Læsetid 3 min.

Den næste finanskrise kommer, når vi har glemt den seneste. Så nu husker vi

I ny serie ser vi tilbage på finanskrisen, der begyndte for ti år siden. Har vi lært noget – og hvem havde egentlig ansvaret?
Den 9. august 2007 udsendte den franske storbank BNP Paribas en pressemeddelelse, der blev startskuddet til de finansielle investorers vilde flugt fra markedet og til nedturen et år senere for Lehman Brothers og en stribe andre store banker og kreditinstitutioner. Arkivfoto

Den 9. august 2007 udsendte den franske storbank BNP Paribas en pressemeddelelse, der blev startskuddet til de finansielle investorers vilde flugt fra markedet og til nedturen et år senere for Lehman Brothers og en stribe andre store banker og kreditinstitutioner. Arkivfoto

Kirsty Wigglesworth
9. august 2017

Der stod intet i Information, da finanskrisen brød ud for nøjagtig ti år siden. Ikke ét ord. Heller ikke i dagene, der fulgte efter den 9. august 2007. Vi havde travlt med at skrive om Irak-krigens politiske efterdønninger, om besparelser på folkeoplysningen, om modeugen i København og andre vigtige sager.

Som det meste af den danske og vestlige presse opdagede vi ikke starten på det, der udviklede sig til den dybeste globale recession siden Den Store Depression i 1929 og til en langvarig økonomisk og politisk krise, der stadig ikke har sluppet sit tag.

Men det var faktisk den 9. august 2007, at den franske storbank BNP Paribas via en pressemeddelelse gjorde det klart for den internationale finansielle sektor, at hele det opkørte marked af gældsbeviser og mærkelige værdipapirkonstruktioner ikke var andet end varm luft. En fælles fantasiforestilling om ufattelige værdier, der netop kun eksisterede, så længe alle opretholdt forestillingen om dem.

Likviditeten var væk

Banken i Paris meddelte, at »likviditeten er fuldstændig fordampet« fra de tre hedgefonde med bl.a. amerikanske subprime-boliglån, som banken forvaltede. Det var, ifølge BNP Paribas, umuligt at bedømme værdien af papirerne – og dermed var de i realiteten intet værd.

Det blev startskuddet til de finansielle investorers vilde flugt fra markedet og til nedturen et år senere for Lehman Brothers og en stribe andre store banker og kreditinstitutioner. Og det blev i sig selv begyndelsen på den store redningsaktion med bankpakker til flere tusind milliarder kroner, som blev iværksat i USA og Europa, og som nok reddede de fleste finansielle virksomheder, men også var med til at sende selve realøkonomien i knæ.

Den 9. august 2007 bliver tæppet trukket brat væk under finanskapitalismen: En bristet boligboble i USA udløser en kreditlåns- og bankkrise, der igen skaber en finanskrise, som bliver til en global økonomisk krise – og i Europa tillige en gælds- og valutakrise. Nedturen begynder sådan her …
Læs også

Kombinationen af indskrænket lån- og kreditgivning fra banker til erhvervslivet, forbrugernes angst for fremtiden og staternes nedskæringspolitik førte til den økonomiske krise, der fik væksten til at gå i minus og sendte millioner ud i arbejdsløshed.

Hvorhen herfra?

Det siges, at finanssektorens hukommelse er omkring ti år. Og det vides, at den internationale økonomi er blevet hjemsøgt af alvorlig krise mindst en gang hvert årti siden 1970.

Så når nu det hedder sig fra autoritativt økonomisk og politisk hold, at krisen er ovre, og at vi går mod lyse tider med ny vækst, øget produktion og forbrug, så er det ikke sikkert, man skal tro på det. Optimismen kan – det viser historien – hurtigt bliver til løssluppenhed, der skaber nye finansielle bobler og krisens genkomst.

Wall Street. Nu er vi ti år efter finanskrisens start, og nu lyder budskabet, at den økonomiske krise er ovre.
Læs også

Og dertil er der en række tegn på, at ilandene ikke bare har været i en hårdnakket konjunkturkrise, men snarere er gledet ind i en helt ny fase, hvor underliggende strukturelle forhold mere fundamentalt spærrer for, at vi igen kommer til at opleve høje vækstrater som før i tiden. Vi kan være på vej til en ny tilstand af enten – hvis vi ikke er kloge nok – vedvarende krise og ustabilitet eller – hvis vi er kloge nok – en anden type økonomi, der indretter sig på de nye vilkår på en presset planet.

På Information er vi søgt tilbage til kilderne om finanskrisen. Vi har gransket skrifterne og talt med aktørerne. I en ny artikelserie belyser vi, hvad vi har lært af krisen, og hvem der havde ansvaret for, at det gik, som det gjorde. Vi vil afdække, hvor vi står lige nu, og hvor vi kan være på vej hen.

Læs med i serien ’Ti år i finanskrisens skygge’ fra i dag.

Ti år i finanskrisens skygge

Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.

I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.

Seneste artikler

  • Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

    9. september 2017
    Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
  • Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

    2. september 2017
    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  • Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

    29. august 2017
    Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Ja! finansverden stod i brand og pludselig havde bankfolk og spekulanter brug for, at folket ville vise samfundssind og stille offentlige midler til rådighed for den vakkelvorne kapitalistiske markedesøkonomi, der med grådighed ved rattet havde kørt sig selv i helvede sammen men en fandens masse arbejdspladser.... ja jeg husker det tydeligt, men desværre er der mange, der glemt alt om det og grådighed er tilbage ved rattet .... og sådan kan cyklusen starte forfra....

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

" at vi igen kommer til at opleve høje vækstrater som før i tiden" - det er vist heller ikke nogen god ide, og jeg ved udmærket, at det ikke er, hvad jsn mener. Men vi skal bare være meget påpasselige, når vi taler om vækst, fordi det, som er afgørende, netop er, at vi "hvis vi er kloge nok – [ får ] en anden type økonomi, der indretter sig på de nye vilkår på en presset planet."

Det må ikke kunne misforstås, at det nye bæredygtige vækstbegreb handler om at forstå og respektere planetens miljø-og socioøkonomisk cirkulære økonomi. Der er tale om en stor omstiling, som fagfolk og lægfolk i samarbejde bør arbejde koncentreret med at formulere logistikken i. Det er mit indtryk, at netop det er eet af alternativets vigtigste mærkesager.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Vi behøver ingen vækst, uanset hvordan vi måler den, andet end vækst i landbruget, naturen og gerne kulturen også. Vi trenger til en økologisk og menneskelig sund økonomi, og så nok at spise, stort set. Og ikke så meget andet, vel egentlig. (?)