Eksperter: Verden var tættere på dommedag i 1980’erne end i dag

Da støvet havde lagt sig efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945 var en gruppe af verdens førende forskere i atomfysik og sikkerhedspolitik så chokerede, at de dannede stridsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists, som skulle forklare verden om faren for atomkrig. Albert Einstein og atombombens fader Robert Oppenheimer var blandt initiativtagerne.

Siden 1947 har forskergruppen jævnligt indstillet et ’dommedagsur’, der indikerer, hvor tæt menneskeheden er på den totale udslettelse. Det foreløbige lavpunkt indtraf i 1953, da USA og Sovjetunionen testede hver sin brintbombe – dengang stod uret på to minutter i midnat.

I januar i år stillede forskerne så dommedagsuret igen: Nu står det på to et halvt minut i død og ødelæggelse – det tætteste på midnat menneskeheden har været i 60 år. Ifølge forskerne skyldes den overhængende fare en kombination af klimaforandringer, atomvåben, cyberangreb, manglende tro på videnskab ... og Donald Trump.

»Folk er blevet alt for selvtilfredse, fordi atomvåben ikke er blevet brugt i så mange år, og mange tror derfor, at de ikke vil blive brugt igen nogensinde,« siger formanden for den rådgivende bestyrelse bag Bulletin of the Atomic Scientists, den amerikanske professor i teoretisk fysisk, Lawrence Krauss, i et stort interview i dagens Information.

»Det er en tragisk fejltagelse.«

Han er nervøs. Men hvor bange skal vi være?

Dommedag var tættere på i 1983

»Der er ikke grund til at være angst,« siger Henrik Ø. Breitenbauch der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet. »Verden er mindre farlig i dag end i 1983, og vi er meget, meget længere fra, end vi var i 1953.«

Han bakkes op af to andre danske sikkerhedsforskere, som Information har talt med: Dommedagsuret går forkert. Menneskeheden var meget tættere på at udslette sig selv i 1980’erne.

»Selv om vi tager klima og andre ting med i betragtning, er vi betydelig længere fra ragnarok end under Den Kolde Krig,« siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen bevæger verden sig længere væk fra dommedag.

Klodens mange atomvåben skaber paradoksalt nok en vis stabilitet – hvis man smider et atomvåben kan man være sikre på at få ét tilbage i hovedet – globaliseringen har flettet landene tættere sammen økonomisk, de ideologiske forskelle mellem stormagterne er blevet mindre, og synet på krig er blevet mere negativt. Derfor skal vi ikke forvente, at Putin invaderer de baltiske lande, eller at Nordkorea går i krig med USA.

»Russerne og nordkoreanerne ved godt, at der er ting, man skal afholde sig fra at gøre, for at tingene ikke løber løbsk. Alle parter er interesserede i at holde det på et kontroleret niveau,« siger Peter Viggo Jakobsen, der kalder dommedagsuret »alarmistisk«.

»De pisker en stemning op. Allerede inden Trump begyndte at gøre noget, indstillede de uret. Det er i høj grad en politik markering.«

Henrik Ø. Breitenbauch er delvis enig: Ja, verden er blevet mere sikker siden 1980’erne, men de seneste fem år er spændingerne vokset.

»Peter Viggo (Jakobsen, red.) har ret for så vidt, der ikke opstår tekniske misforståelse, men den nuværende sikkerhedspolitiske situation – siden russerne tog Krim – forstærker alt andet lige risikoen for misforståelser og fejltagelser,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Men ifølge Ole Wæver, der er professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, går uret ikke helt skævt.

»Det er nemt at gøre grin med alt det dommedagshalløj, men det er jo reelle scenarier. Der er god grund til at stille uret tættere på midnat.«

Kunstig Intelligens

Men måske kommer fremtidens eksistentielle trussel ikke fra en bombe – men fra en algoritme.

Prominente personligheder som fysikeren Stephen Hawking og techentreprenøren Elon Musk har længe advaret om farerne ved kunstig intelligens.

Et af problemerne er beskrevet af den svenske filosof Nick Bostrom fra Oxford Universitet i bogen Superintelligence, det såkaldte »kontrolproblem«: Hvordan sikrer vi, at superintelligente maskiner arbejder for menneskets bedste, og ikke ved en fejl kommer til at udslette menneskeheden, fordi det tilfældigvis er mest rationelt at bruge alle vores brintatomer til noget andet.

Og hvad med krigsrobotter? Så sent som i denne uge underskrev 116 af verdens førende computereksperter et brev til FN, der advarer mod at bruge robotter til krigsførsel.

Ole Wæver er enig i med Breitenbauch og Jakobsen i, at den totale atomkrig er rykket længere væk – til gengæld er truslen fra kunstig intelligens ankommet:

»Kunstig intelligens er et voksende forskningsfelt, og vi er nødt til at forholde os til det,« siger Ole Wæver. »Vi kan ikke blokke det ude, og sige: ’Det er skørt’.«