Læsetid: 3 min.

Topofficer: ’Det er alt for dyrt at have så mange officerer gående til at løse opgaver, de er overkvalificeret til’

Kort før forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig siger chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, at Danmark har for mange officerer, der løser opgaver, de er overkvalificerede til
Kontreadmiral Nils Wang mener, at det er på tide at gøre op med Forsvarets alt for store officerskorps. »Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han.

Kontreadmiral Nils Wang mener, at det er på tide at gøre op med Forsvarets alt for store officerskorps. »Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han.

Ditte Valente

2. august 2017

 »Forsvaret har alt for mange høvdinge og for få indianere.«

Sådan lyder det fra en af Danmarks absolutte topofficerer kort før forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang.

Kontreadmiral Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet og en af forsvarschefens fortrolige, mener, at det er på tide at gøre op med Forsvarets alt for store officerskorps, hvis det danske forsvar skal være i stand til at løse de mange sikkerhedsmæssige udfordringer, som Danmark står over for. Uden at det skal blive alt for dyrt.

»Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han i et interview med Information og peger på, at både Norge og Finland har væsentlig færre militære chefer i forhold til menige.

Danmark står over for det mest komplekse trusselsbillede siden Den Kolde Krig, og opgaverne for det danske forsvar står i kø. Men hvilke trusler er størst, og i hvilken rækkefølge skal og kan det danske forsvar løse de mange opgaver? Det har Information spurgt chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, om.
Læs også

»Det er alt for dyrt at have så mange officerer gående til at løse opgaver, de er overkvalificeret til. Politikerne bør derfor tvinge Forsvaret til at producere nogle flere indianere og nogle færre høvdinge. Ellers bliver det heller aldrig muligt at udsende en brigade på 4.000-5.000 mand, sådan som NATO ønsker,« siger kontreadmiralen. 

»Der er i det hele taget behov for at stille på alle skruer, hvis det skal lykkes at løse de mange opgaver, Forsvaret står over for, uden at vi skal ud og ansætte flere tusinde mand ekstra.«

Ikke én for meget

Formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark er langt fra enig.

»Der er ikke én officer for meget i det danske forsvar,« siger oberstløjtnant Niels Henrik Tønning.

»Det er rigtigt, at halvdelen af de ansatte i Forsvaret er officerer eller befalingsmænd, og at 44 procent af dem laver sagsbehandling – altså andet end operative opgaver. Men hvis man skærer i antallet af officerer, skærer man også drastisk i kvaliteten af de opgaver, Forsvaret løser,« advarer han.

»Jeg vil f.eks. nødig være med til at sende officerer til Irak og Afghanistan, som er ringere uddannet end i dag,« fortsætter han og peger på, at Forsvarets opgaver bliver stadig mere komplekse, både taktisk og teknologisk.

Politisk interesse

Både Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre er imidlertid villige til at se på, om officerskorpset er for stort.

»Det kommer vi til at kigge nærmere på,« siger Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen.

»Men vi skal først have mere viden. Det er jo folks arbejdspladser, det handler om.«

Forsvarsudvalgets næstformand, Jan Johansen fra Socialdemokratiet, er også interesseret i at se nærmere på Forsvarets personalesammensætning.

»Vi kommer til at vende det hele på hovedet, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer,« siger han og foreslår, at soldaterne skal have mulighed for at tage en civil uddannelse, samtidig med at de er i Forsvaret – så de ikke bare bliver hængende i Forsvaret som 40- og 50-årige.

Flere indianere, tak

De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, er enig i, at balancen mellem antallet af officerer og menige er forkert.

»Wang har helt ret i, at der er et skævt forhold mellem officerer og menige, men det skyldes kun, at der er for få menige,« siger han og bebuder, at de Konservative nok skal sørge for, at personalefordelingen kommer på bordet, når forhandlingerne går i gang i oktober.

»En af vores mærkesager er netop, at vi skal have nogle flere menige og dermed et større forsvar,« siger Jarlov.

Høvdinge og indianere

Danmark

  • Officerer og befalingsmænd 39 procent
  • Menige 36 procent
  • Civilt ansatte og andre 25 procent

Norge:

  • Officerer og befalingsmænd 33 procent
  • Andre militært ansatte og værnepligtige 48 procent
  • Civilt ansatte 19 procent

Kilder: www.forpers.dk og det norske Forsvarsdepartementet

Og det er samme pointe, som officerernes formand, Niels Henrik Tønning, har.

»Når Norge og Finland har en anden balance mellem officerer og menige, skyldes det bl.a., at de har et meget større forsvar end Danmark,« siger han.

»Man kan sammenligne med et hus, hvor køkken og bad altid vil fylde en vis del, uanset hvor stort huset er. Fordi begge dele er nødt til at være der uanset husets størrelse. Vejen frem er derfor at få et større hus – det vil sige nogle flere menige ind i Forsvaret.«

Ifølge Tønning er diskussionen om officerer kontra menige blot et forsøg på at spare nogle lette lønkroner under forhandlingerne om de næste fire års forsvarsbudget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke man i hvert fald kan regne med, at der inden længe er én officer mindre i Forsvaret - kontreadmiral Nils Wang?

Flemming Berger, olivier goulin og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det er lidt som med DJØF'eriet. En DJØF søger altid for at opslåede stillinger tilpasses en ny DJØF, da arbejdsopgaven jo er blevet for kompleks for en HK'er i disse digitale tider, hvor kun en DJØF kan få 1 plus 1 til at blive 2.

Torben Bruhn Andersen, Christoffer Pedersen, Torben Pedersen, kjeld jensen, Carsten Svendsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det lugter lidt af, at forsvaret går med livrem og seler. Ligesom Wehrmacht, som i tyverne i sidste århundrede ingen menige havde overhovedet, kun officere forklædt som menige. Så da den tyske regering i trediverne besluttede at opruste, havde værnene officerer nok til de mange nye divisioner, flotiller og luftflåder. Dog ikke helt nok, da officerskorpset i fyrrerne for alvor begyndte at lide tab i stor skala, men det er en anden historie

Det er selvfølgelig dyrt således at udvise rettidig omhu for det tilfælde, at politikerne skulle blive endnu mere krigsliderlige. At de "ansvarlige" partier ved at skære i antallet af officerer vil forhindre sig selv i yderligere oprustning er kun glædeligt. Selv om det også viser, at de ikke har begreb om, hvad de taler om. Som om man kunne uddanne en officer på fjorten dage, hvis behovet skulle opstå.

Selv ser jeg intet problem i, at militærcheferne er så veluddannede, at de er overkvalificerede til deres arbejde. Det er jo vilkårene for stadig flere mennesker i dette prekariatiserede land, hvor folk opfordres til at tage et hvilket som helst job uanset kvalifikationer. Er du cand. mag.? Du kan blive pizzabud!

Christoffer Pedersen, Anders Reinholdt, Hans Aagaard, Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Men hvorfor fortæller artiklen ikke hvor mange officerer og menige det drejer sig om? Hvorfor kun opgørelser i procent? Det bliver en sær luftig krigsførelse. Vi aner jo ikke hvor mange der står parat til at forsvare os med sabel, krudt og kugler ? Hvad fanden skal vi forstå ved 39% ? - Det er sandelig meget lidt betryggende.

slettet profil

Politikerne ved tilsyneladende heller ikke hvor mange der står klar i forsvaret. Må man håbe. For det danske forsvar er nærmest ikke eksisterende. Hvordan man som ansvarlig politiker kan stå på mål for en så ringe evne til at håndhæve landets suverænitet er en gåde.
Den danske hærs kamptropper består af tre stående infanteri bataljoner, en opklarings bataljon og en kampvogns bataljon. Ingen af dem er fuldt bemandet og de er opstillet med to kompagnier i stedet for tre som er standart. Så hvis den danske brigade går i offensiven vil vi se 4 infanteri delinger og 2 kampvognsdelinger i spidsen for vores stolte hær. De kan transporteres til fronten i to busser..

Egon Stich, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Allan Petersen, det er ikke underligt, at landstyrkerne er neddroslede - der skal vist mere til end Putin, før der mobiliseres.

Toke Andersen

Nu er militæret et gigantisk sort hul, der dræner den fælles kasse uden at give andet tilbage end beskæftigelse for en flok smådumme, skydegale drengerøve, der ellers ville belaste samfundet som subsistensløse tabere.
Nå ja - og så rejser de verden rundt og hjælper en flok ligeså dumme, skydegale amerikanske drengerøve, med at stjæle olie eller lignende, fra uskyldige stakler der aldrig har gjort os fortræd.

Det eneste der truer dansk suverænitet er evnesvage danske politikere og denne flok af krigsliderlige idioter.

Johnny Winther Ronnenberg

Reelt set kan alle indkaldes til militær tjeneste, men dem der har aftjent værnepligt indkaldes først. Men effekten af det er sikkert minimal, jeg aftjente min værnepligt i 75 og at genindkalde mig ville være at gøre grin med borgerne ;-)

Men reelt er der en "sovende" hær i form af dem, der har aftjent deres værnepligt i nyere tid og det vil ændre forholdstallet en del, men næppe nok til at rette forholdet helt op. Ingen af mine voksne børn har været i militæret, så reserven er måske ikke så stor som politikerne forestiller sig.

Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
slettet profil

Toke Andersen, der er vist intet belæg for at militær styrke skulle være en trussel mod et lands suverænitet. Det er et besynderligt sejlivet fantasifoster, at svaret på militære trusler mod Danmark er, at afvæbne os selv. Undlader du også at låse døren for at holde tyvene væk? Og din fladpandede omtale af folk der er ansat i forsvaret er direkte idiotist.

Jens Thaarup, Danmark har zero mobiliseringsevne. Alle væsentlige kapaciteter er nedlagt. Intet jord til luft forsvar, ingen langtrækkende systemer til bekæmpelse af kampvogne, ingen skibe eller ubåde til kontrol af indre danske farvande. Danmark kan mobilisere nogle tusinde lette infanterister som aldrig selv kommer på skudafstand af en eventuel fjende.

Hvis man læser forsvarsforligene er det tydeligt, at der forhandles om enheder på papiret. Enhederne er jo slet ikke bemandet eller bevæbnet efter hensigten. Det er da ubegribeligt, at ingen i forsvaret har råbt op noget før, og at politikerne i så mange år har kunne slippe afsted med at lade som om de ikke ved det. Et eksempel er indkøbet af 3 frigatter med område luftforsvarskapacitet. En af dem skulle kunne dække hele Danmark, så forsvarets eksisterende jord-luft missilforsvar blev afviklet. Nu har vi så tre skibe med missillaunchere uden missiler - de blev sparet væk. Det samme gjorde mandskabet til den ene frigat. Sådan er det hele vejen rundt. Bataljoner sammensat af færre underenheder som så igen er underbemandet. Forsvaret er ude af stand til at holde på persinalet fordi betingelserne er så elendige. Det er Tordenskjolds soldater der løber i ring.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Allan Petersen

Det er lige på kornet!!!

Politikerne har reelt og formeldt nedlagt forsvaret i den syltekrukke der hedder "det ser vi på senere" de kiggede bare aldrig i den igen og nu bider det dem i røven. men jeg tvivler på at de bliver klogere.

Toke Andersen

Allan Petersen der eksisterer ingen militære trusler mod Danmark. Den eneste trussel er den beklageligt udbredte forestilling om at man kan bevæbne sig til sikkerhed - det er en forestilling der florerer blandt samfundets største idioter der ikke fatter en fucking brik.
Problemet er så bare at denne gruppe, alene i dansk kontekst, består af adskillige millioner individer.
Jeg ved godt at der især blandt de ældre generationer, der voksede op med systematisk amerikansk propaganda om 'fjenden øst' og 'vestens gudsbenådede ufejlbarlighed', er mange der aldrig forstod at det var et fatamorgana pr design, beregnet til at stimulere våbensalg og skabe markeder for amerikanske kulturprodukter. Og at disse ældre generationer i dag, udover at være små begavede, kvier sig fra det ansigtstab det er at erkende at man har taget så grueligt fejl, i en grad så de faktisk foretrække at fortsætte illusionen, hvorend stupid og virkelighedsfjern den er.

Holger Madsen, Niels Duus Nielsen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis vi skal indgå i en forsvarsalliance - og det skal vi, men det kan selvfølgelig altid diskuteres - så skal vi også kunne bidrage med en slagkraftig indsatsstyrke,som kan indgå i et fælles forsvar, hvis nogle af vore allierede påkalder sig musketereden. Uanset hvordan man vender og drejer det, har vi ikke en sådan slagkraftig indsatsstyrke. Vore fly slår revner, vore skibe har ingen missiler i rørene og vore landtropper er underbemandede.

Hvis vi mente det alvorligt med vores medlemskab af en forsvarsalliance ville vi satse stærkt på et enkelt af værnene, efter aftale og i samarbejde med vore allierede, selvfølgelig. Selvfølgelig med et fokus på forsvar, og ikke angreb.

Jeg har tidligere slået på tromme for, at vi koncentrerer os om ingeniørtropper, da disse også kan gøre lidt nytte, når der ikke er krig. Det er svært at se, hvad en fregat, en kampvogn eller et kampfly kan bidrage med andet end symbolsk afskrækkelse. Derimod har jeg set pansrede mandskabsvogne bringe mad ud til folk, der var sneet inde i Jylland.

Om vore andre allierede vil gå med til dette, er et åbent spørgsmål. Hvis de kræver, at vi bruger mange, mange flere penge på forsvaret, end vi allerede gør, for at leve op til vore forpligtelser, må svaret være at bruge pengene så fornuftigt som muligt, og så ellers holde op med at deltage i angreb på andre lande.

Den "goodwill", som vi tror at have opnået ved denne aktive krigsliderlighed, kan jo i så fald alligevel ikke rigtigt bruges til noget, hvorfor vi selvfølgelig skal meddele omverdenen, at vi ikke længere ønsker at deltage i angrebskrige.

slettet profil

Den goodwill Danmark har opnået, ved at deltage aktivt uden for landets grænser, er blot politikernes undskyldning for at have syltet det danske forsvar i årtier. "Vi bruger for lidt, men vi er undskyldt, fordi hele den danske hær er udsendt når en kampgruppe på 800 mand er afsted".
De europæiske lande bør samarbejde om udvikling af våbensystemer, indkøb af materiel og opstilling af ensartede enheder. Det bør handle om at opstille troværdige styrker i en vis fart, hvis ikke Europa ønsker at køre sig selv ud på et sidespor, og overlade den internationale scene til USA og et hav af bejlere med mere eller mindre diktatoriske styreformer.
Selv Toke Andersen foretrækker nok en vestlige militærmagt frem for en asiatisk.

Det danske Forsvar har angiveligt 25 % civilt ansatte og Norge har 19 %.
Hvad laver alle disse mennesker til daglig i fredstid ?