Vil Mosul nogensinde blive genopbygget?

Tusindvis af huse og bygninger er jævnet med jorden. Moskeer, kirker og helligdomme ligger i ruiner. Hospitaler står som udbrændte skeletter. Lufthavnen er forvandlet til murbrokker. Universitetet er udbombet og brændt ned til grunden. Skoler, fabrikker, elfaciliteter, broer og vandforsyning skal mere eller mindre genopbygges fra bunden.

Ud af 54 boligområder i Mosul er 15 fuldstændig jævnet med jorden, 23 moderat beskadiget, og 16 lidt beskadiget, vurderer FN i sine indledende undersøgelser af Iraks næststørste by, som netop er blevet befriet fra Islamisk Stat (IS).

»Jeg har oplevet krige i Irak siden 1980. Men aldrig har jeg set en by være så udbombet. Der bliver brug for milliarder og atter milliarder af dollar. Det vil vare mindst et årti, før Mosul måske er tilbage i samme stand som i gamle dage,« siger Abdel Rahman al-Waga, medlem af provinsrådet i Nineveh, til Information. 

Efter ni måneders blodig gadekrig er kampen om Mosul officielt ovre.

Men nu, hvor IS er slået, taler alle om, hvem der skal genopbygge storbyen, der tidligere husede op mod to millioner indbyggere. Både embedsmænd, udviklingsmedarbejdere og analytikere spår massive udfordringer forude.

»Da jeg var til møde i Bagdad i sidste uge, blev jeg informeret om, at Mosul kræver flere ressourcer til genopbygning end Fallujah, Ramadi og Tikrit tilsammen. Det er muligvis et af de største genopbygningsprojekter, verden har set i nyere tid. Og vi er nødt til at begynde omgående, hvis den militære sejr over IS skal fastholdes,« siger Abdel Rahman al-Waga.

Stabilisering først

I de kommende måneder skal den irakiske regering sørge for de mest grundlæggende behov. Vand, elektricitet og sundhedsvæsen skal først og fremmest genoprettes. Men selv denne indledende opgave kræver massiv international støtte, mener eksperter, som understreger, at man ikke har råd til at svigte Mosul, hvis man ønsker at komme volden og IS til livs.

»Hvis man ikke sørger for de grundlæggende behov, er der god grund til at forvente en ny bølge af vold i Mosul og andre steder i Irak,« hedder det i en omfattende rapport fra den amerikanske tænketank RAND Corporation. 

Men inden genopbygningen af den mest basale infrastruktur kan gå i gang, skal den irakiske regering sammen med internationale organisationer sikre, at områderne ryddes for miner og sprængstoffer. Under den ni måneder lange gadekrig har jihadisterne plantet miner overalt, i moskeer, skoler, ja, selv i byens kloaksystem i et forsøg på at bremse den irakiske hærs fremrykning.

»Først når minerne er væk, kan vi begynde at genetable midlertidige services, så indbyggerne kan begynde at genopbygge deres liv,« siger Lisa Grande, FN’s chef i Irak, i et nyligt interview. 

I det østlige Mosul, der blev befriet allerede i december sidste år, er internationale udviklingsorganisationer gået i gang med flere stabiliseringsprogrammer og har blandt andet genetableret nogle af elektricitet- og vandforsyningsfaciliteterne.  

»Lige nu klarer vi os godt i det østlige Mosul med hjælp fra blandt andet UNDP (FN’s udviklingsorganisation, red.). Men Øst- og Vestmosul er to fuldstændig forskellige byer. Den vestlige del af byen, hvor de fleste af Mosuls indbyggere engang boede, mangler stort set alt. Og spørgsmålet er, om der er penge nok til genopbygningen af de basale faciliteter dér,« siger ingeniør Ammar Haddad, der leder Mosuls samarbejde med UNDP om at genopbygge byen.

FN anslår, at der er brug for mindst en milliard amerikanske dollar til at genoprette den basale infrastruktur i den vestlige del af byen. Men siden 2015 er der kun doneret 420 millioner dollar til UNDP's fond til genopbygning og stabilisering af landet. Og af disse penge skal en del også bruges på genopbygningen af andre befriede byer, bl.a. Ramadi, Fallujah og Tikrit.

Internationale organisationer håber på, at den irakiske regering selv skal stå for en del af fundraisingen til genopbygningsindsatsen, men hvor stor den irakiske stats kapacitet er, er fortsat uklart. 

Regeringen mangler ressourcer

Medlemmer fra provinsrådet i Nineveh tror dog ikke, at regeringen i Bagdad har råd til genopbygningen af Mosul på nuværende tidspunkt.

Ifølge officielle tal har den irakiske regering i 2017 kun afsat 70 millioner dollar til Nineveh-provinsen, hvor Mosul er hovedstaden. Til sammenligning afsatte regeringen 630 millioner dollar til provinsen, inden IS stormede den i 2014.

»Det hele er én stor joke,« mener Abdel Rahman al-Waga fra Ninevehs provinsråd.

»Efter tre års ødelæggende krig får vi et beløb, der er ti gange mindre end før krigen. Hver gang vi besøger Bagdad, får vi at vide, at vi godt kan glemme alt om penge lige nu. Regeringen siger, at halvdelen af statsbudgettet går til de militære operationer andre steder i Irak, hvor IS fortsat bekæmpes.«

For mange i og uden for Irak fremstår generobringen af Mosul som en afslutning på krigen mod IS, men krigen fortsætter andre steder i landet. Jihadisterne sidder fortsat på småbyerne Tal Afar, Hawija og Al-Qaim, som hver især har sine politiske og militære udfordringer.

»Vi er udmærket klar over, at krig koster mange penge, men hvis regeringen ikke prioriterer Mosul, vil vi formentlig stå over for uoverskuelige udfordringer om nogle år,« advarer al-Waga.

Selv hvis det lykkedes den irakiske regering at skaffe penge til genopbygningsindsatsen, vil de højst sandsynligt forsvinde de forkerte steder hen. Landets offentlige institutioner er korrupte, svage og derfor ineffektive, mener analytikere, som frygter, at Mosul vil blive svigtet.

»Hele staten er plaget af nepotisme. Korruptionen gennemsyrer hele statsapparatet fra top til tå. Irak har allerede haft et par skandaler med ministre og embedsmænd, som har lukreret på krisen med de internt fordrevne. Mon ikke vi kommer til at se det samme i Mosul?« siger den tidligere regeringsrådgiver Samir Obaid, der nu er politisk analytiker, til Information.

Kun toppen af isbjerget

Genopbygningen af de materielle ødelæggelser er desuden kun en ud af mange udfordringer for Irak i den kommende tid.

En af de mere komplekse problemstillinger er de omkring 3,4 million internt fordrevne, som bor i flygtningelejre rundt omkring i landet. Omkring en tredjedel af dem kommer fra Mosul, og langt de fleste af dem bor i kummerlige lejre uden for byen. Det store spørgsmål er, hvornår de kan vende hjem.

»Mange internt fordrevne frygter stadig for deres liv. De er mere trygge i de FN-sponserede lejre, hvor f.eks. shiamilitserne ikke kan komme ind,« siger Mutaz Hassan, der er nødhjælpsarbejder og til daglig arbejder i en af lejrene uden for Mosul.

»Andre fordrevne føler, at de ikke har noget at vende tilbage til, fordi de både har mistet huse og forretninger. Det kan måske vare flere år, før de vender tilbage.«

Den irakiske regering har flere gange lovet Mosuls indbyggere at udbetale kompensation til dem, der har mistet deres hjem og forretninger. Men indtil videre har regeringen ikke overholdt sine løfter, og de færreste i Mosul tror på, at de nogensinde vil blive kompenseret.

»Det østlige Mosul har været under regeringens kontrol i mere end syv måneder nu. Men ikke en eneste familie er blevet kompenseret,« siger ingeniør Ammar Haddad fra Mosuls administration. 

Det sidste store problem er administrationen af Nineveh-provinsen efter krigen. Hverken irakerne eller den amerikanskledede koalition, som Danmark er en del af, har fremlagt konkrete planer for tiden efter IS. Og de sunnimuslimske politikere og den irakiske regering strides fortsat om magtfordelingen i de tidligere IS-kontrollerede sunniprovinser.

»Vi har indtil videre ikke nogen konkrete planer om, hvordan vi løser de politiske, militære, økonomiske og sociale problemer, som krigen har skabt,« konstaterer Abdel Rahman al-Waga.

»Alle slås fortsat om, hvordan fremtiden skal se ud.«  

Se dronebilleder af Mosuls ødelæggelse nedenfor.