Læsetid: 3 min.

Den næste finanskrise kommer, når vi har glemt den seneste. Så nu husker vi

I ny serie ser vi tilbage på finanskrisen, der begyndte for ti år siden. Har vi lært noget – og hvem havde egentlig ansvaret?
Den 9. august 2007 udsendte den franske storbank BNP Paribas en pressemeddelelse, der blev startskuddet til de finansielle investorers vilde flugt fra markedet og til nedturen et år senere for Lehman Brothers og en stribe andre store banker og kreditinstitutioner. Arkivfoto

Den 9. august 2007 udsendte den franske storbank BNP Paribas en pressemeddelelse, der blev startskuddet til de finansielle investorers vilde flugt fra markedet og til nedturen et år senere for Lehman Brothers og en stribe andre store banker og kreditinstitutioner. Arkivfoto

Kirsty Wigglesworth

9. august 2017

Der stod intet i Information, da finanskrisen brød ud for nøjagtig ti år siden. Ikke ét ord. Heller ikke i dagene, der fulgte efter den 9. august 2007. Vi havde travlt med at skrive om Irak-krigens politiske efterdønninger, om besparelser på folkeoplysningen, om modeugen i København og andre vigtige sager.

Som det meste af den danske og vestlige presse opdagede vi ikke starten på det, der udviklede sig til den dybeste globale recession siden Den Store Depression i 1929 og til en langvarig økonomisk og politisk krise, der stadig ikke har sluppet sit tag.

Men det var faktisk den 9. august 2007, at den franske storbank BNP Paribas via en pressemeddelelse gjorde det klart for den internationale finansielle sektor, at hele det opkørte marked af gældsbeviser og mærkelige værdipapirkonstruktioner ikke var andet end varm luft. En fælles fantasiforestilling om ufattelige værdier, der netop kun eksisterede, så længe alle opretholdt forestillingen om dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Solrart Sørensen

Ja! finansverden stod i brand og pludselig havde bankfolk og spekulanter brug for, at folket ville vise samfundssind og stille offentlige midler til rådighed for den vakkelvorne kapitalistiske markedesøkonomi, der med grådighed ved rattet havde kørt sig selv i helvede sammen men en fandens masse arbejdspladser.... ja jeg husker det tydeligt, men desværre er der mange, der glemt alt om det og grådighed er tilbage ved rattet .... og sådan kan cyklusen starte forfra....

Randi Christiansen

" at vi igen kommer til at opleve høje vækstrater som før i tiden" - det er vist heller ikke nogen god ide, og jeg ved udmærket, at det ikke er, hvad jsn mener. Men vi skal bare være meget påpasselige, når vi taler om vækst, fordi det, som er afgørende, netop er, at vi "hvis vi er kloge nok – [ får ] en anden type økonomi, der indretter sig på de nye vilkår på en presset planet."

Det må ikke kunne misforstås, at det nye bæredygtige vækstbegreb handler om at forstå og respektere planetens miljø-og socioøkonomisk cirkulære økonomi. Der er tale om en stor omstiling, som fagfolk og lægfolk i samarbejde bør arbejde koncentreret med at formulere logistikken i. Det er mit indtryk, at netop det er eet af alternativets vigtigste mærkesager.

Trond Meiring

Vi behøver ingen vækst, uanset hvordan vi måler den, andet end vækst i landbruget, naturen og gerne kulturen også. Vi trenger til en økologisk og menneskelig sund økonomi, og så nok at spise, stort set. Og ikke så meget andet, vel egentlig. (?)