Denne artikel er delt af Knud Anker Iversen

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Knud Anker vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Baggrund
Læsetid: 4 min.

Skotsk klimafond skal både styrke den grønne omstilling – og medborgerskabet

Store investeringer i grøn energi kan ikke stå alene, lyder filosofien i Skotlands ambitiøse klimapolitik. Derfor har den skotske regerings Climate Challenge Fund siden 2008 uddelt mere end 715 millioner kroner til lokale bæredygtighedsprojekter, der skal hjælpe med at nedbringe CO2-udledningen – og få folk til at tænke i nye baner
Udland
2. august 2017
Hver lørdag fra kl. 09 til 13 kan værktøjsbibliotekets medlemmer komme forbi og hente de redskaber, de har reserveret online gennem foreningens hjemmeside.

Hver lørdag fra kl. 09 til 13 kan værktøjsbibliotekets medlemmer komme forbi og hente de redskaber, de har reserveret online gennem foreningens hjemmeside.

Iben Revsbech

Midt i Skotlands hovedstad, Edinburgh, triller en mand i starten af trediverne hen ad gaden med en græsslåmaskine. Santiago Arribas er et de nyeste medlemmer af The Edinburgh Tool Library, og han er på vej hen for at aflevere sit seneste lån.

»Det er et fantastisk initiativ! En helt utrolig god idé at lade folk deles om de ting, de alligevel ikke har brug for hele tiden. Det er også rigtig godt for de mange studerende, der bor her, da det kan spare dem en masse penge. Det føles bare forkert at lade ting gå til spilde,« siger Santiago Arribas, der til daglig arbejder som fotograf.

Han meldte sig ind i foreningen for blot en uge siden, da han fik brug for at låne nogle redskaber.

Hver lørdag fra kl. 09 til 13 kan værktøjsbibliotekets medlemmer komme forbi og hente de redskaber, de har reserveret online gennem foreningens hjemmeside. I dag ligger en række rystepudsere fremme på et campingbord foran det lille turkise skur, hvor biblioteket har hjemme.

»Det er de værktøjer, der bliver afhentet i dag. Af en eller anden grund skal alle slibe i denne weekend,« siger Chris Hellawell, der grundlagde værktøjsbiblioteket i 2013.

»Hele tanken er, at vi vil opfordre folk til at deles om det, de ikke har brug for at eje. Okay, selvfølgelig skal man have ret til at eje sit eget hjem, sine møbler og den mad, man spiser. Men det er ikke nødvendigt at eje sin egen boremaskine. Vi vil gerne lave om på den holdning, at der er status i at eje en masse ting, og at vi skal konkurrere med hinanden om, hvem der ejer mest. Ting er for mig noget, der ikke er vigtigt,« siger han.

The Edinburgh Tool Library fik i april i år knap 252.000 kroner af den skotske regerings klimafond, The Climate Challenge Fund (CCF), til at udvide deres aktiviteter i hovedstaden.

Fonden har siden oprettelsen i 2008 uddelt over 715 millioner kroner til byhaver, delebiler, dør-til-dør konsultationer om energibesparelse, efteruddannelse, oplysningskampagner, affaldssortering, sy-, cykel- og træværksteder og genbrugsstationer.

Og den er blot ét ben i Skotlands særdeles ambitiøse klimapolitik, der langt overgår EU’s og Storbritanniens klimamål for 2020.

Skotland forrest

I 2009 vedtog det skotske parlament at begrænse landets påvirkning på klimaforandringerne, og blot fem år senere, i 2014, nåede Skotland sit 2020-mål om at reducere CO2-udledningen med 42 procent i forhold til 1990-niveau.

Klima- og miljøminister Roseanna Cunningham opjusterede derfor tidligere i år delmålet til en 50 procent reduktion i 2020. Til sammenligning lyder EU’s mål på blot 20 procent reduktion i 2020. Skotlands langsigtede klimamål er dog fortsat lig Storbritanniens og EU’s, nemlig 80 procent reduktion i 2050.

En af hemmelighederne er klimafonden CCF, der supplerer andre mere traditionelle dele af Skotlands klimapolitik, siger David Gunn, der gennem ni år har stået i spidsen for fonden. Store investeringer i grøn teknologi kan ikke stå alene, mener han.

»Vi har brug for at inkludere almindelige mennesker i kampen mod klimaforandringerne. Det er ikke et spørgsmål om at vælge det ene frem for det andet, vi har brug for mere end én slags indsats. Både den lokalforankrede indsats, der især arbejder med adfærdsændring, og den politiske i form af investeringer og lignende. Det, vi gør i CCF, dækker kun ét aspekt af den samlede skotske klimapolitik, der arbejder for at gøre Skotland til et mere bæredygtigt sted,« siger David Gunn.

Fonden støtter projekter, der arbejder med forbedring af energieffektivitet, transport og generel adfærdsændring.

»Vi ønsker at få folk til at gøre ting anderledes og opfordrer dem til at leve på en mere aktiv, bæredygtig måde, så vi kan tackle klimaforandringerne,« siger David Gunn.

Langsigtet tankegang nødvendig

Selv om den skotske regering har været relativ dygtig til at støtte eksperimenterende initiativer på græsrodsniveau, er det mere diffust, hvilken forskel det har gjort i det store billede, siger ph.d. Emily Creamer fra Edinburgh Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om implementeringen af skotsk miljøpolitik i lokale projekter.

»Jeg tror, de fleste lokalgrupper, der har modtaget støtte, vil sige, at det har været pengene værd. For det meste har støtten været med til at skabe arbejdspladser i små samfund, der ikke nødvendigvis har en masse beskæftigelse. Det har givet penge til ny infrastruktur og services, hvilket er en god ting. Men om CCF har gjort nogen forskel for klimaforandringerne, det ved jeg ikke,« siger Emily Creamer.

Undersøgelser viser, at pengene gør en forskel for at motivere folk til at tage sagen i egen hånd, og det anerkender Emily Creamer. Men hun køber ikke præmissen om, at CCF’s konkrete beregninger af CO2 sparet på hvert enkelt projekt gør nogen forskel i det store billede.

Derudover er der brug for en mere langsigtet tankegang, hvis man vil sikre, at de lokale projekter overlever.

»CCF tildeler kun penge til projekter for ét, to eller maksimalt tre år. Men når vi snakker om klimaforandringer eller bæredygtighed, er det nødvendigt med en meget længere tidshorisont end blot et par år. Vi har brug for at se projekterne køre i 5, 10, 20 år. Hvis man stopper med at give støtte efter få år, risikerer man at ende i samme situation, som man startede i,« siger hun.

Dele med hinanden

På gaden i Edinburgh synes Chris Hellawell, at pengene fra CCF er blevet brugt rimelig fornuftigt. For ham er medborgerskab og inddragelsen af lokalsamfundet i de store politiske beslutninger ligeså vigtigt som beskyttelsen af miljøet. 

Han er også overbevist om, at The Edinburgh Tool Library kan leve videre, når fondspengene løber ud til marts 2018. 

Uanset om man mener, den skotske regering har brugt sine midler fornuftigt eller ej, vil verden, og den måde vi lever på, komme til at ændre sig i takt med klimaforandringerne, siger Chris Hellawell.

»Vi kan enten begynde at dele med hinanden nu, eller vi kan blive tvunget til det på et senere tidspunkt, når manglen på ressourcer bliver mere akut.«

Knud Anker Iversen læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail

Værktøjsbiblioteker fungerer kun, hvis dem der står for det, får penge for det. Skal de have penge for det gennem dem, der tilbyder andre at låne deres værktøj, sker det ikke. For man kan ikke forstå, hvorfor man skal betale for at dele med hinanden. Man stiller jo netop sine ting gratis til rådighed. Derfor dør Tool-bibliotekerne i det øjeblik, hvor de offentlige midler forsvinder. Staten og/eller virksomhederne får dermed ansvaret for at finansiere den grønne omstilling og medborgerskabet. De skal stille værktøjerne til rådighed, så skal borgerne nok dele med hinanden. Dette værktøj glæder vi os i Resecond til at præsentere for verden sidst på året. Vi har nemlig verdens længste erfaring med at dele, og det er meget mere kompliceret end at bruge og smide væk.

Christian Lucas

I det mindste anerkender de det oplagte: At dette er et KOLLEKTIVT problem som på ingen måde kan løses med virkelighedsfjerne greb fra Finansministeriet. Det kræver udvikling af teknologi, bevidsthed og samfund.