Læsetid 4 min.

Ekspert: Klimabenægtere vil betragte debat om global opvarmning som en udnyttelse af Houstons lidelser

Den amerikanske by Houston står under vand efter orkanen Harvey. Men for klimaskeptikere vil flydende biler i gaderne ikke være et ’wake up call’, siger den anerkendte britiske klimaforkæmper George Marshall. I stedet vil de betragte en sammenkædning med menneskeskabte klimaændringer som politisk propaganda, der lukrerer på texanernes lidelser
29. august 2017

Bilerne flyder i Houstons gader, tusindvis af huse er oversvømmet. Flere er meldt døde og savnet, mens militæret evakuerer beboere. Stormen Harvey ramte Texas søndag og satte byen under vand. Regnen fortsætter formentligt de kommende dage.

Texas guvenør kaldte på ABC News stormen for »en af de værste, hvis ikke den værste« oversvømmelse, som Houston nogensinde har oplevet. Og som hver gang, vejrfænomenerne bryder sine egne rekorder, begynder diskussionerne om, i hvor høj grad man kan tilskrive dem menneskeskabte klimaforandringer.

Omkring halvdelen af den amerikanske befolkning er bekymrede for den globale opvarmning. Den anden halvdel er i varierende grad skeptisk over for, at der skulle være tale om et mennneskeskabt fænomen, viser en meningsmåling fra Gallup fra marts.

Indbyggere i Houston forlader deres hjem, efter at ekstrem nedbør har oversvømmet byen. Mandag middag var der rapporteret om fem dødsfald, 316.000 husstande i Texas meldes uden strøm, områdets lufthavne er lukkede, og over 3.000 flyafgange aflyst, og krydstogtskibe med sammenlagt 20.000 passagerer er låst fast i farvandet ud for havnen i Galveston
Læs også

Umiddelbart skulle man tro, at en naturkatastrofe som Harvey kunne overbevise skeptikerne om sammenhængen. Men der er større sandsynlighed for, at de bliver sure, siger den anerkendte britiske klimaforkæmper George Marshall.

»Folk, der ikke accepterer global opvarmning, ændrer ikke verdensopfattelse særligt let,« siger George Marshall, der har stiftet Climate Outreach & Information Network, der rådgiver og forsker i kommunikation om bæredygtighed og klima.

Vreden skal placeres

Han er tidligere ledende Greenpeace-medarbejder og forfatter til bogen Don’t even think about it: Why our brains are wired to ignore climate change.

»Når folk er påvirket af klimaændringer, fokuserer de på at genopbygge og overleve. Rent psykologisk vil de ikke tænke på, at det sker igen,« siger George Marshall.

Han har forsket i netop texaneres opfattelse af klimaændringer og gennemført feltstudier af folks holdning til global opvarmning i New Jersey efter orkanen Sandy raserede i 2012. Han mener, at klimapolitik er det mest polariserende politiske emne i Texas og USA – selv mere end debatten om våben.

Hans forskning peger på, at USA’s højrefløj og klimaskeptikere vil bruge orkanen til at retfærdiggøre deres fortælling om, at vejret har stærke udsving. Men at det intet har med menneskeskabt global opvarmning at gøre.

Ifølge Marshalls forskning er det kun en lille mellemgruppe af folk, som vil være tilbøjelige til at ændre holdning til klimaudfordringerne efter naturkatastrofer som Harvey. Og det er ikke de texanere, hvis hjem i disse dage bliver ødelagt. Det er derimod folk, som bor steder, hvor de ikke bliver ramt af klimaændringerne.

Flere af klimaskeptikerne betragter global opvarmning som politisk propaganda, typisk fra venstrefløjen, og hvis ofrene i Houston bliver belært med, at deres hus og muligvis familie er forsvundet som konsekvens af global opvarmning, vil de blive sure.

»De leder efter et sted at placere deres vrede.«

»De Trump-støttende republikanere, som ikke tror på global opvarmning, vil se al snak om det som ideologi. Og hvis man begynder at belære dem om det, vil de sige, at man udnytter deres lidelser til et politisk projekt,« siger George Marshall på baggrund af sine studier.

Houston kan vende folks opfattelse

George Marshall har langt hen ad vejen ret, mener danske Simon Elsborg Nygaard, der forsker i psykologiske aspekter af bæredygtig adfærd på Aarhus Universitet. For klimaforandringer er vitterligt et af de mest abstrakte og uhåndterbare problemer for borgere i Vesten.

