Læsetid: 8 min.

Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven

Danmark skal ikke frygte Rusland, og USA er stadig Danmarks tætteste allierede – selvom Donald Trump er blevet præsident. Det mener Bertel Heurlin, der er mangeårig professor i international politik på Københavns Universitet. Information har mødt ham til en snak om det nuværende trusselsbillede og danske forsvarsalliancer
Danmark bør satse på den amerikanske indsats, mener professor emeritus ved Københavns Universitet Bertel Heurlin. ’Et europæisk sikkerhedssamarbejde vil ikke have de samme muligheder. Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig,’ siger han.

Danmark bør satse på den amerikanske indsats, mener professor emeritus ved Københavns Universitet Bertel Heurlin. ’Et europæisk sikkerhedssamarbejde vil ikke have de samme muligheder. Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig,’ siger han.

Jakob Dall

3. august 2017

I en verden med ejendommelige statsoverhoveder som USA’s Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin, kan verden føles mere uberegnelig. Trump får NATO-alliancen til at vakle ved at sige, at mange af NATO-medlemslandene skylder USA og NATO penge.

Imens rykker Putin missiler tættere på Danmark og har russiske cyberenheder angrebsparate. Det præger det danske trusselsbillede, men skal man tro Bertel Heurlin, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, så er truslen fra Rusland »stærkt overdrevet«, og USA er stadig en af Danmarks »helt, helt afgørende allierede – også med Trump som præsident«.

»Når det drejer som om Trump, så må vi sige ’spis brød til’,« siger Bertel Heurlin.

Information møder Bertel Heurlin på hans lille kontor i det tidligere Kommunehospital, som i dag tilhører Københavns Universitet. Han er professor emeritus og 81 år, men er blevet genansat af universitet for at lede et projekt om Kinas sikkerheds- og forsvarspolitik. Derfor mødes vi her – på hans lyse og ryddelige kontor.

Snakken falder på Rusland, som i den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bliver udpeget som den største trussel mod dansk sikkerhed. Det bliver blandt andet begrundet med landets oprustning i Østersø-området og Vestrusland.

Men Rusland er et land i tilbagegang, siger Bertel Heurlin. Landet har en svag økonomi, der er baseret på en slags ulandsøkonomi med eksport af råvarer, og så er landet dysfunktionelt på grund af dets autoritære styre. Derfor udgør det ikke nogen militær trussel, vurderer han:

»Efter Den Kolde Krigs afslutning, blev det helt klart, at der ikke er nogen trussel mod dansk territorium. Med afslutningen på Den Kolde Krig fik vi en helt ny og sikrere verden, fordi der kun er én supermagt.«

Præsident Putin meddelte i juni, at Rusland er ude af den økonomiske krise. Men der er ikke tale om et solidt økonomisk opsving baseret på en ny, ikke-råstofafhængig vækstmodel. Og økonomien er også fortsat det, der bekymrer russerne mest.
Læs også

»Rusland stræber ikke mod at blive en supermagt, og det er meget indlysende, fordi de simpelthen ikke har kapaciteterne til det. Det er en svag stat,« siger Bertel Heurlin.

Rusland er stadig en potentiel trussel mod Danmark, men truslen er meget mindre end tidligere. Da Rusland var en stor trussel under Den Kolde Krig, hang det sammen med, at landet stræbte efter at fastholde sin position som supermagt, og dermed forsøgte russerne at modgå den anden supermagt; USA. Det gør landet ikke længere.

Under et økonomisk topmøde i Sankt Petersborg i juni 2016 sagde Putin, at »Amerika er en stormagt – i dag nok den eneste supermagt. Det accepterer vi.«

»Putin siger, at Rusland ikke stræber efter at blive en supermagt, og det er med til at nedtone truslen fra Rusland,« siger Bertel Heurlin.

Årsagen til, at Rusland stadig er en trussel mod Danmark, er, at landet har lavet en række provokationer – eksempelvis ved at sende bombefly over internationalt farvand i Østersøen og true med atomvåben. »Men det er mundsvejr,« siger Bertel Heurlin og henviser til, at der ikke er nogen reel trussel.

»Vi skal tage det seriøst, men der er ikke tale om en ny kold krig. Den Kolde Krig var helt anderledes – det var en symmetrisk krig, hvor vi havde to supermagter.«

Ruslands provokationer skal ses i lyset af, at landet føler sig truet, og fordi »en svag magt er risikovillig«, siger Bertel Heurlin.

»Rusland kan godt se – selvom Vesten har en meget mærkelig leder i øjeblikket – at Vesten er overlegen på en række områder. Både samfundsmæssigt og med hensyn til teknologi. Så Rusland føler sig udsat i den forstand, at Vesten sniger sig længere og længere ind på Rusland. Nu kan vi bare se Ukraine, som har været en del af det egentlige Rusland, men som nu sigter mod NATO-medlemsskab,« siger Bertel Heurlin og gennemgår Ukraines udvikling fra Sovjet-nation til et land med ambitioner om at blive medlem af EU og NATO.

»Det får Rusland til at lave en række provokationer,« siger Bertel Heurlin og peger på annekteringen af Krim-halvøen i 2014 som et eksempel.

– Kunne man forestille sig, at Rusland vil forsøge at teste NATO og Vesten ved at gå ind i et af de tre baltiske lande: Estland, Letland eller Litauen?

»Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Selvfølge kan alt lade sig gøre, men det kan jeg ikke forestille mig.«

– Hvorfor ikke?

»Fordi det er en svag stat, og Rusland ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med NATO.«

– Vi har flere gange set cyberangreb og spionage fra russisk side. Udgør Rusland ikke en trussel på den måde?

»Rusland er ret aktiv med spionage, informationsindhentning og påvirkningskampagner for slet ikke at tale om cyberaktiviteter. Det er forhold, som kan skade Danmark, men som ikke kan betragtes som vitale trusler. Rusland kan være risikovillig, men har fortsat ønske om at kunne holde en dør åben for på sigt at kunne forbedre forholdet til Vesten. Helst med et Vesten, som er svækket af indbyrdes uenigheder.«

USA er den vigtigste allierede

De trusler, der er mod Danmark – trods Ruslands svage position – skal imødegås gennem NATO, mener Bertel Heurlin. Det er selvom Merkel i en tale tidligere i år fristede med et europæisk sikkerhedssamarbejde.

»Det eneste, jeg kan sige, er, at vi europæere virkelig må til at tage vores skæbne i egne hænder. Vi skal kæmpe for vores egen fremtid som europæere, for vores skæbne,« sagde Tysklands kansler.

Men på trods af en klar forbindelse mellem EU-landene mener Bertel Heurlin, at NATO og dermed USA er den bedste løsning for Danmark.

»Et land som Danmark bør satse på den amerikanske indsats, fordi et europæisk sikkerhedssamarbejde ikke vil have de samme muligheder. Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig,« siger Bertel Heurlin.

»Et nordisk samarbejde er også svært at forestille sig, fordi vores udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikker er totalt forskellige. I Danmark er vi langt mere atlantisk præget og har en stærk tilknytning til USA.«

»NATO er klart den bedste løsning, og det er det selvfølgelig, fordi uanset hvad Trump forestiller sig, så er USA en europæisk magt. Det kan man se ved, at der er 50-60.000 amerikanere udstationeret i Europa. Og dertil kommer hele flåden i Middelhavet. Amerikanerne er markant til stede – også selvom antallet er blevet reduceret lidt. Tyskland er fyldt med amerikanske soldater. USA er fortsat en europæisk magt.«

Ifølge Bertel Heurlin opstår problemet med USA, fordi præsident Trump endnu ikke har fundet ud af, at han er hele den frie verdens præsident:

»Trump er en helt ejendommelig skikkelse i verdenshistorien, fordi han har forestillet sig, at når han sætter sig i sin stol som præsident, så repræsenterer han sig selv. Det finder han ud af, at han ikke gør – han repræsenterer også sin familie. Så finder han ud af, at han også repræsenterer sit parti. Det går langsomt op for ham, at han også repræsenterer USA. Men det, han endnu ikke har opdaget, er, at han faktisk repræsenterer hele verden.«

»Min teori er, at han på længere sigt vil ændre sin politik. Det vil ske langsom, men sikkert. Og gør han ikke det, vil han blive væltet af pinden. Han har en alt for vigtigt position til ikke at indse, at han repræsenterer hele verden.«

En amerikansk præsident er netop repræsentant for hele verden, fordi landet fylder så meget på det globale plan – både militært, politisk, økonomisk og socialt, siger Bertel Heurlin:

»USA har opdelt verden i forskellige kommandoer, og i alle verdensdele er der en amerikansk militær kommando. USA har faktisk sine militære styrker spredt over hele verden, og det er der ikke andre, der har. Der er en kolossal overlegenhed på det her område. Og på grund af USA’s kolossale magt er det en yderst vigtig allieret for Danmark.«

– Er der tale om, at USA er blevet mere uberegneligt, efter Trump er blevet præsident?

»Jeg er lidt i tvivl, om det er så meget mindre forudsigeligt med Trump.«

»Det er for Danmarks vedkommende ubehageligt, når der sidder en meget anderledes præsident. Det er det, fordi Danmark – efter Anden Verdenskrig – er blevet mere og mere afhængig af USA. USA er den vigtigste allierede.«

Det hænger ifølge Bertel Heurlin også sammen med, at Danmark er en del af det amerikanske kontinent på grund af Grønland. Derfor bliver vi nødt til at have et fast og ubrydeligt forhold til USA, forklarer han:

»Uanset alle de usikkerheder, der er i verden, så er der én ting, der er sikkert: At Danmark vil blive ved med at have et meget tæt forhold til USA.«

– Er Danmark og USA ikke gledet længere væk fra hinanden i takt med udviklingen efter Den Kolde Krig, hvor europæerne har taget sig mere af deres eget forsvar?

»Jo, i øjeblikket ser det mærkværdigt ud, og det er ubehageligt for Danmark, at vi ikke kan regne med, hvad vores bedste allierede siger og gør. Men der er igen nogle konstanter – rent kapacitetsmæssigt og institutionerne – der holder fast, selvom Trump sidder og råber det ene og det andet.«

– Så Danmark skal ikke til at lede efter andre forsvarssamarbejder?

»Danmark skal strukturelt være bundet til USA på grund af de konstanter, jeg nævner.«

»Samtidig er Danmark en småstat og kan ikke forsvare sig selv. Da vi kom til Den Kolde Krig, valgte vi klart side, og i dag er vi stadig meget aktive på NATO’s område. Vi siger simpelthen, at vores forsvar skal forsvare verden og ikke bare Danmark. Det hænger sammen med, at vi har en åben økonomi og lever af globalisering. Vi vil gerne have, at verden kan lide os. Det er nødvendigt, fordi vi lever af verden. Vi er den tiendestørste transportnation i verden. Det siger noget om Danmarks grad af globalisering.«

– Du siger, at Danmark skal holde sig gode venner med USA og NATO. Det har vel også indflydelse på forsvarsforliget, der skal indgås inden 2018. Hvordan kommer det til at se ud?

»Nu står der i regeringsgrundlaget, at der skal ske en substantiel forøgelse af militære øvelser.«

– Det mener du vel også, når du lægger så megen vægt på NATO som Danmarks vigtigste kort?

»Ja, det er der ingen tvivl om, og nu har vi været igennem en nedskæring på tre milliarder om året. Det er sket på grund af den økonomiske krise, men nu er der kommet en ny situation, hvor man formentlig får to milliarder kroner tilbage. Så der bliver penge til at styrke flåden og til de meget omtalte F-35-fly.«

»Men det afgørende er, at Danmark ikke kan følge politikken om at assistere militært internationalt, medmindre vi har en tæt tilknytning til USA.«

Serie

Hvad gør Danmark, hvis USA svigter NATO?

Med Donald Trump er uberegneligheden kommet til at præge USA’s forhold til verden.

Hvad betyder det for dansk sikkerhedspolitik, der hidtil har lænet sig op ad supermagten på den anden side af Atlanten? Skal Danmark lede efter andre løsninger? Bliver det nødvendigt at ophæve forsvarsforbeholdet over for EU?

Det spørger Information politikere, eksperter og fagfolk om i denne artikelserie.

Seneste artikler

  • ’Danmark skal først og fremmest levere det, NATO har brug for’

    2. august 2017
    Truslen fra Rusland er meget lavere nu end under Den Kolde Krig. Til gengæld er der en betydelig større risiko for, at situationen kommer ud af kontrol, siger chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang. Derfor skal Danmark deltage i afskrækkelsen af Rusland og levere det, NATO ønsker
  • Lykketoft: ’Trump har sået tvivlen i NATO’

    27. juli 2017
    Det er utrygt at have både en russisk og en amerikansk præsident, som man ikke kan regne ud, siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Han mener, at det ikke er muligt at lave ordentlige aftaler med Putins Rusland, uden at der er sammenhold i NATO. Det håber Lykketoft, at USA vil erkende – også under Donald Trump
  • Det dramatiske år 1948 førte Danmark ind i NATO

    26. juli 2017
    Ved indledningen til Den Kolde Krig satsede danske socialdemokrater på et skandinavisk forsvarsforbund. Det blev spoleret af svensk-norsk uenighed. Derefter valgte socialdemokraterne det USA-ledede NATO, som De Radikale gik imod
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • odd bjertnes
  • Niels Duus Nielsen
Michael Kongstad Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, odd bjertnes og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump er efter alt at dømme kriminel med et problematisk forhold til sandheden.
Hvad der er interessant er, at han blev valgt ind på en stærk isolationistisk kampagne, så det er ikke sikkert, at et flertal af amerikanerne støtter en aktiv amerikansk udenrigspolitik. Det kan vel blive et problem på sigt.
Desuden har verden ændret sig. At behandle Rusland som det stadig er sovjetstaten er ikke i Europas interesse.
Det kan ikke passe, at et fredeligt Europa sikres bedst med militære trusler mod vores naboer.

Sus johnsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Holger Madsen, Søren Jacobsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Men det afgørende er, at Danmark ikke kan følge politikken om at assistere militært internationalt, medmindre vi har en tæt tilknytning til USA."

Dette forudsætter, at det er vigtigt at Danmark støtter op om politikken om at assistere militært internationalt. Er det godt for Danmark at deltage i angrebskrige rundt omkring i verden?

"Vi vil gerne have, at verden kan lide os."

Er det godt for Danmarks omdømme at deltage i angrebskrige rundt omkring i verden?

"Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig..."

Måske ville det være endnu bedre for Danmarks omdømme, hvis vi også fik os nogle begrænsninger på. hvordan vi kan føre krig.

Bortset fra disse mindre skønhedsfejl er det er tale om et rigtig godt interview med et indsigtsfuldt menneske, der formår at se igennem det sikkerhedspolitiske spin og kalde en spade for en spade. Mere af den slags. tak!

Trond Meiring, Karsten Aaen, Mikael Velschow-Rasmussen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jeg er meget lidt begejstret for Putins Rusland og hans mærkelige taktiske eventyr. Men den historie vi bliver fortalt om den russiske trussel *er* meget overdrevet og handler mest om fjendebilleder og militær budgetter. Det er "TEAM B" fra 70'erne og "Office of Special Plans" fra 00'erne igen-igen.

Og alligevel flokkes bl.a. Vestre's ideologer om de elendige politiske ideer, som de "rigtige" cirkler - ofte repræsenteret ved Bilderberg/CFR og andre eliteære organisationer - selvom de ikke kan redegøre for det økonomisk. Så meget er vist etablleret af Stieglitz og andre.

Det er bekymrende så mange danske politikere vil ofre hvad som helst for at blive set i det "rette" lys i de grupper.

Jens Thaarup Nyberg, Sus johnsen, Karsten Aaen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mht trusselsbilledet er jeg mere bekymret for usa's krigeriske, hegemoniske, uempatiske og nådesløse måde at beskytte hvad de anser for at være egne interesser. Med irak krigen og dens grusomme konsekvenser som eet eksempel herpå. Det er tydeligt, at usa's manøvrer ikke er gennemsigtige for alverden. Hvad foregår der fx med israel/palæstina konflikten, hvor ingen amerikansk præsident på trods af proklamerede ønsker er lykkedes med en fredsløsning. Og de seneste stærkt inkriminerende oplysninger om amerikansk/israelsk samarbejde om is bidrager ikke med tillid til de to landes agendaer. Krim og ukraine er ligeledes suspekt og uafklaret infiltreret af amerikanske interesser, og nu anklager præsident maduro/venezuela usa for statskup mod landet.

Og mediedækningen kan man i sagens natur heller ikke regne med.

Olav Bo Hessellund, Trond Meiring, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Mikael Velschow-Rasmussen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven"
Helt enig.

Jens Thaarup Nyberg, Hans Aagaard, Holger Madsen og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Krigsudstyrsindustrien har gjort et effektiv stykke lobby arbejde. Hvis ikke der er en trussel, så skaber vi da bare en eller to. Og et politisk krav fra højrefløjen om dobbelt op på køb af krigsisenkram er jo på fulde omdrejninger. Hvad med reklame finansierede F-35 med millitærfarvede reklameplads til Mærsk, Lego, Danfoss og alle de andre som skal beskyttes? Man burde betale til forsvaret ud fra den formue, man ønsker at få beskyttet og levere tilsvarende med afkom til besættelse af soldater stillinger i forsvaret.

Sus johnsen, Karsten Aaen, Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Graae, Jacob Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Niels Nielsen. Når nu Danmark skal begrænses i sine muligheder for at føre krig. Skal Rusland så også? Eller er de bare helt efter bogen et dejligt fredeligt land med et forunderligt styre?

Det er korrekt, at Rusland er økonomisk svag. Nu er landets BNP nede under Spaniens, der er et af EU´s kriselande. Til gengæld er militærets andel af BNP steget fra 12% i 2014 til 44% i januar 2017.

Desuden ledes både Rusland og USA af 2 ego-trippede folkeforførende præsidenter, der begge både lyver, og kun har respekt for demokratiet, når det er til egen fordel.

Ser man på de helt officielle advarsler og direkte militære trusler, som de baltiske lande, Finland og Sverige hele tiden får, anser jeg, at Rusland nu er ualmindelig farlig. Og et presset Rusland med Putin i spidsen er endnu farligere og utilregnelig. Samt at landene må indse, at de må klare sig selv uden USA´s beskyttende indsats i Nato.

Det hjælper jo ikke på troværdigheden til Nato, at USA¨s forsvarsminister rejser rundt i de baltiske lande, og lover, at USA vil støtte dem i en militær krise, så længe at USA´s utilregnelige præsident de selvsamme dage afviser dette.

Fortæl det til Ukraine, at rusland er svag.... jeg tror ikke rigtigt de vil kunne bruge udsagnet til noget som helst...

Mikael Velschow-Rasmussen

Thumbs up til artiklen !

Det er tæt på at være det første rimeligt fornuftige, jeg har læst i et vestligt mainstream medie angående Ruslands rolle som aggressor og fjende.

ad David H:
Hvis du ikke har blot en rudimentær forståelse for basale begreber i geo-politik, og DK's behov - for i denne - at være en soft power frem for en aggressiv power. Samt tilsvarende forskellen i størrelse på Rusland og Danmark, blir' det svært at diskutere !

ad Gert R:
Det er jo selvfølgelig noget skidt, at USA's aggressive propaganda har fået os til at tro, at Rusland er fjenden. Og at det selvfølgelig i denne situation, så også er noget skidt, at Rusland føler sig presset op i et hjørne, hvorfra de typisk ikke altid vil reagere logisk**.

