Læsetid: 5 min.

Assad ser hospitaler og læger som legitime mål

Det syriske regime har systematisk og med fuldt overlæg sønderbombet over halvdelen af landets hospitaler og sundhedscentre og dræbt mange hundreder læger, sygeplejersker og redningsfolk. Det er en velovervejet strategi, der skal knuse både oprørernes og civilbefolkningens moral, vurderer ekspert
Bombning af hospitaler er foretaget systematisk af Assads regime gennem det meste af krigen i Syrien. Foto: Syrian Presidency Facebook page via AP

Bombning af hospitaler er foretaget systematisk af Assads regime gennem det meste af krigen i Syrien. Foto: Syrian Presidency Facebook page via AP

28. august 2017

Den 16. november 2016 kastede syriske bombefly mindst 20 tøndebomber over Aleppos børnehospital. Målet var at ødelægge alle hospitaler og klinikker i det oprørskontrollerede Østaleppo.

I mere end en måned bombede syriske og russiske fly systematisk alle sundhedsfaciliteter, og den 16. december konstaterede Verdenssundhedsorganisationen WHO, at målet var nået. 250.000 civile havde ikke længere adgang til nogen form for hospitalsbehandling.

Mere end 960 sundhedsfaciliteter er blevet helt eller delvist ødelagt, siden den syriske befolkning gik på gaden i 2011 for at kræve frihed og politiske reformer.

Ifølge den seneste opgørelse fra WHO er mere end halvdelen af Syriens 111 offentlige sygehuse og mindst halvdelen af landets 1.802 offentlige sundhedscentre helt eller delvist ude af funktion. Og dertil kommer et ukendt antal private klinikker, hvis skæbne ingen har overblik over.

Læs også

Syrien er uden sammenligning det farligste sted i verden at være læge, sygeplejerske eller redningsarbejder, konkluderede WHO i en statusrapport tidligere på året. Mere end to tredjedele af landets sundhedspersonale er flygtet, og mange af de læger og sygeplejersker, der er blevet tilbage i det borgerkrigshærgede land, lever i yderste livsfare.

Hidtil uset skala

Den amerikanske organisation Physicians for Human Rights har kortlagt flere hundrede angreb på sygehuse, klinikker, ambulancer og sundhedspersonale i Syrien og er ikke i tvivl, om at verden aldrig har set noget lignende.

»Det er aldrig set før, at sundhedsfaciliteter og sundhedspersonale i den grad har været mål,« siger folkeretsekspert og Syrien-researcher Racha Mouawieh til Information.

»Der er tale om omfattende, systematiske og fuldstændig overlagte angreb. Der er ikke tale om uheld eller fejlbombninger. Tværtimod. Vores efterforskning viser, at de samme hospitaler og klinikker bliver bombet flere gange, selv om alle ved, hvor de ligger,« siger hun.

I mange tilfælde vender bombeflyene eller helikopterne tilbage efter 20 minutter eller en halv time og bomber igen for også at få ram på dem, der forsøger at hjælpe ofrene for det første angreb, fortæller Racha Mouawieh. Det er de såkaldte ’dobbelt-tap’-angreb, som også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har dokumenteret.

Ifølge den opgørelse, som Physicians for Human Rights har lavet, er mindst 860 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale blevet dræbt siden 2014.

»Det er imidlertid et meget konservativt tal, for vi har kun medregnet de ofre, hvor vi med 100 procent sikkerhed har kunnet dokumentere, at de dræbte var sundhedspersonale og intet andet.«

Mindst halvdelen af Syriens offentlige hospitaler og sundhedsklinikker er blevet ødelagt. Omfattende research foretaget af Physicians for Human Rights viser, at langt hovedparten af angrebene er gennemført af syriske og russiske styrker mod sundhedsfaciliteter i oprørskontrollerede områder. Grafikken viser mere end 300 angreb i perioden 2014 til juni 2017. Mindst 800 læger, sygeplejersker og redningsarbejdere blev dræbt under disse angreb, men der er tale om et meget konservativt tal, oplyser Physicians for Human Right.

Millioner uden lægehjælp

Erin Kenney fra WHO’s »Attacks on Health Care«-projekt bekræfter, at omfanget af angreb på sundhedsfaciliteter i Syrien er uden fortilfælde.

»De seneste tre år har vi kortlagt 896 angreb på sundhedsfaciliteter rundt omkring i verden. 49 procent af dem skete i Syrien,« siger hun til Information. Og skadevirkningerne er ubeskrivelige.

»Ødelæggelsen af hospitaler og andre sundhedsfaciliteter er så omfattende, at millioner af syrere ikke længere har adgang til selv den mest grundliggende sundhedstjeneste,« siger Erin Kenney.

I sin seneste statusrapport konstaterer verdenssundhedsorganisationen, at det syriske sundhedssystem reelt er »brudt sammen« på grund af bombardementerne, masseflugten af sundhedspersonale og manglen på alt fra rent vand og strøm til medicinsk og kirurgisk udstyr.

