Læsetid: 9 min.

Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje kan vi forudse krisen

Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
Der kommer altid ’den ny tids filosoffer’, siger professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen : ’Når en udvikling har stået på et stykke tid, kommer nogle og siger, at fra nu af hænger alting fundamentalt anderledes sammen. De får en vis medvind i debatten og et gennemslag på den førte politik og regulering – og de tager altid fejl.’

Der kommer altid ’den ny tids filosoffer’, siger professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen : ’Når en udvikling har stået på et stykke tid, kommer nogle og siger, at fra nu af hænger alting fundamentalt anderledes sammen. De får en vis medvind i debatten og et gennemslag på den førte politik og regulering – og de tager altid fejl.’

Kasper Løftgaard

26. august 2017

»Noget af det vigtigste, vi kan lære af finanskrisen, er, at vi aldrig bliver i stand til med nogen synderlig præcision at forudse en sådan krise. Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje. Når vi ikke kunne forudse denne krise, så kommer vi aldrig til at kunne det.«

Ordene er Hans Jørgen Whitta-Jacobsens. Professor i økonomi på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Og formand for Det Økonomiske Råd under den økonomiske krise, der fulgte finanskrisen.

Faktisk sagde Whitta-Jacobsen ja til at indtræde i vismandsinstitutionen samtidig med, at finanskoncernen Lehman Brothers krakkede på Wall Street i efteråret 2008 og for alvor startede den internationale økonomiske nedtur.

Blandt de økonomiske vismænds fornemste opgaver er dels at rådgive politikerne om den økonomiske politik, dels at lave fremskrivninger af den økonomiske udvikling. Det første afføder som regel kritik fra visse lejre og opbakning fra andre, det andet viser sig oftest at ramme ved siden af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Nikolai Beier
  • Henrik Brøndum
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Feenstra
Espen Bøgh, Nikolai Beier, Henrik Brøndum, Niels-Simon Larsen og Erik Feenstra anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

På en måde er Whitta ganske godt argumenterende, men til sidst tynder det ud for ham. Jeg synes ikke rigtigt, det er gået op for ham, at der er noget, der hedder klimaforandringer. Han mener nok, at naturen har grænser, men ikke lige nu, engang ude i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig i den slags interview, at Whitta'erne fik kniven på struben, men jeg kan også godt se, at det vil ligne en lærer, der trækker eleven til vægs.
Spurgte interviewerne, hvor alvorlig situationen er i en skala fra 1-10, ville Whittaerne smutte udenom, fordi, ja, fordi det ikke havde noget med emnet økonomi at gøre, eller et hvilket som helst andet emne. Man interviewer jo ikke en person for at høre, hvor alvorlig situationen er, men om et afgrænset emne. Derfor får man en helt masse at vide uden at blive klogere, altså klogere på det, vi skal blive klogere på: Er det forbi med os, og skal vi indstille os på den totale nedtur? De vil krybe udenom. Ingen tør sige, at vi er forbi den grænse, hvor det er muligt at stoppe temperaturstigningen, og at vi skal fortælle de unge, at de skal forberede sig på et liv, hvor klimabælterne flytter sig, som Broecker sagde i onsdagsavisen.
Uha, det skal man være forsigtig med at tale om, for det ved man ikke noget om, før man tørrer sveden af panden, må se sig om efter en redningsbåd eller må løbe væk fra de brændende skove. Den slags hedder også: Vi vil ikke vide noget.

Randi Christiansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Bent Emil Engbjerg Sørensen, Leo Nygaard, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Fra artiklen : "Det tilbagevendende illusionsmageri om at alt går godt, samt den manglende evne til at forudsige, hvornår økonomien vender, betyder ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at man uvægerligt kommer for sent, hvis man først begynder at tage sine forholdsregler, når krisens ankomst er tydelig.
»Den løsning, jeg ser, er, at man så godt som overhovedet muligt må indrette alle de økonomiske systemer, så de på forhånd tager højde for en krises komme. Det er en vigtig lære af finanskrisen,« siger han.
»For finanssektoren handler det om en meget stram regulering – meget strammere end sektoren selv ønsker. Det vil sige meget høje kapital- og likviditetskrav, et stærkt tilsyn samt på forhånd fastlagte procedurer for afvikling af nødlidende banker.«
»Og skattesystemet skal f.eks. ikke indrettes på at befordre eksploderende ejendomspriser, men på at dæmpe dem. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i 2001 var en katastrofe i en finanskrisesammenhæng,« siger Whitta-Jacobsen med henvisning til skattestoppet, der betød, at huspriserne kunne stige mod himlen, uden at beskatningen fulgte med op."

Det følger politikerne ikke ! De kunne godt, men de tør ikke.
Desuden hænger verden sammen, og nationalt kan opgaven ikke løses fuldt ud - helt som med klimaet.
Hvad skal vi med økonomer, der kommer med brugbare løsningerne, hvis politikerne ikke lytter.
Er det ikke grundlæggende løsninger, vi har brug for - der helt overflødiggør " hovsa agtige forholdsregler, der bare kommer for sent.

- Ja, og klimaforskere, som politikerne ikke lytter til og reagerer på - selv om nogen siger, det er for sent.

Johnny Winther Ronnenberg, Karsten Aaen, Poul Sørensen og Bent Emil Engbjerg Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Kriser er god forretning for de forberedte. Forestil dig at der rundt omkring er aktører, som er godt igang med at forberede sig til den næste krise og glæder sig til den kommer. Hver gang der er krise bliver suppen jo lige vendt på hovedet og så er der brandudsalg på kødboller.

