Fagforeningsledere delvist frikendt, efter Carlsberg-partnere trak dem i retten over strejke

PHNOM PENH – Fagforeningslederne Sar Mora og Khem Mao havde ingen forhåbninger, da de fredag den 21. juli skulle modtage dommen i en retssag, som Carlsbergs cambodjanske partner – det markedsførende bryggeri Cambrew – havde anlagt mod dem for en strejke på Angkor-bryggeriet i byen Sihanoukville. Strejken lukkede produktionen ned i fem dage i sommeren 2016, og Cambrew valgte at holde de to fagforeningsledere personligt ansvarlige for virksomhedens tab af profit.

Cambrew krævede 60.000 dollar i erstatning – et svimlende beløb i et land, hvor mindstelønnen er 153 dollar om måneden.

Sar Mora, der er leder af Cambodian Food and Service Workers’ Federation (CFSWF) og Khem Mao fra den lokale Democratic Workers Union of Angkor Beer Brewery har hele tiden opfattet sagsanlægget som et forsøg på at tvinge fagforeningen i knæ.

Sagsforløbet har da også været særpræget. Cambodjas arbejdsmarkedslovgivning giver slet ikke mulighed for at kræve erstatning for tab af profit i forbindelse med strejker – uanset om de er lovligt anmeldt eller ej. Derfor har Cambrew anlagt det som civilt søgsmål. Så vidt vides er sagen dermed uden fortilfælde.

Efter en usædvanlig hurtig behandling i retten i Sihanoukville lød dommen på frikendelse af Sar Mora og dom mod Khem Mao, men med erstatningskrav på 3.000 dollar i stedet for de krævede 60.000. Hvorfor dommen netop faldt sådan ud, var der ingen forklaring på. Sagen har vakt opsigt i Cambodja, hvor nyheden om dommen lå som breaking news på Phnom Penh Post hele weekenden.

Cambrew sidder på over halvdelen af markedet i Cambodja, og mærkerne Carlsberg og Tuborg bliver solgt i læssevis overalt i landet.

Ingen retfærdig rettergang

Da dommen ikke er en fuld frikendelse, og 3.000 dollar fortsat er et stort beløb for en almindelig arbejder i Cambodja, anker fagforeningslederne dommen. Hvad Cambrew mener om sagens udfald, er der ingen forlydender om.

Sar Mora undrer sig over, hvordan sagen så hurtigt kunne komme til domsafgørelse. Det plejer at kræve, at nogen smører retssystemet grundigt, siger han. Det er nemlig ikke første gang, Sar Mora selv har været i nærkontakt med det cambodjanske retssystem. I 2005 arbejdede han for en tekstilfabrik, der lukkede ned uden at have betalt arbejderne deres løn, og de lagde derfor sag an mod fabrikkens ejer. 12 år senere er den sag endnu ikke afsluttet, fordi den eneste part, der har interesse i at få fældet dom, ikke har penge til at betale dommeren med.

At det er sådan, retssystemet fungerer i Cambodja, behøver man ikke tage Sar Moras ord for. Ud af 113 lande, som World Justice Project har placeret på et Rule of Law Index, ligger Cambodja nr. 112. Landet scorer højest – i den absolutte bundgruppe – i orden og sikkerhed og lavest i civilret. Inden for kategorien »basale rettigheder« scorer landet lavest på parametret »retfærdig rettergang«. Hvad angår korruption, får alle landets institutioner bundkarakterer, men værst står det ifølge Rule of Law Index til inden for retssystemet.

Tilbudt bestikkelse

Ifølge Sar Mora handler Cambrews søgsmål mod ham selv og fagforeningskollegaen Khem Mao reelt ikke om erstatning for tabt profit. Der er da heller ikke noget i anklagen, der viser, hvorfor det lige var 60.000 dollar, Carlsbergs partner krævede. Cambrews advokat hævder i anklageskriftet, at bryggeriet har tabt mere end 18 millioner dollar på de fem dage, fordi der kunne have været produceret 300.000 rammer øl, som kunne have været solgt for 10 dollar pr. stk. Det regnestykke giver som bekendt hverken 18 mio. eller 60.000.

»De er kun ude på én ting, og det er at få elimineret os,« sagde Sar Mora et par dage inden domsafgørelsen, hvor Information mødte ham på hans kontor, der ligger i en bygning sammen med andre uafhængige fagforeninger i udkanten af Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.

På dette kontor fik han i februar 2012 besøg af en repræsentant for en af de regeringskontrollerede fagforeninger, som til et ILO-møde, de begge deltog i nogle dage forinden, havde bedt Sar Mora om et møde.

»Jeg vidste ikke, hvad han ville, men det viste sig, at hans fagforening også organiserede på Cambrew. Han gav udtryk for, at det var Cambrew, der havde sendt ham i byen som en slags mellemmand. Han skulle spørge fra ledelsen, hvor mange penge jeg ville have for at sørge for, at CFSWF holdt op med at organisere på Cambrew,« fortæller Sar Mora.

