, nå de vestlige koalitioner totalt ruinerer land efter land i Mellemøsten, og efterlader fallerede stater.
Synes hellere vi i vesten skulle disktutere hvordan vi som rige fredelige samfund kunne tage så horrible beslutninger, som medførte så meget død og ødelæggelse, og så mange folk på flugt.