Læsetid: 6 min.

Fiona Keya: ’Jeg er optimist, for Kenyas unge er kreative, dygtige og fulde af energi’

I dag stemmer næsten 20 millioner kenyanere om, hvem der skal styre landet de kommende fem år. Over halvdelen er unge vælgere, der kræver forandring
Fiona Keya er en af de godt ti millioner unge, som for første gang udgør den største gruppe vælgere. 51 procent af dem, som har registreret sig til at stemme, er mellem 18 og 35 år, og dermed er der lagt op til et yderst interessant valg, der kan få stor betydning for Kenyas fremtid.

Fiona Keya er en af de godt ti millioner unge, som for første gang udgør den største gruppe vælgere. 51 procent af dem, som har registreret sig til at stemme, er mellem 18 og 35 år, og dermed er der lagt op til et yderst interessant valg, der kan få stor betydning for Kenyas fremtid.

Marie Torp Christensen

8. august 2017

NAIROBI – Trafikken står stille. Hundredvis af kenyanere i orange T-shirts og kasketter går gennem Nairobis gader. »NASA!« råber de. »Vote!«

De er på vej til oppositionens sidste vælgermøde før tirsdagens valg, hvor en alliance bestående af Orange Democratic Movement og National Super Alliance (NASA) udfordrer den siddende regering.

Godt 19,6 millioner vælgere skal stemme om, hvorvidt Østafrikas største økonomi de kommende fem år skal styres af oppositionslederen Raila Odinga eller den siddende præsident Uhuru Kenyatta fra Jubilee-partiet.

Fiona Keya er en af de godt ti millioner unge, som for første gang udgør den største gruppe vælgere. 51 procent af dem, som har registreret sig til at stemme, er mellem 18 og 35 år, og dermed er der lagt op til et yderst interessant valg, der kan få stor betydning for Kenyas fremtid.

Men også et valg, der kan udvikle sig voldeligt, som det gjorde i 2007.

»Jeg håber, at valget bliver frit, retfærdigt og fredeligt. Det er mine tre højeste ønsker,« siger den 32-årige Fiona Keya, der er ungdomsrepræsentant for Orange Democratic Movement i sit kvarter Makadara i Nairobi.

Det stemmer de om

De mere end 19,6 millioner vælgere i Kenya skal stemme om, hvem der skal være:

  • Landets præsident.
  • Medlem af parlamentet.
  • Guvernører i 47 regioner.
  • Repræsentanter i 47 regionalråd.

Kenyanerne kan vælge imellem mere end 60 partier og 16.259 kandidater.

Der er ialt otte, som stiller op til præsidentposten, men den siddende præsident Uhuru Kenyatta fra Jubilee partiet og oppositionsleder Raila Odinga fra Orange Democratic Movement er favoritter. Det ser ud til at blive et tæt løb imellem de to.

Ifølge en meningsmåling fra 1. august foretaget af Ipsos Group står Kenyatta til at få 47 procent af stemmerne, mens Odinga står til 44 procent. Otte procent har ikke besluttet sig.

Et ordentligt valg er afgørende

Et fredeligt valg er ikke en selvfølge i Kenya. Der har tidligere været mange voldelige episoder, både under selve valgene og bagefter, at resultaterne er blevet offentliggjort.

I 2007 mistede mere end 1.300 mennesker livet, og omkring 600.000 måtte flygte fra deres hjem på grund af voldelige overfald og kampe mellem Kenyas etniske grupper.

Op til tirsdagens valg har mange af Nairobis indbyggere valgt at rejse til deres hjemstavn, hvor de forskellige etniske grupper ikke bor lige så tæt side om side som i eksempelvis Østafrikas største slum, Kibera.

»De rejser af frygt for, at volden fra 2007 skal blusse op igen. Men vi har også set og hørt om løbesedler i nogle områder, hvor befolkningsgrupper bliver truet,« fortæller Otsieno Namwaya, der er Afrika-ekspert på menneskeretsorganisationen Human Rights Watchs kontor i Kenya.

Læs også

De mange, som midlertidigt forlader deres hjem, forlader imidlertid også det sted, hvor de skulle have afgivet deres stemme, og det er et problem for valget, mener han.

De to kandidater til præsidentposten repræsenterer hver deres etniske stamme, og de plejer at fiske stemmer hos deres stammefæller, hvilket får stridigheder, der har rod i, hvordan Kenyas jord blev fordelt efter uafhængigheden i 1963, til at blusse op.

»De grundlæggende problemer som landrettigheder og etnisk forskelsbehandling, som var afgørende for udfaldet i 2007, er stadig ikke løst. Det er man nødt til at tage alvorligt,« siger Otsieno Namwaya.

Økonomisk smalhals

I Nairobis centrum har bygningsarbejdere i to år gravet ud til Afrikas højeste bygning, hvis man skal tro taxichaufføren. Han peger mod et kæmpe hul i jorden, hvor man kun lige kan ane toppen af en gravko.

