Læsetid 3 min.

Hvem vil være en kylling i spillet om masseødelæggelse?

Der er god grund til at tro Kim Jong-un, når Nordkoreas leder siger, at han vil affyre fire missiler mod den amerikanske stillehavsø Guam, vurderer ekspert. Det vil tvinge Donald Trump til handling, men det vil ikke være en krigserklæring
Nordkoreanske soldater følger affyringen af Nordkoreas første interkontintale missil tidligere på året. Snart får de med al sandsynlighed endnu en missilaffyring at overvære. Foto: Jon Chol Jin/AP

Nordkoreanske soldater følger affyringen af Nordkoreas første interkontintale missil tidligere på året. Snart får de med al sandsynlighed endnu en missilaffyring at overvære. Foto: Jon Chol Jin/AP

Jon Chol Jin/AP

12. august 2017

Konflikten mellem USA og Nordkorea er et spil kylling. Hvem giver sig først? Hvem tør, efter historisk truende retorik fra begge lejre, tage skridtet til en nedtrapning af den militære konflikt og risikere at tabe ansigt?

Donald Trump truede forleden Nordkorea med »ild og vrede«, hvis landet ført an af Kim Jong-un fortsatte sine trusler og militære aggressioner. Det fik ikke Nordkorea til stoppe, og i den seneste udmelding fra USA’s præsident spekulerer han i, at han muligvis ikke var hård nok i tonen.

Kyllingespillet vil stå sin prøve i den kommende uge, hvor Nordkorea har planer om at affyre fire mellemdistanceraketter ind over japansk territorium og ned i havet omkring 40 km. fra den amerikanskkontrollerede stillehavsø Guam med dens amerikanske militærbase.

På trods af Kim Jong-un’s ofte bombastiske udmeldinger, vurderer forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Andreas Bøje Forsby, at der er stor sandsynlighed for, at Nordkorea vitterlig vil gøre alvor af sine trusler.

Han har forsket i sikkerhedssituationen og truslen fra Nordkorea, og han kan se et mønster i Nordkoreas trusler: når de annoncerer en prøveaffyring af missiler, plejer de som regel at gøre alvor af udmeldingen.

»De har en relativt detaljeret plan for, hvordan raketterne skal testes ind over japansk territorium, og så er hele ruten specificeret i en detaljeringsgrad, der er usædvanlig for nordkoreanerne,« siger han.

Eskalering, ikke krigserklæring

Selvom en del af konflikten har været på det retoriske plan, hvor Kim Jong un til tider fortæller, at han vil lægge det amerikanske kontinent øde, er der grund til at tro på denne konkrete udmelding på grund af detaljeringsgraden af planerne, mener Andreas Bøje Forsby.

»Men USA har mulighed for at gøre noget, og det er, hvad jeg beskriver som en chicken-test.«

Hvis Nordkorea ender med at gøre alvor af sine trusler og sende fire missiler så tæt på amerikansk territorium, vil det dog ikke blive betragtet som en krigserklæring, mener Andreas Bøje Forsby.

»Det er endnu en eskalering af situationen. Og derfor bliver flere dybt bekymrede, for hvor meget mere kan situationen eskalere uden at føre til krig, når nu Nordkorea vil sende missiler så tæt på amerikansk territorium? Set i lyset af Trumps udmeldinger, er det svært for ham at sidde truslerne overhørig. Trump er næsten nødt til at gøre noget, velvidende at en præventiv krig ikke er mulig over for det relativt potente militærapparat, Nordkorea har – ikke i forhold til USA, men i forhold til at udløse ragnarok på den koreanske halvø,« siger Andreas Bøje Forsby.

Donald Trump og hans administration bør være forberedte på, at Nordkorea affyrer missilerne, og Andreas Bøje Forsby ser en række handlemuligheder, som amerikanerne kan ty til for at håndtere den optrappende konflikt.

