Læsetid: 7 min.

Tidligere topdiplomat: It-virksomheder er nøglen til at stoppe flere terrorangreb

It-virksomhederne er igen kommet under voksende pres, efter at Spanien torsdag blev offer for det ottende terrorangreb i Europa siden Nice-angrebene i juli 2016, hvor køretøjer blev brugt som våben. Selskaberne må anerkende deres ansvar og gå på kompromis med privatlivets fred, mener tidligere rådgiver for den britiske regering
Sir Ivor Roberts, tidligere leder af det britiske udenrigsministeriums indsats imod terrorisme, mener, at it-selskaberne kan gøre meget mere for at modvirke opfordringer til vold af grupper som IS, al-Qaeda og Hamas.

Sir Ivor Roberts, tidligere leder af det britiske udenrigsministeriums indsats imod terrorisme, mener, at it-selskaberne kan gøre meget mere for at modvirke opfordringer til vold af grupper som IS, al-Qaeda og Hamas.

Angel Garcia

19. august 2017

LONDON – Torsdagens terrorangreb mod Barcelona og feriebyen Cambrils i Spanien er det ottende angreb i Europa siden angrebene i Nice i juli sidste år – og det 32. på globalt plan siden 2006 – hvor jihad-inspirerede terrorister har kørt tunge køretøjer ind i civile og forårsaget død og lemlæstelse. En type angreb, der er ekstremt svære at stoppe på grund af deres primitive karakter, siges det igen og igen.

Men det betyder ikke, at der ikke er brug for planlægning, finansiering og koordinering – og inden da radikalisering – forud for hver enkelt angreb, og den del af forarbejdet er stadig alt for let at udføre gennem de sociale platforme, mener kritikere.

»Der er masser af beviser for, at disse platforme er blevet brugt til at planlægge og koordinere angreb, finde frem til det nødvendige udstyr og finansiere det,« siger sir Ivor Roberts, tidligere leder af det britiske udenrigsministeriums indsats imod terrorisme, der i dag er del af den internationale organisation The Counter Extremism Project (CEP).

CEP består af tidligere globale ledere og diplomater og har netop udsendt en analyse, hvor forfatterne skriver, at »mens det er umuligt at forebygge alle terrorangreb med køretøjer, kan og bør meget mere gøres for at reducere truslen«. Særligt mener gruppen, at it-selskaberne kan gøre meget mere for at »modvirke opfordringer til vold af grupper som IS, al-Qaeda og Hamas«.

Rekrutteringsvideoer

»IS kan bekæmpes på slagmarken, og det er stille og roligt ved at ske, men det er meget let for dem at instruere tilhængerne gennem de sociale medier i at glemme, hvad der sker i Irak og Syrien, og udføre deres egne angreb med simple våben som busser og biler og lastbiler,« siger Roberts, der desuden er tidligere britisk ambassadør i Irland, Jugoslavien og Italien, og i dag desuden er præsident for Trinity College ved Oxford University.

»Det, vi kan gøre, er at forsøge at bryde disse jihadgruppers evne til arbejde sammen, og det betyder, at der er brug for meget større samarbejde fra de sociale medier,« tilføjer han i et interview med Information.

CEP-rapporten påpeger bl.a., at YouTube efter Westminster-angrebet i marts i år blev »oversvømmet med voldelige IS-rekrutteringsvideoer«, ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske regering, der desuden påpegede, at YouTube ikke blokerede disse videoer på trods af, at de kom frem, når der blev søgt på ord som »islamisk kalifat«.

Som reaktion på bl.a. terrorangrebene i Europa i de seneste år, har EU varslet nye, strammere regler, og i juni reagerede Facebook, Microsoft, Twitter og YouTube ved at annoncere, at de sammen havde skabt The Global Internet Forum to Counter Terrorism med det mål at gøre deres platforme »fjendtlige over for terrorister og voldelige ekstremister«.

Det er glædeligt, mener Roberts, men det er langtfra hele branchen, der har samme indstilling.

»Alle bør anerkende deres ansvar for, at der er en balance mellem det private og sikkerhed. Det er nøgleområdet, hvor de er nødt til at gå på kompromis med sikker kommunikation for at forhindre, at folk bliver sprængt i luften, mejet ned og myrdet,« mener han.

Det ved vi om angrebene i Barcelona og Cambrils

  • De spanske myndigheder kobler en eksplosion i byen Alcanar sammen med to angreb i Barcelona og Cambrils.
  • 14 mennesker har ifølge politiet mistet livet ved angrebene i Barcelona og Cambrils, og mindst 130 er kvæstet. Omkring klokken 17 torsdag bragede en hvid varevogn ind i en menneskemængde i centrum af Barcelona. Hændelsen skete på den travle gågade La Rambla tæt på den centrale plads Placa Catalunya. Ifølge den spanske avis El País har politikilder sagt, at mindst én person flygtede fra varevognen til fods.
  • Natten til fredag skete et nyt angreb i byen Cambrils syd for Barcelona. Fem personer kørte i en stor Audi ind i fodgængere og kvæstede seks. En kvinde døde senere af sine kvæstelser. De fem i bilen blev bremset ved en politiafspærring, da politiet åbnede ild og dræbte fire af dem. Den femte døde kort efter af sine kvæstelser.
  • Onsdag aften skete en eksplosion i byen Alcanar, som politiet kobler sammen med de to angreb. En døde, og flere blev såret. Ifølge politiet var gerningsmændene tilsyneladende i gang med at planlægge et endnu større angreb. Eksplosionen har angiveligt stoppet de planer.
  • Politiet har anholdt fire personer. Den første er spansk statsborger fra enklaven Melilla i Nordafrika. Den anden fransk statsborger med marokkansk baggrund Driss Oukabir. Han meldte sig selv til politiet i den lille by Ripoll, da det blev kendt, at hans identitetspapirer lå i den bil, der blev brugt ved angrebet i Barcelona. Den tredje person blev anholdt fredag formiddag i Ripoll, mens den fjerde blev anholdt fredag eftermiddag.
  • Chaufføren er stadig på fri fod. Politiet efterlyste fredag den 17-årige Moussa Oukabir, som man mener, kørte varevognen.
  • Spansk politi har fundet en anden varevogn, der menes at være forbundet til angrebet i Barcelona. Bilen er fundet i byen Vic nord for Barcelona. Politiet antager, at den skulle bruges som flugtbil.
  • Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, skriver Amaq, som er den militante gruppes nyhedsbureau.

Kilder: Reuters, AFP, TT.

Kontroversielt

Han er langtfra alene om at kræve større samarbejde fra it-selskaberne. De britiske og franske regeringer har sammen krævet handling. Men særligt spørgsmålet om sikker kommunikation gennem kryptering er svært, og i sidste uge udtalte den tidligere britiske efterretningschef, Jonathan Evans, at han ikke mener, at det er i de vestlige landes interesse at slå hårdt ned på kryptering.

»Jeg er personligt ikke en af dem, der mener, at vi bør svække kryptering, for jeg mener, at der er et parallelt problem, som er cybersikkerhed i bredere forstand,« sagde han til BBC’s Radio 4.

»Mens der forståeligt nok er en meget akut bekymring omkring bekæmpelse af terrorisme, så er det ikke den eneste trussel, vi står over for. Den måde, cyberspace bliver brugt af kriminelle og af regeringer er en potentiel trussel mod Storbritanniens interessere i bredere forstand. Det er meget vigtigt, at vi anses for og er et land, hvor folk kan operere sikkert – det er vigtigt for vores kommercielle interesser såvel som vores sikkerhedsinteresser, så kryptering i den kontekst er meget positivt,« forklarede Evans, på trods af at han samtidig anslår, at »vi står over for 20 eller 30 år med terrortrusler«.

Sir Ivor Roberts er enig i, at det er en balancegang, men han mener, at hensynet til sikkerhed bør veje højest sammenlignet med privatlivets fred, og kalder det for »fuldstændig uacceptabel, når du ser, hvad der sker på gaderne i vestlige lande«, at nogle it-selskaber stadig siger: ’Det er ikke vores problem; det er mennesker, der bruger gode redskaber på en skidt måde’ og den slags ting.

Han er dog enig med Jonathan Evans i, at truslen fra »terrorisme ikke vil forsvinde i nogen nær fremtid«, om end han »ikke ønsker at sætte en tidsramme for det«.

Alligevel mener han, at alle, der kan gøre noget for at forhindre terrorisme, som torsdagens angreb i Spanien, bør gøre alt, hvad de kan.

»Vi kan kæmpe imod terroren, men ideen om, at vi helt kan udrydde den, er en illusion,« erkender han.

»Det, vi bør, er at gøre det bedste, vi kan, for at uddanne vores unge, så de forstår, at dette er en pervers ideologi, og vi bør øge samarbejdet mellem berørte lande – det kan blive bedre,« siger Roberts, der tilføjer, at »internationalt samarbejde også kan spille en stor rolle i forhold til at lægge pres på de sociale mediegrupper«.

»Mange af disse angreb vil ikke kunne gennemføres uden de sociale medier. Folk ville ikke vide, hvad de skulle gøre, og hvornår, de skulle gøre det,« siger han.

Terrorpåkørlser

  • 14. juli 2016, Nice:

86 mennesker bliver dræbt, og 434 kvæstes, da en 19 ton tung landstbil på Bastilledagen køres ind i en menneskemængde ved en folkefest. Chaufføren bliver dræbt af politiets kugler.

  • 19. december 2016, Berlin:

En lastbil rammer et julemarked og dræber 12. Attentatmanden bliver skudt og dræbt fire dage senere.

  • 22. marts 2017, London:

Et bilangreb på Westminster Bridge dræber tre. Chaufføren når at knivdræbe en politimand, før han bliver skudt af politiet. En femte person dør senere af sine kvæstelser.

  • 7. april, Stockholm:

Fire mennesker bliver dræbt og 15 såret, da en lastbil kører ind i fodgængere på en travl gågade.

  • 3. juni, London:

Tre attentatmænd påkører fodgængere med en varevogn på London Bridge og begiver sig herefter ud på et knivstikkertogt i Bourough Market-området. Otte bliver dræbt, før de alle bliver skudt.

  • 19. juni, London:

En varevogn påkører muslimer ud for Finsbury Park-moskeen og sårer 11. En mand, der allerede var besvimet og ved at få førstehjælp, dør. Darren Osborne, 47, bliver tiltalt for terrorismerelateret drab.

  • 19. juni, Paris:

En 31-årig islamist kører ind i en politibil på Champs-Élysées. Han dør på stedet.

  • 9. august, Paris:

En bil kører ind i en gruppe soldater ud for en kaserne og sårer seks af dem. Chaufføren bliver skudt, men overlever.

  • 17. august, Barcelona:

14 bliver dræbt og 100 såret på gågaden La Rambla under et angreb med en varevogn. Gerningsmanden er ikke pågrebet. Andre syv bliver såret under en anden påkørsel i byen Cambrils. Her skyder og dræber politiet fem angrebsmænd.

Kilde: The Guardian

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Hammer-Jakobsen

Det er en svær diskussion af gå ind i, at ofre retssikkerhed og privatliv for - måske - færre terrorangreb. Det ville klæde artiklen, hvis man forsøgte at rejse denne balance fremfor bare at lade manden fremføre sine synspunkter og principper uden at forholde dem til virkeligheden og implementering.Hertil kommer at sammenhængen mellembegrænsningen af social medier (you tube) og kryptering ikke er lige oplagt. Der er ikke meget kritisk journalistik og arbejde i artiklen. Om noget. Hertil er tidslinien udtryk for en særlig verdensopfattelse siden påkørslen i Charlottesville VA ikke er nævnt. Håber at det alene er udtryk for sjusk.

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der skal nok komme nogle tekniske løsninger der retter sig mod biler, hvorefter terroristerne finder andre redskaber. Først når vi har udryddet den utilfredshed der skaber terror bliver vi den kvit og det har selvsagt lange udsigter. Ikke desto mindre er det vejen frem.

Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Noah Möller-Rasmussen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Jens Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nej, OVERSKRIFTEN er da FULDSTÆNDIG GAL!!!!
Det er ikke IT-virksomheder - Mon Dieu sikke POST-TRUTH tider vi lever under - men det er sandelig diverse USLE Efterretningsfortjenester som står bag SKUMLE interesser som står bag som står bag ... ÅRSAGEN & NØGLEN til at opildne & "slukke" den så TILFÆLDIGE terror.

Morten Balling

@Jakob Hammer-Jakobsen
"Det er en svær diskussion af gå ind i, at ofre retssikkerhed og privatliv for - måske - færre terrorangreb."

Nej det er det ikke. Her til morgen, startede jeg dagen med at læse om racehygiejne, eugenetik og fostervandsprøver. Danmark stoppede først tvangssteriliseringer i 1960'erne, i 1920'erne var Californien det sted man tvangssteriliserede flest og fostervandsprøverne/aborterne bliver skudt til hjørne med at det jo er et "etisk" spørgsmål. Jeg kendte godt den med at historien skrives af dem som vinder krigene, men Californien? Enhver som har beskæftiget sig en smule med filosofi ved, at etik er et ekstremt diffust emne. Brug af fostervandsprøver kan du f.eks. kalde en svær diskussion.

Derimod er det ikke så indviklet når det kommer til terrorfrygt, eller den almene angst for at dø kontra overvågning/privatliv. Selvom terrorangreb er forfærdelige, rammer de stadig meget få mennesker. Her på Jorden dør der i gennemsnit 2 mennesker i sekundet. Tik-tak. Det er nødvendigt for at skabe plads til nye mennesker. Pt. fødes der fire mennesker pr. sekund, så dybest set skal vi have dødstallet op på det dobbelte.

Tal og statistik kan være svært at forstå, men jeg læste for nylig at der dør flere af mislykket kvælesex end af flystyrt. Tilsvarende slår f.eks. lyn flere mennesker ihjel end terrorister. Er i bange for tordenvejr?

Personligt kan jeg blive helt kold indeni af vrede når jeg læser om terrorangreb, også det i Charlottesville, men den vrede er lige præcis den vi alle skal begrænse. Ramte terror nogle som stod mig nært, ville jeg have svært ved at tøjle min vrede og hævnlyst, men: Drop angsten for terror. Det er den angst terror lever af. Det eneste der reelt er at frygte, er at folk bliver så bange at de for alvor ryger i totterne på hinanden, og helt ærligt, så er vi for alvor fucked allesammen.

Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Johnny Winther Ronnenberg og D. Joelsen anbefalede denne kommentar