Læsetid 3 min.

Militæret har nøglen til forandring i Venezuela

Situationen i Venezuela tilspidses i takt med, at præsident Nicolás Maduro strammer grebet om magten. Militæret har trumfkortet i forhold til at vende udviklingen, er tre eksperter enige om
De seneste fire måneders daglige protester mod landets præsident, Nicolás Maduro, har kostet mindst 125 mennesker livet.

De seneste fire måneders daglige protester mod landets præsident, Nicolás Maduro, har kostet mindst 125 mennesker livet.

Miguel Gutierrez

8. august 2017

Kaos. Det ord beskriver bedst tilstanden i det sydamerikanske land Venezuela.

De seneste fire måneders daglige protester mod landets præsident, Nicolás Maduro, har kostet mindst 125 mennesker livet.

Samtidigt strammer præsidenten grebet om magten i landet.

Den 30. juli var der valg til et forfatningsråd, som har til opgave at omskrive Venezuelas forfatning fra 1999. Den politiske opposition boykottede valget i protest, hvilket medvirkede til, at det nyvalgte råd overvejende består af Nicolás Maduros støtter eller partifæller, heriblandt hans kone og søn.

Lørdag afsatte det nyvalgte forfatningsråd rigsadvokaten Luisa Ortega. Hun er en af Maduros skarpeste kritikere og har beskyldt ham for at afvikle Venezuelas demokrati.

Søndagens valg til en ny folkesamling, der skal erstatte det siddende parlament, er sidste skridt, der fuldender det venezuelanske diktatur
Læs også

Nicolás Maduro har ikke formået at udfylde skoene efter Venezuelas forhenværende og folkekære præsident Hugo Chávez, fortæller Simon Westergaard Lex, der er adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i latinamerikanske forhold. Kombineret med landets økonomiske deroute med inflation på 720 procent, fødevare- og medicinmangel og voksende kriminalitet har det antændt en politisk og folkelig utilfredshed.

»Nicolás Maduro besidder slet ikke Hugo Chávez’ karisma og evne til at tryllebinde befolkningen. Jo værre det går for landet, jo mere desperat bliver præsidenten. Trods internationalt pres og en befolkning i oprør opretholder han sin magtposition med en militaristisk diskurs og en brutal linje over for gadens demonstranter,« forklarer Simon Westergaard Lex.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad konsekvenserne af Maduro-regimets forsøg på at afvikle landets demokratiske institutioner bliver. Information har talt med tre eksperter om mulige udfald.

Ingen international intervention

Både Venezuelas nabolande Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien samt USA har fordømt det nyvalgte forfatningsråds fyring af rigsadvokaten, og USA har indført sanktioner mod landet.

Men trods den regionale og internationale interesse for den politiske udvikling i landet er en decideret intervention ikke realistisk ifølge Carlos Salas Lind, som er ekstern lektor på CBS.

»Det er ikke en mulighed med militær intervention fra udlandet. Hverken fra andre latinamerikanske lande eller USA. USA har en meget uheldig historie i forhold til at intervenere i Latinamerika. De ønsker næppe at gentage rædslerne og starte en ny krig,« siger han.

Splittet opposition og befolkning

Nicolás Maduro har ikke folkestemningen på sin side. Mildest talt. 

Derfor er det ifølge Carlos Salas Lind »utænkeligt«, at Maduro kan vinde det præsidentvalg, som er sat til at finde sted næste år. Det forklarer hans interesse i at styrke sin magtposition med en forfatningsændring.

Problemet er, at den politiske opposition ikke kan enes om et alternativ til Maduro.

»Oppositionens to ledere er begge ret dygtige. Men de er uenige og vil ikke deles om magten. Henrique Capriles er moderat og ønsker dialogbaseret forandring, mens Leopoldo López støtter op om voldelige demonstrationer. Der mangler en samlet opposition med én leder, ikke to,« siger Carlos Salas Lind.

Præsident Maduro fastholder, at landets forfatning skal skrives om. Oppositionen boykotter fortsat alle planer om en ny forfatning, som de kalder en undskyldning for at sætte parlamentet ud af spil
Læs også

Jacobo Ramirez, som er lektor i latinamerikansk erhvervsudvikling på CBS, frygter, at den politiske polarisering ender i borgerkrig.

