Læsetid: 3 min.

FN-anklager forlader undersøgelser af syriske krigsforbrydelser

Den garvede krigsforbryderanklager Carla Del Ponte fra de eksjugoslaviske og rwandiske tribunaler forlader FN’s undersøgelsesudvalg for krigsforbrydelser i Syrien – og begrunder selv sin beslutning med ’obstruktion’ fra Rusland og Sikkerhedsrådet
9. august 2017

Carla Del Ponte, den berømte krigsforbryderanklager, træder tilbage som det ene af ​​tre medlemmer af FN’s-undersøgelsesudvalg om krigsforbrydelser i Syrien. Hun henviser selv direkte til, at hun føler sit obstrueret i sit at arbejde af både FN’s Sikkerhedsråd og Rusland.

Hendes beslutning, der først blev bekendtgjort søndag i Schweiz, er et alvorligt slag for undersøgelsesudvalget. Del Ponte gik ind i udvalget i september 2012 og bragte dengang hele sin enorme erfaring som krigsforbryderanklager i Rwanda og det tidligere Jugoslavien med sig til de indledende undersøgelser af borgerkrigen i Syrien. Nu hævder hun, at hun var kommet til at fungere som et alibi for manglende handling.

Del Pontes fratræden rejser igen spørgsmålet om, hvordan krigsforbrydelser skal undersøges, hvis et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd – i dette tilfælde Rusland – beslutter at nedlægge veto mod processen ved at nægte at henvise sager til Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Syrien-udvalget har ikke selv beføjelser til at retsforfølge, men har allerede samlet en stor mængde bevismateriale og en fortrolig liste over navne, der menes at omfatte topfigurer i den syriske regering og militære ledelse.

Som uddybende forklaring sagde Del Ponte: »Det her drejer sig alene om sikkerhedsrådets manglende handling, for når man ser på alle de rapporter, vi har offentliggjort, har vi ikke opnået nogen ting i forhold til at hævde en retsorden. Det er ufatteligt.«

»I Rwanda og det tidligere Jugoslavien var jeg i stand til at sætte efterforskere i gang, udstede arrestordrer og rejse sagsanlæg, der førte til retssager og domfældelser. Men i dette tilfælde sker der ikke noget. Det er ufatteligt. Det er en skændsel for det internationale samfund og især for Sikkerhedsrådet.«

Klar til ny domstol

Del Ponte siger, at hun gerne vil tilbage til international retshåndhævelse i fremtiden, såfremt der medfølger beføjelser til retslige skridt. Hun tilføjede, at hun heller ikke var enig med den resterende del af udvalget, »som heller ikke har beføjelser eller muligheder for at søge retfærdighed for ofrene«, men »hvis der er en ny domstol i fremtiden, er jeg klar til at træde til som anklager med min erfaring«. 

FN’s Generalforsamling stemte sidste år for at oprette et særskilt organ, FN’s Internationale Upartiske Uafhængige Mekanisme (IIIM), der skal undersøge alvorlige forbrydelser i Syrien, men har siden måttet kæmpe for at rejse penge til at finansiere organet.

Dets rolle skal være at dokumentere og forberede retsforfølgning af overtrædelser af folkeretten i Syrien, og nogle ser det som en kopi af den kommission, som Del Ponte sad i. Hun var efter sigende ikke imponeret, da en fransk dommer, Catherine Marchi-Uhel, blev udpeget som leder af det nyoprettede organ.

FN understreger imidlertid, at IIIM’s rolle er adskilt fra undersøgelsesudvalgets, da det primært vil bygge på information indsamlet af andre – dog især af udvalget – og etablere arkivmateriale, som domstole kan støtte sig til. Det er også tanken, at IIIM skal forberede sager, som nationale domstole kan vælge at forfølge – og herved måske omgå den russiske afvisning af at sende sager videre til ICC i Haag.

Undersøgelsesudvalget har ved Carla Del Pontes udtræden interviewet over 5.000 vidner, udarbejdet 13 rapporter og skaffet minutiøs dokumentation for eksempler på krigsforbrydelser. Et tredje FN-tilknyttet organ er ansvarligt for at undersøge kemiske våbenangreb.

Del Ponte har tidligere anklaget Rusland og det syriske luftvåben for at angribe bistandskonvojer fra FN og udtalt, at der er tegn på, at den syriske regering stod bag de seneste kemiske angreb.

Hun siger: »Lige nu ser det ud, som om præsident Bashar al-Assad slipper for at blive draget til retligt ansvar, for hvis vi ønsker at forhandle fred, bliver vi nødt til at tale med ham, ganske som vi gjorde med præsident Milošević. Men en dag skal han stå ansigt til ansigt med en domstol.«

»Retsvæset må kunne udrette sit arbejde, for uden retfærdighed findes der ikke ægte fred – det ved vi fra historien.«

Del Ponte fortæller, at hun allerede i juni informerede undersøgelsesudvalget om, at hun ville forlade det. Fra dette er meldingen, at man vil fortsætte undersøgelserne.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Der er jo beklageligt og på ingen måde overraskende. Se blot tendensen i dette årtusind?

Næsten en million Irakere døde på grund af den ulovlige invasion af Irak. Det er også en krigsforbrydelse. Irak Kommission? Nej, den slags "politisk drilleri" det gider vi da ikke, vel? Vel?

Thomas Carstensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar