Det forbudte ukrudtsmiddel chloridazon er gennem en årrække blevet fundet i hjemlige grundvandsprøver, udført i regionalt regi. Alligevel har Miljøstyrelsen ikke fundet det relevant at inddrage det i den løbende screening som del af den nationale grundvandsovervågning, GRUMO.
Fagfolk anbefalede tilbage i maj 2016, at sprøjtegiften kom med i overvågningen. Det skete på et møde med Miljøstyrelsens deltagelse, men førte altså ikke til, at chloridazon eller dets nedbrydningsprodukter kom med på listen over de stoffer, der regelmæssigt skal kigges efter i det nationale program.
»Jeg havde forventet, at der kom en respons dengang. Det havde været relevant, men det gjorde der altså ikke,« siger senior projektleder Søren Rygaard Lenschow fra rådgivningsfirmaet Niras.
Det var ham, der på et møde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) sidste forår gennemgik de regionale fund af chloridazon og anbefalede den permanente nationale screening.
Miljøstyrelsen meddelte i går, at man torsdag i næste uge vil mødes med bl.a. vandværkerne, Kommunernes Landsforening og embedslægerne i det såkaldte drikkevandspanel for at drøfte, om der fremover løbende bør testes for chloridazon og dets nedbrydningsprodukter i drikkevandet.
Styrelsen oplyser, at man »allerede først på sommeren« har indledt en midlertidig screening for nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet – undersøgelsen forventes at give resultater i begyndelsen af næste år.
Tusindvis af stoffer
»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der kan sendes drikkevand ud til forbrugerne med rester af sprøjtegift. Der er tale om overskridelser i et alarmerende højt antal, og det viser med al tydelighed, at sprøjtegift havner i grundvandet og i drikkevandet i et stort omfang over grænseværdierne,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun henviser til nye analyser fra forskningsinstitutionen GEUS, der fortæller om i alt 87 tilfælde gennem de seneste fem år, hvor en række forskellige sprøjtegifte fra vandværkerne er nået ud til forbrugerne med drikkevandet i koncentrationer over drikkevandsgrænsen. Dertil er der i grundvandsmålinger målt koncentrationer over grænsen i 454 tilfælde, oplyser GEUS.
De pågældende stoffer er dem, der rutinemæssigt kigges efter – bl.a. glyphosat i det fortsat anvendte ukrudtsmiddel Roundup – mens chloridazon og en lang række andre sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter uden for den faste screeningsliste ikke indgår i opgørelsen.
»Der har været anvendt mange stoffer, og vi kender ikke alle deres nedbrydningsveje. Det handler om tusindvis af stoffer,« siger Søren Rygaard Lenschow.
De mange fund
Chloridazon, der i perioden 1964-1996 blev brugt af danske landmænd og gartnerier mod ukrudt i roer, rødbeder og løg, er kommet i søgelyset, efter at VandCenter Syd i onsdags måtte lukke Dalum-vandværket ved Odense efter fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet og i nogle af boringerne, der forsyner vandværket. Ugen før måtte man lukke det nærliggende Lindvedværk – begge steder er stoffet fundet i koncentrationer over drikkevandsgrænsen på 0,1 mikrogram pr. liter.
Vandværkerne er ikke pålagt at måle for disse stoffer og har hidtil sjældent gjort det. Det er derfor første gang, man finder stofferne i for høje koncentrationer i drikkevandet til forbrugerne, men stofferne er til gengæld fundet talrige gange og gennem adskillige år i analyser af grundvand foretaget som led i regionernes selvstændige undersøgelser ved mulige punktkilder.
Ved Niras’ gennemgang på ATP-mødet i maj sidste år beskrev Søren Rygaard Lenschow således, hvordan der tilbage i 2012 i Region Midt blev påvist desphenyl-chloridazon på tre ud af tre lokaliteter og i fem ud af syv analyser. Samme år blev nedbrydningsproduktet fundet otte gange ved et måleprojekt i Børkop i Region Syddanmark.
»Der er konstateret hyppige fund af primært desphenyl-chloridazon såvel som chloridazon i forbindelse med undersøgelser af landbrugsrelaterede punktkilder,« hedder det i en efterfølgende faglig artikel, forfattet af Søren Rygaard Lenschow sammen med kolleger fra Niras og Region Syddanmark.
Her fremgår det bl.a., at der i regionen i perioden 1996-2016 blev fundet desphenyl-chloridazon over grænsen på 0,1 mikrogram pr. liter i 34 pct. af grundvandsanalyserne ved landbrug og i 61 pct. af analyserne af grundvand under maskinstationer, hvor sprøjtemidlet er blevet håndteret.
»41 pct. af alle fund af desphenyl-chloridazon er mere end ti gange grundvandskriteriet,« hedder det.
I enkelte tilfælde er der også kigget efter et andet af sprøjtemidlets nedbrydningsprodukter, methyl-desphenyl-chloridazon – det blev fundet i 45 pct. af prøverne.
»Heraf var grundvandskriteriet overskredet i 18 pct. af de udførte analyser, hvoraf fem pct. var mere end 10 gange grundvandskriteriet.«
’Ikke sundhedsfarligt’
De aktuelle fund hos de fynske vandværker sker 21 år efter, at brugen af chloridazon blev forbudt herhjemme, og fortæller dermed noget om, hvor længe sprøjtegifte kan være undervejs fra overfladen til grundvandet.
Miljøstyrelsen understreger, at chloridazon, produceret af det tyske selskab BASF, ikke er sundhedsfarligt i de fundne koncentrationer. I tiden op til forbuddet i 1996 blev der herhjemme solgt 11-23.000 kilo af stoffet om året til danske landmænd og gartnerier.
I en mail til Information skriver Miljøstyrelsen:
»Vi har brug for et grundigt landsdækkende overblik over forekomsten af desphenyl-chloridazon i grundvandet, så vi kan se, hvor udbredt stoffet er. Finder vi stoffet i væsentligt omfang i den særlige screening, vi har iværksat nu, vil vi tage stoffet med ind i det statslige overvågningsprogram, så det bliver en fast del af grundvandsovervågningen.«
På mødet i næste uge vil styrelsen drøfte med de øvrige parter i drikkevandspanelet, »om stoffet skal på den liste over stoffer, vandværkerne skal teste for i drikkevandet«.
Så må miljøstyrelsen jo også være korrupt
-> Randi, også min tanke.
Og hvorfor er vores hjemlige forurenede drikkevand ikke Breaking News på TV i stedet for Harvey i USA? Det har været forurenet i lang tid, mens vi er blevet bildt ind, at alt var i fineste orden. Og hvem kan man stole på, når der skal vurderes skadelighed? Vi har åbenbart flere steder i landet drukket vandet i årevis - hvad kan det gøre ved os?
Jag dræker påstevand hver dag og har da ægge taget skade...skade...skade...skade...skade...
Hvorfor er det overhovedet overraskende!
Dårligt Nyt - Farligt vand.
https://www.youtube.com/watch?v=7Pto0RJ_DXI
Der er ikke noget der hedder noget med miljø - i denne regering. Alt er udskiftet med landbrug og profit. Vil du have vand og fødevarer uden gift, må du finde dig et andet land. Her til lands betaler landbruget statsministerens tøj og fornyer limen på taburetten, så her tæller kun landbrugets profit.
Men nu kan vi investere i en økologisk landbrugsfond, og hvis vi så er rigtig meget på dupperne, kan omstillingen af dansk landbrug ske den vej. Fremtiden er ærlig kvalitet, og definitionen på det, ligger fast, kan ikke gradbøjes - selvom der forsøges.