Læsetid: 9 min.

Baltiske teenagere træner med plastikgeværer i paramilitære grupper. De er bange for, at russerne kommer

Patrioter helt ned til 12-årsalderen har i tusindvis tilsluttet sig paramilitære grupper i de baltiske lande over de sidste tre år. De er en sammensat gruppe af unge og gamle, bikere, veteraner og gymnasielærere, der vidner om, at de nationalistiske og antirussiske følelser gennemsyrer de baltiske samfund på alle niveauer
Baltere helt ned til 12-årsalderen får militærtræning og indprentes ’et patriotisk sindelag’. Frygten for russisk invasion har fået tusindvis af estere, letter og litauere til at slutte sig til paramilitære grupper.

Baltere helt ned til 12-årsalderen får militærtræning og indprentes ’et patriotisk sindelag’. Frygten for russisk invasion har fået tusindvis af estere, letter og litauere til at slutte sig til paramilitære grupper.

Tomaso Clavarino

4. august 2017

GARGZDAI, LITAUEN – Køen er lige og velordnet. Drengene står og venter på deres morgenmad, den ene bag den anden, med deres skåle i hænderne og støvler på fødderne. Deres ansigter er unge, nogle ligner stadig børn, selv om deres uniformer får dem til at se ældre ud. Deres ansigter er stadig søvndrukne, de pjatter og fylder deres rygsække.

Klokken 08.30 bliver ordren afsagt: Alle skal stille sig op på række på basketballbanen. Drengene løber ud fra skolen i Gargždai, hvor de har tilbragt natten. Nogle af dem har stadig en ske i hånden og munden fuld.

Vidas Verbilis venter på dem. Han har tilbragt sit liv i den litauiske hær og er nu instruktør for ungdomsafdelingen i Lietuvos Šaulių Sąjunga (Litauiske Infanteristers Sammenslutning, red.), som er Litauens største paramilitære gruppe, der blev grundlagt efter Første Verdenskrig og fik en ledende rolle i modstanden mod først nazisterne og siden Sovjetunionen. Den paramilitære gruppe har gjort comeback efter Ruslands annektering af Krim og krigen i Ukraine:

»Siden 2014 har vi oplevet et boom af indmeldelser,« siger Vidas. »For tre år siden var der omkring 6.000 medlemmer, men nu er vi mere end 10.000, hvoraf størstedelen er helt unge, ofte mindreårige.«

Litauere frygter invasion

Omkring halvdelen af de frivillige i Lietuvos Šaulių Sąjunga er faktisk under 18 år. Det er drenge og piger, der er i træningslejr sammen, hvor de går 20-30 kilometer gennem skove, over marker og på grusveje fra den ene landsby til den anden med rygsække, der ofte vejer mere end dem selv.

De lærer militære strategier, skyder med luftgeværer og har maskingeværer af plastik, så de kan lære at marchere med våben i hænderne. Vidas og hans gruppe marcherer i timevis. De går gennem gårde, lærer at bygge midlertidige tilflugtssteder, lægge mærke til farer og komme i angrebsposition.

Alle, fra den yngste til den ældste, svarer ligesom den blot 15-årige Emma, da hun bliver spurgt, hvorfor hun i så ung en alder har besluttet at melde sig ind i en paramilitær gruppe:

»Jeg vil hjælpe mit land,« siger Emma, der ligesom de andre børn kun vil opgive sit fornavn.

Nogle går endnu videre end Emma. Den 17-årige Eric, som er blandt de ældste i lejren, nævner foruden patriotismen, at han vil »være parat, hvis fjenden invaderer mit land«.

Men hvem er fjenden? Det er selvfølgelig Rusland.

