Læsetid: 2 min.

Trump benåder ’USA’s barskeste sherif’, Joe Arpaio

Forhenværende sherif i Maricopa, Arizona, Joe Arpaio er kendt for din hårde fremfærd mod immigranter og dømt for at nægte at adlyde rettens påbud. I nat benådede Trump ham og kaldte ham en patriot, der »har holdt Arizona sikker«
Forhenværende sherif i Maricopa, Arizona, Joe Arpaio er kendt for din hårde fremfærd mod immigranter og dømt for at nægte at adlyde rettens påbud. I nat benådede Trump ham og kaldte ham en patriot, der »har holdt Arizona sikker«

Mary Altaffer

26. august 2017

Efter flere gange at have antydet et ønske om at benåde den forhenværende sherif Joe Arpaio gjorde USA’s præsident, Donald Trump, alvor af det i nat dansk tid.

Det Hvide Hus forklarede det med, at Arpaio gennem sine mange års tjeneste havde gjort sig fortjent til en præsidentiel benådning, og Trump glædede sig i et tweet over beslutningen og kaldte Arpaio en patriot, der har »holdt Arizona sikker«. Det skriver New York Times.

Den 85-årige forhenværende sherif er en kontroversiel skikkelse i amerikansk politik. I 24 år slog han sig op på at være USA’s mest barske sherif og er særligt kendt for at køre en hård linje overfor immigranter. Arpaio drev det kendte fængsel Tent City, hvor de indsatte bor i telte i ørkenen, skal gå i stribede fangedragter og lyserødt undertøj.

Hans hårde linje sikrede ham genvalg igen og igen, indtil han i november tabte det valg, der kunne have sikret ham en syvende periode som sherif.

I juli blev han dømt for foragt for retten og for ikke at imødekomme en ordre – forbrydelser, der kan give op til seks måneders fængsel, skriver New York Times. Strafudmålingen skulle have fundet sted i oktober.

Dommen er en udløber af en ældre sag, hvor retten i 2011 afgjorde, at Arpaio og hans folk ikke kunne anholde og sætte immigranter fast alene på en mistanke om, at de var i landet ulovligt, når der ellers ikke var bevis for, at de havde brudt loven. Sheriffen insisterede på, at det var lovligt, og fortsatte praksissen i halvandet år.

I Tent City-fængslet har de indsatte fået udleveret lyserødt undertøj og lyserøde sandaler. Sheriffen sagde, at han havde valgt lyserød, fordi fangerne ikke ville stjæle noget i den farve.
Læs også

Politisk heksejagt

Efter benådningen takkede Arpaio i et tweet Trump for »at se min dom for, hvad den var: en politisk heksejagt.«

Donald Trump har selv slået sig op på at være hård i immigrationsspørgsmål, og antydede tidligere på ugen sin plan om at benåde Arpaio på et massemøde i Phoenix, Arizona.

Beslutningen møder vrede fra både politiske modstandere og borgerrettighedsorganisationer.

American Civil Liberties Union, der stod bag retssagen på vegne af latino-indbyggere i Maricopa, kaldte det »endnu et urovækkende signal til en stadig stærkere hvid nationalist-bevægelse, at det Hvide Hus støtter racisme og fordomme,« skriver The Guardian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Hvis man vil vide mere om, hvilke modbydeligheder og rædsler Arpaio under sit virke har udsat især latino/aer og indsatte i Arizonas fængsler for, giver en tredje-generations Arizona'er, Nicole Silverberg hér på Twitter detaljer, om den umenneskelige behandling Arpaio har stået i spidsen for. Det er svært at kapere, at det virkelig har kunnet foregå, og at det tog borgerne 20 år at stemme den daværende sherif fra bestillingen; men der må jo have været et flertal af vælgerne, der påskønnede hans racisme og ondskab …

Eksempler på dødsfald blandt indsatte i Arpaios fængsler.

I øvrigt giver jeg gerne forslag til langt mere dækkende betegnelser for dette umenneske end "barsk"!

Amerika blev aldrig dent demokratiske land for frihed og lighed, men forblev en cowboy stat, hvor nærmeste mand blev hængt som hestetyv uden beviser - hvis ikke de blot blev skud ned for fode.

Valget af præsident og det yderste hvide højre har i dag frit spil, og forklædt som politik skyder eller på anden måde udøver de magten til at aflive medborgere uden at undersøge om medborgeren har gjort noget som helst, eller endog en god gerning.

Revolveren taler først i dette cowboyland, hvor hesten er udskiftet med hestekræfter i store biler, og rebet til lynchning ligger i bagagerummet, og dem der står nærmest anses for skyldige, så rebet kan slynges over en gren i det nærmeste træ, - så retfærdigheden kan ske fyldest omgående, med selvforståelsen ret til anklage, domsafsigelse og eksekvering af dommen overfor landets borgere.

Der er ingen grund til at tro på udbredelsen af udsagnet om; "systemiske fejl i korpset", - så ville gaderettergangen ikke ske så ofte som tilfældet er.

Trond Meiring

Espen Bøgh,
Undskyld, men er det USA du skriver om? Amerika er altså et helt, eller mere end to kontinenter, og USA er et land i Nord-Amerika. Selv om de selv tror at de er hele verden og Guds udvalgte galaksekoordinator.

Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Flemming Berger, Erik Karlsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Helt forudsigelig at han gør det , men vel nok det mest åndssvage han kan gøre lige nu.
Spændingerne vil stige til nye højder, og det vil være umuligt at gøre om.