Læsetid: 8 min.

Klimaforsker: Demokratierne har spillet fallit, nu er der brug for den kinesiske model

Wallace Smith Broecker skrev en forskningsartikel om global opvarmning allerede i 1975 og er en af de ældste nulevende klimaforskere. Hvis vi vil stoppe opvarmningen, bør vi oprette en magtfuld og politisk immun instans med samme magt som Kina eller den amerikanske centralbank, siger han
Det har været en ualmindelig våd sommer i år, og skal man tro den mangeårige klimaforsker Wallace Smith Broecker, så er vejrudsigten ikke lys. Hvis vi ikke får bremset den globale opvarmning i en fart vil den blandt andet skubbe alle regnbælterne mod nord

Det har været en ualmindelig våd sommer i år, og skal man tro den mangeårige klimaforsker Wallace Smith Broecker, så er vejrudsigten ikke lys. Hvis vi ikke får bremset den globale opvarmning i en fart vil den blandt andet skubbe alle regnbælterne mod nord

Bax Lindhardt

23. august 2017

I 1975 udgav tidsskriftet Science en artikel om global opvarmning. Det var en af de første videnskabelige artikler om emnet.

»Klimaforandringer: Står vi på kanten af en massiv global opvarmning?« var overskriften.  

Artiklen stod nederst på side 460.

Dengang kendte de færreste begrebet global opvarmning, men den amerikanske geolog og klimaforsker Wallace Smith Broecker kunne ved at sammenholde målinger af CO2 i atmosfæren og af den globale middeltemperatur beskrive en sammenhæng: global opvarmning.

Han er i en række medier blevet omtalt som »ophavsmanden til begrebet global opvarmning«, senest i et interview i New York Magazine i juli. 

En del af grundlaget for hans artikel i Science viste sig at være forkert. Men forudsigelsen om en global opvarmning holdt.

Wallace Smith Broecker er i dag 85 år. Han er stadig ansat ved Columbia Universitet i New York, hvorfra han har fulgt forskningen i global opvarmning i årtier: i 1970’erne, hvor det stort set kun var forskerne, som beskæftigede sig med emnet, i 1980’erne, hvor de første store virksomheder og politikere begyndte at interessere sig for det, i 1990’erne, hvor en række lande underskrev verdens første klimaaftale i Kyoto, i 00’erne, hvor medierne og den brede befolkning for alvor blev opmærksomme på klimaforandringerne.

Frem til i dag.

Men trods den stigende opmærksomhed er udledningen af CO2 ikke faldet. Tværtimod. 

– Hvad er der sket siden dengang? 

»Det korte svar er desværre ingenting,« siger Wallace Smith Broecker i telefonen fra New York. 

»Da jeg fik min ph.d. i 1958, kom 85 procent verdens energi fra fossile brændsler og 15 procent fra andre ressourcer. I dag er den fordeling den samme. Samtidig er det samlede energiforbrug steget. Men vi er nødt til at vende det, så vi får 85 procent af vores energi fra vedvarende energikilder og højest 15 fra fossile brændstoffer.«

Wallace Smith Broecker var en af de første forskere, der skrev om global opvarming. I 1975 skrev han en artikel om emnet i tidsskriftet Science, hvor han forudsagde den globale opvarming, omend nogle af hans mellemregninger ikke holdt. Foto: Bruce Gilbert

Fra kuriosa til global trussel

Wallace Smith Broecker sidder på sit kontor i New York.

Han arbejder på Lamont-Doherty Earth Observatory, en modernistisk bygning i tre etager, som er en del af Columbia University og ligger i et naturområde i den nordlige del af New York.

Siden 1952 har han arbejdet og studeret på Columbia, først som studentermedhjælp i et af laboratorierne og senere som forsker og underviser. Dengang talte meget få om en mulig sammenhæng mellem CO2 og temperaturen på kloden. 

»Det var mere en kuriositet.«

»I forskningsmiljøet var der interesse for udledningen af CO2. Vi var interesserede i at finde ud af, hvor den udledte CO2 forsvandt hen, men det handlede ikke kun om klimaet. Det var videnskab.«

Der var heller ikke meget dækning af hans og andre klimaforskeres arbejde i medierne. De spøgte med, at medierne kun skrev om klimaforskningen, når der ikke var andet at skrive om.