»Efter annekteringen af Krim, begyndte folk i de baltiske lande, især her i Litauen, at blive bange,« siger Eric. »De frygter en invasion. Det skaber frygt, at Kaliningrad kun ligger et par hundrede kilometer herfra. Det er derfor, vi er her. For vi vil være klar, hvis der skulle komme krig i landet.«

Forsvaret har flyttet sit fokus fra ørkenkrig til kamp i Europas urskove. Information har været på øvelse i Oksbøl. 
Læs også

»De yngre generationer identificerer sig stærkt med de lande, der for nylig har opnået uafhængighed, f.eks. i de baltiske lande,« forklarer Michael Kofman, som er forsker ved Wilson Center i Washington DC:

»De lader sig let påvirke af nationalistiske idealer og programmer. Især lige nu, hvor nationalismen spreder sig over hele Europa.«

Letter gør sig klar

Ligesom i Litauen lærer unge mennesker også i Letland at begå sig i skovene, så de kan forsvare sig selv og deres land mod invasion udefra, når de bliver voksne.

På en grusvej i nærheden af landsbyen Misa, omkring 50 kilometer sydøst for Riga, dukker et dusin unge pludselig frem fra skoven. Blandt dem er der piger med lyse fletninger på omkring 13 år. Deres ansigter er malet grønne og brune, de er iført uniformer og har grene viklet om deres hoveder og arme for at kunne falde i ét med skoven.

De har lige afsluttet militærtræningen med 30 voksne mænd, hvor de bevæbnet med luftgeværer skulle befri et gidsel fra en gruppe fjendtlige soldater. De er medlemmer af Ungdomsgarden, ungdomsafdelingen i Nationalgarden (Latvija Republikas Zemessardze, red.), som er den største paramilitære gruppe i Letland med mere end 8.000 frivillige medlemmer, der for nylig er blevet tilknyttet landets egentlige hær, som med mindre end halvt så mange soldater, 4.000, håber at kunne kontrollere den.

Arvis er 14 år og ved allerede, at han vil være soldat, når han bliver stor. Nu sveder han iført militærbukser og støvler og kæmper mod de mange myg i området:

»Mine venner bliver hjemme for at se fjernsyn, spille videospil eller lægge videoer på YouTube. Det interesserer mig ikke. Jeg vil gøre nytte for mit land. Jeg er patriot.«

Sammen med 200 andre unge har Arvis tilbragt fire dage i skoven lige uden for byen Talsi med at løbe, lave armbøjninger og finde vej i den mørke skov. Der afholdes også patriotiske foredrag.

Moderne Ideer er den nye podcast fra Information, der leverer svar på vor tids største udfordringer. Første gæst er krigsforsker Mikkel Vedby Rasmussen
Hør mere i podcasten

Patriotisk undervisning betyder tilsyneladende meget for disse grupper, og mere generelt, for de baltiske lande. Det er en patriotisme, som man får indprentet i en meget ung alder, og som sågar har fået amerikanske letter til at vende tilbage deres forældres land. En af dem er Nils Students, født og opvokset i New England:

»Når det sker, vil jeg være her. Jeg stikker ikke af,« siger den 49-årige Nils Students, som er ansat ved den amerikanske ambassade i Riga:

»Jeg er født i USA, men har rødder i Letland. Jeg kom tilbage til mit land inden Sovjetunionens fald, og da krisen i Ukraine eksploderede, besluttede jeg at melde mig ind i Nationalgarden. Den internationale geopolitiske situation har helt sikkert ændret sig i de sidste fire år, og det er ikke længere science fiction, at Putin vil forsøge at annektere Letland til Rusland.

13-17-årige teenagere fra Ungdomsgarden i Litauen under en firedages træning i skoven ved byen Talsi, hvor de udover løb og armbøjninger bl.a. har befriet et gidsel.

Tomaso Clavarino

Våben i hjemmet

De paramilitære grupper i de baltiske lande består ikke kun af unge, der træner med plastikvåben. Når de frivillige er fyldt 17 år, nogle gange før, begynder de at bruge rigtige våben. Lederne af disse grupper opfordrer medlemmerne til at være bevæbnede, til at opbevare våben i deres hjem og være parat til at bruge dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

Loven om besiddelse af skydevåben er ret liberal i disse lande, og den er endnu mere liberal for medlemmerne af Lietuvos Šaulių Sąjunga, Latvija Republikas Zemessardze samt Eesti Kaitseliit i Estland.