Men der er lang vej endnu, for den største økonomi i Østafrika kan ikke følge med den kommende 300 meter høje bygning. Ifølge Verdensbankens opgørelser er væksten de seneste år stagneret omkring de 5,5 procent om året, mens den i 2010 var helt oppe på 8,4 procent. Og det er et problem for det store afrikanske land, der plages af enorm arbejdsløshed og fattigdom.

»Der er behov for nye reformer af både arbejdsmarkedet og landbruget, hvis landet igen skal opleve de enorme vækstrater,« siger Kwame Owino, leder af den offentlige tænketank Institute of Economic Affairs Kenya. »Opgaven er at skabe arbejdspladser, så flere kan komme ud af fattigdom.«

I Kenya er ungdomsarbejdsløsheden det helt store problem. Ifølge East African Institute, der er en forskningsafdeling under Aga Khan-universiteterne, har 60 procent af befolkningen mellem 18 og 35 år ikke noget arbejde.

Fiona Keya, der er enlig mor til to og uden fast job, mener, at politikerne burde tage ordentligt fat i de unges problemer.

»Politikerne hører ikke på os og takler ikke vores problemer. Der er brug for, at vi unge kan få muligheder for at starte små forretninger. Vi er den største befolkninggruppe, og vi kunne drive økonomien frem, men det får vi ikke mulighed for,« siger hun.

Og det giver Kwame Owino hende ret i. Lånemulighederne for unge er meget dårlige, og det betyder, at de unge mangler startkapital, hvis de vil forsøge sig som selvstændige.

Korruption på alle niveauer

Ved tirsdagens valg skal kenyanerne også stemme om 47 guvernørposter ude i regionerne, og det har også givet anledning til stor debat. For fire år siden besluttede regeringen, at en del af statens budget skulle anvendes tættere på borgerne. De 47 regionsregeringer skulle have mindst 15 procent af det nationale overskud, men ifølge Kwame Owino er det endnu for tidligt at vurdere, om det har haft den ønskede effekt.

»Der er helt sikkert regioner, hvor befolkningen for første gang har fået noget konkret fra staten – såsom gadelys og skolelokaler,« siger han.

»Problemet er bare, at den kenyanske stat er ’utæt’, både på både nationalt og regionalt niveau. Der forsvinder simpelthen milliarder af shillings på det nationale niveau og millioner på det regionale.«

Den kenyanske korruption har givet landet en placering som nummer 145 ud af 176 lande i organisationen Transparency Internationals årlige opgørelse over, hvor korrupte verdens lande er – nr. 1 er det mindst korrupte. En placering, som kenyanerne udmærket er klar over.

»Der er noget helt galt med systemet, når en mand, der har stjålet en telefon, kan blive skudt. Mens en mand, der har stjålet millioner fra os alle sammen, går fri. Det er os, der betaler prisen,« siger Fiona Keya og slår ud med hånden. Hun har fået nok af præsident Kenyatta og vil have en ny mand på præsidentposten.

Tirsdagens valg siges at komme til at koste mere end seks milliarder kroner, hvilket gør det til det dyreste valg på kontinentet nogensinde. Ifølge en tidligere formand for partiet National Alliance, der i dag er medlem af Jubilee, koster det over 300 millioner kroner at føre en succesfuld præsidentvalgkamp.

»Den dag, hvor medlemmerne vælges på baggrund af det, som de har opnået og ikke efter, hvor mange penge de kan bruge på en valgkamp og hvor mange penge de kan dele ud, vil systemet ændre sig,« bekræfter Nanjala Nyabola, der er politisk analytiker og skribent.

Nyabola henviser til, at der i Kenya er tradition for, at vælgerne får eksempelvis 2.000 kenyanske shillings (121 kroner) for at stemme på et bestemt parti, og at mange også får penge for at deltage i valgkampen.

Ungdommens valg

Ti millioner unge kenyanerne går til valgurnerne – flere end nogensinde før. Overvægten af unge vælgere bliver kun større ved næste valg, i 2022, hvor 80 procent af landets samlede befolkning vil være under 35 år.

Ifølge Nanjala Nyabola kommer de mange unge til at få en afgørende betydning for landet både på tirsdag og på sigt: »Jeg er optimistisk omkring valget, fordi jeg kan begynde at se den mentale forandring, der sker på grund af generationsskiftet blandt vælgerne. Det er ikke Kenyas love, som er problemet, for man kan ikke lovgive sig til ærlighed,« siger han.

En af dem, der gerne vil være med til at bygge et nyt, mere ærligt politisk system er Fiona Keya. Hun ved allerede nu, hvad hun skal i 2022. Hun vil nemlig stille op til den regionale regering i Nairobi. Og selv om hun til den tid ikke længere falder ind under den kenyanske betegnelse for ung, vil hun kæmpe de unges sag.

»En dag vil jeg sidde i parlamentet, og der vil jeg arbejde for, at unge får mulighed for at udleve deres potentiale,« siger hun. »Jeg er meget optimistisk med hensyn til Kenyas fremtid, for Kenyas unge er kreative, dygtige og fulde af energi.«

Marie Torp Christensen er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Eva Schwanenflügel
Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu