Analyse
Læsetid: 2 min.

Forsvarsministeren: Fangemishandling i Irak er ikke Danmarks problem

Danmark gør stort set intet for at opklare mistanker om overgreb blandt irakiske samarbejdspartnere, viser timelangt samråd. Regeringen mener ikke, Danmark har mandat til at undersøge sagerne nærmere, men spørgsmålet er, om det er rigtigt – eller bare bekvemt?
Udland
26. august 2017

Mindst 11 gange har udstationerede danske soldater sendt indberetninger hjem til forsvarsledelsen om mulige overgreb begået af de irakiske sikkerhedsstyrker, som de har kontakt med i kraft af Danmarks 200 mand store træningsmission i Irak.

Men ingen af indberetningerne er blevet ordentligt undersøgt. Det fremgik af et timelangt samråd i Forsvarsudvalget, som Enhedslisten havde indkaldt til fredag.

Baggrunden for samrådet var en række artikler om mulige overgreb på al-Assad-basen, som Information bragte før sommerferien. I løbet af foråret fik den danske Irak-styrke flere oplysninger, som tydede på, at en irakisk antiterrorenhed drev et fængsel på basen, hvor fangerne blev mishandlet.

Dels fortalte en irakisk kilde, at der foregik tortur hver nat i fængslet, og dels så de danske soldater en fangetransport, hvor en af fangerne havde blod på skjorten.

Helt i overensstemmelse med reglerne rapporterede de danske soldater hjem om sagen og spurgte sidenhen både den amerikanske lejrledelse, to unavngivne irakiske generaler og deres kolleger i koalitionshovedkvarteret i Bagdad, om de kendte noget til fangemishandling på Assad.

Ingen af dem havde hørt noget om sagen, hvorefter forsvaret konkluderede, at mistanken var grundløs.

Ingen jurisdiktion

På fredagens samråd blev forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) spurgt gentagne gange, hvorfor den danske styrke ikke på noget tidspunkt kontaktede lederen af den mistænkte irakiske enhed for at høre, hvad der var op og ned i sagen.

Det har Danmark ikke jurisdiktion til, lød svaret.

»Danmark er i Irak på invitation fra den irakiske regering og har ikke mandat til at undersøge den slags nærmere. Det er et irakisk anliggende,« lød budskabet fra ministeren, der understregede, at Folketingets politikere nok heller ikke ville bryde sig om, hvis irakiske soldater begyndte at efterforske sager i Danmark.

To andre indberetninger drejer sig om nogle af de irakiske soldater og politifolk, som Danmark træner. Men heller ikke her finder Danmark, at mistanken er begrundet, selv om en irakisk officer har vist danske kolleger billeder af afhuggede hoveder fra IS-krigere, og en anden officer har fortalt, at hans enhed henretter foreign fighters, når de tager dem til fange.

Intet bevis, intet problem

Det generelle indtryk efter fredagens samråd er, at de danske soldater gør, hvad de har fået besked på. Hvis de ser eller hører noget, der tyder på overtrædelser af krigens regler eller menneskerettighederne, melder de det til deres chef, som senderen rapport hjem til Værnsfælles Forsvars Kommando.

I nogle tilfælde tager styrkechefen sagen op med den amerikanske lejrchef på Assad-basen, og når det går rigtig højt også med koalitionens hovedkvarter i Bagdad. Lejrchefen spørger høfligt sine irakiske samarbejdspartnere, om de kender noget til sagen. Det gør de som regel ikke, og så bliver mistankerne arkiveret på grund af manglende beviser.

Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen spurgte gentagne gange forsvarsministeren, om der virkelig ikke er mere, Danmark kan gøre for at opklare mistankerne om overgreb.

»Nej,« meddelte Hjort. »Danmark gør alt, hvad vi kan inden for de rammer, som gælder for den danske indsats i Irak.«

Men spørgsmålet er, om det er rigtigt, eller bare bekvemt? Så længe de danske myndigheder ikke gør mere for at opklare mistanker om overgreb, finder de heller ingen beviser. Og så længe, der ikke er beviser for overgreb, er der heller ikke noget politisk problem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Usselt, Hjort.

Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Hans Ingolfsdottir og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

2 ministre i dagens avis, der fralægger sig ansvaret. Pinligt.

Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"..heller ikke her finder Danmark (blablabla)..."

Når Claus Hjort Frederiksen udtaler sig, er det Danmark, der udtaler sig, punktum! Hvis ikke det viser, at det repræsentative demokrati har et problem, ved jeg ikke, hvad der skal til. Hjorten udtaler sig i bedste (værste?) fald for halvdelen af befolkningen, hvad med den anden halvdel?

Danmark er splittet mellem to fraktioner, der får hhv. 51 og 49 procent af stemmerne. At komme med skråsikre udtalelser på den fraktions vegne, som for tiden har de 51 procents opbakning, og påstå, at der skam tales for hele nationen, kan kun bidrage til at nedbryde demokratiet og bane vej for populisme.

I sådanne udtalelser demonstreres det utvetydigt , at der er et "os" som vil skide på, hvad "de" mener. Og det er netop populismens motor: Et oplevet "os", som køres om hjørner med af et oplevet "dem" (eller omvendt, afhængigt af om hvem der betragtes som "os" i den givne sammenhæng).

Hermed siger Hjorth jo også, at hvis andre fx Europårådet eller FN kritiserer DK for at overtræde menneskerettighederne, så er det ikke deres bord: De skal ikke blande sig. Det var jo sådan Venstre-regeringen gjorde for nogle år siden da Europarådets spanske menneskerettighedskommissær, Guterrez, anklagede DK for sligt: Da sagde Bertel H. bare: Pas dig selv, det er meget værre i Spanien.