»125 er allerede døde. I hovedstaden, Caracas, tør befolkningen ikke opholde sig i gaderne, der er daglige protester, og folk dør. Det er nærmest borgerkrigslignende tilstande.«

Simon Westergaard Lex fra Københavns Universitet supplerer:

»Trods måneders optøjer kan oppositionen ikke for alvor presse Maduro, så længe militæret har så hårdt greb om situationen og slår ned på demonstranterne,« siger han med henvisning til den aktør, alle tre eksperter er enige om sidder med trumfkortet i forhold til at definere udviklingen i Venezuela: militæret.

Militæret er afgørende

Nicolás Maduro har skabt et samfundsapparat, som tilgodeser militærets ledende aktører, og den militære muskel er afgørende for, at han stadig sidder på magten, fortæller Simon Westergaard Lex.

»Militærets generaler opfører sig som en slags superstjerner i det venezuelanske samfund. De har magt og indflydelse. Og de er blevet smurt med ’petrodollar’ og penge under bordet i mange år. Derfor har de ikke interesse i, at regimet falder, for så vil oppositionen retsforfølge dem.«

Men stemningen i militæret kan vende.

»Militæret er nøglen. Hvis militæret advarer Maduro om at fjerne støtten, vil det tvinge ham til at forhandle med oppositionen og afholde næste års valg efter den gamle forfatning. Det er umiddelbart den eneste løsning i øjeblikket for at få Venezuela tilbage i en demokratisk retning,« siger Carlos Salas Lind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

De tre 'eksperter, to lektorer fra CBS og en adjunkt fra KU, fremlægger partsindlæg til støtte for oppositionen, som ledelsesmæssig består af den rige overklasse. Hvad skal vi med det?
Kom nu Information, sæt jer ordentlig ind i det.

Henrik Leffers, Dennis Jensen, Jacob Jensen, Hans Ingolfsdottir, Daniel Santos, Jes Balle Hansen , Palle Yndal-Olsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Information er desværre gået hen og bleven neo-liberalismens, alias Globalisering alias Macron alias Imperialisme, LAKAJ!!! Det er tragisk at en legendarisk MODSTANDS AVIS lider stadig under post - modernisme og den såkaldte Zeit-Geist. Viva Maradona for hans uforbeholdne hyldest til Maduro & Chavez & Castro .. & Latin Amerika..

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Det er et under at ovenstående lektorer kan få trykt så uakademiske udsagn.

Vi påduttes illusionen om at det hele handler om Maduro's "karisma" i forhold til den afdøde Chávez; som om manden vandt valget på retorik og bravesnak i stedet for de meget ægte reduktioner i fattigdom + udvidelse af den sociale sikkerhed + uddannelse, som har fundet sted under Chavez. Det lader til at forfatterne hellere vil obfuskere disse tendenser med vage slag om Chavez' slag.

Oppositionens stilling, må vi forstå, handler åbenbart også blot om individuel kompetence blandt sine to kandidater? det er simpelthen for useriøst. Hvordan i alverden bliver man lektor med så teoriløs og individ fokuseret en forklaringsmodel? Det er jo en næsten decideret biografisk tilgang.

Det er de liberale demokratiers største løgn at politik og politisk konflikt skulle handle om personlige kompetencer.

Trond Meiring, Arash Shahr, Henrik Leffers og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Ingen undren over at Chavez afgik så tidligt, ingen undren over at Saudi-Arabere åbnede løs for olie-hanen. Og ingen undren over at Chavez's største fejl var at ikke gå RADIKALT til værks medens Castro var til, og at ikke lære af den gode gamle Lenin: Borgerskabet er den absolutte LUDER!!!
BARBARI eller SOCIALISME!

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Socialisme er muligt, også uden Vladimir , Fidel og Hugo.
Folkelig organisation er vigtigere. Dyrkelse af ledere er en af verdens svøber, ikke mindst i såkaldte (eller mere eller mindre) socialistiske lande. Personfiksering og lederdyrkelse fordummer og korrumperer samfundet.

Brugerbillede for Recep INAL

Socialisme bør være det næste mulige som det uundgåelige næste trin for det minimale for "menneskehedens" overlevelse på denne planet. At personfiksering er stadig gældende skyldes kun at mennesker i store klumper er stadig uvidende om deres intellektuelle potentielle som de uden videre har kasseret hos "systemet" netop fordi de måske er rædselsfulde over at tage et ansvar efter groteske liden og undertrykkelse af et par tusinders terrorisering af de mono-teistiske regimer. Lenin, Rosa, Gramsci, Castro, Chavez og lignende var kun og kun til for at tilskynde det enkelte individ til at tage et ANSVAR og ikke andet.