USA kan beordre sine destroyer-krigsskibe i Stillehavet til at skyde mellemdistancemissilerne ned, mens de stadig er i luften. Det er dog ikke sikkert, at det vil lykkes, for det er stadig en teknologi, der er under udvikling, fortæller Andreas Bøje Forsby.

»De har også en anden mulighed: at man kan bruge de missilforsvarssystemer, som befinder på militærbasen på Guam. Men det vil være nedskydning i sidste fase af missilets bane. Hvor den første løsning vil ramme de nordkoreanske missiler i toppen af deres bane.«

Hvis amerikanerne vælger at skyde missilerne ned, vil det næppe blive betragtet som en krigserklæring, det er som sådan en fuldt ud legitim handling, fordi Nordkoreas missilaffyringer er ulovlige i henhold til FN’s talrige resolutioner på området.

»En tredje mulighed er at undlade at forsøge at nedskyde dem, men i stedet have en meget voldsom magtdemonstration klar i kulissen. Noget med at beordre sine strategiske bombefly ind over den koreanske halvø sekunderet af forskellige flådestyrker. Problemet med den strategi er: hvordan skal Nordkorea vide, at det ikke er, fordi USA iværksætter et præventivt militært angreb? Det har bestemt visse ulemper.«

Nordkorea har nøglen

Tilbage er den mulighed, at Donald Trump ikke rører en finger.

»Men ved slet ikke at gøre noget, tror jeg, at Trump for alvor har dømt sig selv ude i forhold til Nordkorea-konflikten. Og med den forfængelighed, han har som statsleder, så tror jeg ikke, at han undlader at reagere,« siger han.

»Der er med andre ord lagt op til en styrkeprøve mellem de to nationer.«

Han mener, at det primært er Nordkorea, der sidder med nøglen til at nedskalere konflikten ved at undlade at affyre de fire missiler mod Guam.

»Så kan de begrunde det med interne politiske forhold. Eller også kommer der en feberredning fra mere klarttænkende personer i USA-administrationen, hvor man lægger op til en forhandlingssituation i stedet. Og i samme moment siger, at det kræver, at Nordkorea afstår fra flere missilaffyringer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
Eva Schwanenflügel og Henrik Wagner anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Bro

det internationale samfund skal gribe ind og tage nøglerne fra både Kim og det orange monster i det hvide hus nu. Det er på tide, at de voksne stopper spillet, før nogen kommer seriøst til skade.

Trond Meiring, Poul Solrart Sørensen og Anders Barfod anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Søren Bro - vildt genialt (ironi!). Og hvordan havde du så tænkt dig, at det skulle ske sådan i praksis...?

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Finn Thøgersen, Kim Houmøller, Henrik L Nielsen og Helge Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg er dødtræt af at en KZ-lejr af et land fyldt hjernesvaskede underernærede nordkoreanere kan true resten af verden... det er så absurd at det bliver farligt, fordi mange føler at det kan simpelthen ikke blive ved.
Jeg er selvfølgelig imod krig og specielt er jeg som alle andre modstander af atomkrig, men nogen må snart bede Nordkorea om at begynde at udvikle sig i en human retning.
- Vi kan ikke forsat acceptere at Nordkorea fungere som en KZ-lejr med atombomber.

Vasili Frang, Henrik Wagner og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er grundlæggende enig i den sidste sætning, men hvordan griber man ind uden at starte en atomkrig???

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Johnny Winther Ronnenberg
Hvordan ville vi gribe ind hvis det var Cuba eller Kenya? Vi må studere den pågældende kultur og de lande der umoralske nok til at holde hånden under sådan et en KZ-lejr.
Personligt syntes jeg ikke vi skal investere i at få vores computere lavet et sted som Kina, det vil ikke gøre den store forskel at flytte mange af vestens investeringer til Indien eller Afrika. Ved at presse Kina økonomisk vil vi helt sikkert hurtigt få resultater.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Man behøver ikke at bruge A-våben, for at forhindre en konflikt, Johnny.

