Læsetid: 8 min.

Efter fire år i regering er Fremskrittspartiet stadig en torn i øjet for støttepartierne

For fire år siden kom norske Fremskrittspartiet i regering for første gang. Snart står et Stortingsvalg, hvor meningsmålinger skifter mellem, at partiet beholder sin magt eller mister den. Hvis Fremskrittspartiet fortsætter i regering, er målet skattelettelser. Men partiet er upopulært blandt regeringens støttepartier
Ketil Solvik-Olsen fra Fremskrittspartiet er vild med biler. Både privat og politisk, hvor hans parti har bedre vilkår for bilister og lavere skat som mærkesager.

Ketil Solvik-Olsen fra Fremskrittspartiet er vild med biler. Både privat og politisk, hvor hans parti har bedre vilkår for bilister og lavere skat som mærkesager.

Terje Pedersen

31. august 2017

Han får ikke et sekund for sig selv, fremskrittsmanden Ketil Solvik-Olsen, som han står der i jakkesæt og vandresko på det norske folkemøde Arendalsukan. Lige så snart hans rådgiver ikke har fat i ham, står der vælgere klar til at udveksle synspunkter.

Solen skinner på ham. Han må tage sin habitjakke af og afsløre et trykmærke af en bil på ryggen af hans kortærmede skjorte: en bilklubs logo. Ketil Solvik-Olsen, Norges transportminister og 2. næstformand i regeringspartiet Fremskrittspartiet, er vild med biler.

Han er vokset op på en tankstation, han kører i veteranbiler, og denne dag i havnebyen Arendal er en god dag.

Det norske medie NRK trækker ham til side for at aftale et interview. Et interview, som Ketil Solvik-Olsen længe har ventet på at give. I årevis har han kæmpet for at få fjernet eller i det mindste nedsat prisen i de betalingsringe, der omkranser udvalgte byer i Norge.

Nu kan han gå ud til offentligheden og fortælle, at Stortinget har givet 500 millioner norske kroner til at nedsætte prisen for bilisterne, der kører gennem ringene. Og snakken om biler fortsætter, da han går op på Arendalsukans hovedscene. Biler og vækst hænger sammen, forklarer han publikummet på over 100, for derefter at argumentere for flere firesporerede motorveje – som også kan redde liv.

Hvis flere af Norges smalle, snørklede veje bliver til firesporede motorveje, kan man undgå de hjerteskærende opkald, politiet alt for ofte må foretage til norske familier:

»Nogen er omkommet,« citerer Ketil Solvik-Olsen en imaginær politibetjent.

Afhængig af støttepartier

Det norske Fremskrittsparti blev dannet i 1973 – et år efter det danske Fremskridtsparti.

Som Mogens Glistrup er de norske fremskrittsmænd optaget af lavere skatter og færre ikkevestlige indvandrere. De sidder i regering med det konservative parti Høyre. Til sammen har de ikke flertal, så de henter støtte fra Kristeligt Folkeparti og det socialliberale Venstre.

Den opbakning får de brug for efter den 11. september, hvor Norge går til Stortingsvalg. En af de seneste meningsmåling giver Arbeiderpartiet og oppositionen mulighed for at danne flertal, hvis miljøpartiet De Grønne vælger at støtte Arbeiderpartiet. De Grønne har sagt, at de lægger mandater til det parti, der giver løfte om den mest progressive klimapolitik. Og derfor kan den siddende regering også få de afgørende mandater fra De Grønne.

Samtidig står Fremskrittspartiet til at gå tilbage og er afhængige af, at støttepartiet Venstre får et godt valg.

En klar skillelinje i valgkampen er arbejdspladser og økonomisk lighed- eller ulighed. Arbeiderpartiet vil med et højt skattetryk sikre et mere lige Norge og skabe vækst og arbejdspladser gennem offentlige investeringer.

I regeringen vil man i stedet skabe arbejdspladser ved at sænke skatten. Arbeiderpartiet kalder det skævvridende, men for Ketil Solvik-Olsen hænger det sammen med frihed og lighed.

»Visionen er at have et samfund, hvor man opretholder den tillid, man har mellem indbyggere. Det er at have en relativ fin lighed mellem folk, og at folk har chancen for at udvikle sig efter eget ønske. At have stærke virksomheder, der driver erhvervslivet. Visionen er, at staten rækker en hjælpende hånd fremfor at være modstander med love og regler. Og at vi har et skattetryk, som gør, at folk kan leve af  egen indtægt uden en for stor stat,« siger han.

– En af dine visioner for Norge er lighed – hvordan hænger det sammen med, at I vil sænke skatten?