Men det er vel egentlig det der er tanken fra det amerikanske 'Military Industrial Complex' ...
- "Altså at jo mere pressede russerne er, jo større chance er der for, at de gør noget uovervejet, hvorefter amerikanerne så kan komme med deres våben og sprede død og ædelæggelse og ikke mindst tjene en forfærdelig masse penge, som jo er det der er hele formålet.
(Glem ikke at krig til alle tider har været det mest profitable der fandtes).

Note**:
Indtil videre er det jo heldigvis lykkedes despoten Putin at reagere forholdsvis fornuftigt overfor USA's aggressioner, men vi kan vel desværre ikke være sikre på at dette bliver ved !
Diverse Europa ledere ser jo endvidere også ud til at udtrykke større forståelse for denne rationalistiske tilgang frem for hele cirkusset fra Trump og USA's side !

Trond Meiring, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Undskyld jeg siger det, men det synes helt gak, at nogen her tror på en konspirationsteori der er så langt ude, at f.eks. våbenindustrien i USA skulle ønske sig konflikter og krige, for at kunne afsætte deres våben, er det ikke et meget lille, flyvsk og ringe argument?

Min forespørgsel er ment oprigtig, for det forskrækker mig lidt, hvis folk virkelig bruger tid på, og kan tro på noget sådant banalt og primitivt.

Våbenindustrien tjener mange penge, javel, men hvis der udbryder krig, så er der måske ingen industrier tibage, eller hvad med alle de andre industrier og økonomier der bliver ramt?

Bag "våbenindustrierne" der er der jo også almindelige mennesker med kone, børn og familie, de vil også personligt blive ramt ved større konflikter, så at disse industrier bevidst skulle fremme krige, det er altså for langt ude, og jeg synes man skulle prøve, at komme med mere lødige og realistiske argumenter.

I modsat fald, så vil jeg gerne have nogle beviser på disse vanvittige konspirationer, for jeg synes det er så langt ude og ulogisk en påstand, at det grænser til fri fantasi.

Når det så er skrevet, så har virkeligheden før overgået fantasien, men jeg vil altså se det før jeg tror på det!

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "...er det ikke et meget lille, flyvsk og ringe argument?"

Nej, det er det faktisk ikke, det kan belægges med et hav af undersøgelser og politiske analyser af hvem der sponserer hvem indenfor amerikansk politik.

Den amerikanske våbenindustri er godt beskyttet bag to verdenshave, så selv om der er en lille risiko for at blive ramt i tilfælde af en storkrig, er den ikke så stor, så det forhindrer producenterne i at gøre en god forretning. At turde tage en risiko på andres vegne er jo en del af kapitalens eksistensberettigelse, i hvert fald i dens egne øjne.

Du efterspørger dokumentation, her er lidt:

https://en.wikipedia.org/wiki/Military%E2%80%93industrial_complex
https://www.theguardian.com/global-development/2017/mar/20/how-the-arms-...
http://www.aljazeera.com/indepth/opinion/2014/01/big-money-behind-war-mi...
http://www.dw.com/en/weapons-go-to-conflict-zones-the-money-comes-to-ger...
http://www.truth-out.org/buzzflash/commentary/us-weapons-industry-profit...
http://www.scoop.co.nz/stories/PO1611/S00405/is-there-a-conflict-of-inte...

Og jeg kan hurtigt finde mere, hvis du ikke synes dette er nok.

Særligt vil jeg anbefale følgende lille bog fra tredivernes USA, hvor en to-stjernet general (man havde endnu ikke indført de tre- og firestjernede generaler, så han var blandt de højest rangerende soldater i de daværende amerikanske styrker) råber vagt i gevær:

https://archive.org/stream/WarIsARacket/WarIsARacket_djvu.txt

Mikael Velschow-Rasmussen, Trond Meiring, Randi Christiansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Peter Hansen; - 13:14
Du har helt ret. Hvorfor skulle våbenindustriens interessenter dog advokere for, at bruge dens produkter.