Analyse
Læsetid: 4 min.

Borgerlig nedtur i Sverige: Valget står mellem Sverigedemokraterna eller socialisme

Moderaterna skal have ny formand blot et år før næste riksdagsvalg. Løftet om samarbejde med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna skulle have givet den socialdemokratiske mindretalsregering nådesstødet, men banede i stedet vejen for den afgående formands fald
Det var ikke kun flirten med Sverigedemokraterna, der kostede Anna Kinberg Batra posten som leder af Moderaterna. Også manglende personlig gennemslagskraft og utydelighed i forhold til at tegne partiets politik, blev hun kritiseret for. Her ses hun under den traditionsrige Allsång på Skansen i Stockholm tidligere på måneden.

Det var ikke kun flirten med Sverigedemokraterna, der kostede Anna Kinberg Batra posten som leder af Moderaterna. Også manglende personlig gennemslagskraft og utydelighed i forhold til at tegne partiets politik, blev hun kritiseret for. Her ses hun under den traditionsrige Allsång på Skansen i Stockholm tidligere på måneden.

Johan Jeppsson

Udland
26. august 2017

Det er ikke bare Sveriges største oppositionsparti, Moderaterna, der med formanden Anna Kinberg Batras afgang fredag, er imploderet. Det er hele den borgerlige alliance – og Sverige kan muligvis være på vej tilbage til det socialdemokratiske enevælde, som har været fremherskende i landet i otte årtier.

Det lykkedes ellers Anna Kinberg Batras forgænger, tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt, at bryde de svenske socialdemokrateres monopol på regeringskontorerne i Rosenbad, bl.a. fordi han formåede at samle de borgerlige i en alliance.

Anna Kinberg Batra gjorde det modsatte. Hun gjorde det uhørte at åbne for samarbejde med pariaen i svensk politik, det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna (SD). Det skulle forhindre den siddende socialdemokratiske mindretalsregering i at få flertal for forårets finanslov.

Men det, der skulle have været nådesstødet mod den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvens mindretalsregering, endte med at blive en pind i Anna Kinberg Batras egen politiske ligkiste.

Sådan er Sverige og svensk politik. Sverige er stort set det eneste land i Europa, hvor det er de borgerlige, der har stået vagt om en humanistisk udlændingepolitik. Anna Kinberg Batras strategi var et fuldtonet opgør med Fredrik Reinfeldts parlamentariske isolation af Sverigedemokraterna.

Murren i krogene

De to små partier i den borgerlige alliance slog kors for sig (det tredje slås med spærregrænsen), og Moderaterne styrtdykkede i meningsmålingerne. For en uge siden fik partiet 15,2 pct. i en måling – en nedgang på 8,1 pct. i forhold til valgresultatet i 2014. De vælgere, der ønskede en hårdere indvandrings- og værdipolitik var allerede smuttet til Sverigedemokraterna og havde ikke tænkt sig at vende tilbage, andre flygtede til de mindre borgerlige partier.

Det er det borgerlige Sveriges dilemma. De kan ikke få magten uden Sverigedemokraterna, og de kan tilsyneladende heller ikke få den med dem.

Kritikken af Anna Kinberg Batras lederskab, der førte til hendes afgang, er ikke ny. Allerede fra den dag, hun overtog formandsposten hørtes murren i krogene.

Ikke blot over hendes strategiske skifte, som hun selv begrundede i sin afskedstale fredag med den skiftende parlamentariske situation (på grund af Sverigedemokraterna fremgang) og nye udfordringer (migrationskrise og kriminalitet). Også interne magtkampe, modsætninger mellem klassisk, konservativ politik med vægt på tryghed, lov og orden og den liberale arv fra Reinfeldt og hans finansminister Borgs projekt Nya Moderaterna, hører med til forklaringen på hendes afgang.

Manglende personlig gennemslagskraft og utydelighed, da Anna Kinberg Batra skulle stå i spidsen for ny politik, mens alle kunne huske den gamle, nævnes som medvirkende årsager til partiets krise.

Blot fire måneder før invitationen til Sverigedemokraterna om at samarbejde, havde Kinberg således kritiseret Sverigedemokraterna for at være et dårligt parti, der kun træffer dårlige beslutninger. En lang række af Moderaternas indflydelsesrige lokalpolitikere krævede hendes afgang og modsætningen mellem land og by i værdipolitikken tegnede sig. Kupforsøget, der lykkedes, startede i Stockholm.

Taber på S-krise

I juli befandt den socialdemokratisk ledede regering sig i sin største krise som følge af it-skandalen i landets Transportministerium, som første til at to ministre måtte gå af. Men det var ikke Moderaterna, der gik frem i målingerne efter krisen. Det var Löfvens socialdemokrater. Det blev dråben.

Bedre blev det naturligvis ikke af, at det borgerlige Centerpartiets leder, Annie Lööf, var en langt mere populær statsministerkandidat end Kinberg. Kun knap en tredjedel af Anna Kinberg Batras egne vælgere mente, at Kinberg ville være den bedste til at lede landet efter valget.

Et nederlag fører sædvanligvis til diskussion om, hvad læren af det bør være. De, der ønsker sig et politisk skifte hos Moderaterna, var da også hurtige til at melde ud efter Kinbergs afgang.

»Moderaternes udfordring handler ikke om personer ... Det er det, de har meldt ud om Sverigedemokraterna, der er deres problem. Samtidig med at Moderaterne siger, at Sverigedemokraterna er racister, siger man, at man vil åbne for samarbejde. Der er en kæmpe indre modsætning i det budskab,« sagde f.eks. Liberalernas leder, Jan Björklund til Dagens Nyheter.

Analysen er en anden blandt eksempelvis de borgerlige medier, der ligesom Moderaterna er slået ind på en mere indvandrerkritisk linje.

»Det her handler ikke om indvandringspolitikken, Reinfeldt-Borg-arven eller en kamp om decemberoverenskomsten (en aftale om at holde Sverigedemokraterna uden for indflydelse, som de etablerede partier indgik efter valget i 2014, red.) Det handler om mennesker og magt, og spørgsmålet om, hvem der skal være chef og leder i en hierarkisk verden. Og for partier er personspørgsmål højst væsentlige,« skriver den konservative Svenska Dagbladet i en leder.

Personspørgsmålet er i hvert fald det, der kommer til at præge Moderaternas umiddelbare fremtid, når en ny leder skal findes. Det har formentlig forlænget Kinbergs liv som partileder, at der ikke findes naturlige aftagere. Ud over en række relativt uprøvede navne nævnes nu den tidligere stats- og udenrigsminister – partiets evige drøm, som Dagens Nyheter skriver – Carl Bild, 68 år, som kandidat. Det siger lidt om manglen på nye kræfter i partiet.

Uanset hvem der tager over, vil han eller hun stå med den samme udfordring med at samle partiet om en politik. Det var Anna Kinberg Batras afskedssalut til partifællerne. Men hvis det ikke kan lade sig gøre at vinde magten, hverken med eller uden Sverigedemokaterna, der i målingerne nu er Sveriges største parti, er der jo også den mulighed at indlede samarbejde med Socialdemokraterna.

Som en vittig sjæl skrev på Twitter: Det er socialisme eller Sverigedemokaterna.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nike Forsander Lorentsen

AKB's nedtur begynte nok den gang når AKB omtalte mennesker som er bosatte på landet for..'Lantisar' et nedsættende udtryk på Stockholm's slang. AKB kommer fra Danderyd et finere overklass område så derfor har nok AKB lært denne slags arrogance i disse kretse.
Socialisme! Fniss.