Men hvis der endelig er noget, der kan have en oplysende effekt på klimaskeptikere, kan det være håndgribelige oplevelser på egen krop. Og her er Houston et tragisk eksempel.

»Vi er indrettet sådan, at det, vi kan mærke og se, oftest gør større indtryk på os, end det, vi ikke kan mærke og se. Det er derfor, at klimaforandringerne er så svære at tro på. Men når man så står midt i det, kan man se det,« siger Simon Elsborg Nygaard.

Ud fra et psykologisk perspektiv er det ofte det konkrete, hverdagserfaringerne, der former folks verdensopfattelse.

»Vand i kælderen gør klimaudfordringer konkrete og tvinger folk til at forholde sig til det. Og så er det nemmere at forholde sig til problemerne, end hvis det kun er politikere og forskere, der taler om det. Lige pludselig er det nutidigt og konkret.«

Rygning generer mere

Simon Nygaard er dog enig med George Marshall i, at vi som mennesker er tilbøjelige til at tro på det, vi nu engang tror på – i stedet for at adoptere ny viden. Og omvæltende ændringer i den offentlige mentalitet kræver ofte et generationsskifte, mener Simon Nygaard.

Undtagelsen, der bekræfter reglen, kan være rygning. En direkte sundhedsskadelig vane, hvis accept ændredes i befolkningen på under en generation.

»Den måde, hvorpå man har ændret holdning til rygning, er et eksempel på, at der faktisk kan ske noget på en kort årrække. På blot et eller to årtier er der sket en stor udvikling,« siger Nygaard.

Konsekvenserne af rygning er dog langt mere konkrete end klimaudfordringerne. Rygning generer din sidemand på S-togsperronen – det gør global opvarmning ikke. Du kan ved rygning give dit ufødte barn sygdomme fra fødslen – det kan global opvarmning ikke.

»Hvis jeg holder op med at ryge, så vinder jeg leveår, og jeg får det bedre. Men hvis jeg holder op med at køre bil, bliver livet mere bøvlet. Jeg bliver våd, når det regner, og de positive effekter er slet ikke ligeså direkte, som de negative effekter er,« siger Simon Nygaard.

Rygeeksemplet udstiller, hvor abstrakte klimaudfordringer er, og hvorfor det kan være svært at tage dem seriøst.

»Jeg er generelt enig med Marshall, men orkanen i Houston kan være en hændelse, der kan rykke nogle folk. Når de mærker konsekvenser på egen krop.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Det er forkert, Jørgen. Det er præcis hvad modellerne har sagt, omend modellerne generelt tog fejl af HVORNÅR vi ville mærke effekterne. De kom hurtigere, selvfølgelig. Jeg kan ikke sige det mere klart.

Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Hans Ingolfsdottir, Kim Houmøller og Marina Testa Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Nej, der er intet naturvidenskabeligt bevis for, at Harvey skylde den øgede CO2 udledning.

Der er til gengæld meget stærke indikationer på, at styrken af Harvey er blevet forstærket af effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer.

Thorkil Søe, Arne Albatros Olsen, Torsten Jacobsen, ingemaje lange og Marina Testa Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Forvent naturkatastroferne vil stå i kø fremover. Rigtig godt for bruttonationalproduktet, der vil vise positive tal hele vejen rundt. Lige fra bilforhandlere, husrenovering til indkøb af møbler. En ren Win-Win. Lige fra vugge til grav!

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Per Torbensen, ingemaje lange, Morten Hillgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Nå, nu virker mit kommentarfelt igen.

Uanset hvad man mener om menneskeskabte klimaforandringer, så kan Harvey ikke bruges til at argumentere for noget som helst. Det er imidlertid en kendsgerning, at USA ikke har haft en kategori 4 storm i 12 år. Tidligere var de meget hyppigere. Antallet af storme i Atlanterhavet og den mexikanske golf har ikke været så lavt som nu gennem mere end tyve år, hvilket fremgår af alle officielle statistikker.

Det samme gælder for antallet af tyfoner i Stillehavet. I sidste uge så jeg en graf over antallet af tyfoner, som har ramt de japanske øer gennem de sidste tyve år. Antallet er faldet år for år, jævnt og stabilt, gennem alle tyve år. Det stemmer med min subjektive oplevelse. For tyve-tredive år siden måtte vi flere gange om året søge i læ for livsfarlige tyfoner. Det hænder nu kun med års mellemrum.