Læsetid: 4 min.

For hver dag krigen i Yemen fortsætter, bliver det sværere og sværere for Saudi-Arabien at trække sig ud

Saudi-Arabien er presset på mange fronter og ønsker angiveligt en udvej fra sit felttog i Yemen. Men det er usikkert, hvordan golfregionens største magt kan trække sig uden at tabe ansigt – og om det vil afslutte krigen
En pige drikker vand fra en brønd, som er mistænkt for at indeholde kolera-bakterier, i udkanten af Sana’a. Yemen lider lige nu under et af de værste koleraudbrud i nyere tid med over 1.700 døde og omkring 320.000 smittede.

En pige drikker vand fra en brønd, som er mistænkt for at indeholde kolera-bakterier, i udkanten af Sana’a. Yemen lider lige nu under et af de værste koleraudbrud i nyere tid med over 1.700 døde og omkring 320.000 smittede.

Hani Mohammed

23. august 2017

Knap to et halvt år har borgerkrigen i Yemen varet. I den periode er et sted mellem 10.000-15.000 yemenitter og udenlandske soldater blevet dræbt i konflikten.

Omkring 17 millioner ud af landets over 25 millioner indbyggere er afhængig af nødhjælp, der har vist sig at være vanskelig at få frem på grund af blokader og bombninger af landets havne og lufthavne. Omkring syv millioner er ifølge FN’s vurderinger på grænsen af hungersnød.

Oven i det lider landet under et af de værste koleraudbrud i nyere tid med over 1.700 døde og omkring 320.000, der er blevet smittet af en epidemi, som hænger sammen med et kollapset sundhedssystem.

Men yemenitterne er tilsyneladende ikke de eneste, der lider under krigen. Efter to års offensiv på landjord, men især også fra luften er Saudi-Arabien ved at miste pusten. Saudi-Arabien er leder af den arabiske koalition og intervenerede i konflikten for at genindsætte den afsatte præsident, Abdrabbuh Mansur Hadi, på posten og samtidig knække de shiitiske houthi-tronranere, der fordrev Hadi fra Sana’a og præsidentpaladset i 2014.

FemårigeMohannad Ali ligger på en hospitalsseng i kystbyen Abs i Yemen. Lige omkring solopgang fårMohannad Ali at vide, at hans 19-årige søster er død. Hans lillebror lever endnu. De er blandt de mange yemenitter, der er blevet ramt af hungersnød i landets borgerkrig. Billedet er fra december 2016. (Arkivfoto.)
Læs også

Ifølge e-mails opsnappet af lækorganisationen Global Leaks og internetmediet Middle East Eye mellem amerikanske topembedsmænd og De Forenede Arabiske Emiraters (UAE) ambassadør i Washington gav den daværende forsvarsminister og bagmand for Yemen-offensiven og nuværende kronprins for Saudi-Arabien, Mohammed bin Salman al-Saud, tidligere på sommeren udtryk for, at Saudi-Arabien gerne »vil ud« af konflikten.

Udmeldingen var også, at det var »okay«, hvis de amerikanske allierede gjorde tilnærmelser til den iranske ærkefjende for at kunne nå frem til et kompromis med iranerne, der i et uvist omfang rådgiver og forsyner houthierne og med dem deres allierede, den tidligere præsident for Yemen, Ali Abdullah Saleh.

En dyr krig

Fronten i Yemen synes at være kørt  fast i mellem houthierne i nord og den arabiske koalition og deres yemenitiske allierede i syd og øst. I øjeblikket er sidstnævnte i gang med en militærkampagne mod Yemens store al-Qaeda afdeling, Ansar al-Sharia, som sammen med allierede grupper har vundet kraftigt frem under konflikten, og som den saudiarabiske koalition jævnligt bliver anklaget for at samarbejde med.

Ønsket om at trække sig er ikke ulogisk. Mens videre fremskridt i krigen synes at komme til at koste  en voldsom pris i både civile liv, international anseelse og militære tab, er saudierne presset på en række andre fronter.

Én ting er, at houthierne selv har indledt en offensiv ind i Saudi-Arabien og med en række fremstød har formået både at erobre en saudisk militærbase, stjæle våben og brænde resten af og tilføje saudiske styrker ydmygende tab. Noget andet er, at der ikke er mange perspektiver for Saudi-Arabien i at blive hængende i Yemen.

Læs også

Mens en væsentlig del af motivationen for at intervenere til fordel for den eksilerede præsident Hadi i høj grad handlede om at hindre en ekspansion af Irans indflydelsesfære, er virkeligheden, at Iran ifølge de fleste vurderinger kun har et begrænset engagement og interesse i Yemen, mens Saudi-Arabien på den anden side kan se sig selv synke dybere og dybere ned i en langtrukken konflikt og betale en pris, der er langt højere end den regionale konkurrents.

Både hvad angår krigens omkostninger og i form af tab af international anseelse i takt med at bombe- og udsultningskampagnen bliver mere og mere rå. Men også i form af mindre overskud til andre og mere presserende konflikter, som f.eks. den konfrontation med Qatar, som for Saudi-Arabien har langt større strategisk betydning, og som – lige som den yemenitiske kampagne – foreløbigt hovedsageligt har resulteret i et billede af Saudi-Arabien som en regional stormagt, der ikke rigtig er i stand til at gøre ’arbejdet’ færdigt, når man vil demonstrere sin magt.

Uklar rollefordeling

En ting er imidlertid i en fortrolig diplomatisk samtale at ønske sig ud af en konflikt, en anden er rent faktisk at trække sig uden at tabe ansigt. For Saudi-Arabien bliver det sværere og sværere, for hver dag krigen fortsætter. Mens krigens fronter stivner i de gamle demarkationslinjer mellem det Nord- og Sydyemen, der var to forskellige lande indtil 1990, bliver det også sværere og sværere at øjne et kompromis og en fredsløsning – med eller uden saudierne.

Den afsatte præsident Hadi, der aldrig i sig selv fremstod som nogen udpræget stærk eller populær landsfader, men snarere som et teknokratisk kompromis, er ikke blevet mere populær af, at han er bakket op af en luftkampagne og blokade, der har ødelagt store dele af landets infrastruktur, dræbt utallige civile og bragt sult til mange andre. Det er svært at forestille sig ham vende tilbage som landets leder.

Samtidig er store dele af de yemenitiske fraktioner, der deltager i koalitionens kampagne imod houthierne, i realiteten mindre interesseret i at sætte Hadi tilbage på posten som et forenet Yemens leder, end i at danne deres egen stat. Mange af de sydlige grupper, der deltager på koalitionens side, er repræsenteret i et ’overgangsråd’, ledet af den tidligere guvernør af Sydyemens vigtigste by, Aden, Aidaroos al-Zubaidi, som arbejder aktivt for sydens løsrivelse.

I Nordyemen er det også svært at gennemskue det politiske hierarki. Fornuftsægteskabet mellem Houthi-militsen og den mand, de var med til at vælte, ekspræsident Saleh, har altid været en mudret affære, og forlydenderne indefra går på, at Saleh er ved at overtage større og større dele af sikkerhedsapparatet, mens den politisk uerfarne Houthi-milits bliver kørt ud på et sidespor.

Det er dog stadig de sidste, der sidder med den overvejende militære styrke og magt til at indgå et kompromis. De har indtil videre ikke været villige til at indgå i de meget moderate fredsplaner, som FN’s Yemen-udsending, Ismail Ould Cheikh Ahmed, har om at indgå en lokal fredsaftale i havnebyen Hodeidah som afsæt for en øget humanitær indsats og måske på sigt en mere ambitiøs fredsaftale.

Det efterlader ikke Saudi-Arabien med mange muligheder for et nogenlunde ærefuldt tilbagetog i en af verdens mest ulykkelige konflikter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Borgerkrig"??! Når USA, UK, Saudi Arabien og alle de andre små lakaj arabiske stater bomber Yemen så er det et "borgerkrig"? Wow...