Læsetid: 2 min.

Hvem kan stilles til ansvar for det syriske torturregime?

Det er i øjeblikket svært at opnå retfærdighed for ofre for tortur, forsvindinger og mord begået af det syriske regime. Så længe Rusland og Kina blokerer for sager ved den Internationale Straffedomstol i Haag, er ofrene henvist til at rejse sager i eksempelvis et europæisk land
14. august 2017

Menneskeretsorganisationer, eksperter i krigsforbrydelser, FN og en lang række syriske og internationale ngo’er har dokumenteret, at det syriske regime systematisk forfølger, fængsler, torturerer, udsulter og dræber modstandere og kritikere af regimet.

En række eksperter vurderer, at der på grund af omfanget er tale om mulige forbrydelser mod menneskeheden, hvilket gør det til en så alvorlig sag, at forbrydelserne burde retsforfølges ved den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). 

Fotoet er et af en lang række billeder, der er taget af fotografen Caesar, som har dokumenteret mishandlingen af fanger i de Assadkontrollerede fængsler. Billederne er blandt andet blevet forelagt Humans Rights Watch. Caesar var egentlig ansat af Assad i fængsler, men blev afhopper og smuglede i august 2013 tusindvis af billeder af tortur begået af Assads politi og militær ud af Syrien
Læs også

Det juridiske grundlag for at dømme i de syriske tortursager vil ifølge juraprofessor og mangeårig dommer ved krigsforbrydertribunaler, Frederik Harhoff, først og fremmest være FN’s Torturkonvention, men også den såkaldte folkeretlige sædvane, der dækker stort set de samme forbrydelser, som Genève-konventionerne. Da der er tale om en intern konflikt i Syrien, er Genève-konventionerne ifølge Harhoff ikke relevante.

Flere sager på vej

I øjeblikket kan det ikke lade sig gøre at rejse en sag ved ICC, da Syrien ikke er medlem af domstolen, og da FN’s Sikkerhedsråd indtil videre ikke kan enes om at bede domstolen tage sagen op. Rusland og Kina nedlægger veto, og derfor er ofre og pårørende indtil videre henvist til at rejse sager i andre lande.

Forbrydelser mod menneskeheden forældes dog ikke og kan i princippet retsforfølges i andre lande, såfremt landets lovgivning giver jurisdiktion til det. Som ofte kræver det imidlertid, at enten ofre eller gerningsmænd har en særlig tilknytning til det pågældende land.

Trods vanskelighederne har syriske flygtninge de seneste år rejst tortursager i en række europæiske lande. 

I marts 2017 gav den spanske højesteret grønt lys for den første sag baseret på Caesars billeder.

Sagen er rejst af en syrisk kvinde med spansk statsborgerskab, efter hun i 2015 genkendte liget af sin bror blandt de mange torturofre på billederne. Broderen forsvandt sporløst, efter han blev arresteret af syriske sikkerhedsstyrker i januar 2013. Først da Caesars billeder blev offentliggjort, fandt søsteren ud af, hvad der var sket med ham, og derfor anklager hun nu ni navngivne personer for hans skæbne.

Blandt de anklagede er højtstående officerer i den fængselsafdeling, som torturerede og dræbte ham, men også lederne af de syriske efterretnings- og sikkerhedstjenester, som havde det overordnede ansvar for ham og tusindvis af andre fanger.

I Tyskland har en gruppe på foreløbig syv torturofre rejst sag mod seks navngivne medlemmer af de syriske myndigheder samt en række unavngivne.

Også det franske retssystem har besluttet at retsforfølge en sag om tortur og mord på en fransk-syrer og hans nevø, der forsvandt i de syriske myndigheders varetægt i 2013. Sagen er rejst af en bror, som bor i Frankrig.

Både Danmark, EU og USA støtter adskillige ngo’er og juridiske efterforskningsgrupper, der indsamler og registrerer bevismateriale, der kan anvendes i et eventuelt kommende syrisk retsopgør. En af dem er Commission for International Justice and Accountability, der bl.a. har smuglet 600.000 dokumenter ud af Syrien og sørget for, at de bliver sikkert opbevaret, indtil de en dag skal anvendes.

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

    28. oktober 2017
    Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu