Vil Mosul nogensinde blive genopbygget?

Slaget om Mosul er ovre. Men genopbygningen af de materielle og sociale ødelæggelser bliver en af de største udfordringer, verdenssamfundet har set i nyere tid
’Jeg har oplevet krige i Irak siden 1980. Men aldrig har jeg set en by være så udbombet. Der bliver brug for milliarder og atter milliarder af dollar. Det vil vare mindst et årti, før Mosul måske er tilbage i samme stand som i gamle dage,’ siger Abdel Rahman al-Waga, medlem af provinsrådet i Nineveh, til Information.

’Jeg har oplevet krige i Irak siden 1980. Men aldrig har jeg set en by være så udbombet. Der bliver brug for milliarder og atter milliarder af dollar. Det vil vare mindst et årti, før Mosul måske er tilbage i samme stand som i gamle dage,’ siger Abdel Rahman al-Waga, medlem af provinsrådet i Nineveh, til Information.

Felipe Dana
11. august 2017
Delt 64 gange

Tusindvis af huse og bygninger er jævnet med jorden. Moskeer, kirker og helligdomme ligger i ruiner. Hospitaler står som udbrændte skeletter. Lufthavnen er forvandlet til murbrokker. Universitetet er udbombet og brændt ned til grunden. Skoler, fabrikker, elfaciliteter, broer og vandforsyning skal mere eller mindre genopbygges fra bunden.

Ud af 54 boligområder i Mosul er 15 fuldstændig jævnet med jorden, 23 moderat beskadiget, og 16 lidt beskadiget, vurderer FN i sine indledende undersøgelser af Iraks næststørste by, som netop er blevet befriet fra Islamisk Stat (IS).

»Jeg har oplevet krige i Irak siden 1980. Men aldrig har jeg set en by være så udbombet. Der bliver brug for milliarder og atter milliarder af dollar. Det vil vare mindst et årti, før Mosul måske er tilbage i samme stand som i gamle dage,« siger Abdel Rahman al-Waga, medlem af provinsrådet i Nineveh, til Information. 

Efter ni måneders blodig gadekrig er kampen om Mosul officielt ovre.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Det er helt tydeligvis ikke 'præcisionsbombninger,' den amerikansk-ledede koalition har benyttet sig af i erobringen af Mosul.

Jens Pedersen, Holger Madsen, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

@Steen Sohn

Mon ikke det mere er russerne, de har jo ikke præcisionsbomber, de tæppebomber på gammeldags manér,og endda ind i mellem med ulovlig skyts.

Brugerbillede for Peter Frost

Steen Sohn, Aleppo var delvist under kontrol af allierede grupper, og var som sådan ikke en del af kampen mod IS. Mosul var under IS kontrol og derfor en del afdenne kamp.
begge steder husede mange civile, og en krig, især bykamp, koster civile ofre.
Nu er IS heller ikke særligt modtagelige overfor diplomati og krammere, så hvad havde du forestillet dig skulle ske?
Aleppo var for Assad vigtig at nedkæmpe, og han fik god hjælp fra Rusland. Aleppo var jo arnestedet for opgøret mod Assad, hvor en håndfuld små drenge ( 5-16 år) i sin tid blev fængslet, torutreret og voldtaget af Assads sikkerhedsstyrker fordi de skrev slagord mod regimet. Dernæst eksploderede raseriet mod styret.
Hvor er det lige du ser sammenligningen?

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Peter Frost, hvis du kender så meget til bykamp, kan du så forklare mig, hvorfor man valgte at indtage Mosul, når man også kunne have belejret byen og fået samme resultat? Det ville selvfølgelig tage længere tid, men hvorfor havde man ikke tid? Der var jo strengt taget ikke noget synderligt tidspres, blot en civilbefolkning at tage hensyn til. Så hvad er værst, at dræbe civile ved at kæmpe fra hus til hus, eller at lade dem dø af sult?

Og hvad angår præcisionsbombardementer er der tale om ren propaganda. Jernbomber er notorisk upræcise, og det er dem, der er anvendt flest af. De er nemlig de billigste, selv om også jernbomber er dyre.

Men det er vel ikke til at se forskel på oprørere og civilbefolkning, de går jo alle i lagener og klipklapper, har jeg hørt. Så op i røven med civilbefolkningen, hvis vi skulle komme til at dræbe nogen, udnævner vi dem bare til terrorister post mortem.