»Op mod en tredjedel af dem, der bliver såret i forbindelse med krigen, kommer til at leve med livslange, behandlingskrævende handicap,« forudser organisationen. Derudover har 300.000 gravide kvinder ingen adgang til hverken livreddende lægehjælp eller jordemoder, og patienter med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes har udsigt til enten at dø eller blive handikappede på grund af manglende adgang til medicin og behandling.

Racha Mouawieh fra Physicians for Human Rights bekræfter, at store dele af den syriske befolkning reelt står uden adgang til lægehjælp.

»Især de oprørskontrollerede områder og de belejrede byer er hårdt ramt,« siger hun og understreger, at det ikke kun er ødelæggelse af hospitaler og klinikker, som er årsag til den dybt alvorlige situation.

»Selv om der den seneste tid er indgået flere lokale våbenhviler, er der mange belejrede byer og områder, hvor civilbefolkningen hverken har adgang til selv den mest basale sundhedspleje,« siger hun. De humanitære organisationer, som forsøger at hjælpe, bliver konstant forhindret i at udlevere medicin eller direkte angrebet, hvilket bl.a. organisationen aidworsecurity løbende har dokumenteret.

Fjendens forsyningslinje

Langt de fleste angreb på hospitaler, klinikker og redningsarbejdere gennemføres af det syriske regime og deres russiske allierede. Det vurderer alle uafhængige organisationer, herunder FN. Og det er da også det billede, som den omfattende research, Physicians for Human Rights har givet.

416 ud af ud 478 angreb i perioden 2014 til juni 2017 tilskrives regimet og dets støtter. Når det er muligt at afgøre det så nøjagtigt, skyldes det, at de fleste større bombardementer gennemføres med fly eller helikoptere, som kun regimet og dets russiske allierede råder over.

Men hvorfor vælger præsident Bashar al-Assad og hans regime i den grad at sønderbombe sundhedssystemet? Helle Malmvig, mellemøstekspert og gæsteforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er ikke i tvivl.

»Det er et led i en hel bevidst strategi, som regimet har fulgt helt fra oprørets start i 2011,« siger hun.

Den syriske læge Solaiman Shebli var jaget vildt fra oprørets første dag. På sin lille klinik i landsbyen Aqrab forsøgte han at redde hundredvis af ofre fra regimets angreb med alt fra kalasjnikover til tøndebomber. Fire gange måtte han flygte til en anden by for at undgå at blive arresteret. Da bombeflyene også nåede dertil, gav han op. I dag bor han med sin familie i Holme Olstrup
Læs også

»Allerede i 2011 skrev regimets støtter en berømt graffiti på husmurene: »Vælg Assad, eller vi brænder landet ned til grunden!« Det var et signal til både oprørere og civile om, at regimet var villig til at gøre hvad som helst for at knuse oprøret. Og det er den strategi, som Assad og hans allierede har fulgt lige siden,« siger Helle Malmvig.

Det syriske regime ser al form for lægehjælp i de oprørskontrollerede områder som assistance til oprøret, understreger hun. Også selv om patienterne og sundhedspersonalet er 100 procent civile.

»Regimet opfatter simpelthen sundhedssystemet som en del af modstandernes forsyningslinje,« siger hun. »Målet med angrebene på hospitaler og klinikker er at gøre forholdene i de oprørskontrollerede områder så uudholdelige som muligt for på den måde at nedbryde både oprørernes og civilbefolkningens moral. Hospitaler og læger er blevet ufrivillige brikker i Assads spil.«

Konsekvenser for fremtiden

Det grelleste eksempel på, at det syriske regime ikke skyr nogen midler for at genvinde kontrollen med de oprørskontrollerede områder, er bomningen af samtlige sundhedsfaciliteter i Østaleppo i efteråret 2016.

»Det var et tydeligt budskab til både oprørere og civile; enten overgiver I jer betingelsesløst, eller også ender I i Helvede,« siger Helle Malmvig.

Den seneste opgørelse fra WHO viser da også, at angrebene på sundhedssystemet i de oprørskontrollerede områder fortsætter. I perioden april-maj-juni 2017 har WHO registreret 44 angreb på sundhedsfaciliteter og mindst 25 dræbte, heraf 11 sundhedsarbejdere. De fleste af angrebene fandt sted i den oprørskontrollerede Idlib-provins.

En ting er imidlertid de lidelser, som ødelæggelsen af sundhedssystemet skaber lige nu for de omkring ti millioner syrere, som stadig befinder sig i landet. Men på længere sigt kommer både befolkningen og landet til at betale en ekstremt høj pris, advarede WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i sidste uge.

»Jeg savner ærlig talt ord, der kan beskrive det, der foregår. Det er uacceptabelt og foragteligt. Sundhedspersonale skal ikke være et mål. Ethvert angreb på en sundhedsansat er et angreb på deres familie, venner og kolleger – det er et tab, der giver genlyd i hele samfundet og i sundhedssystemet. Ethvert ødelagt hospital og ethvert drab på sundhedspersonale er et tab af årtiers investering. Det er et angreb på hele landets sundhedsudvikling og et angreb på menneskeheden,« sagde han.

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
Olaf Tehrani og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu