Læsetid: 5 min.

Hvis Nordkorea opgiver sit atomvåbenprogram, har de ingenting

Konflikten mellem USA og Nordkorea har nået et nyt niveau med hårde trusler fra Donald Trump og nordkoreanske planer om at bombe en amerikansk ø. Hvis konflikten skal nedtrappes, skal Kina træde i karakter som mellemled og facilitere nye forhandlinger, siger ekspert
Nordkorea har truet med at bombardere den amerikanske stillehavsø Guam, hvor USA har militærbaser med ubåde og flyvevåben, hvilket skaber utryghed på den lille ø. Truslen kommer efter, at et enigt Sikkerhedsråd besluttede at indføre flere FN-sanktioner mod Nordkorea.

Nordkorea har truet med at bombardere den amerikanske stillehavsø Guam, hvor USA har militærbaser med ubåde og flyvevåben, hvilket skaber utryghed på den lille ø. Truslen kommer efter, at et enigt Sikkerhedsråd besluttede at indføre flere FN-sanktioner mod Nordkorea.

Ritzau Foto

10. august 2017

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har for vane at komme med bombastiske udtalelser om militære aggressioner og landets storhed. Hele verdenssamfundet lytter, Donald Trump fordømmer, og så dæmpes den offentlige retorik igen. Blot for at vente på at eksplodere igen.

Men for hver gang, rutinen gentager sig, kommer Nordkorea tættere på sit mål om atomvåben, og nu har den militære konflikt mellem USA og Nordkorea nået et nyt niveau.

Nordkorea har truet med at bombardere den amerikanske stillehavsø Guam, hvor USA har militærbaser med ubåde og flyvevåben, skriver The Guardian. Truslen kommer efter, at et enigt Sikkerhedsråd besluttede at indføre flere FN-sanktioner mod Nordkorea.

Nordkoreas Kim Jong-un besvarede handlingen med at varsle hævn over USA, hvilket fik USA’s præsident, Donald Trump, til at skærpe retorikken.

»Nordkorea gør klogt i ikke at komme med flere trusler mod USA. De vil blive mødt med bål og brand af en styrke, som verden aldrig før har set,« sagde han tirsdag.

Læs også

Samtidig får offentligheden via Washington Post nys om japanske efterretninger, der skulle hævde, at Nordkorea er historisk tæt på at kunne placere atomsprængladninger i sine langdistancemissiler. Det er dog oplysninger, hvis troværdighed endnu er til debat.

Trumps forsøg på at stoppe Nordkoreas trusler blev hurtigt afværget af Kim Jong-un, som i stedet fortalte, at landet overvejede et angreb mod den amerikanske ø.

Mens atomtruslen hænger i luften tværs over kloden mellem USA og Asien, mener eksperter dog ikke, at det er videre sandsynligt, at den nogensinde føres ud i livet.

»For Nordkorea er det selvmord at gøre noget som helst. USA kan udslette dem mere eller mindre. Det ved de godt,« siger Camilla T. N. Sørensen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i bl.a. Nordkoreas håndtering af atomvåben.

Samme vurdering har militæranalytiker og major ved Forsvarsakademiet Thomas Galasz.

»Nordkorea vil aldrig bombe Guam. De roder bare rundt i myretuen med en pind for at se myrerne løbe rundt,« siger Thomas Galasz.

Kinas rolle er vigtig

Men selv om det konkrete bombardement kan virke usandsynligt, er truslen om et fremskridende atomprogram i hænderne på Kim Jong-un med til at udfordre magtbalancen mellem supermagterne.

»Rent overordnet set er det en konflikt mellem USA og Kina om magten i Stillehavet. Ikke kun om Koreahalvøen, men om regionen. I det tema ligger Nordkorea så og jonglerer frem og tilbage, og de har fundet det her sweetspot, hvor de kan udnytte, at Kina og USA ikke kan tale sammen om magtfordelingen i Stillehavet,« siger Thomas Galasz.

Midt imellem Kim Jong-uns og Donald Trumps udveksling af trusler ligger Kina, som historisk set har været vært for forhandlinger mellem landene. Hvis der er nogen, Nordkorea vil lytte til, er det Kina, på trods af et historisk dårligt forhold og forhandlingerne, der brød sammen i 2009.

Læs også

Atomprogrammet og sabelraslen er Nordkoreas eneste middel for indflydelse og magt, siger Thomas Galasz.

»For lige så snart de opgiver deres atomprogram, er de bare et fattigt land i Asien, som ingen indflydelse har i regionen.«

»Det eneste, der rigtig kan hjælpe, er, at USA og Kina taler sammen om, hvad man gør ved det, og hvordan man tackler det – bilaterale forhandlinger mellem USA og Kina, for hver eneste gang USA gør noget, tolker Kina det i konteksten af, at USA vil øge magten,« siger han.

Men handlemulighederne er begrænsede, for Kina og USA ser vidt forskelligt på at sanktionere andre lande.