»Vi er alle bevæbnede for vores personlig sikkerhed skyld, men også for at være klar til at forsvare vores land,« siger den 35-årige biker Aurimas Mockul fra Klaipeda, en by i det østlige Litauen, mens han drikker øl i motorcykelgruppens hovedkvarter, Legacy Vets MC:

»Vi er alle tidligere soldater, og næsten alle er medlemmer af Lietuvos Šaulių Sąjunga. Hver uge mødes vi til skydetræning på skydepladser eller ude på markerne. Det gør vi af trofasthed over for vores land, og fordi vi er klar til at beskytte det. Litauerne har allerede én gang begået den fejl at tabe deres uafhængighed uden kamp. Det vil de ikke lade ske igen.«

De paramilitære grupper i de baltiske lande vokser parallelt med nationalismens og den yderste højrefløjs vækst, men hvis man vover at spørge et hvilket som helst medlem af en af de tre grupper om deres politiske position, vil svaret altid være det samme:

»Nej, vi er apolitiske.«

Sammensatte grupper

De er ret anderledes end de paramilitære grupper i Østeuropa. Hvor de frivillige i lignende organisationer i lande som Ungarn deler radikale anskuelser, er de særdeles forskelligartede og sammensatte i de baltiske lande, hvilket er en påmindelse om, at de nationalistiske og antirussiske følelser gennemsyrer samfundet på alle niveauer.

Der er unge helt ned til tolv år, bikere, tidligere soldater, tidligere deporterede, chefer, jægere, forretningsfolk og landmænd. Og der er også religionslærere som Rimalda Liesyte. Hun underviser på et gymnasium i udkanten af Klaipeda og er en meget iøjnefaldende høj, lyshåret kvinde med en underspillet elegance:

»Jeg mener, at grupper som Lietuvos Šaulių Sąjunga er vigtige for lande som vores,« siger Rimalda Liesyte, mens hun drikker en kop te: »Vi kan ikke uddelegere forsvaret af nationen til hæren. Enhver borger må være klar. Derfor inviterer jeg gruppens medlemmer til at besøge mine klasser, så de unge får mulighed for at forstå, hvorfor patriotisme er et vigtigt led i alles uddannelse.«

Patriotisme og religion er ifølge Rimalda Liesyte tæt forbundne, hvilket også er grunden til, at hun besluttede sig for at deltage aktivt i den paramilitære træning:

»Jeg tager mig af logistik og uddannelse under træningslejren, for vi vil ikke uddanne soldater, men ægte patriotiske mennesker. Europa er i krig, det kan vi ikke vende ryggen til.«

NATO-troppernes stærke tilstedeværelse er tilsyneladende ikke nok til at berolige dem, der betragter Rusland som den evige fjende. Polakker, tyskere, canadiere, amerikanere, franskmænd og rumænere – ikke siden Den Kolde Krigs afslutning har der været indsat så mange tropper i regionen. Alligevel er det ikke alle her, der mener, at NATO-tropperne er en god ting for freden i regionen.

Estere siger ro på

I Narva, den vigtigste by i det østlige Estland, ligger Rusland bogstaveligt talt et par skridt væk. Det eneste, der adskiller Narva fra Ivangorod, er floden af samme navn. 90 procent af befolkningen taler russisk, det estisktalende mindretal udgør kun tre procent. Ud af de 60.000 indbyggere er næsten 20.000 russiske borgere, mens 15.000 er statsløse. Kulturelt kunne det være en russisk enklave på estisk territorium.