Mig bekendt har Nordkorea ikke selv udviklet en A-bombe og næppe heller langtrækkende raketter.
Jeg tror, de har fået dem som "gave" fra - gæt hvem? Ruslands Putin er mit bedste bud.

Putin tør ikke udfordre USA, dertil er det tidligere Soviet-arsenal alt, alt for gammeldags. Rusland har en økonomi på størrelse med Italien, men et par oligarker med Putin i spidsen kan lave numre med deres forældede teknik.

Det ved det amerikanske militær formentlig, så de vil næppe gøre noget - men afvente.

Skulle Nordkorea affyre de varslede raketter mod Guam, så kan amerikanerne skyde dem ned, hvis man formoder de vil gøre alvorlig skade.

Så vent og se - selv en naiv Trump gør næppe noget, der ødelægger hans allerede blakkede ry.
Men min formodning er, at hans gode ven Putin sætter det i scene for at hjælpe en allieret.

Putin og Trump har desuden én ting til fælles: Masser af penge.

Brugerbillede for Niels Jakobs

Ja hvem kan tage æren for Kim Jong Uns A-våben og misiler? Kina? Putin? Mafia? Ved nogen det og kan man bevise det? Vi skylder sandelig bagmanden straf, så afgjort ifald ..

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Hans Jørn Storgaard Andersen

Undskyld mig, hvis jeg er dum, men Nordkorea har, så vidt jeg ved, udført underjords prøvesprængninger på eget territorie. de har for få uger siden placeret et ubevæbnet missil inden for tre mile søgrænsen af USA's vestkyst.

Så de har den fornødne knowhow til et egentligt angreb. Hvordan afværger vi et sådant angreb?

Det er nemt nok at sidde ved tastaturet og træffe store beslutninger for verden, men det er noget helt andet at eksekvere dem i en virkelig verden!

Så hvordan stopper man Nordkorea uden at udløse et ukontrollabelt ragnarok?

Brugerbillede for Peter Frost

Hans Jørn Storgaard Andersen, en af grundene til at man ikke vil have A-våben spredt er at lande som Pakistan ikke just er kendt for at sikre sine. Pakistan var/ er den største bidragyder til Nordkoreas a-våben program, og det er, så vidt jeg husker, bevist.

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

Peter Frost, vi ved ikke om initiativerne var falske - i og med at de aldrig blev mødt og søgt forhandlet/prøvet af. Dén vej rundt er det meget let at inkriminere andres intentioner - og siden bræge op om alverdens lidelser. Hvordan med lidelserne for millioner i Afrika, Sydamerika, Asien og andre steder, som har været udsat for amerikansk aggression og krigsforbrydelser på stribe? Hvordan med de mange lidende i de amerikanske fængsler? Hvordan med de mange mio fattige amerikanere? Det kan hurtigt blive en meget sentimental omgang.

Brugerbillede for Hans Martens

ved at være - eller i hvert fald blive opfattet som værende - uberegnelig kan det måske lykkes præsident Trump at lokke Asiens stormagter, især Kina, ud af busken. Løsningen til den eskalerende konflikt ligger hos de lokale stormagter, som jo også har mest at tabe ved en eskalering, læs mulig krig. Præsident Trump sender et stærkt signal til Kina, "hold styr på jeres lille voldelige dreng, ellers får han smæk." Kun Kina kan stoppe eskaleringen.
Præsident Trump skulle holde de næste fjorten dage af sin ferie på Guam. Det vil være et stærkt signal.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

At der skulle være en forbindelse til Putin og Nordkorea er muligvis rigtig, men hvordan skulle Rusland profitere på en fuldstændig leddeløs og ustabil atomkonflikt mellem USA og Nordkorea?
Putin har altid været pragmatiker. Det er ikke i Ruslands interesse at der udbryder krig.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Eva: Jeg tror, at Putin har kontrol over Trump, eg. kan afsløre finansielle transaktioner, der vil ruinere Trump.

Putin kan derfor planlægge diverse manøvrer, der gavner ham både politisk og finansielt.