I slutningen af 1950’erne begyndte amerikanske forskere at lave de første brugbare målinger af indholdet af CO2 i atmosfæren. Det var kemikeren Charles David Keeling, som tog initiativ til målingerne på en målestation på Hawaii og gennem de følgende årtier påviste, hvordan mængden af CO2 steg fra 316 ppm (partikler per million) i 1958 til 330 ppm i 1976. Inden den industrielle revolution i 1800-tallet lå niveauet ifølge NASA omkring 280 ppm.

»Som kemiker var jeg interesseret i at følge hans målinger. Samtidig fulgte jeg de geotermiske målinger, som blev lavet forskellige steder på jorden.«

Mellem 1958 og 1975 kunne Wallace Smith Broecker og hans kolleger ikke måle en stigning i de globale temperaturer.

Det undrede ham.

»Den forhøjede mængde af CO2 i atmosfæren burde have ført til en stigning, men jeg konkluderede på det tidspunkt, at en naturlig nedkøling kunne have udjævnet den opvarmning,« siger Wallace Smith Broecker.

Den naturlige nedkøling – beskrevet af den danske fysiker og glaciolog Willi Dansgaard – skulle ifølge Broeckers artikel fra 1975 have forhindret en opvarmning. Men nedkølingen ville aftage – og den globale opvarmning ifølge Broecker begynde.

»Men det viste sig senere, at hele grundlaget for min teori om den naturlige nedkøling var forkert. Jeg havde antaget, at det var et globalt fænomen, da jeg offentliggjorde rapporten i 1975. Det var det ikke,« siger han.

Men forudsigelsen var rigtig: I 1976 viste den globale opvarmning sig første gang i målingerne.

Ikke nok at købe en Prius

Siden 1970’erne er mængden af CO2 i atmosfæren steget.

I 2013 blev niveauet for første gange målt til over 400 ppm, og samtidig er mediernes og offentlighedens opmærksomhed om CO2 og global opvarmning blevet større. Det seneste år er der skrevet knap 20.000 artikler om global opvarmning og klimaforandringer i de danske medier, mens tallet for ti år siden var 12.000 og for 20 år siden 170.

84 procent af verdens befolkning anser i dag klimaforandringerne som en global trussel, viser rapporten Global Catastrophic Risks 2017.

Men den øgede opmærksomhed om problemet har ifølge Wallace Smith Broecker ikke ført os tættere på en løsning. Og som han siger: 

»Det er ikke et problem, man kan løse ved at købe et mere klimavenlige aircondition-anlæg eller en Toyota Prius. Det er helt sikkert en hjælp, men vi er nødt til at ændre hele vores energisystem.«

– Så hvad kan man gøre ud over at købe en elbil?

»Man kan sørge for at presse politikerne. Det her problem bliver ikke løst på forbrugerniveau. Det bliver kun løst ved at lave en stor omstilling i vores energisektor – sandsynligvis kombineret med at tage CO2 ud af atmosfæren. Folk snakker om at tage CO2 ud af luften og begrave det i jorden. Det kan lade sig gøre med modulære enheder, som kan udvinde et ton CO2 om dagen, men sådan en enhed har samme kompleksitet som en bil og koster omkring det samme at producere. Det ville kræve 100 millioner enheder at udvinde den mængde CO2, vi udleder i luften i dag. Det samme antal biler bliver produceret globalt om året. Så det kan lade sig gøre, men det ville være en kæmpe operation.«

– Men har du ikke oplevet en stigende opmærksomhed omkring problemet i din tid som klimaforsker?

»Selvfølgelig, men så længe der ikke er skat på CO2, er vi ikke engang gået i gang med at løse problemet. Og når man nævner skat på CO2 over for en politiker, bliver han eller hun rædselsslagen for at blive stemt ud af sit embede med det samme. Så selvom folk er klar over problemet, er der ikke nogen, der har lyst til at gå i gang med at løse det, vi egentlig burde. Vi kan ikke blive ved med at udlede CO2 i atmosfæren. Det minder om dengang i 1800-tallet, hvor vi smed affald og spildevand ud af vinduerne og ned på gaden. Folk bliver nødt til at forstå, at hvis man forbrænder fossile brændstoffer, så er man nødt til at betale det, det koster at få det ud af luften igen. Vi er nødt til at rydde op, og det kommer til at koste penge.«

Kinesisk løsning 

En del af problemet er ifølge Wallace Smith Broecker vores politiske systemer. FN for eksempel.

»De egner sig ikke til at løse problemer af det omfang,« siger han.

Ifølge Broecker er der behov for en global institution med »kinesisk lignende« autoritet.

»En magtfuld regering med forståelse for problemet. Måske er Kina ikke det bedste forbillede, men landet er trods alt indstillet på at være med til at løse problemet,« siger han.

Kina har ifølge Broecker en fordel i forhold til andre lande: Det er ikke et demokrati.

Som han siger:

»Demokrati handler langt hen ad vejen om at blive genvalgt, og for at blive genvalgt skal politikerne gøre deres vælgere glade, og vælgerne ønsker ikke en skat på CO2. Og jeg vil holde fast i, at det er fuldstændig essentielt at have en skat på CO2. Hvis nogen spurgte mig, hvad man bør gøre, så ville jeg sige, at man skal oprette en institution med samme magt som den amerikanske centralbank, bare på klimaområdet, en institution, som er i stand til at træffe beslutninger om brugen af fossile brændsler og for eksempel indføre en CO2-skat. Den skal være politisk immun og med folk, som er dedikeret til at løse problemet og ikke til at tjene penge.«

– Men et systemisk skifte som det, du beskriver, virker ret urealistisk.

»Ja, totalt urealistisk. Men jeg vil alligevel fastholde at for at løse problemet, vil vi være nødt til skabe en institution i stil med den, jeg har beskrevet. Der kommer til at ske det, at indholdet af CO2 i atmosfæren inden for de næste 50 år vil blive fordoblet, medmindre der sker noget radikalt. Det er en tre graders temperaturstigning. Den opvarmning vil skubbe alle regnbælterne mod nord, så udover en varmere planet vil det ændre vores regnvejr og de økologiske systemer i næsten alle egne af verden. Det er et enormt problem.«

– Men hvis der skal være en chance for at løse problemet, må du og andre vel tro på, at det kan løses?

»Selvfølgelig er det muligt. Og jeg beklager, hvis jeg fortæller dig nogle ting, du ikke ønsker at høre. Men nogen er nødt til at sige det. Vi kan ikke bare ændre en smule her og der og sætte en vindmølle op. Vi er nødt til at gøre noget alvorligt.«

Hvad giver dig håb?

Ud over den omtalte artikel fra 1975 har Wallace Smith Broecker udgivet 480 videnskabelige artikler og skrevet 11 bøger.

Han er ifølge eget udsagn »optimist«.

»Det er derfor, jeg stadig arbejder som forsker, selvom jeg er 85,« siger han.

– Hvad giver dig håb?

»Kina.«

Svaret kommer hurtigt. Så er der stille i telefonen et par sekunder.

»Kina har den type regering, som kan gøre det her. Hvis de virkelig besluttede sig for, også for deres egen skyld, at stoppe med at udlede CO2 i atmosfæren, så kunne de gøre det, og de kunne hurtigt udvikle ny teknologi og tjene penge på at eksportere den til andre lande.«

– Frankrig og Storbritannien har begge besluttet at forbyde benzin- og dieselbiler. Giver det ikke håb?

»Det er en hjælp. Hvis vores brug af fossil energi skal ned fra 85 procent til ti, så skal vi gøre mange forskellige ting, og hvis Frankrig vil være CO2-neutrale, som de lige har annonceret, så er det fantastisk. Men samtidig øger Mexico og Indonesien udledningen af CO2 mere, end Frankrig nedsætter den med, så det er ikke bare de udviklede lande, som skal gøre dette. Vi er syv eller otte milliarder mennesker på jorden, og en stor del af dem er fattige og vil have adgang til energi.«

Wallace Smith Broecker nævner større flygtningestrømme som en af konsekvenserne.