Information er taget med på den store Østersø-øvelse BALTOPS for at se, hvordan den danske flåde forbereder sig på fremtidens krig
Læs også

Stanislav Pupkevitj er grænsevagt i Narva. Hver dag holder han øje med, hvem der passerer: Russerne med ost og kødpålæg, esterne med benzinbeholdere:

»NATO’s uhyre massive tilstedeværelse gør, at spændingen i området er steget,« fortæller Pupkevitj: »Vi har ingen problemer med russerne, kulturelt er vi meget tættere på Rusland. Spændingerne er skabt af dem, der tjener penge på at indsætte styrker og føre krige. Hvorfor skulle Rusland angribe os? Vi er ikke strategisk vigtige, og de har i forvejen travlt i farligere grænseområder.«

Også Narvas borgmester, Tammo Tammiste, mener, at en russisk invasion er meget usandsynlig:

»Jeg er helt sikker på, at det er meget usandsynligt. Det ville ikke tjene noget formål. Selvfølgelig er der prorussiske grupper, der spreder propaganda i form af falske nyheder og beskylder regeringen i Tallinn for at glemme den russisktalende befolkning. Men indtil nu har de været dårligt organiserede. Den kendsgerning, at den estiske stat er blandt de få i Europa, der bruger mere end to procent af sit budget på forsvaret i stedet for infrastruktur, skoler og hospitaler, får helt sikkert ikke det russisktalende flertal i denne region til at ændre opfattelse.«

Det lokale hovedkvarter for Eesti Kaitseliit – den estiske forsvarsliga, der ligesom de paramilitære grupper i de baltiske nabolande i de seneste år har oplevet en stigning af frivillige – er en slags fæstning. Der er kameraer og sikkerhedskontrol overalt:

»Her i Narva er vi nemlig ikke velsete,« forklarer den 38-årige advokat Pavel Gordijevski, som er barn af russiske forældre: »Vi har haft nogle uoverensstemmelser med lokalsamfundet gennem årene. Vi er jo et lille mindretal og har kun fyrre aktive medlemmer i Narva-afdelingen. Men vi har våben og overgiver os ikke, hvis situationen skulle opstå. Organisationens leder opfordrer os til at tage vores våben med hjem, for hvis der skulle opstå spændinger, vil vores hovedkvarter, hvor vi opbevarer vores arsenal, være det første, der bliver angrebet.«

Indtil videre mødes medlemmerne af den estiske forsvarsliga flere gange om ugen på markerne til skydetræning. De leder efter nye rekrutter og organiserer aktiviteter for de unge. For de mindreårige er der dog ikke tale om militærtræning, da det er imod estisk lov. Træning med våben er »ikke det vigtigste«, siger den øverstbefalende i Narva-afdelingen, Alexander Lupanov:

»For os er det afgørende, at de unge lærer at overleve i skovene, at orientere sig og have et patriotisk sindelag,« siger Lupanov.

Patriotisk. Det er det hyppigst brugte ord blandt dem, der har besluttet sig for at blive frivillige i de hastigt voksende paramilitære organisationer i de baltiske lande.

I en tidligere version af artiklen unne man få det indtryk, at også mindreårige i Estland øver sig i at håndtere våben. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet det er imod estisk lov at give mindreårige militærtræning.

© Tomaso Clavarino og Information 2017. Oversat af Mads Frese.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Michael Hullevad
  • Hans Aagaard
David Zennaro, Michael Hullevad og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Russerne på den anden side af grænsen oplære deres unge i hvad de skal gøre hvis trejdeverdenskrig starter.... så det er vel helt naturligt.

David Henriksen

Peter Jessen. Hvor har Rusland været på retræte? I Ukraine? I Königsberg (eller Kaliningrad om du vil som russerne har omdøbt det til) ? Opstilling af diverse raketter til at bære atomsprænghoveder til London og Berlin. Og når nu vi taler om krigsforbrydelser så glem ikke at kammerat Stakin slog flere sovjet-borgere ihjel end tyskerne og deres "onde" baltiske håndlangere.

Grænsevagten har nok ret, når han siger: Spændingerne er skabt af dem, der tjener penge på at indsætte styrker og føre krige.

Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Rusland har siden sidste, eller forrige år, genindført at det er muligt at få våbentræning ifm. skoler. det er direkte møntet på børn, så rusland er ikke på retræte tværtimod. det var naturligvis også et tilbud til børn under kommunismen.

Mads Kjærgård

Bange for at russerne kommer? Det er nok snarere omvendt!

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Ib Christensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

bare fordi man ved man er paranoid, skal man ikke tro truslen er en illusion, nu er det jo desværre sådan at når ledere anser militær for at være et svar på pres, og de samtidig er "valgt" på et image som "stærk mand" er betingelserne for eskalering ideelle, og ingen som følger bare lidt med, tvivler på at Ruslands status som stormagt er under pres fra et uhyggeligt aggressivt nato, og ingen er vel i tvivl om Putins tro på militære "løsninger" og nu har vi så fået en amerikansk præsident som vil gøre USA "great" igen, og vil påtvinge Europa ny oprustning (2% skal bruges på militær) så truslen er vist reel, både Ruslands imod Europa, og natos imod alle som er i opposition til USA, og så har jeg ikke nævnt cia indblanding, som tydeligvis aktivt skaber lokale "borger"krige, lidt i stil med hvad Rusland gør i ukraine.
hvad jeg så slet ikke forstår er hvor det nødvendige modtræk fra folkene bliver af, hvorfor har vi ikke en aktiv fredsbevægelse både i vesten og i Rusland, hvorfor er der ikke massiv folkelig modstand imod militær og oprustning, har propagandaen sejret og sikret fjendebillederne gør det jo kun truslerne større, selv her i "fredelige" danmark trives diverse fjendebilleder, især imod muslimer, men også generelt imod "fremmede" godt hjulpet af politikere som aktivt skaber konflikter som de derefter kan få stemmer på, dette gælder ikke kun DF desværre, selv S forsøger sig så det er nærmest umuligt for almindelige vælgere at forestille sig at man kan stemme sig ud af problemet, jeg er så naiv at jeg stædigt håber på "fred i vor tid" men skal det ske skal vi give vores støtte til en ny fredsbevægelse, spørgsmålet er så om vi kan nå det hvis vi ikke handler NU, og forlanger at militær bliver forbudt intet mindre, enhver krig er en forbrydelse imod menneskeheden, og det samme er enhver produktion, ethvert salg og ethvert køb af militære våben, når dette forbud er vedtaget feks i FN er der måske håb om at "fred i vor tid" kan realiseres, vi skal bare huske at dette initiativ kun kan komme nedefra, ingen ledere vil give afkald på deres potentielle magtmidler, så de vil vedblive med at lyve om nødvendighed af militær, men hvis vi vil kan vi bestemme over magtmenneskene, faktisk findes der allerede lande som slet intet militær har !!

Had er det dog I skriver flere af jer? Selvfølgelig skal Rusland ikke frygte os, vi er de fredelige og kunne aldrig drømme om at angribe, men for at kunne forsvare fortjenesten og investering i våben skal der jo være en fjende et sted. Problemet er vel at Rusland ikke tror vi er helt så gode som vi siger. Måske er en af de vigtigste erkendelser vi skal frem til i vores tilværelse her på denne jord at vi skal anse alle mennesker som potentielle venner fremfor at de er fjender.

Jens Peter Madsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Anders Graae og Finn Ellegaard anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Mon teenagere fra de 25% af Letlands befolkning, der er etniske russere må lege med?

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Arash Shahr, David Joelsen, Jens Peter Madsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Finn Ellegaard

Hvis Information ligeledes vil konkludere, at nationalistiske og antimuslimske følelser gennemsyrer det danske samfund på alle niveauer, så er det OK også at introducere som I gør om de baltiske lande. For i de baltiske lande er det måske mere naturligt, at der vokser en national følelse, fordi selvstændigheden har været så kort tid. Men den er dog heller ikke stærkere, end at rigtig mange er udvandret for at få arbejde i andre lande.
Det er også naturligt, at mange i de baltiske lande, med deres placering og deres historie, kan være nervøse for, om de igen kunne blive besat af Rusland. Men det er ulækkert at nogen udnytter denne nervøsitet, til at militarisere og patriosere med fjendebilleder, oven i købet over for børn og unge. Heldigvis tror jeg ikke, at de får tag i det store flertal.
I sær i Estland og Letland er der meget store russiske mindretal, eller snarere russisk talende estere og letter. Det giver da mange spændinger, men der er reelt ingen vold mellem de to grupper. Så selv om udfordringerne med mindretal er mange gange større end i Danmark, så tackler de dem meget bedre.
Det er meget mere overraskende, at der i Danmark er fremvokset en så stærk nationalisme.

Tobias Nielsen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Jens Peter Madsen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Det er jo forståeligt at estere, lettere og litauer har været meget optaget af at genfinde og udvikle deres egen kultur og sprog efter selvstændigheden oven på Sovjetunionens sammenbrud. Men det er ufatteligt, at de nye selvstændige nationer nu mere end 25 år efter ikke har fået løst deres nationale problemer. Hvordan kan det gå til at et stort russisk mindretal i de baltiske republikker endnu ikke har fulde og lige borgerrettigheder i de selvstændige stater, hvor de har lige så berettige krav på borgerrettigheder, som flertallet som taler henholdsvis estisk, lettisk eller litauisk Det er endnu mere ufatteligt, at EU og NATO accepterer denne tingenes tilstand, som jo er en slags sproglig og national Apartheid. Jeg tror, at en løsning af dette nationale problem, dvs ligestilling af de forskellige nationaliteter og sprog, vil være et mere relevant og betydningsfuldt bidrag til sikringen af en fortsat selvstændighed i de baltiske nationer. Jeg tænker at de omtalte paramilitære grupper er mere rettet mod de russere, som er borger i de baltiske lande, og som burde have haft fulde borgerrettigheder og lighed for deres sprog, for meget længe siden. Jeg har oplevet denne diskrimination og udstødelse af det russisk talende mindretal i Estland, og jeg har meget kontant mærket deres vrede over at være degraderet til at være andenrangs borgere, og jeg er rystet over at at de estisk talende flertal og mange danskere som besøger landet, helt kan overse dette problem. Jeg synes også, at Information er meget lidt kritisk og ret enøjet i denne problematik, når paramilitære grupper og militser fremstille som patrioter og forsvarere mod en trussel, som måske slet ikke findes i virkeligheden, hvis de baltiske nationer fik løst deres nationale problemer og afskaffet diskriminationen af de russisk talende mindretal.

Poul Sørensen, Tobias Nielsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Viggo Okholm, David Joelsen, Ole Frank og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvor er det dog let for visse europæere, der ikke forstår at Rusland er akkurat ligeså imperialistiske som de altid har været og ligestiller deres nationale selvværd med at tage "deres" tabte territorier "tilbage", at håne Ruslands nabolande, som ikke er interesseret i at blive set som hverken en bufferzone for Vest- og Nordeuropa eller en del af det Rusland tillader at kalde deres "interessesfære".

Jeg så gerne at man viste blot en smule solidaritet fra den europæiske venstrefløj med de baltiske lande og andre lande truet af Putins pusten til den russiske nationalisme, revanchisme og arrogante supermagtsdrømme. Man er åbenbart kun interesseret i at modstå imperialisme hvis den foregår under den Kolde Krig og imperialisterne bærer amerikanske flag. Reel imperialisme, typen der involverer brugen af militær magt for at invadere og annektere nabolandes territorier... næ nej, dem der forbereder sig på at forsvare sig fra dén slags... de må da være en slags fascister og man forsvarer eller hjælper da ikke "fascister". Hvis venstrefløjen af uransagelige årsager ikke ønsker at "provokere" imperialister, er det naturligvis højrefløjen der vil stå tilbage med det ansvar. En venstrefløj, der ruller sig på maven og underkaster sig, er vel ikke en venstrefløj nogen har brug for, vel?