»Jeg sagde til ham, at sådan fungerer det ikke hos os.«

Samme efterår kom repræsentanter fra LO og 3F i Danmark på besøg i Cambodja for at undersøge forholdene på Cambrew, ikke mindst blandt de såkaldte ølsælgere – kvinder, der promoverer bryggeriets mærker direkte til kunderne på barer og i store ølhaver – fordi der havde været internationalt fokus på deres dårlige arbejdsvilkår.

Et skridt frem, to tilbage

I de følgende år gik det støt fremad – omend ikke uden sammenstød med ledelsen – med organiseringen af Cambrews arbejdere og forbedring af deres vilkår. En af de største sejre var at få gennemført kontrakter for ølsælgerne og reguleret minimumsløn i stedet for ren provision samt transport af kvinderne fra hjemmet til arbejdspladsen. Den faste løn og den organiserede transport var afgørende for at forbedre kvindernes sikkerhed og mindske presset for at drikke med kunderne og tilbyde seksuelle ydelser for at hæve indtægten.

Inden for de seneste ca. to år har Cambrew imidlertid ifølge kritikere kørt en offensiv mod de fagligt aktive fra CFSWF med blandt andet målrettede fyringer samt chikane som f.eks. at flytte fagligt aktive fra byen ud i provinsen eller fra dagvagter til aften- og nattevagter. I december 2016 blev en stor del af de faste ølsælgere opsagt, og siden er flere på faste kontrakte blevet opsagt. I stedet bliver kvinderne hyret ind fra opgave til opgave eller på tre- og seks-måneders kontrakter.

»Det betyder, at de ikke tør organisere sig hos os, for så ved de, at de ikke bliver kaldt ind igen, hvis Cambrew opdager det,« siger Sar Mora.

Afviser ansvar

Konflikten mellem CSFWF og Cambrew er blevet dækket af bl.a. Fagbladet 3F og af enkelte internationale fagforeningsmedier samt af Føljeton og Information, ligesom fagforeningssammenslutningen IUF, som CFSWF er medlem af, i foråret 2017 indledte en ny kampagne mod Cambrews fagforeningsfjendske adfærd. Der har dog ikke været nær så stor international opmærksomhed om sagerne som tidligere, og Cambrew er fortsat i offensiven. På trods af at Carlsberg ejer 50 procent af Cambrew, afviser det danske selskab ethvert ansvar med henvisning til, at alle beslutninger træffes lokalt.

Carlsbergs danske informationschef, Kasper Elbjørn, har også tidligere afvist at forholde sig til rimeligheden af søgsmålet mod Sar Mora og Khem Mao. I stedet henviser Elbjørn til, at Cambrew holder sig inden for national lovgivning i Cambodja. Den lovgivning, som altså forvaltes af et af verdens mest korrupte og uigennemsigtige retssystemer.

Dem, der har penge

Hvis Cambrew anker dommen, og fagforeningslederne bliver idømt den krævede erstatning på 60.000 dollar, kan Sar Mora og Khem Mao i værste fald komme to år i fængsel, da de umuligt vil kunne betale erstatningskravet. Sar Mora er ikke beroliget over den overraskende delvise frikendelse 21. juli. Netop fordi den kun er delvis, og fordi den retlige begrundelse for dommen er uklar.

Lige nu er han imidlertid mest optaget af de seneste manøvrer fra Cambrews side. De har ifølge Sar Mora udliciteret alle transport- og rengøringsopgaver, hvor CFSWF havde størstedelen af sine medlemmer, efter at ølsælgerne var blevet fyret.

Imens er Carlsberg i fuld gang med at udvide sin markedsandel i Cambodja, og selv ude i provinserne futter der nu små grønne Tuborgbiler rundt. Mærket blev introduceret i landet tre måneder før, de faste ølsælgere blev kollektivt fyret. Der hænger også grønne bannere overalt i byerne med ønsker om et »Fun-tastic Khmer New Year« fra Carlsbergs Tuborgmærke, der bliver brandet under sloganet »Open for fun«. For transportarbejderne i Cambrew blev Khmer New Year markeret med en fyreseddel, og de uorganiserede af dem blev tilbudt at fortsætte arbejdet hos en underleverandør på dårligere vilkår.

På spørgsmålet om, hvorvidt det civile søgsmål for tab af profit risikerer at skabe præcedens i landet, ser Sar Mora først uforstående ud.

»Nåeh,« siger han så. »Jo, det er selvfølgelig et problem, hvis virksomhederne begynder at anlægge denne type sager. Men spørgsmålet om præcedens giver ikke rigtig mening i Cambodja. Her er problemet først og fremmest, at dem, der har penge, kan anlægge sager, præcis som de vil.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra hverken Carlsberg eller Cambrew. Carlsbergs informationschef Kasper Elbjørn henviser til, at de endnu ikke har set selve dommen, men kun kender udfaldet fra medierne i Cambodja. Elbjørn oplyser også, at Carlsberg vil diskutere dommen med Cambrew, når de kender detaljerne. Sar Mora og Khem Mao har heller ikke fået nogen dokumenter fra retten, men kun hørt den mundtlige afsigelse af dommen i retten i Sihanoukville den 21. juli 2017.