Læsetid: 9 min.

’Bomberne faldt ikke, hvor soldaterne var. De bombede for at gøre alting elendigt’

I månedsvis levede Somar Alhamedeyeh nær sultegrænsen. Regimets hær havde slået ring om det østlige Aleppo og stoppet tilstrømningen af fødevarer og medicin, mens de lod bomberne falde over det belejrede område. Livet var reduceret til en kamp for ren og skær overlevelse, fortæller den unge Somar Alhamedeyeh
Da det østlige Aleppo blev belejret, blev Somar Alhamedeyeh og hans familie fanget i byen. Når bomberne faldt for tæt på, flyttede de til et andet sted i byen – selvom de godt vidste, at de jo ikke kunne forudsige, hvor de næste bomber ville falde. Men det gav en følelse af kontrol, fortæller Somar Alhamedeyeh, som spiller strengeinstrumentet oud.

Da det østlige Aleppo blev belejret, blev Somar Alhamedeyeh og hans familie fanget i byen. Når bomberne faldt for tæt på, flyttede de til et andet sted i byen – selvom de godt vidste, at de jo ikke kunne forudsige, hvor de næste bomber ville falde. Men det gav en følelse af kontrol, fortæller Somar Alhamedeyeh, som spiller strengeinstrumentet oud.

Jakob Dall

7. august 2017

»Må jeg ikke få et til?« Selv om han udmærket kendte svaret, prøvede Somar Alhamedeyeh altid lykken, når han skulle hente sin families ration af brød. De frivillige delte brødet ud klokken halv tre om natten, så regimet havde sværere ved at lokalisere og bombe de akut oprettede centralkøkkener.

Langt størstedelen af de restauranter, bagerier og fødevarebutikker, som få år forinden havde forsynet indbyggerne i millionbyen Aleppo med mad, var sprængt til murbrokker.

Som sædvanligt måtte den dengang 21-årige Somar Alhamedeyeh nøjes med fire brød, der skulle holde hans mor, to små brødre og ham selv mætte i seks dage, indtil der – inshallah, om Gud vil det, som han tænkte hver gang – blev uddelt brød igen.

Bomberne faldt også med stadig jævnere mellemrum. Siden en bombe havde ramt nabobygningen og ødelagt deres hjem, var Somar Alhamedeyeh og hans famile begyndt at flytte rundt i bydelen. En uge hos en fætter, et par dage hos nogle gamle venner inden de tog videre til det næste familiemedlem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Solrart Sørensen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
Poul Solrart Sørensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Somar Alhamedeyeh,
tak fordi du deler dine erindringer fra belejringen af Aleppo med Informations læsere.
Det er meget vigtigt med personlige vidnesbyrd. Dine ord går lige ind i hjertet, på en måde som almindelig nyhedsformidling ikke kan. Jeg ved, det må kræve stor styrke at sætte sig for, at dele sine oplevelser med mennesker, der for de flestes vedkommende aldrig har oplevet krig tæt på. Det viser din styrke , som og jeg tror, vil hjælpe dig og alle omkring dig.
Særligt indtryk gjorde disse to passager. Den første, fordi den giver håb for menneskeheden - trods alt, hvad der elles beskrives. Den anden fordi den meget præcist fortæller, hvordan det var for folk i Aleppo. På en måde så man aldrig glemmer det
1. »Den sparsomme mad, vi havde, blev på fredelig vis fordelt mellem os. Det var en smuk ting. Da jeg sad i fængsel, brød der slåskampe ud, hver gang de kastede brød ind i cellen til os. Men under belejringen delte vi« [...]
2. "Tid gav ikke mening for mig på den måde. Jeg tænkte ikke på, om det var marts eller maj. Jeg anede ikke, om det var mandag eller fredag, ligesom vi ikke havde den luksus at gøre os tanker om, hvorvidt belejringen måske ville slutte om en måned eller om et halvt år. Jeg tænkte på, hvordan vi overlevede resten af dagen. Hvor vores næste måltid skulle komme fra. Dengang oplevede jeg tid, som noget der strakte sig mellem bomber eller måltider."

jeg ønsker dig, din familie og dine venner alt det bedste og håber, at livet og fremtiden har mange smukke og gode ting til jer alle - trods alt hvad I har været igennem og må leve med som en del af jeres bagage.

Poul Solrart Sørensen

Kære Somar Alhamedeyeh
Hvor er det godt du er sluppet ud og kommet hertil.
Tak fordi du deler din historie, det er selvfølglig grufuldt, men det er en nødvendig historie at høre, hvis vi skal forandre verden til en fredeligere verden.
Held og lykke frem over til dig og din familje.

Selv om det er dybt beklageligt i forhold til retfærdigheden, syntes jeg, det er rigtigt af den schweiziske diplomat og jurist, Carla del Ponte, at forlade FN-kommissionen og smække med døren. For måske er det på denne måde muligt, at vække liv i ligegyldigheden.

Carla del Ponte er formentlig den mest velrenommerede krigsforbryderanklager, som FN-systemet nogen sinde har haft. Og hun forlader jobbet gransker og anklager af menneskerettigheder i Syrien, og kritiserer samtidig FN´s sikkerhedsråd for at gøre kommissionen fuldstændig tandløs.

- Jeg forlader kommissionen, som overhovedet ikke bakkes op af politisk vilje, siger Carla del Ponte, som tidligere har været anklager for krigsforbrydelser efter krigen i Rwanda og det tidligere Jugoslavien.

- Jeg har absolut ingen beføjelser, så længe sikkerhedsrådet ikke gør eller vil gøre noget. - Vi har slet ikke nogen retfærdighed i forhold til Syrien-konflikten. - Så min rolle i 6 år har bare at været et alibi for retfærdigheden.

Kommissionen, Carla del Ponte forlader, blev etableret i 2011, og har blandt andet samlet bevis for kemiske angreb, folkemord på Iraq´s yazidiske befolkning, samt bombninger af sygehuse og bistandskonvojer. Men FN´s medlemslande har helt bevidst ikke villet etablere et tribunal for at dømme dem, der beviseligt har begået krigsforbrydelser, for måske kan man selv risikere at blive dømt.

Dette er bragt af TT-Reuters overalt i europæiske medier, men altså ikke i danske. Derfor undrer jeg mig over, at Information ikke for længe siden har gjort rede for dette. Men måske er det kommet så vidt, at Ritzau bestemmer dagsordene i mediet.