»Det betyder ikke, at alle skal have økonomisk lighed og indtægt, men vi skal have et samfund, hvor alle har samme ret og mulighed for at tage en uddannelse og retten til sundhedsvæsnet,« siger han.

I hans optik er det vigtigt at skelne mellem folks lighed og folks lige muligheder. Skal nordmænd for enhver pris have samme vilkår, eller skal de have de samme muligheder for at skabe hver deres vilkår, spørger han og svarer selv.

»Og der tænker jeg lige muligheder. Jeg arbejder rigtig meget, og jeg vil ikke synes, det er rimeligt, hvis nogen, som sidder hjemme, får det samme. Det vil demotivere mig.«

Indvandring

Da Ketil Solvik-Olsen talte på Arendals hovedscene, slap der ikke et eneste ord om indvandring ud af hans mund. Hans rådgiver fortæller, at islamdebat er god til at skabe konflikt og trække linjerne op. Men det kan ikke alt, og det er ikke det eneste, Fremskrittspartiet står for, selv om den norske mediedækning kan give det indtryk. D

et er vigtigt at have en restriktiv indvandringspolitik, mener han. Fremskrittspartiet tror på, at man hjælper flygtninge bedre i nærområderne.

»Men også fordi, man får for stor en indvandring af folk, som har en helt anden kulturel baggrund, et helt andet kundskabsniveau, og så er det et meget stort arbejde for samfundet at få integreret dem i arbejdslivet. Og er du ufaglært og knap kan læse i et højteknologisk samfund, vil du blive fremmedgjort som indvandrer,« siger Ketil Solvik-Olsen.

Det er ikke kun de indvandrere, der kommer til landet, der skal frygte at blive fremmedgjort. Nordmænd kan også risikere at blive fremmedgjort i sit eget lokalmiljø, mener Ketil Solvik-Olsen.

– Hvis det stod til dig – ville Norge om 15 år så være fyldt med elbiler og uden muslimer?

»Haha, nej. Om du er muslim eller kristen er jeg ligeglad med, men islamismen bekymrer os. At man har et ekstremt element, der misbruger islam. Men det er ikke sådan, at hvis du er kristen, er du sød, og er du muslim, er du slem,« siger Ketil Solvik-Olsen.

Tæt kamp om statsministerposten

  • Statsministerkandidat Jonas Gahr Støre, Arbeiderpartiet, og statsminister Erna Solberg, Høyre, mødtes tirsdag aften til en halvanden times lang debat på norske NRK. Valget er utrolig tæt, og nye menings- målinger skifter mellem at give magten til oppositionen og den siddende regering.
  • Arbeiderpartiets og oppositionens leder Jonas Gahr Støre har den seneste tid fået ringere opbakning i meningsmålingerne, og kort før debatten nåede han et nyt lavpunkt.
  • Ifølge en måling fra NRK vil 46 procent af de adspurgte foretrække, at Erna Solberg fortsætter som statsminister. Kun 36 pro- cent ønsker, at Jonas Gahr Støre overtager magten. Til sammenligning havde han i april 44 procents opbakning.
  • Det til trods viste en meningsmåling tidligere på dagen, at der var størst sandsynlighed for et regeringsskifte frem for en bevaring af den nuværende regering.

I Danmark har der været stor debat om, hvorvidt muslimer aktivt skal tage afstand fra islamistisk terror. Den debat har også kørt i Norge og har f.eks. udmøntet i, at Fremskrittspartiet har forsøgt at indføre et forbud mod hadprædikanter. Ketil Solvik-Olsen mener, at muslimer bør tage afstand fra f.eks. imamer, der prædiker om stening.

Et argument i debatten er, at selv om moderate muslimer intet har til fælles med sharialovgivning og terrorangreb, vil det sætte dem i samme bås, hvis de begynder at tage afstand fra det. Men det uagtet mener Ketil Solvik Olsen, at muslimer skal tage afstand fra ekstrem islamisme, »på samme måde som vi forventer, at kristne tager afstand, hvis der kommer samme problemer«.

»Men udfordringerne er meget mindre inden for kristendom pga. den modernisering, den har gennemgået. Islam er ikke kommet hele den vej. Og derfor får du den konflikt, der eskalerer, fordi man snakker om islamisme, så tror alle, at man mener alle muslimer.

Problemer i paradis

Mens offentlige investeringer og højere skatter kontra skattelettelser er skillelinjen mellem regeringen og oppositionen, er Fremskrittspartiets indstilling til indvandring en grænsebom for støttepartierne.

Støttepartiet Venstre, der minder meget om det danske Radikale Venstre, har ikke meget til fælles med Fremskrittspartiets værdipolitik og kritiske indstilling til indvandrere. Fremskrittspartiet er ikke særligt populær blandt støttepartierne.

Både Venstre og Kristeligt Folkeparti har sagt, at de ikke vil indgå i en regering med dem. Begge støttepartier foretrækker nemlig helst at udelukke Fremskrittspartiet og danne en centrum-højre regering bestående af Høyre, Venstre og Kristeligt Folkeparti. Hvis bare de havde mandater nok.

Information fanger Venstres leder Trine Skei Grande for en kort bemærkning, mens hun skynder sig fra én debat til en anden. Hun kalder samarbejdet med Fremskrittspartiet for »krævende«. Venstre er ikke glad for den værdipolitik, Fremskrittspartiet står for, og som de ofte ender med at blive taget til indtægt for.

»Jeg har arbejdet med dem i fire år, og vi har fået ført en masse god politik. Og vi tror, at vi kan samarbejde på begge sider (også med rød blok, red.) fremover. Men det skal helst være en centrum-højre regering. Vi synes, det er vanskeligt med Fremskrittspartiet i et regeringssamarbejde,« siger hun.

Fremskrittspartiets integrationsminister Sylvi Listhagu sagde i en debat, at Kristeligt Folkepartis leder Knut Hareide »slikker imamer op ad ryggen«. Også han udelukker kategorisk at indgå i regering med Ketil Solvik Olsen på trods af invitationen.

»Nej, vi har sagt, at vi ikke går i regering med Fremskrittspartiet. Ikke fordi, vi ikke kan lide dem, men fordi den politiske afstand er for stor,« siger Knut Hareide.

– Og efter den udtalelse som Sylvi Listhaug kom med om dig, hvordan vil det påvirke samarbejdet?

»Det er sådan, at nu er der valg, og valgresultatet vil have størst betydning. Men det må bare understrege for vores vedkommende, at vi ønsker en centrum-højre regering. Og jeg tror, at det, der sker i Kristeligt Folkeparti, er, at den sidste uge bare bekræfter, at samarbejdet, vi læner os mod, er rigtigt,« siger han.

Høyre

For Ketil Solvik-Olsen er drømmeregeringen naturligvis en ren Fremskrittspartiet-regering. Men når det med partiets 29 mandater ikke kan lade sig gøre, er den alternative model at sidde i regering med Høyre ikke værst.

Selv om Høyre er konservative, så vil de to partier i samme retning. Ketil Solvik Olsen sammenligner konservative Høyre med at stå for ’gamle penge’, mens Fremskrittspartiet står for de ’nye penge’ og mere progressiv politik. 

I statsministeren Eva Solbergs parti, Høyre, hører man ikke en problematisering af samarbejdet med hverken støttepartierne eller Fremskrittspartiet.

Høyrepolitikeren og ministeren for nordisk samarbejde, Frank Bakke Jensen vil helst vente til valgresultatet er kendt, før han lægger sig fast på en bestemt regeringskonstruktion, men han mener, at samarbejdet med Fremskrittspartiet er gået godt.

– Har I kunne blive enige om retorikken over for indvandrere f.eks.?

»Nej, det er to forskellige partier, så retorisk er der mange ting, der skiller os. Men vi har kunnet samles om fælles politik,« siger han.

Høyre går til valg med forhåbningen om at kunne videreføre samarbejdet med både sine støttepartier og Fremskrittspartiet, selv om begge støttepartier har taget afstand til ideen om en fælles regering.

Fremskrittspartiets Ketil Solvik-Olsen har heller ikke samme distance til sine støttepartier, som de har til ham.

»Det er ikke sådan, at Kristeligt Folkeparti og Venstre er i den ene side, og Fremskrittspartiet og Høyre er i den anden. Det er en matrix, hvor vi er enige om nogle ting og må argumentere med Kristeligt Folkeparti, og i andre sammenhænge er det så med Venstre. Alle har lidt at give og tage. Venstre og Kristeligt Folkeparti er ideologisk set længere væk fra hinanden, end vi er fra dem, « siger han.

Ketil Solvik Olsen er tilfreds med den nuværende konstellation. Partierne supplerer hinanden godt, mener han, og han vil ikke skabe en politisk klike og udelukke støttepartierne som regeringspartnere. Hvis Kristeligt Folkeparti og Venstre vil til forhandlingsbordet og indgå i regeringen, skal de være velkomne.

»Det giver os et bedre styringsgrundlag.«

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu