Læsetid: 6 min.

Macrons hede efterår kan afgøre hans skæbne som præsident

Terningerne er kastet. I går kom den franske regerings udspil til vidtgående reformer, der skal forenkle og trimme et stift og tungt arbejdsmarked og nedbringe Frankrigs høje arbejdsløshed – omfattende strejker og gadeuro kan blive modsvaret fra fagforeningerne og venstrefløjen
Frankrig er en krudttønde – Macrons ventede reformer, som præsenteres nu og skal debatteres i løbet af efteråret, vil være afgørende for hans tid som præsident.

Frankrig er en krudttønde – Macrons ventede reformer, som præsenteres nu og skal debatteres i løbet af efteråret, vil være afgørende for hans tid som præsident.

Kamil Zihnioglu

1. september 2017

PARIS – Fagforeninger truer med omfattende strejker og blokader. Kritiske røster advarer: Frankrig er en »krudttønde«, der venter på at eksplodere.

Jo, efter en ikke helt overbevisende sommer, hvor hans popularitetstal støt er faldet, er hvedebrødsdagene definitivt forbi for Emmanuel Macron. Alt tyder på, at Frankrigs nye præsident går ind i en hed september med hårde opgør om hans omstridte arbejdsmarkedsreform, som den franske premierminister, Édouard Philippe, kunne præsentere for offentligheden i går.

Macron har i sit valgprogram lovet, at han ville bruge sine vide magtbeføjelser som præsident til at gennemføre reformplanerne pr. dekret – de skal blandt meget andet gøre det lettere for at arbejdsgivere at ansætte og afskedige.

Macrons La République en Marche-parti sidder solidt på det parlamentariske flertal, så de største trusler imod hans reformprojekt kommer fra fagforeningerne og fra gaden. Fagbevægelsen CGT har allerede opfordret til, at der gennemføres en dag med »aktioner og strejker« den 12. september, og Jean-Luc Mélenchon, leder af det venstreradikale La France Insoumise har proklameret endnu en ’aktionsdag’, der skal finde sted to uger senere.

For Macron står næsten alt på spil.

Arbejdsmarkedsreformen er hans i første omgang altafgørende mærkesag. Om han får succes eller fiasko i dette spørgsmål, vil både blive bestemmende for, hvilken figur han generelt vil gøre i resten af sin embedsperiode og for Frankrigs chancer for at realisere økonomisk genoprejsning.

Og sporene fra forgængerne skræmmer. I over 20 år har franske præsidenter forsøgt at gøre Frankrigs tunge og dybt komplicerede arbejdsmarkedslove – Code du travail – mere fleksible.

Ureformerbart land

I 1995 forsøgte den borgerlige præsident Jacques Chiracs premierminister, Alain Juppé, sig med at justere på Frankrigs pensionsordninger. Resultat: en generalstrejke, der lammede landet.

Macrons umiddelbare forgænger, den socialistiske præsident François Hollande, forsøgte også at forenkle arbejdsmarkedlovene, men måtte blæse retræte efter hård modstand. Under et besøg i Bukarest for nylig udtalte Hollande: »Frankrig er et ureformerbart land. Mange har forsøgt, men det er ikke lykkedes for nogen – franskmændene hader reformer.«

Politologen Frédéric Dabi, der også er underdirektør for meningsmålingsinstituttet Ifop, siger, at det er helt umuligt at forudsige, hvad der vil ske i de kommende uger.

»Med en popularitet på et lavpunkt og hvedebrødsdagene overstået skal Macron passe meget på, at han ikke kommer til at udløse en enorm skuffelse,« siger Dabi.

Emmanuel Macron under statsbesøget fra Donald Trump på Bastilledagen i 2017.
Læs også

»Det er altafgørende, at han og hans regering ikke beslutter sig for en politik, der efterlader folk med en følelse af at være uretfærdigt behandlet. Han har ikke råd til at miste støtten fra den moderate venstrefløj og de tidligere Hollande-støtter, som hjalp ham i valgkampen, og han får virkelig brug for en god kommunikationsstrategi, hvis han skal kunne forklare franskmændene, hvor han vil føre dem hen. Vi må ikke glemme, at Macron trods alt blot fik 24 procent i præsidentvalgets første runde. Der er overhængende fare for, at den folkelige utilfredshed med ham og hans regering kan eksplodere. Men det er helt umuligt at forudse, hvad der vil ske, vi må bare vente og se.«

Hollande blander sig

I sidste måned advarede Hollande i sit første interview, siden han forlod præsidentembedet, sin efterfølger imod at pålægge de franske arbejdere »forgæves ofre« – en bemærkning, der tydeligvis var uvelkommen for præsidenten og for premierminister Édouard Philippe.

Macron, der var på statsbesøg i Østrig, udtalte med irritation i stemmen: »Frankrigs problem er, at det har haft massearbejdsløshed i 30 år ... Det er det eneste store europæiske land, der ikke har vundet kampen mod arbejdsløshed.«

Philippe gik endnu videre: »Det, der slog mig ved den tidligere præsidents bemærkninger, er, at han i grunden ser ud til at foretrække, at alt blot skal fortsætte, som da han var ved magten,« udtalte han til radiokanalen RMC.

»Men det budskab, jeg fik ud af præsidentvalget var, at franskmændene ikke ønsker status quo, men dybtgående forandringer«.

Parlamentsvalget i juni gav Macrons regering et klart flertal i Nationalforsamlingen, der gør det muligt for præsidenten at gøre brug af en sjældent brugt beføjelse: Han kan pr. dekret beslutte, at reformerne skal træde i kraft.

Det tidligere socialistiske parlamentsmedlem Émeric Bréhier, nu direktør for Jean-Jaurès-Fondens Politiske Observatorium, en anerkendt tænketank, pointerer, at dette betyder, at der faktisk ikke er nogen opposition.

»Macrons popularitet er ganske vist lavere, end François Hollandes var på dette stadium, men der er ingen troværdige alternativer, så Macron forbliver i centrum af spillet.«

Macrons arbejdsmarkedsreform

  • Frankrigs regering offentliggjorde i går sit udspil til en ny arbejdsmarkedsreform, der skal trimme og forenkle de eksisterende arbejdsmarkedslove, Code du travail – et 3.000 sider langt regelsæt, der ses som en hæmsko for fransk erhvervsliv.
  • Reformens primære sigte er at skabe bedre muligheder for, at Frankrig får bugt med sin ledighed, der med 9,5 pct. er blandt de højeste i EU (i Tyskland er den 3,9 pct., i Danmark 5,7 pct.).
  • Reformforslaget består af 60 punkter, der alle går ud på at skabe større fleksibilitet i forhold til lønforhandlinger og gøre det lettere at afskedige og ansætte.
  • I virksomheder med under 50 ansatte skal arbejdsgivere kunne forhandle direkte med de ansatte uden om fagforeninger. Medarbejderrepræsentationen i store virksomheder ’strømlines’.
  • Velerhvervede rettigheder som anciennitetstillæg skal kunne tages op til ny forhandling hos de enkelte virksomheder i stedet for at blive fastsat på brancheniveau.
  • Der sættes loft for, hvor store kompensationer domstole kan pådømme i forbindelse med uretmæssige fyringer.

En oversigt over de foreslåede arbejdsmarkedsreformer, som også omfatter et loft for, hvor meget arbejdsgivere skal blive dømt til at betale i kompensation ved afskedigelser, samt grønt lys for, at arbejdsgivere kan forhandle med fagforeninger på et lokalt snarere end nationalt plan – ifølge fagforeningerne en trussel imod den kollektive forhandlingsret, der udgør rygraden i de franske fagbevægelser – blev allerede i sidste uge præsenteret for fagforeningerne, og i går offentliggjorde regeringen så sit udkast til dekret om reformering af Code du travail. Dekretet ventes at kunne træde i kraft ved udgangen af september.

Macrons strategi synes at gå ud på at splitte fagforeningerne, gøre mindre indrømmelser til nogle af dem og marginalisere den mest militante fagbevægelse, CGT, der stod bag sidste års voldsomme protester mod Hollande.

Djævlen

En af de mere venstreorienterede fagforeninger, Force Ouvrière, har dog meldt sig klar til at indgå i forhandlinger, hvor »alt er på bordet«.

»Vi er ikke blevet gjort bekendt med de fulde detaljer endnu. Vi holder øje med, hvornår det brænder på, som man holder øje med en kasserolle mælk på komfuret ... djævlen er i detaljerne,« sagde FO-formand Jean-Claude Mailly i sidste uge.

Andre fagforeningsledere har advaret om, at der er ’røde linjer’ i arbejdstagernes rettigheder, der ikke kan overskrides.

Bréhier er dog skeptisk over for forudsigelserne om, at Macron og hans regering går ind i en turbulent eller endog voldelig periode.

»Det kommer an på fagforeningerne, og hvis det kun er CGT, der stiller sig på bagbenene, tror jeg ikke, vi vil se alverden af protester,« siger han. Der er tegn på, at den franske økonomi igen er i stærkere vækst, og den seneste nedgang i ledigheden kan også mildne protesterne.

»Folk siger til sig selv: ’Det går jo lidt bedre, så lad os nu give ham en chance’, men det mest afgørende for Macrons chancer er manglen på reel modstand,« siger Bréhier.

Mélenchons La France Insoumise har dog med støtte fra socialistiske parlamentsmedlemmer gjort formel indsigelse imod, at det skulle være lovligt at bruge præsidentdekreter til at indføre arbejdsmarkedsreformer.

»Vi mener, det er forfatningsstridigt,« siger Alexis Corbière, talsmand for FI, til radiokanalen Europa 1:

»Vi vil se, hvad regeringen gør. Det er muligt, at det bliver mere afdæmpet end frygtet, for den ved udmærket, at landet er en social krudttønde. Franskmændene har en passion for lighed og vil ikke acceptere en tilbagerulning af sociale goder og velerhvervede rettigheder.«

© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Michael Friis, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er klart, at Macron skal skabe et velfærdssamfund, som vi havde det i Danmark indtil midt i 90erne: hvor arbejdsgiver og -tager ikke er bundet sammen i et dysfunktionelt partnerskab, de ikke kan komme ud af, men hvor netop en rigelig arbejdsløshedsforsikring, universelle offentlige ydelser og demokratiske fremfor republikanske institutioner til fælles bedste øger de tre franske idealer.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bonne chance, M le President Macron.
Jeg tror det et vigtigt at skelne mellem ønsketænkning og virkelighed. Beklager.
Macron vandt med 66% mod Le Pen 33%. Flot. Men ikke helt korrekt. Han fik kun 20.7 mill stemmer ud af 47.6 mill stemmeberettigede dvs 43%. 12 mill gad ikke stemme. 4 mill var blanke eller ugyldige. Nogle har stemt ud Macron som den bedste at to onder. I konklusion. Ikke en President med opbakning af folket. Hans "rating" ser ikke gode ud.
En del af befolkningen vil gerne forandringer, men som skrevet ovenfor "Franskmændene...vil ikke acceptere en tilbagerulning af sociale goder og velerhvervede rettigheder."
Macron skal være en succes ellers kan det blive det Le Pen i 2022 og det kan blive slutningen for EU.