»Det er også noget, som kan føre til krig. Hvis man begynder at tænke på de ting, som virkelig kan ødelægge vores civilisation, så er denne et af dem. Sandsynligheden er måske ikke stor, men muligheden er der helt klart, og det er helt klart i den retning, vi bevæger os.«

– Ødelægge civilisationen, på hvilken måde?

»Krige. Opvarmningen kommer til at betyde massemigration af insekter og planter og dyr og mennesker, og når vi forsøger at lave nogle af de tiltag med at nedsætte brugen af fossil energi, vil en del mennesker i den fattige del af verden spørge, hvorfor de skal nedsætte deres energiforbrug, når det er de rige lande, som i årtier har udledt CO2. Det er deres problem, vil de sige. Men det er vores alle sammens problem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Kiersgaard
  • Peter Jessen
  • Kurt Nielsen
  • Morten Hillgaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Henrik Leffers
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
Kristian Kiersgaard, Peter Jessen, Kurt Nielsen, Morten Hillgaard, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen, Henrik Leffers, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Information. Folks holdning til klimaproblemer har ændret sig meget. Hjælp os, hjælp jorden, gå aktivt med ind i kampen udvinding af fossile brændstoffer. For vore børn og børnebørns skyld.

Thomas Meinert Larsen, Arne Albatros Olsen, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Jens Peter Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ryan Klitholm

En styrende instans, der sætter demokratiet ud af kraft, selv i nødsituationer, bliver skudt ned, i samme øjeblik den nævnes. Og tro og overtro trives lige skidt blandt almindelige mennesker, beslutningstagere og politikere, og udnyttes groft af sidstnævnte.
Indtil videre er det "kun" toppen af isbjergene, der er begyndt at smelte ved afbrænding af fossile brændstoffer. Det er først, når vi i vores del af verden for alvor rammes af klimaforandringerne, når der kommer lig og milliardtab på bordet, at politikerne tvinges til vælgerupopulære handlinger.

Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Markedet kan ikke magte de enorme langsigtede investeringer i innovation og udvikling af klimateknologi hvor afkastet ikke kan måles i dollars - kun i nødvendighed.
Det kan kun stater og her kunne gamle Keynes´ metoder komme til sin ret og forresten noget som selveste OECD har anbefalet. OK gælden vokser - men det gør vandstanden også så for at bruge Keynes egne ord : Om 400 år er vi alle døde om ikke andet så af drukning og tørst.

Steffen Gliese, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Skræmmende at læse at samfundets problem er vores styreform Demokratiet.
Det Demokrati som vesten ser som det eneste ene system, der løser alle problemer. Som siden 1945 "skal være" basis system i alle samfund.
Ny toner eller nok alligevel ikke. Samme blev sagt da Det Muslimske Broderskab vandt i Egypten og da Brexit afstemningen blev et "leave" - og en del andre gange. Ofte med kommentaren at almindelige mennesker ikke ved hvad er bedst for samfundet (og dem selv?). Folket skal bestemme men helst det som magteliten vil.
Vi er i en fase hvor vendensorden fra efter 1945 er ved at ændre sig. Flere konventioner er udfordret og ja - trods det kan virke uhyggeligt - er verden nok ved at skifte. Muligvis er fremtiden ikke demokrati. Men hvad kommer i stedet? Diktatur? Eller aristokrati f.eks. etpartisystem (a la Kina) eller konsensus (a la EU) ? eller en hel ny styreform.

Kurt Nielsen, Ryan Klitholm, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det her må munde ud i civil ulydighed. Demonstrere, blokere, stille sig i vejen, nægte at flytte sig. De fleste af os gamle miljøfolk er pacifister, men så må vi gå lige til stregen uden at kaste med brosten.

Thomas Meinert Larsen, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Ryan Klitholm, Michael Kongstad Nielsen, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Man kan næsten kun bidrage ideen om en diktatorisk styreenhed som har ubegrænset mandat til at gennemføre de nødvendige ting.
Skal det være demokratisk vil det være "smart" hvis de grønne partier nøjes med at koncentrerer sig om miljøpolitik. Alt for tit betyder det samtidig at borgerlige vælgere skal sluge kameler som de ikke vil, selv m de gør ind for miljødelene af partiprogrammerne.

Søren Kristensen

I gamle dage hed drømmen Villa, Volvo og vovhund. Folk bosatte sig i provinsen og kørte i bil ind til byen for at arbejde. I dag går trafikken den anden vej, vi bor i lejligheder i byerne og kører i bil ud i provinsen for at arbejde. Lad os kalde det Andel, Audi og aupair. Eneste forskel, sådan miljømæssigt, er at når du bor i byen har du også brug for et sommerhus og det er netop den megen kørsel frem og tilbage der retfærdiggør Audien, på trods af at der selvfølgelig også skal tages hensyn til miljøet. Det gør vi så ved at spise økologisk.

Steffen Gliese

Det er ikke demokratiet, men demokratiets største fjende, kapitalismen og markedet, der er fjenden. Så længe, der produceres for profit fremfor af nødvendighed, og så længe tings pris fastlægges på et marked, i stedet for ud fra deres hensigtsmæssighed, vil vi have problemet.
Problemet er ikke demokrati, problemet er ikke-demokrati=valgte repræsentanter uden anden end binding end vidtløftige hensigtserklæringer.
I et ægte demokrati arbejder samfundets strukturer for hensigtsmæssige løsninger, der udraderer personlig magt og saboterer personlige, også økonomiske, fordele, men fremmer de fælles interesser.
Hvem ved, måske har vi i dag en økonomisk overklasse, der opererer med at kunne klare sig uden os andre og derfor ser en egentlig human massedød som alting løsning...

Jacob Jensen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Læs Slavojs artikel fra 2010 om indførelse af en slags øko-stalinisme med hvad dertil hører af forfølgelse af øko-syndere. https://www.information.dk/debat/2010/04/kan-laere-hel-del-vulkansk-askesky
I får lige afslutningen:
Hvad der kræves, er:

Streng egalitær retfærdighed: Alle mennesker bør i sidste ende betale samme pris i form af samme afkald. Dvs. man bør indføre de samme normer i hele verden i forhold til per capita-energiforbrug, udledning af CO2, osv.

Terror: Hensynsløs afstraffelse af alle, der overtræder de indførte beskyttelsesforanstaltninger, herunder alvorlige begrænsninger i ’de liberale friheder’ og teknologisk kontrol af potentielle lovovertrædere.

Voluntarisme: Truslen fra økologisk katastrofe kan kun imødegås ved storstilede kollektive beslutninger, som vil være i strid med den kapitalistiske udviklings spontane og immanente logik. Allerede Walter Benjamin påpegede i sine Teser om Historie, at opgaven for en revolution i dag ikke at hjælpe den historiske tendens eller nødvendighed til at realisere sig, men at stoppe det ’historiens tog’, som styrer mod en global katastrofes afgrund - en indsigt, der har fået ny vægt med udsigten til økologisk ragnarok.

Tiltro til folket: En forvisning om, at det store flertal af befolkningerne vil støtte disse strenge foranstaltninger, se dem som deres egne og beredvilligt deltage i deres håndhævelse. Man skal ikke være bange for at hævde en kombination af terror og tillid i befolkningen, herunder en reaktivering af den fra al egalitær-revolutionær terror så velkendte figur, angiveren, som indberetter forrædere til myndighederne. (Allerede i forbindelse med Enron-skandalen fejrede Time Magazine de insidere, som tippede de finansielle myndigheder, som sande offentlige helte.)

Engang kaldte vi den slags for kommunisme.

Kim Houmøller

Ifølge Liberal Alliance skal flere have råd til Mercedes og udsigt til flere motorvejskøer. Klimakatastrofen er afblæst af træ klatren fra Horsens!

Thomas Meinert Larsen, Niels-Simon Larsen, Ryan Klitholm, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar