Læsetid: 4 min.

Forskere: Kun fem procent chance for at nå klimamålene fra Paris-aftalen

Udviklinger inden for økonomi, udledninger og demografi vil gøre det sværere end hidtil antaget at holde de globale temperaturstigninger på under to grader, viser en ny undersøgelse
Paris-aftalen har forpligtet de 195 lande, der har underskrevet den, til at holde den gennemsnitlige globale temperatur under to grader i forhold til førindustrielt niveau. Ifølge en ny undersøgelse er chancen for at nå det mål lav.

Paris-aftalen har forpligtet de 195 lande, der har underskrevet den, til at holde den gennemsnitlige globale temperatur under to grader i forhold til førindustrielt niveau. Ifølge en ny undersøgelse er chancen for at nå det mål lav.

Vlad Sokhin

2. august 2017

Der er kun fem procent chance for, at Jorden inden udgangen af dette århundrede går fri af en global opvarmning på under to grader. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, der tegner et dystert billede af succeschancerne for den internationale indsats for at begrænse farlige klimaændringer.

Globale tendenser i økonomi, udledninger og befolkningstilvæksten gør det ekstremt usandsynligt, at planeten vil kunne holde sig under den kritiske tærskelværdi på to grader, som blev fastsat i Paris-klimaaftalen i 2015, viser undersøgelsen.

Paris-aftalen forpligter de 195 lande, som har underskrevet den, til at bidrage til at holde den gennemsnitlige globale temperatur »klart under to grader« i forhold til førindustrielt niveau.

Den opstiller også det mere ambitiøse mål at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. At sidstnævnte mål kan nås, må dog anses for lidet plausibelt. Forskerne i den nye undersøgelse anslår da også, at der kun er én procent chance for, at den globale temperatur vil stige med mindre end 1,5 grader.

Tæt på tærskel

»Vi er tættere på tærsklen, end vi tror,« siger Adrian Raftery, statistikprofessor fra Washington og leder af forskningsprojektet, hvis resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change.

»Vil vi undgå to grader, har kun vi meget lidt tid tilbage. Offentligheden har grund til at være meget bekymret.«

Når verdens regeringer blev enige om at sætte den øvre tærskelværdi til to grader, skyldtes det dels et hensyn til, hvad der blev vurderet som værende politisk fremkommeligt, men også advarsler fra klimaforskere om, at hvis den temperaturtærskel overskrides, vil det få alvorlige konsekvenser i form af stigende havvandstande, tørke, hedeølger, social uro og klimaflygtningestrømme.

Langtidstrends

Ifølge undersøgelsen fra University of Washington er der 90 procent sandsynlighed for, at temperaturen vil stige mellem to og 4,9 grader før 2100. Dette ville betyde en verden, som befinder sig inden for midterfeltet af de opvarmningsscenarier, som FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har kortlagt.

Undersøgelsen ser bort fra de mest optimistiske scenarier såvel som fra de mest katastrofale – i de sidstnævnte tænkes den globale temperatur at stige med næsten seks grader i forhold til den førindustrielle æra.

I stedet for at se isoleret på, hvordan drivhusgasser kommer til at påvirke temperaturen, analyserer forskerne fra Washington de seneste 50 års demografiske tendenser i verdens befolkning, udviklinger i bruttonationalprodukt per indbygger (BNP) og kulstofintensiteten, hvor det sidste er den mængde ​​kuldioxid, der udledes for hver dollar af økonomisk aktivitet.

Verdens befolkning ventes at vokse til omkring 11 milliarder mennesker inden år 2100, men undersøgelsen finder, at dette kun vil få en relativt lille indflydelse på temperaturudviklingen, da en stor del af denne tilvækst vil finde sted syd for Sahara i afrikanske lande, der kun yder beskedne bidrag til de globale drivhusgasemissioner.

Det har længe været kendt, at de nedskæringer, der foreløbig er blevet givet tilsagn om i henhold til Paris-aftalen, ikke ville være tilstrækkelige til at undgå en opvarmning på under to grader. Håbet er dog, at indgåelse af nye og mere vidtrækkende forpligtelser vil føre til mere markante reduktioner.