Karsten Aaen, Poul Sørensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Torben Arendal og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Huspriserne stiger, hurra. Så kan jeg belåne friværdien og købe anpart i aktiefesten. Det bliver så godt.

Lise Lotte Rahbek, Anders Barfod, Poul Sørensen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Stor og små - Vi bliver alle spekulanter for Vor Herre - oversat : folketingets skatteregler.
Ejendomsmarkedet, momssnyderi, sort arbejde, falske fradrag, snedige fiflerier, også aktiviteter ud over landets grænser.
Find kilden, så har vi løsningen - hvis vi vil.

Poul Sørensen

Nej men ca. hvert syvende år indtræffer krisen alligevel. Grunden til at man kan investere imod aktie stigninger er at man kan forudsige at den næste krise er på vej.
- Det er sikkert rigtigt at man ikke kan forudsige præcis hvilken slags kriminalitet og spekulation, der vil vælte det næste økonomiske korthus, men man ved at kriminaliteten og grådigheden blandt investorerene er så høj, at det vil give sig udslag i en krise.... og den kritiske masse nåes ca. hvert syvende år.
- Hvis man ikke fatter det og der er en kæmpe overraskelse hver gang korthuset vælter, så bør man få sine skolepenge tilbage og man bør i hvert fald holde op med at tage sin dumheds pille.....ubegribeligt....

Poul Sørensen

.... er der nogen der tror at prisen på lejligheder i københavn spekuleres op... ind til ingen kan betale for en lejlighed....det er ikke sort magi det der foregår....

Christoffer Pedersen

Det alt for stramme regler for finanssektoren betyder bare at Hr og Fru almindelig har meget svært ved at få OK til at købe eget hus. Det er uforståeligt at gæld med sikkerhed i mursten tæller lige så meget med i "gældsfaktoren" som almindelige forbrugslån. Hvis der skulle være logik i tingene skulle det kun være den del der overstiger værdien af samme mursten der talte negativt i kreditvurderingen. Og selv da krisen var værst tjente realkreditforeningerne. Så stramningerne mer blot med til at øge uligheden og give de velstående eneret til at deltage i boligfesterne. Og det bliver kun værre af at fortjenesten ved salg af boliger er skattefri.
De nuværende krav er helt hen i vejret.
Om kriser skal vi ikke glemme at de faktisk kun betyder gevinst for de som har fast indtægt, herunder førtidspensionisterne og andre på overførselsindkomster. Og det er det fordi renterne falder, nogle varegrupper falder ligefrem i pris under kriser.
Taberne er dem som mister deres job, aktionærer og de som er tvunget til at sælge boligen midt i krisen.

Ivan Breinholt Leth

"De får en vis medvind i debatten og et gennemslag på den førte politik og regulering – og de tager altid fejl." Et andet af deres fælles karakterisktika, er at de har besluttet sig for at betegne økonomer, som hævder at kriser er immanent i det kapitalistiske system, som forældede.

Den moderne kapitalismes historie har produceret tre gigantiske kriser: 1873, 1929 og 2007. Fælles for disse kriser er, at man i årene op til kriserne deregulerede finanskapitalen. Det har man også besluttet sig for at ignorere. Det er blindhed som almen konsensus.

Så længe man har besluttet sig for at fortrænge, at kriser er systemiske, og så længe man har besluttet sig for ikke at undersøge de mange krisers - især de største krisers - fælles træk er det fuldstændig ligeyldigt, om man kan sætte dato på den næste krise. Den kommer, og mainstream økonomerne og politikerne ønsker tilsyneladende kun at beskæftige sig med, hvordan man får tørret kriserne af på alle de små arbejdende mennesker, uden at de selv opdager det. I 30erne brugte man jøderne som afledningsmanøvre. I dag kan man bruge indvandrere, flygtninge og 'uansvarlige' sydeuropæere.

Jan Pedersen, Randi Christiansen, Bjarne Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Blændende artikel, der gør det ekstra skræmmende at høre politikerne tale om "råderum" til at bestikke vælgerne. Lige fra Liberal Alliances lettede bilafgifter til Enhedslistens omend beskedne "amatørkunstnerstøtte".

Statsgælden skal nedbringes, så staten med sindsro kan gå ud og låne næste gang det hele ramler.

Torben K L Jensen

Ang. statsgæld : Man skulle være godt dum hvis man ikke udsteder statsobligationer man kan tjene penge på (minusrenter,save-heaven) og ikke andet så for at nedbringe gælden betalt af investorerne.

Lars Bækgaard

Det økonomiske system er designet til at skabe ulighed og kriser.
Der kommer en stor krise igen med crash på ejendomsmarkedet, ledighed og bankkrak.
Mit bud er, at det starter i løbet af 2025-26.
Det er stadig muligt at undgå, at det sker.
Det forudsætter et opgør med privilegier, der berører mange mennesker.
Alt for mange tror, at de har gavn af det kriseskabende system.
Derfor vil opgøret blive forhindret, og krisen kommer.
Vi kan selvfølgelig ikke forhindre, at krisen starter i andre lande.
Men vi kan gøre meget mere for at mindske krisens negative konsekvenser for DK.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben K L Jensen

Der er bare den hage ved det, at staten ikke udsteder obligationer for at få penge i kassen, men for at styre inter-bank renten. Hvis det er obligationer til udenlandske investorer, kan staten udstede obligationer for at få fat på udenlandsk valuta.

Det andet problem med din ligning er, at når staten nedbringer sit underskud, falder opsparingen i den private sektor - medmindre en stigende eksport kan kompensere for den faldende opsparing. (Den tyske model.)

Torben K L Jensen

Troede at ingen gæld for staten var den hellige gral - Nååh,nej meningen er jo at nationalisere den private gæld (bankpakker) betalt af skatteydere,især lavindkomster.
Undskyld mange gange - det er mig der naiv vi lever jo i den neo-liberale tidsalder. Endnu engang Undskyld.

Torben K L Jensen

Ivan - inter-bank rente? (Cibor,Libor) er ikke noget staten styrer. Den er aftalt mellem bankerne på ugebasis,hvad der også blev udnyttet kriminelt i feks. i London City.

Ivan Breinholt Leth

Torben
LIBOR renten er ikke en aftale men en beregning foretaget på baggrund af pengemængde, udbud, efterspørgsel, etc. Beregningen foretages af Thomson Reuter Data Collection i London kl. 11 hver formiddag på baggrund af data indsendt af en række globale banker. For at manipulere renten skal en række af disse banker indsende forkerte oplysninger.

Stater kan kan påvirke beregningen af inter-bank renten ved at udstede statsobligationer. Hvis staten skaber for mange elektroniske penge for at dække sine udgifter ved at kreditere bankernes reservekonti, stiger saldi på disse konti. Disse penge vil først flyde ud på inter-bank markedet og presse renten nedad. Når staten udsteder obligationer opsuger den disse penge og holder dermed rentefaldet i ave. For så vidt som at staten råder suverænt over sin egen valuta, udsteder den ikke obligationer for at låne penge til at dække sine udgifter, men for at fastholde det mål for inter-bank renten, som nationalbanken har sat. Inter-bank rentens størrelse har jo stor indflydelse på, hvor meget der investeres i produktion.

Spørgsmålet om skatteyderne direkte betaler for bail outs (bankpakker) kan ikke besvares entydigt. Det afhænger af, hvilke lande vi taler om. Et eurozone land, som har givet afkald på sin egen valuta, kan kun bruge penge, som deres stater har fået ind i skat, afgifter og ved salg af obligationer. Evt. udgifter i form af bankpakker vil derfor direkte blive dækket af skatteyderne i det pågældende land. For Danmarks vedkommende kan staten i en vis udstrækning skabe elektroniske penge for at dække udgifter - også evt. udgifter til bankpakker. Eftersom statens skabelse af penge er begrænset af Finanspagten og kronens binding til euroen, vil udgifter i forb. m. finanskrisen (både bankpakker, stigende udgifter til overførselsindkomster, osv.) begrænse statens råderum og derfor tvinge staten til at skære ned og spare. Derfor kan man i Danmark godt tale om, at bankernes tab blev 'socialiseret'. I USA indrømmede tidligere præsident for The Fed, Ben Bernanke, i et interview med Scott Pelly, at The Fed dækkede udgifter i forb. m. USA's TARP program ved at taste tal ind i en computer: "It's not tax money. The banks have accounts with The Fed, much the same way you have an account in a commercial bank. So, to lend to a bank, we simply use the computer to mark up the size of the account that they have with The Fed." USA kan så at sige parkere bankernes giftige aktiver i The Fed, fordi USA er pengepolitisk suveræn og besidder en verdensvaluta. Det kan vi ikke i EU. Bl.a. derfor fik vi i EU 'austerity' politikken, mens Obama pumpede penge ud i den amerikanske økonomi.

Randi Christiansen

Bibelhistorien om kundskabens træ bliver stadig mere præcis. Mennesket har spist af det, men har ikke forstået konsekvenserne. Som at sætte en uvidende bag et højt specialiseret fartøj. Uuuh farligt. Iboende lovmæssigheder? Ved vi ik noget om, er det ik noget, vi selv bestemmer? Jo godav du, og vi betaler også prisen, som er lidelse i alle afskygninger ligefrem proportional med dumheden.

Det kosmiske rumskib er magisk, og vi fedter rundt med ufuldstændige, destruktive systemer, som dumme og grådige mennesker åbenbart fristes over evne til at misbruge. Topskattelettelser? De rige skal have mere, fordi så bliver der mere til alle ... vor frue på lokum for en gang retarderet gylle helt uden rationel sammenhæng med den virkelighed, vi befinder os i. My god.

Ivan Breinholt Leth

Torben - velbekomme. Jeg bliver sommetider beskyldt for at være belærende, men jeg synes bare, at det er ærgerligt, når velmenende debatører ofte bliver trynet af neoliberale debatører, som heldigvis blander sig i debatten, og som har enormt meget styr på fakta. Der er især mange venstreorienterede, som har meget lidt indsigt i økonomi.

Randi Christiansen

Det er måske fordi, socialisterne også regner med hjertets sprog, fordi de ved at uden, er vi kun sjælløse robotter for dem, der nu opstiller alle disse falske forretningsregnestykker, om hvordan fællesejet bedst forvaltes. Løgn i deres mund, de er enten dumme og eller korrupte, og det har socialisterne naturligvis svært ved at trænge igennem med. Hvis endelig den intellektuelle kapacitet og gennemslagskraft er tilstede, skal den sidste forhindring overvindes : mediebarrieren, som er adgangen til den folkelige bevidsthed. Her vogtes portene nidkært af den ene procent - og co, gitte rabøl, mette bock og den slags pampere.

IBL - Jeg fatter ikke en brik af detaljerne i din gennemgang. Men jeg fatter, at det kun er økonomer, der forstår det. Ikke engang administratorerne kan gennemskue og kontrollere det.
Resultatet er tydeligt og moralen nærmer sig nulpunktet.

Men jeg har retfærdighedssans og retfærdigheden forsvinder op i den blå luft, mens befolkningen ser måbende til, enten i beundring eller med foragt.
Imens formørkes solen af skidt og møg.

Henrik Brøndum

@Ivan Breinholt Leth

" ... falder opsparingen i den private sektor ...." På globalt plan er det stort set umuligt at spare op, men når det ramler er det da rart at bo i en velpolstret stat, der - i modsætning til de private - tør bruge af pengene til f.eks. skattelettelser, offentlige investeringer etc.

Randi Christiansen

Hensigtsmæssig ressourceadministration, henrik, er opgaven. Hensigtsmæssig for hvem? For alle naturligvis. En dysfunktionel samfundskrop er invalid.

Ivan Breinholt Leth

Randi Christiansen
28. august, 2017 - 14:28
Lige siden Marx har venstrefløjen været motiveret af social indignation, og indignation er båret af følelser. Men hvis du primært har indignation, som baggrund for dine argumenter, løber du lynhurtigt ind i en mur af argumenter om 'den nødvendige økonomiske politik', og du bliver ikke taget alvorligt. Hvis du skal slå sprækker i 'den nødvendige økonomiske politik', er du nødt til at have styr på facts.
Den amerikanske økonom Warren Mosler stillede for nogle år siden op til valg til kongressen i Staten Connecticut, med påstanden om, at han var den eneste politiker i USA, som kunne besvare spørgsmål om, hvorfra pengene til reformer skulle komme? Det kunne han, fordi han påstod at have afsløret bedrageriet i en bestemt politisk økonomisk diskurs.
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1855

Ivan Breinholt Leth

Henrik Brøndum
28. august, 2017 - 21:45
En 'velpolstret stat' er ikke en stat, som opkræver mange penge i skat, men en stat som har en stor vareproduktion (fortrinsvis i den private sektor), og som suverænt råder over sin egen valuta. At en stat er pengepolitisk suveræn, betyder at den kan skabe penge uden at tage hensyn til noget som helst andet, end at skabelsen af penge ikke må løbe ret meget stærkere end skabelsen af varer (inflation). Det kan DK kun i begrænset omfang, fordi vi har bundet os til finanspagten og euroen. Landene i eurozonen har givet absolut afkald på deres pengepolitiske suverænitet. Disse stater kan kun skaffe sig indtægter ved at opkræve skatter, eller ved at låne penge. (F.eks. kan den græske nationalbank ikke skabe euros.)

Hvis samfundet består af 2 personer - du og jeg - må det betyde, at dit overskud er nøjagtigt lige så stort som mit underskud. Det er et regnskabsmæssigt faktum, som der ikke kan argumenteres imod. Hvis samfundet består af en offentlig og en privat sektor, må et offentligt underskud teknisk set være af nøjagtig samme størrelse som det private overskud. For tiden er opsparingen enorm i den private sektor i det meste af verden, ligesom staternes gæld er enorm. Størstedelen af den private opsparing er dog anbragt i spekulative aktiver. (Som lynhurtigt kan forvandles til passiver.)

I virkelighedens verden findes der import og eksport for selv de mest lukkede økonomier (f.eks, Nordkorea). Hvis man derfor skal beregne det virkelige forhold mellem et offentligt underskud og et privat overskud er man nødt til at korrigere for import/eksport. Tyskland har både et lille offentligt underskud og en stor privat opsparing. Den private opsparing i Tyskland er baseret på en stor eksport - ikke på at den tyske stat har pumpet store beløb ud i økonomien.

Randi Christiansen

Ivan - 'den nødvendige politik' er et falsum. Hvorfor? Fordi den er baseret på inkomplette beregninger, en hovedløs ressourceadministration og en binding til asociale finansmarkeder, der samvittighedsløst profiterer på mennesker og fælleseje. Det kan kun gå galt, og betyder naturligvis, at omstillingen virker uoverskuelig set udfra finansakrobaternes økonomiske tænkning.

Hvor pengene skal findes? I den rette forståelse af de menneskelige og naturmæssige ressourcer, i en ny, miljø-og socioøkonomisk måde at forstå hvad hensigtsmæssig ressourceadministration = respekt for planetens cirkulære økonomi betyder. En omstilling, der ikke kan foregå i et snuptag men med de rette præmisser som forudsætning vil kunne ramme det rette udviklingstempo.

Den globale ressourceadministration er så afsporet, at et grundlæggende nyt syn på ressourceadministration er en forudsætning for at kunne rette op på ubalancerne. Med de rette præmisser bliver valget i den konkrete situation klart. Det er selvfølgelig et spørgsmål, hvornår en sådan bevidsthedsrevolution kan forventes.

Ivan Breinholt Leth

Randi. Den 'nødvendige økonomiske politik' er først og fremmest et falsum, fordi staten ikke dækker sine udgifter ved at opkræve skatter. En stat, som råder over sin egen valuta, skaber denne valuta selv for at dække sine udgifter. Men et hvilket som helst medium gentager dagligt fortællingen om, at staten skal have penge ind i en 'kasse' som ikke eksisterer for at staten kan afholde sine udgifter. De begrænsninger som der er mhp. den danske stat mulighed for at skabe penge, er selvpålagte begrænsninger (i særlig grad Finanspagten), men den historie fortæller ingen politikere, økonomer eller journalister. Folkets uvidenhed er deres styrke.

Leth - Altså, hvis vi lod kronen flyde, behøvede staten slet ikke at opkræve skat ?
Tænk alt det besvær og fup vi slap for.

Ivan Breinholt Leth

Skat opkræves for at styre pengemængden i samfundet. Hvis staten ophører med at opkræve skat, ville vi få enorme forbrugsmuligheder, med det resultat at inflationen ville løbe løbsk og valutaen ville formentlig bryde sammen. Det er det, som er sket i Zimbabwe. Hvis du er interesseret i en mere udførlig forklaring og en forklaring på politikernes fup, når de taler om skat og 'den nødvendige økonomiske politik', kan du læse her:
https://www.information.dk/debat/leder/2017/08/tirsdag-danmark-ramt-fals...

Eller endnu bedre detaljeret her:
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1855

Leth - Glem skatten. Samfundet skal bruge penge til sine vedtagne fælles udgifter.
Disse midler kan opkræves som betaling for rådighedsretten af de fælles resurser - jorden og dens rigdomskilder, sagt med den historiske betegnelse. Al aktivitet kommer fra klodens natur i sidste ende.
Alt andet er bogholder snik snak, som udlægges som slør over uretfærdighederne og den destruktive adfærd. Længere er den fortælling ikke !

Randi Christiansen

Den globale familie - den man ikke kan melde sig ud af - er ramt af en dødelig, smitsom sygdom, der i stedet for det nødvendige samarbejde viser sig som privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet.

Advokaterne for den nødvendige politik har misforstået det med den finansielle nødvendighed, det er samarbejde, som er nødvendigt, som er forudsætningen for en funktionel økonomisk politik. Det burde være indlysende, at et hus i splid med sig selv er et svagt hus, men alligevel supporterer simon emil og co, at finansgribbene kan fortsætte med at flå i deres sagesløse bytte, som er fællesejet og den kollektive infrastruktur. Er det dumhed og eller korruption? Jeg lander ved dumhed.

En meget kort diagnose på en meget langvarig kollektiv lidelse, der nu er i en slutfase, hvor patienten er så syg, at med mindre der sker en kollektiv opvågnen vedrørende hensigtsmæssig administration af de fælles ressourcer, hvilket er forudsætningen for helbredelse, vil patienten dø.

De miljø-og socioøkonomiske lidelser er allerede så udbredte, at det fx er dybt pinligt at høre økonomi-og indenrigsministeren, simon amnitzbøl, på offentligt tv i debatten - clement kærsgårds sabotage af enhver frugtbar samtale - hævde, hvad der må være mod bedre vidende, at der er plads til effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Han tillader sig ovenikøbet den uhyrlige frækhed at bruge pengene, før de er tjent. En ret modbydelig måde at søge at manipulere en besparelse igennem.
Det værste er næsten, at ingen åbenbart kunne mønstre den fornødne intellektuelle kapacitet til at afsløre hans nonsens. Selvom forkvinden for dansk sygeplejeråd forsøgte at forklare sagens rette sammenhæng, overhørte han det, og værst : fik derefter bare lov at fortsætte med sine newspeak uhyrligheder.

At borgerne skal have lov til at beholde flere af 'deres egne penge' er ligeledes en grim men sejlivet misforståelse. For det første er der ikke noget, der hedder 'egne penge' så længe miljø-og socioøkonomien lider. I den situation er det benzin på bålet, at tildele endnu mere råderet over de fælles ressourcer til det private initiativ, som jo kun tænker på egen fortjeneste uden respekt og forståelse for planetens cirkulære økonomi. Det er en katastrofe at den funktonelle vision for administrationen af fællesejet er ikke blot fraværende men også under stadige angreb fra privatfitterne, stadig mere ubeskyttet for udplyndring.

Det er en thriller på højt spændingsniveau at følge med i : som det ser ud nu, er det dansk folkepartis evne til at afværge de værste neoliberale fadæser, vi må sæte vores lid til.

Randi - Min skattemodel, som en del af min samfundsmodel :
Jeg opfatter mine penge, som dem jeg tjener ved lønarbejdet. Jeg bruger mine penge og betaler derved til fælleskassen - resurseafgifter. Jeg får derved et valg, som ogsåden velhavende har.
Den der bruger meget, bidrager meget. Den der lever på en sten, bruger lidt.
Helt uden skat på arbejde, er hele min løn mine "egne penge" - jeg bestemmer selv hvad jeg vil bruge den til.
Ved siden heraf betaler jeg jordleje til fælleskassen i den størrelse jeg har bestemt mig til via mit forbrugsvalg af jordareal, størrelse og sted. Helt som mit øvrige forbrugsvalg.

Hertil kommer så beskatning af handel med penge. En anden historie.

Randi Christiansen

Leo, må jeg henvise til et længere svar om kollektiv ressourceadministration, som jeg netop har givet til jens winther i tråden om nets.

Tak, jeg har kommenteret dèr. Men hvad mener du om "mine egne penge" og skattesystemet, som jeg kort skitserer ? "Naturskatten" - som jeg kalder den.
Jeg tænker jo i praktisk politik, som forholder sig til tidens idiotiske småpillerier netop nu.
Her til middag-P1 blev Simon Emil spurgt om forholdet - samfundsskabte og personligt skabte værdier. Han gled helt af på spørgsmålet. For selvfølgelig forstod den kloge mand spørgsmålet.

Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard
03. september, 2017 - 10:47
Det er ærgerligt, at du ikke forstår det. Men det er mest ærgerlig for dig selv, at du tilsyneladende fuldstændig ukritisk køber adskillige regeringers 'snik snak'. Det, som jeg påstår, er netop, at afholdelse af vores 'fællers udgifter', kun er begrænset af, hvad vi bæredygtig kan producere, og at al snak om at budgetter skal balancere, at statslige udgifter højst må udgøre 3% af BNP, at vi kun kan skabe velstand ved at øge arbejdsudbuddet og give skattelettelser til de rige er et røgslør for, hvad det egentlig drejer sig om. Og det som det drejer sig om, er det, som du selv skriver, og du ville kunne forstå det meget bedre, hvis du starter med at spørge om, hvorfor en stat egentlig opkræver skat, når den selv kan skabe penge. Først når vi har gjort os det klart, kan vi se bag om det røgslør, som der hver dag bliver lagt ud for os i medierne, og vi vil forstå, at de begrænsninger, som diverse regeringer taler om er selvpålagte begrænsninger - resultat af politiske beslutninger, som kan omgøres hvis vi vil. Sålænge vi nægter at forstå de grundliggende mekanisker bliver spørgsmålet om skat, hvor meget for de forskellige grupper og hvorfor ikke andet end et endløst mundhuggeri. Hvis den brede befolkning virkelig forstod de grundliggende mekanismer, ville det måske ikke medføre en revolution, men det ville medføre at en regering som fortsætter med at lire på mantraet om 'den nødvendige økonomiske politik' ville blive til grin. Og en verden hvor der er mere at grine af er lidt bedre, end en verden hvor befolkningen konstant stemmer på politikere, som fupper dem. Og det er faktisk overhovedet ikke svært at forstå. Du skal bare starte med at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvis du ejede en pengemaskine, hvormed du helt lovligt kunne fremstille en million kroner om året, ville du så vente på, at lønnen kom ind på din konto, inden du gav penge ud til på forbrug? En sådan pengemaskine ejer staten, og i virkelighedens verden er dens mulighed for at anvende den lige præcist det, som du selv skriver.

Hvad ville der ske, hvis folk havde penge, men ingen varer, medmindre de indgik i processer med at fremstille dem, som ville være helt åbne og tilgængelige? Hvad ville det betyde at have både midler til at købe og midler til til at fremstille?

Randi Christiansen,
Jeg ville først anbefale dit indlæg, 03. september, 2017 - 12:44, før at jeg kom til det sidste afsnit. For min del, vil jeg nu ikke sætte min lid til Dansk Svineparti, eller deres evner på noget område, i nogen mulig fremtid, overhovedet. Frem til denne sidste (satiriske?) konklusion, var indlægget udmærket, kondenseret og doceret.

Leth - " Hvis den brede befolkning virkelig forstod de grundliggende mekanismer, ..."
Du har virkelig en opgave, hvis det skal lykkes.
Jeg har opgivet at forstå forholdet mellem de fysiske penge - som du påstår, at en stat bare kan trykke - og byttemidlet som rent praktisk betyder, at vi er fri for at bytte en gris for en tønde korn.
Angiveligt har USA ladet seddelpressen køre og det skulle efter økonomers ikke være så sundt.

Du må roses for at prøve. Men om relevansen heri er det, jeg ikke kan bedømme.
Hvis jeg selv trykker penge, er jeg falskmøntner !

Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard
Ja, når en begavet person som dig, har så svært ved at forstå, noget der er så simpelt, ser det ikke lyst ud. Men jeg tror mest, at det skyldes, at du ikke gider. Det er altid nemmere at fortsætte i vanetænkningens bekvemme spor. Det grundliggende problem er, at folk danner en parallel mellem deres private husholdning og statens budget. Enhver ved jo, at der skal penge ind i kassen, før der kan forbruges, og selv om, det står i grundloven, at staten råder over kongens mønt, nægter folk at tro på, at staten selv kan skabe kroner, og det giver politiske svindlere frit råderum for deres snik snak om, at der mangler penge i en statskasse, som ikke findes. Men når du nu har forstået, at du er falskmøntner, hvis du selv skaber kroner, er du faktisk kommet langt, for du siger indirekte det samme, som jeg hele tiden har påstået, og som der står i grundloven, nemlig at staten har monopol på skabelsen af kroner. Hvis staten har det, hvorfor skal den så vente på, at dine skattekroner kommer ind i kassen, før den kan dække sine udgifter? Undtagelsen fra denne regel, er, at bankerne kan skabe penge i form af kreditter, fordi staten har givet bankerne lov til det. Det er efterhånden gået op for mange mennesker, at bankerne låner penge ud, som de ikke har. Altså kan bankerne skabe elektroniske penge. Det er derfor bankerne har en såkaldt gearing. En gearing på 10 betyder, at en bank har lånt 10 gange så mange penge ud, som den ligger inde med. Selvom mange har forstået, at bankerne kan skabe penge, nægter de hårdnakket, at staten, som har givet bankerne lov til det, selv kan gøre det samme. Det er fuldstændig absurd.

USA har nu en gæld på omkring $20 billioner. Det er over 100 procent af USA's BNP. Det, som er et problem for mange andre nationer, er ikke i samme omfang et problem for USA, fordi dollaren er en verdensvaluta. Ingen lande, som deltager i verdenshandlen kan undslippe dollaren. Alle vil have dollars - selv Nordkorea undslipper ikke at være med til at støtte den amerikanske 'seddelpresse'. Derfor kan USA skabe rigtig mange dollars, uden at inflationen løber løbsk. Og det gør USA. Da en række amerikanske banker var på randen af kollaps efter finanskrisen, iværksatte den amerikanek regering det såkaldte TARP program (Troubled Asset Relief Programme). Den amerikanske centralbank brugte $800 mia på at redde amerikanske banker. Var det penge, som den amerikanske regering havde fået ind i 'kassen' fra amerikanske skatteydere? Inden du læser den daværende chef for The Federal Reserve Bank - Ben Bernanke's - svar, har du formentlig svaret 'ja' - det var amerikanske skatteydere, som betalte for gildet. Her er Bernanke's svar fra et interview i 60 Minutes:
"SCOTT PELLEY: Is that tax money that the Fed is spending?
CHAIRMAN BERNANKE: It’s not tax money. The banks have accounts with the Fed, much the same way that you have an account in a commercial bank. So, to lend to a bank, we simply use the computer to mark up the size of the account that they have with the Fed."
http://moslereconomics.com/wp-content/powerpoints/7DIF.pdf
Bernanke skabte $800 mia ved at trykke på en computertast og overføre pengene til bankernes reservekonti i The Fed. Ikke desto mindre nægter folk hårdnakket at tro på, at en hvilken som helst suveræn stat kan skabe elektroniske penge. Finansministeren sidder i sit ministerium og venter
på, at skattekronerne kommer ind. Det ved finansministeren udmærket godt ikke er tilfældet. Han fortæller dig det bare ikke.

Og hvad kan samfundet så gøre ved det.
Jeg opgiver, kald det bare dovenskab. Finansministeren "gider" vel heller ikke ?
Jeg kan og vil ikke efteruddannes til nationaløkonom.
Jeg overlader til dig at beskrive det skatte- og afgiftsfri samfund over for alle, der der ikke kan forestille sig dette.
Men nu er denne tråd for gammel ;-)

Randi Christiansen

Jo men trond, jeg foretager udelukkende en logisk konklusion. Hvilket ikke er det samme, som at supportere df. Det er et faktum, at det er df, som har de afgørende stemmer her. Hvorfor fornægte det?

Randi Christiansen

Ja ivan, dine pædagogiske evner bliver sat på en hård prøve, når du skal forsvare det hensigtsmæssige i, at en statsbank gør det samme, som de har tilladt almindelige banker, nemlig at geare.

Men her lykkedes det ihvertfald mig at forstå, at det er, hvad du taler om? At staten gearer. Er det så en god ide? Overordnet set? Det er vanskeligt at forestille sig de fulde konsekvenser af, at en stat gearer, altså betaler med luftpenge = sikkerhed i statskassen. Det kommer vel helt an på, hvilken sektor, som geares? Men det skal vist forstås sådan, at gearingen kun er relevant for indenlandske produkter, vi kan jo ikke betale import med luftpenge = statsobligationer el.lign.? Altså, statens borgere klipper og barberer hinanden?

Du må på den igen. Det er svært at fatte det colombusæg, men det gør du og mosler og andre velrenommerede økonomiske tænkere åbenbart, så der må jo være noget om det. I bliver bare nødt til at geare jeres forklaringsmodel, hvis de på bagerste række skal kunne følge med. Er det ikke en spændende udfordring? Børn i 2 kl præsenteres for matematik, prøv det niveau.

Ivan Breinholt Leth

Randi
:-) Dit sprog er som sædvanlig blomstrende.

Jeg forsvarer ikke. Jeg forklarer. Helst så jeg et andet system med højere grad af bæredygtighed i alle henseender og mere lighed, men jeg har ikke det endegyldige svar på, hvordan vi når derhen. Men som du kan læse i dagens Information har Mikkel Bolt svarerne: Vi skal bare sig nej til det hele!

Jeg vil vove den påstand, at de fleste gymnasieelever kan forstå Mosler's bog.

Man kan ikke sige, om det er en god eller dårlig ide, at staten skaber elektroniske penge og dækker sine udgifter ved at kreditere diverse konti med disse penge. Jeg konstaterer blot, at sådan er det for en stat, som råder over sin egen valuta. Det gør lande i eurozonen ikke. De opkræver skatter og optager lån for at dække deres udgifter.

Det, som det drejer sig om, er, at staten ikke skaber så mange penge, at værdien af disse, væsentlig overstiger værdien af den mængde varer og tjenestydelser, som samfundet producerer. Hvis staten gør det, havner vi i Zimbabwe: Inflationen løber løbsk og valutaen bryder sammen. Hvis du er interesseret i en uddybning af dette kan du evt. læse min dialog med Frank Hansen:
https://www.information.dk/debat/leder/2017/08/tirsdag-danmark-ramt-fals...
Her forklarer jeg også, hvordan det forholder sig med statslige udgifter der skal afholdes i udenlandsk valuta. Ordet 'gearing' anvendes mig bekendt udelukkende om private bankers udlån af penge i forhold til den mængde penge, som de ligger inde med.

Du har sikker lagt mærke til, at politikere og økonomer i stigende grad anvender ordet 'råderum'. Den korrekte betydning af ordet er den mængde af penge, som staten kan skabe uden at inflationen går amok. Indenfor dette råderum skal det politisk afgøres, hvorledes mængden af de skabte penge skal fordeles mellem den offentlige og den private sektor (den private sektor inkluderer os allesammen som forbrugere). Hvis staten opkræver høje skatter øger den råderummet for sit eget forbrug. (Ved at reducere vores råderum.) Den kan forbruge flere penge uden at skabe inflation. Hvis staten sænker skatterne, indskrænker den råderummet for sit eget forbrug. Råderummet er ligeledes indskrænket, hvis staten har forpligtet sig til at holde sit underskud på max. 3 procent af BNP. Det er denne selvpålagte begrænsning af råderummet, som aldrig bliver omtalt. Det er meget nemmere for en politkker at køre med på den folkelige (mis)opfattelse af, at der skal penge ind i statskassen, før staten kan dække sine udgifter. Så slipper de for at forklare folk, at det er politikerne selv, som har besluttet sig for at indskrænke råderummet ved at tilslutte sig EU's Finanspagt og ved at binde kronen til euroen. Økonomerne kender udmærket den korrekte betydning af begrebet 'råderum', men de tier - formentlig fordi de fleste af dem er enige i, at disse begrænsninger er fornuftige eller uundgåelige.

Alle de penge, som staten bruger til at dække sine udgifter, er 'luftpenge'. Der findes ikke nogen statskasse, og der findes heller ikke en mængde guld i nationalbanken, som garanterer for værdien af kronen. Derimod findes der i finansministeriet en computer, som genererer 'luftpenge'. Denne computer har forbindelse med nationalbankens computer, men ikke med skattevæsenets computer - i hvert fald ikke i den forstand, at Skat overfører tal fra sin computer til finansministeriets computer, som staten så kan bruge af. Enhver computer kan generere tal. Hvorfor skulle det så ikke gælde for finansministeriets computer?

Hvis man tog konsekvensen af den erkendelse, at statens mulighed for at dække sine udgifter med 'luftpenge' er begrænset af værdien af de varer og tjenesteydelser som samfundet skaber, og hvis man ophævede de selvpålagte begrænsninger, som vores medlemskab af EU indebærer, ville det åbne op for en helt anden måde at skrue finansloven sammen på. Statens opgave ville i så fald primært være at holde øje med værdien af varerne og tjenesteydelserne og afbalancere 'luftpengene' herefter. Det ville i den nuværende situation, hvor det danske samfund er et højproduktivt samfund med lav inflation skabe mulighed for at bruge flere penge på velfærdsydelser. Men der er ingen garanti for dette, og det er ikke vejen til paradis. Det kapitalistiske system fortsætter under alle forhold med at producere kriser, som vil indskrænke vareproduktionen og statens råderum. Men hvis vi forstår den korrekte betydning af råderummet, som de fleste økonomer faktisk gør, kunne vi måske få lukket ned for politisk bluff og for politiske røgslør, så vi kunne begynde at diskutere de virkelige problemer: En ikke-bæredygtig vækst, stigende ulighed og klimaforandring, etc. Leo Nygaard har nok desværre ret i, at det har lange udsiger, Men Mikkel Bolts vej - at vælte hele lortet - tror jeg har endnu længere udsigter. :-)

Leth - Hvis du her kom med en beskrivelse af de skatte- og afgiftsfri samfund, fandt jeg den ikke.
Eller var mit spørgsmål forkert stillet ?
Det kom af dine ord :
"Hvis staten har det, hvorfor skal den så vente på, at dine skattekroner kommer ind i kassen, før den kan dække sine udgifter?"
Og :
"Finansministeren sidder i sit ministerium og venter på, at skattekronerne kommer ind. Det ved finansministeren udmærket godt ikke er tilfældet. Han fortæller dig det bare ikke."

Er der ikke en finanslov, der helst skal ballancere, og er det ikke skatter og afgifter, der sørger for dette - uden at staten skal låne.

Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard
Jeg kan jo ikke påstå, at man ikke kan opfinde et samfundsystem, hvor skatter og afgifter er unødvendige, men under de nuværende forhold ville en afskaffelse af skatter og afgifter, skabe enorme forbrugsmuligheder for borgerne, inflationen ville løbe løbsk, og valutaen ville bryde sammen. Jeg henviser igen til min dialog med Frank Hansen (link ovenfor), hvor jeg har beskrevet Zimbabwes situation, og jeg getager: En suveræn stat, som råder over sin egen valuta, opkræver ikke skat for at skaffe sig en indtægt. men for at styre pengemængden i samfundet. Ingen økonom vil benægte dette, og læg mærke til at Frank Hansen (professor ved CBS) heller ikke benægter dette faktum. Jeg kan formentlig uden at fornærme Frank Hansen kategorisere ham som meget borgelig med hang til mainstream økonomiens teser, og det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg befinder mig på venstrefløjen.

Finansloven - eller statens budget - skal ikke nødvendigvis balancere. Det er en neoliberal myte, som folk almindeligvis antager, fordi de tror, at der ikke er forskel på en privat husholdning og et statsligt budget. Det er især Kenynes' fortjeneste, at der blev slået hul i denne vrangforestilling. Hvis vi ser bort fra import og eksport, svarer statens underskud nøjagtigt til den private sektors overskud. Det har jeg fremført igen og igen. Hvis økonomien kun består af dig og mig, vil dit overskud på 10 kr være mit underskud på 10 kr. Et statsligt budget som balancerer kan være særdeles skadeligt for den private sektor, medmindre den er i stand til at kompensere herfor med en stor eksport. Tyskland kan have både et lille underskud på det offentlige regnskab og stort overskud i den private sektor, fordi Tyskland har en stor eksport. Hvis ikke Tyskland havde det, ville et lille underskud på det offentlige betyde, at den private sektor manglede kapital - eller havde et stort underskud i form af gæld.

Et statsligt underskud skal forholde sig til de rammer, som samfundets produktion af varer og tjenesteydelser sætter. Hvis pengemængden bliver for stor i forhold hertil, får vi høj inflation. Svindlen består i, at vi gang på gang får at vide, at statens forbrug er begrænset af det, som den kan opkræve i skat. Ingen fortæller os, at Finanspagtens grænse for statsligt underskud på 3% af BNP er en meget mere signifikant begrænsning af det statslige underskud. Jeikke gennemskuerg antager, at man håber på, at befolkningen ikke gennemskuer det egentlige rationale bag Finanspagten.

Staten er nødt til at opkræve skat. Når den gør det, begrænser den vores mulighed for at forbruge. Dermed udvider den også muligheden for at øge sit eget forbrug uden at skabe inflation.

Sider