Jens Pedersen, Flemming Berger og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Brusgaard
Klaus Brusgaard

Peter Hansen, hvad med KAB-250, S-5, S-8, S-13, 0F39 Krasnopol o.m.a. En hurtig google!!

Og det der med misbrug af børn "UN report accuses Assad forces of arbitrary detention and torture, and rebel groups of recruiting refugee children." samt "....that children as young as 11 were tortured."/http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2014/02/un-decries-child-abuse-...

Det ser ud tilat fordrejning af information aktivt anvendes i debatten på denne side!

Brugerbillede for Peter Frost

Niels Nielsen, jeg kan se udlede af din kommentar til mig at du ikke ved meget om hverken bykamp eller belejring.
En belejring vil ende med samme, og muligvis endnu værre, resultat end et decideret angreb.
Tror du at man under en belejring vil stå overfor hinanden indtil den ene giver op, uden tab? D
Jeg er nødt til at fortælle dig at sådan foregår det ikke, og du kan se i historiebøgerne hvis du ikke er enig.

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

Peter Frost, et empirisk partsindlæg angående de 'allierede grupper' i Aleppo - som ikke just var 'arnested' for noget folkeligt oprør mod Assad, men simpelthen blev erobret og besat af militsgrupper af særdeles dubiøs herkomst:

https://www.youtube.com/watch?v=g1VNQGsiP8M
Notér dig især den norske journalists spørgsmål ca. 13.25 henne i pressekonferencen - og Bartlett's svar.

Brugerbillede for Peter Frost

Jens Petersen, Aleppo var netop arnestedet for opstanden. Opstanden var i starten demonstrationer, men efter Assads esktreme anvendelse af vold, så etablerede man militser til at beskytte sig selv, og derfra eskalerede det. altimens vi sad på vores røv og ikke kunne beslutte noget som helst. Så der er ikke tale om en fabrikeret sandhed. Det som følger efter bærer Assad så at sige selv skylden for.

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

Peter Frost, der var relativt fredeligt og roligt i Aleppo indtil demonstrationer i maj 2012 begyndte at opstå - og det var vel at mærke demonstrationer både for og imod det siddende styre. På daværende tidspunkt havde der været demonstrationer i det arabiske forårs navn forskellige steder i Syrien siden marts 2011. Men mere end et år efter bredte demonstrationer sig til Aleppo, som på daværende tidspunkt overvejende (af både nationale og internationale observatører) vurderedes at bakke op om det siddende styre ... og i juli måned blev byen angrebet af militser som havde til huse i omkringliggende landsbyer. Disse millitser bestod ifølge kilder fra mange sider af konflikten overvejende af grupperinger fra al-Tawhid-brigaden og Free Syrian Army ... og de suppleredes i månederne efter af bl.a. Al-Nusra Front og andre temmeligt radikaliserede militser.

Aleppo var ikke noget arnested for en folkelig opstand; Aleppo var en krigszone, som etableredes via mere eller indre ekstreme grupperinger og militsers ulovlige erobring af byen.

Brugerbillede for Peter Frost

Jens Pedersen, point taken. Det var i Daraa åbenbart de unge blev fængslet og tortureret af styret. Aleppo var dog stadig et af flere steder hvor demonstrationerne blev forsøgt nedkæmpet af sikkerhedsstyrkerne. I den periode var der ikke tale om at ISIS, Al-Qaeda Al Nusra osv. var særligt involveret. Den opstand vi dengang var vidne til var jo ikke funderet i et muslimsk dogme, men desværre ser man alt for ofte at yderligtgående muslimer formår at tage situationer som disse og vende det hele på hovedet.
jeg tror godt at man kan konkludere ret utvetydigt, at hvis alt var fryd og gammen i Syrien, folk tilfredse osv., så var vi ikke vidne til det vi ser i dag.
Vesten var passive indtil kaosset var totalt.

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

Peter Frost, i Daraa beretter vidner om vold fra både styrets og demonstranters side - ligesom tilfældet var ved mange af demonstrationerne i begyndelsen af krigshandlingerne. I øvrigt har Vesten ikke været passiv; både briterne, amerikanerne og andre NATO-medlemmer har i flere år supporteret diverse militser og aktivt, internationalt fordømt Assad-styret. Man har gjort alt hvad man kunne, herunder en række ulovligheder, bortset fra naturligvis at invadere landet (hvilket er både voldsomt risikabelt og formentligt umuligt).