I mellemtiden har Donald Trumps løfte om at trække USA, verdens næststørste udleder, ud af aftalen, kastet en stor skygge over realismen i disse ambitioner.

»Selv om målet om to grader ikke skulle blive opfyldt, er det meget afgørende at handle,« betoner Raftery. 

»For jo mere temperaturen stiger, jo værre vil virkningerne være.«

Akut handling

»Vi vil advare mod enhver tendens til at bruge vores resultater til at sige, at hvis vi alligevel ikke kan undgå en stigning på to grader, er det for sent at gøre noget. Tværtimod bliver det desto vigtigere at undgå de højere temperaturforøgelser, som vores model forudser, og alene det vil også kræve akut handling.«

Raftery medgiver, at banebrydende teknologi »dramatisk« ville kunne kuldkaste forskernes forudsigelser, men henviser til, at de store tekniske fremskridt, som er gjort inden for de sidste 50 år såsom computere, robotteknik, hybridbiler, internettet og elektronisk brændstofindsprøjtning, støt har forbedret CO2-effektiviteten med omkring to procent om året snarere end i store spring.

Andrew Dessler, klimaforsker ved Texas A&M University, der ikke var involveret i undersøgelsen, kalder forskernes konklusioner for »rimeligt velunderbyggede«, men advarer dog imod, at det kan være svært at anslå præcise sandsynligheder for fremtidige temperaturstigninger.

»Jeg er enig i, at det er meget, meget usandsynligt, at det kan lykkes os at holde sig under både 1,5 og to grader,« siger han.

»Men den slags forskning indgyder en falsk følelse af noget strengt uafvendeligt. En eller anden kan i morgen opfinde en ny kulstoffri energikilde, som alle efterhånden stiller om til.«

Fremskrivninger usikre

»Hvis du ser på teknologi-omstilling og handlinger i forhold til ozonlag og sur nedbør, står det klart, at sådanne ting kan ændre sig hurtigere, end folk forudser.«

Dessler pointerer også, at de faldende omkostninger ved vedvarende energi vil blive en vigtig faktor i reduktion af ​​udledningerne, men at der vil være behov for yderligere at stimulere en grøn omstilling gennem nye skridt såsom afgiftbelæggelse af kulstof.

John Sterman, en forsker tilknyttet bæredygtigheds-forskergruppen MIT Sloan Sustainability Initiative, betegner den nye undersøgelse som »en presserende opfordring til handling«. 

Sterman siger, at USA »dramatisk må fremskynde udnyttelse af ​​vedvarende energi og især forbedring af energieffektivitet«.

Til alt held er de vedvarende energikilder, energilagrings- og andre teknologier allerede billigere end fossile energier i mange henseender, og omkostningerne ved deres brug falder hurtigt.

»Der er et tvingende behov for mere aggressive politikker, men denne undersøgelse bør ikke tages som noget bevis for, at der intet kan gøres.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Michael Friis
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
Olaf Tehrani, Michael Friis, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Hvor hurtigt vil ansvarsløse hoveder i kontorer med Air Conditioning vende den udmelding til et argument for bare at skide på det "klima halløj"?

Ikke ret længe, ifølge mig. Lars Christian Lilleholt, en kommentar?

Claus Schmidt

Hver dansker udleder i snit ca 17 tons co2. Kloden skulle være 3,2 gange større for at vores forbrug var i balance med ressourcerne . Hvis vi var 1,8mill. mennesker i Danmark ville tingene være i balance.

Toke Andersen

Bortset fra afsnit om ansvarsfordeling og de industrialiserede landes forpligtelse til større økonomiske bidrag til omstillings-teatret, var Paris- aftalen ikke en lunken potte pis værd.
Dette stod lysende klart, samme dag aftalen blev underskrevet, og har intet med Trumps efterfølgende idioti at gøre.
De demografiske, økonomiske og kulturelle faktorer, som 'forskere' nu forstår som hindringer for at nå aftalens latterligt-optimistiske fremskrivninger, var allerede kendt og fuldt beskrevet ved aftalens indgåelse. De var kendt og fuldt beskrevet i midten af det 20. fucking århundrede!!

Ryan Klitholm

Der sker intet på klimaforandringsfronten, før effekterne bliver til alvorlig virkelighed. Eller før politiske flertal tør gå imod globale vælgerflertals fornægtelse/ligegyldighed/uforståenhed/strudsementalitet og stiller håndfaste krav til industri, forbrugere og alt derimellem.

Vurderet ud fra formatet af tidens karrierefokuserede politikere på begge sider af midten bliver det næppe det sidste.

Michael Kongstad Nielsen

Nu tror jeg tilfældigvis ikke på den nye undersøgelse, der anslår, at der kun er én procent chance for, at den globale temperatur vil stige med mindre end 1,5 grader. Hvorfor ikke to procent, hvilket jo er dobbelt op.

»Vi er tættere på tærsklen, end vi tror,« siger Adrian Raftery, statistikprofessor fra Washington og leder af forskningsprojektet, hvis resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change.

Nu er dette jo ikke statistik-videnskab, det er naturvidenskab. Det var også problemet med Lomborg i sin tid, nu bare omvendt.

Hele verden knokler på med at løse klimaproblemet. Kina og Europa er i front, men USA holder på, trods Trumps udmelding. Delstaterne fortsætter.

Vedvarende energi fylder mere og mere overalt.

Jeg tror the Guardian har villet score nogle billige point med denne artikel.

Toke Andersen

Der er 0 procent chance for at stoppe den globale opvarmning under 2 grader; NUL
Men der er enorm modstand i menneskets natur mod at acceptere den slags udsagn, hvorend indlysende og uomgåeligt sande de er - derfor den fjollede formulering mindre end 1 procent.

Toke Andersen

MKNs kommentar ovenfor er en glimrende illustration af problemets omfang.
MKN er efter alt at dømme både velbegavet og nogenlunde i stand til at sætte sig ind i komplekse spørgsmål.
Alligevel lykkes det at formulere en virkelighedsfjern uber-optimistisk kommentar, der totalt misser problemets kerne og udstiller imponerende uvidenhed og naivitet.

Selv hvis alle verdens nationer havde stoppet udledning af drivhusgasser tilbage i 1970 - hvor udledningen var langt under halvdelen af hvad der udledes idag, ville vi se global opvarmning på mere end 2 grader inden afslutningen af dette århundrede.
Opvarmning på mere end 1.5 grader vil være at opfatte som irreversibel. Dvs at opvarmning i dette omfang vil aktivere nogle feed-back-mekanismer - fx afdampning af metan fra tundra og lignende - der rummer drivhusgasser i en størrelsesorden der langt overgår den menneskelige udledning.
Er vi først nået dertil - og det er vi allerede - vil der ikke være nogen vej tilbage overhovedet, og vi kan derfor roligt og uden skyggen af tvivl forvente at opvarmningen vil fortsætte og fortsætte over de kommende århundrede.

Årsagen til denne bitre kendsgerning, som mange altså desperat kæmper for at fortrænge, er den måde drivhusgasserne virker i atmosfæren, samt det ulykkelige faktum, at menneskelig industri og transport ikke er den eneste direkte kilde til udledning af drivhusgasser.

Michael Kongstad Nielsen

Toke Andersen, i al fredsommelighed:
- de nye klimabenægtere er efter min mening dem, der benægter, at der arbejdes på, at redde klimaet og jordens acceptable tilstand. De tror ikke på Paris, de ser kun fortsat forværring for sig, uanset hvad der end gøres.

Jeg ved ikke hvor denne misantropiske over negative tilgang kommer fra, men det er ikke fra rationel medfølgen i, hvad der faktisk sker.

Paris følges op overalt. Kina er fremme i skoene, Europa følger godt med. Californien, og andre stater i USA er fuldt ud med, Danmark kan i al beskedenhed noget med fjernvarme og termostater og lign. Som sagt er vedvarende energi et hit overalt.

Det hjælper faktisk at mange tror på det. Derfor beklager jeg artikler som denne, der har til hensigt at trække håbet ned.