»Kineserne tror ikke på, at man kan isolere og presse et regime til at gøre, hvad man kræver. Og det er, hvad USA principielt gør, når Nordkorea gør noget, de ikke kan lide. Så strammer de sanktionerne og retorikken, og så eskalerer det med hårdere trusler,« siger Camilla T.N. Sørensen og fortsætter:

»De ser gerne, at der kommer en forhandling, og de er villige til at facilitere det. De ser ikke sig selv som meget andet end facilitator, for dem, der skal handle, er USA og Nordkorea.«

Når FN’s Sikkerhedsråd mødes, plejer Kina og Rusland at stå sammen mod at intervenere og sanktionere andre lande. Derfor var det ikke en selvfølge, at Sikkerhedsrådet kunne enes om at sanktionerne mod Nordkorea i weekenden, og Kina er før blevet beskyldt for at ignorere flere af de tidligere gennemførte handelssanktioner mod Nordkorea.

»Kina er fanget lidt af sin egen retorik i FN. Kina vil helst ikke have, at man blander sig i et lands indre anliggender, med mindre landets regering siger, det er o.k.,« siger Thomas Galasz.

Han påpeger, at Kina selv har udfordringer med landes suverænitet som f.eks. i Tibet, hvor de ikke ønsker, at det internationale samfunds blander sig. Hvis de tillader for megen indgriben i Nordkorea, frygter de, at det udvikler sig til et skråplan, som kan ramme dem selv.

Men det sidste, Kina ønsker, er en militærkonfrontation mellem USA og Nordkorea.

»Hvad har Trump forestillet sig? Kina ville aldrig tillade, at han sønderbombede Nordkorea. Det virker meget ukoordineret af den amerikanske administration,« siger Thomas Galasz.

For hvis Nordkorea kollapser, kommer der massive flygtningestrømme ind i Kina i et i forvejen fattigt område, forklarer han. Derudover vil den fremrykkede sydkoreanske grænse placere USA klos op ad Kina og give amerikanerne en status og magt, som Kina ikke er interesseret i.

I weekenden sendte USA en flådestyrke med hangarskibet USS Carl Vinson mod den koreanske halvø kun få dage efter præsident Donald Trumps angreb i Syrien. Nordkorea er klar til at »reagere på enhver form for krig, som USA ønsker,« lød meldingen mandag fra en talsmand for Nordkoreas udenrigsminister. Men der bliver ikke krig, vurderer den kinesiske ekspert Shen Dingli
Læs også

Selv om Kina har de mest realistiske muligheder for at få forhandlinger i gang, mener Camilla T. N. Sørensen ikke, at det er Kina, der sidder med nøglen til at skabe fred og afmontere Nordkoreas atomprogram.

»De tror ikke, at de kan opnå det med sanktioner. Der, hvor sanktionerne vil ramme sidst, er på atomvåbnene. Det vil snarere være Nordkoreas befolkning. Så på den måde er der ikke noget, der tyder på, at man kan skræmme og sanktionere dem til at gøre, hvad Kina og USA vil. Det er den lære, Kina har draget indtil videre,« siger hun.

Thomas Galasz mener dog, at det er Kina, der har mulighederne for at få talt nordkoreanerne til fornuft. For Kina vil heller ikke have, at nordkoreanerne udvikler atomvåben, fordi det vil forskyde magtbalancen i regionen.

I stedet skal Kina kunne garantere over for Nordkorea, at de vil kunne tilvejebringe de samme sikkerhedsgarantier for dem, som Nordkorea mener, at de får ved at have atomvåben. Men at overbevise Nordkorea om fordelene ved en sådan garanti bliver ikke let, siger han. For atomprogrammet er jo stort set Nordkoreas eneste trumfkort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Jeg er dybt uenig. Kina har ikke længere den fornødne indflydelse på Nordkorea.
Og Kim vil ikke afgive sine avåben, men han er heller ikke dum nok til at benytte dem offensivt.
De er der for at han kan føle sig i sikkerhed for en invasion og for at han kan give sit militær noget der holder generalerne i ro. Resten er blot propaganda.

Søren Jacobsen

Ondskabens akse, var det ikke noget med Irak, Iran og Nordkorea? Irak er, ved hjælp af Anders Foghs borgerlige principper, blevet forvandlet til IS, Iran har været under langvarige sanktioner og Trump er begyndt med at trække dem op i kraven. Tilbage står så Nordkorea, som Trump i månedsvis har talt buler død og ødelæggelse om. Helt ærlig. Jeg kan godt forstå Kim er glad for sit atomarsenal.

Eigil Thomassen

Hvis amerikanerne tog hjem fra Korea, hvor de ikke har nogetsomhelst at gøre, ville spændingen falde betydeligt.

Christian De Thurah

Der er noget, der tyder på, at det kribler i Nordkorea for at angribe Sydkorea (hvad skal man ellers med tunneller under den demilitariserede zone?). Det kan godt være, den amerikanske tilstedeværelse i Sydkorea giver spændinger, men den hindrer efter alt at dømme en krig, en krig, der skal dække over, at Nordkorea reelt er et fallitbo.

Vasili Frang, Henrik L Nielsen og Peter Frost anbefalede denne kommentar