F.eks ved at tilbyde mægling mellem de to tosser.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

HJSA, du gætter og tror, men har du andet end dine mavefornemmelser at støtte dig til?

Hvis ikke, kan jeg oplyse, at mine mavefornemmelser siger mig, at nordkoreanerne er dybt paranoide over stadig at være i krig med Sydkorea, og at amerikanerne er dybt paranoide over, at den nye regering i Seoul skulle finde på at tilnærme sig Nordkorea, hvilket vil ødelægge et for amerikanerne meget lukrativt militærindustriel profitforetagende.

Mit gæt er mindst lige så kvalificeret som dit!

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det kan du så mene, Niels.
Men din teori om amerikansk paranoia over en tilnærmelse af Syd- og Nordkorea, den hopper jeg ikke på.

Der er penge i krig, men lad nu være med at pådutte samme amerikanere, at de fører krig for sjov skyld. Tænk på WW1 og WW2, hvor de hjalp med til at stoppe krigen i Europa. Tænk på især Marshall-hjælpen osv.

Det er ikke gæt og grimasser, for det passer!

Tænk på det mest autoritære kommunistiske regime i verden, selvom det gør ondt .... Og husk, at Kina og Vietnam m.fl. har forstået kapitalismens velsignelser og indkorporerer det i deres et-partistyre.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

HJSA, jeg ønsker på ingen måde at forklejne den amerikanske indsats i WW1 og WW2, uden den havde vi nok alle haft tysk som første fremmedsprog. Blot er der noget, der tyder på, at amerikanerne efter WW2 pludselig fandt sig selv i en situation, hvor de bogstaveligt talt ejede hele den vestlige verden, og det tror jeg godt de kunne lide, og stadig kan. Marshall-hjælpen var en storslået gave, men glem ikke, at med enhver gave følger en forpligtelse. Der er intet her i verden, der er gratis, heller ikke Marshall-hjælp.

Læg så oveni, at den amerikanske krigsøkonomi havde vist sig så effektiv og produktiv, at den aldrig rigtig blev nedrustet igen efter krigen, og der tegner sig et billede af en ny verdensorden, som i udgangspunktet var benevolent, men som i løbet af halvtredserne konsoliderede sig med yderligere effektivitetsfremmende rationaliseringer i industrien, udskrivning af kvinder til arbejdsstyrken og udstationering af amerikanske soldater over hele verden. I den bedste mening, selvfølgelig, men med en til tider manglende forståelse for, at hvad der er godt for USA, ikke nødvendigvis er godt for resten af verden. Vietnamkrigen er et godt eksempel på denne velviljes mindre heldige udslag. Invasionen af Irak et andet.

Når de amerikanske politikere en sjælden gang imellem har forsøgt at lukke kaserner og militærbaser hjemme i USA, eller blot at skrotte et forældet våbenprogram, har det næsten altid vist sig at være umuligt, fordi det ville betyde nedlæggelse af arbejdspladser og dermed true de vælgere, som både kongresmedlemmer og senatorer er afhængige af.

Og det koster amerikanerne formuer at opretholde troppetilstedeværelsen bare i Tyskland, for ikke at sige Sydkorea. Men det er jo penge skatteyderne betaler, som ud over løn til soldater med valgret går til producenter af krigsmateriel.

Så selvfølgelig er der i USA en oprigtig sikkerhedspolitisk bekymring over, hvad Nordkoreas babyface-diktator kan finde på, men der er også en stor og lukrativ økonomi involveret i opretholdelsen af denne bekymring. Trump er jo forretningsmand, så mon ikke han først og fremmest ser på den økonomiske bundlinje? Og var det ikke også ham, der sagde, at det er åndssvagt at have atomvåben, hvis man ikke har tænkt sig at bruge dem?

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Tja, The Trump er vel også en lille "babyface-diktator", ditto businessman, kylling, bølle og, ikke at forglemme, en skrækkelig (muligt mistænkt/anklaget) atombombe-denator.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels: Når du skriver noget som ... "den aldrig rigtig blev nedrustet igen efter krigen", ved du egentlig, hvad du taler om? Mig bekendt var det de amerikanske kvinder, der støbte kuglerne, og de var altså ikke i våbenfabrikkerne i 1940erne og senere.

Du glemmer atombomben, brintbomben og især flyene, U-bådene. Som ikke krævede de store mængder personnel, som Nordkorea hele tiden praler af at råde over. Samme nation burde måske bruge arbejdskraften til at forsørge deres indbyggere!

Du bør forstå, at amerikanerne er trætte af at komme os europæere til hjælp, hver gang der går ged i den. Nu har EU så sikret os ro og fred, så kampscenerne er flyttet til Asien - uden at jeg dog vil tro, at man endnu engang bruger jordbundne tropper - Afghanistan var en værre rotterede for at sige det mildt.

Trump er et stort problem, det indrømmer jeg gerne, men er han typisk amerikansk?

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Jeg tror, at han er en typisk nord-amerikansk kapitalist og Tea Party-bølle, men jeg vil ikke tro, at han bruger atomvåben, eller at han får lov til, uhindret at trykke på den famøse røde knap.
Tror jeg da.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

HJSA, når jeg skriver, at der aldrig rigtigt blev nedrustet igen, taler jeg om den produktivitetsstigning, som fulgte med omorganiseringen af den amerikanske industri under krigen.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger, og krige har altid ført til tekniske innovationer, og ikke kun inden for krigsmateriel. Første Verdenskrig blev ikke vundet ved fronten, men i det industrielle bagland, og tyskerne tabte Anden Verdenskrig, ikke fordi de var taktisk eller våbenteknisk underlegne, for det var de langt fra, men fordi de ikke kunne hamle op med den amerikanske økonomiske maskine.

Og da krigen var slut, forlod kvinderne igen arbejdsmarkedet, så de hjemvendte soldater kunne få deres jobs tilbage, men det var jo kun for en relativt kort periode, så blev kvinderne indkaldt til arbejdsmarkedet igen. Fordismen, som blev etableret under WW1, og derefter lagt delvis på hylden igen på grund af nedrustningen efter krigen, havde under WW2 endegyldigt bevist sin produktivitetsmæssige overlegenhed, hvorfor der ikke blev nedrustet igen, men tværtimod indført fordisme overalt i den vestlige verden. Konkurrencestaten er en direkte arvtager til denne krigsøkonomiske tilgang til arbejdsmarkedet.

Et forenet Korea ville i fællesskab kunne brødføde begge landes befolkninger. Splittelsen af landet isolerede fødevareproduktionen i syd og råvare- og industriproduktionen i nord. Sydkorea er stadig afhængig af at importere råstoffer, ligesom Nordkorea er afhængig af at importere fødevarer. MEn det kan der jo laves om på, og den nuværende sydkoreanske regering arbejder efter sigende på en tilnærmelse til nord, og ser gerne, at amerikanerne blander sig udenom.

https://www.voanews.com/a/as-south-korea-seeks-reconciliation-with-the-n...

Jeg har det fint med, at amerikanerne ikke gider komme os til hjælp, bare de dog så også ville trække deres tropper hjem. Så kunne det jo netop være, at vi selv kunne opbygge et troværdigt forsvar, i stedet for, som nu, at være i lommen på et NATO styret fra USA. Personligt ville jeg hellere have et fælles EU-forsvar.

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

I et fælles EU-forsvar ville vi være i lommen på den samme type kapital, som vi er med medlemsskabet af NATO. Vi skal næppe gøre os illusioner om at et fælles militær i EU, om det så kaldes forsvars- eller angrebssystemer, vil være folkeligt/demokratisk kontrolleret.

I øvrigt er det væsentligt at gøre sig klart at den amerikanske befolkning ikke ønskede sig ind i hverken 1. eller 2. Verdenskrig, før hhv. sænkningen af RMS Lusitania og angrebet på Pearl Harbour i begge tilfælde fik vendt opinionen.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels: Det er da pokkers, som du er tilhænger af et forenet Korea. Det er totalt urealistisk, når et af landene ikke vil demokratiet ...

Mht. innovation inden for militære våben, så har vi næppe set enden - især tænker jeg på robotter, der kan erstatte mennesker i forklædning. For ingen retsstat vil næppe engagere sig med menneskelige soldater. USA især, hvorimod de totalitære styrere og regimer rundt om næppe kerer sig så meget for menneskeliv.

Din sidste sætning kan jeg godtage - især den med et fælles EU-forsvar.
Det er på høje tid, at vi samordner våbnene og ikke hver for sig forsøger at købe materiel og viden fra den samme eksportør eg. USA. Vi laver bedre fly end dem - men jeg erkender, at vi er bagud mht. droneteknologien.

Bortset fra det ønsker jeg ikke militært isenkram, men diplomati og forhandlinger. Vi har siden WW2 vist, at med EU kan vi holde fred med hverandre i en verdensdel, der sørm'e har brugt mange år og kræfter på at slås. Min historiebog indeholder næsten kun slag efter slag !!

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

HJSA, en genforening af Korea efter tysk eller vietnamesisk forbillede er nok ikke lige på trapperne, men jeg kan sagtens forestille mig en tilnærmelse mellem de to lande. Hvorfor dog ikke søge en sådan tilnærmelse, hvis alternativet er krig?

Sydkoreanerne arbejder allerede på en sådan tilnærmelse, men du vil måske hellere se kyllingerne lege med atombomber? Selvfølgelig vil du ikke det! *

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jo Niels, det kan komme lige så pludseligt, som da Muren faldt i Berlin.
Selvom der mangler en russisk Gorbatjov!
Måske frelseren kan komme fra et Kina, der udvikler sig lynhurtigt mod en moderne markedsøkonomi?

Læste lige en notits om Nordkoreas missiler. De er lavet i Ukraine ... !!!

Brugerbillede for Peter Frost

Hans Jørn Storgaard Andersen som påstås af bl.a. Rusland....ikke nødvendigvis noget du skal tage så bogstaveligt.
Sydkora talte for små 15 20 år siden om at en genforening med Nord ikke ville komme på tale a la Tyskland. De kunne simpelthen ikke selv betale for omkostningerne med genopbygning. Forskellen mellem landene er alt for stor ifølge sydkorea. Man kan vel sagtens forstå dem. DDR var jo godt nok bagefter på alle parametre, men forskellene mellem BRD og DDR var ikke så stor som den der er på den koreanske halvø.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Dér tror jeg, at du forregner dig, Peter Frost.
Når man deler et land, så forandres de historiske skikke, sprog, kultur mv. ikke.
Men på grund af et politiske regime, der kun accepterer ét parti, så vil der i en periode opstå en tilstand af eufori baseret på løgne om verden uden for. Man bygger mure og lyver for sig selv - at det er for at forhindre andre i at komme ind - og glemmer, at man har bygget verdens største fængsel.

Nord- og Sydkorea er skabt på samme tid og på samme måde som Øst- og Vesttyskland - som et resultat af 2. Verdenskrig. Det tog tyskerne 40 år at lave en fredelig revolution, koreanerne er åbenbart mere tålmodige mennesker ...

Det kommer ... det er naturens gang. Sproget, kulturen forener.

Brugerbillede for Peter Frost

Hans Jørn Storgaard Andersen, jeg skriver ikke at det aldrig vil ske, men at det ikke vil ske som vi så det med Tyskland.
Når genforeningen kommer så tror jeg at det vil tage generationer førend Nordkorea kommer på fode, og det forudsætter naturligvis også at der er tale om en fredelig revolution. Det ligger desværre ikke i kortene at regimet smuldrer som vi så i DDR, men hvis militæret stiller sig på befolkningens side så kan det godt være at den fredelige revolution vil åbenbare sig.