David Henriksen

Hold nu op med Jeres russer-klynk. Som om de baltiske lande på noget plan er et sikkerhedsmæssigt problem eller en trussel mod Rusland. Idioti. De har intet at angribe med. De kunne vel nå knapt 5 meter ind over grænsehegnet inden de bliver blæst ud til Østersøen. Russer-garden himler op om miniputnationers oprustning som var det andet end et storm i et glas vand. Derimod ER Rusland en trussel mod de baltiske lande præcist som Rusland er en trussel mod Ukraine. Omgør de kommunistiske folkeforflytninger omgående. Rusland er stort nok til at huse samtlige russere der måtte bo i andres lande i østeuropa.

Niels Duus Nielsen

David Henriksen: "Omgør de kommunistiske folkeforflytninger omgående."

Du vil altså deportere millioner af mennesker, der er født og opvokset i Baltikum? Siden hvornår har det været en acceptabel løsning for andre end den yderste højrefløj? Som dog er tåbelige nok til i andre sammenhænge at kritisere de kommunistiske folkeflytninger.

Deportation er altså en forbrydelse mod menneskeheden, når dem, vi ikke kan lide, gør det, men en helt okay og acceptabel løsning, når vi selv gør det. Med så rummeligt et principprogram kan jeg da godt forstå, at højrefløjen har vind i sejlene blandt de åndeligt mindrebemidlede.

Hans Aagaard, Poul Sørensen, Tobias Nielsen, Hans Ingolfsdottir, Jens Peter Madsen, Flemming Berger og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Ruslands hær træner med trægeværere, fordi selvmordsprocenten er så høj, at man ikke vil risikere at de kan få fat på live ammunition til at skyde sig med.... Den røde hær havde det samme horrible omdømme med masser af grotesk vold og overgreb. Jeg troede egentligt den slags var ovre, men Putin har åbenbart bestemt sig for at genskabe så meget af sovjet som han kan .... dybt tragisk. Den samme kilde hævede at den russiske hær måske ikke var særligt meget værd i en krig. Så måske de baltiske lande kan holde stand længe nok til at der kan landes tropper til at nedkæmpe russiske tropper i hvert fald bør en ny strategi inkludere at Danmark ikke opgives, sådan som tidligere strategier har haft gjort.

Poul Sørensen

Bjørn Pedersen
Du har fuldstændigt ret i alt hvad du skriver. Jeg er på venstrefløjen og går ind for afspænding overfor Rusland, men det skal ske samtidigt med, at vi skikre os at Ukraine og Georgien ikke gentager sig.

@Jens Peter Madsen

Man kan også spørger sig, hvorfor Russerne ikke er taget hjem efter at Baltikum igen blev selvstændigt, der hersker vel ingen tvivl om, at russerne bevidst blev placeret i Baltikum, og andre besatte lande, under Sovjet, med det formål, at russificere og omgøre f.eks de baltiske lande til simple russiske provinser, samtidigt med, at den etniske/kulturelle udrensning kørte i fulde omdrejninger med gratis rejser til sibirien og andre eksotiske steder uden returbillet, det kan historiebøgerne berette side op og side ned om.

Derfor synes det også mærkeligt, at når nu nogle russer har valgt at blive i Baltikum, hvorfor de så ikke integrere sig og bliver en del af det land de lever i, blandt andet ved, at lære sig sproget, blive statsborgere osv.

Så når lande, som de baltiske, har været besatte og undertrykte i så mange år som de har, så synes det da forståeligt med en vis bekymring og agtpågivenhed, især når man ser hvad der sker i lande som Ukraine, Georgien og Moldova, som jo har været udsatte for den samme undertrykkelse og russificering.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "... blandt andet ved, at lære sig sproget, blive statsborgere osv."

Det er jo netop problemet, russerne er uønskede og tildeles derfor ikke statsborgerskab. Selv om de er født og opvokset i landet.

Det er fuldt forståeligt, at balterne er paranoide, givet deres historie. Ligesom det er fuldt forståeligt, at russerne er paranoide, givet deres historie. Forståeligt, men kontraproduktivt. Så lad os prøve at komme ud af paranoiaen og i stedet se lidt realistisk på tingene.