»Wall Street har givet os enorme problemer,« sagde Donald Trump ved et vælgermøde i Ottumwa, Iowa, tilbage i januar 2016.
»Jeg vil ikke lade Wall Street slippe af sted med at begå mord,« lød den dramatiske melding fra præsidentkandidaten, der hele vejen gennem sin kampagne, helt frem til valgdagen i november, tordnede mod finanskapitalen, der med krisen fra 2007 tvang økonomien i knæ og berøvede så mange amerikanere job, bolig og indkomst.
»Når I afgiver jeres stemme, så forestil jer et bestyresleslokale på Wall Street fyldt med særinteresser, der har fået vores land til at forbløde,« sagde han til sine vælgere den 1. oktober sidste år.
»Stem ikke på én, der som Hillary Clinton vil sælge ud til Wall Street,« lød advarslen den 11. oktober fra Trump, der satte navn på nogle af de magtfulde finansaktører på Wall Street.
»Jeg kender de fyre hos Goldman Sachs,« sagde han til vælgerne i South Carolina.
De har »total kontrol over Hillary Clinton (…) De har ingen kontrol over Donald Trump. Jeg vil ikke have deres penge. Jeg behøver ikke deres penge«.
»Hillary vil aldrig reformere Wall Street. Hun er ejet af Wall Street,« supplerede han i et tweet i juni 2016.
»Medierne, Wall Street og politikerne forsøger at stoppe os, fordi de ved, at vi vil fikse det manipulerede system, der har beriget dem gennem så mange år,« lød Trumps budskab den 6. november.
Med Donald Trump som præsident og folket bag ham skulle der ryddes op.
»Det er en global magtstruktur, der bærer ansvaret for de økonomiske beslutninger, der har plyndret vores arbejderklasse, lænset vort land for dets velstand og anbragt pengene i lommerne på en håndfuld store selskaber og politiske enheder. Det eneste, der kan stoppe denne korrupte maskine, er jer,« sagde Trump i sin officielle valgvideo før valget den 8. november.
’De forfærdelige reguleringer’
Det er ni måneder siden. Man kan ikke påstå, at præsidenten i mellemtiden har fået skovlen under Wall Street-spekulanterne, endsige stoppet den angiveligt ’korrupte maskine’ der har lænset USA for værdier. Man kan derimod konstatere, at Donald Trump er i gang med at tilbagerulle noget af den lovgivning, der blev vedtaget for at sikre kontrol med bankerne og finansselskaberne, mens krisen var dybest.
Og man kan konstatere, at han i den proces støtter sig tungt til finanssektorfolk med en baggrund hos Goldman Sachs. Der er i dag seks nøglemedarbejdere i Trump-administrationen – indtil forrige uge syv – der kommer med en ballast fra fremtrædende stillinger hos Goldman Sachs.
Trumps Goldman Sachs-folk
På en række helt centrale poster i den amerikanske regeringsadministration har Donald Trump indsat folk med solid baggrund hos investeringsbanken Goldman Sachs. Vi nævner her syv udnævnelser:

- 1) Gary Cohn: Direktør for Det Hvide Hus’ National Economic Council. Kom til Goldman Sachs i 1990, partner i finanskoncernen fra 1994. Siden 2009 nummer to i koncernen som præsident og Chief Operating Officer (COO). Cohn har hovedansvaret for at have gjort Goldman til en meget risikovillig aktør, der bl.a. formidlede de farlige subprime-lån til amerikanske boligejere, samtidig med at man selv i hemmelighed spekulerede mod boligmarkedet ved at tegne forsikringer mod dets kollaps.
- 2) Steven Mnuchin: Finansminister, før det økonomichef for Trumps valgkampagne. Ansat hos Goldman Sachs i 17 år fra 1985 til 2002. Arbejdede med boliglån, var partner i koncernen, da han stoppede for at etablere sin egen hedgefond, Dune Capital Management.
»Vi er i gang med totalt at nedbryde de forfærdelige reguleringer, I har fået trukket ned over hovedet gennem ikke otte år, men gennem de seneste 20-25 år. I er udsat for regler, der er skrækkelige,« sagde Trump den 4. april i år, da han havde inviteret omkring 50 CEO’er fra finanssektoren, industrien og andre dele af erhvervslivet til møde i Det Hvide Hus.
»Vi vil gøre ting, som vil blive meget gavnlige for bankindustrien, så bankerne kan låne penge til folk, der behøver dem,« sagde præsidenten og nævnte, at regeringen vil være i stand til at »afskaffe 90-95 pct.« af regelværket, uden at det blev klart, om det alene gælder den finansielle sektor eller erhvervsreguleringen bredt.
Hjælpen fra Goldman Sachs
Nøglepersonen hos Trump, der skal gengive finanssektoren noget af det spillerum, der blev indskrænket med kriselovgivningen under Barack Obama, er Gary Cohn. Som direktør for National Economic Council er Gary Cohn den centrale og mest indflydelsesrige rådgiver for præsidententen, når det gælder økonomisk politikformulering.
Cohn kom til Det Hvide Hus efter 26 års ansættelse hos Goldman Sachs, de seneste 11 år som finansgigantens næstkommanderende med titel af præsident og Chief Operating Officer, COO, samt med en årsløn i 2016 på 20 mio. dollar, 125 mio. danske kroner. Ved sit skifte til Det Hvide Hus modtog Gary Cohn en fratrædelsesgodtgørelse fra Goldman Sachs på 285 mio. dollar (knap 1,8 mia. kr.). Så glemmer man næppe, hvor man kommer fra.
Trump forsvarede valget af Gary Cohn ved et massemøde i Cedar Rapids, Iowa, i juni.
»Han var nødt til at betale over 200 mio. dollar i skatter for at tage jobbet,« sagde præsidenten.
Han henviste til kritikere, der havde spurgt, hvorfor han ansatte sådanne rige personer til at tage sig af USA’s økonomi.
»Jeg svarede, at det er, fordi det er den slags tænkning, vi vil have. Virkelig (…) Jeg elsker alle mennesker – rige som fattige – men i disse særlige stillinger vil jeg bare ikke have en fattig person.«
Ifølge et Financial Times-interview efter Cohns tiltræden i februar finder denne finanssektoren »overkapitaliseret, overreguleret og begrænset i mulighederne for at yde lån.«
Til Fox News sagde Cohn – i pagt med Trump – at »den største hindring for vækst og den største hindring for jobskabelse i dette land er regulering«.
Dodd-Frank-katastrofen
»Det første, vi vil angribe, er regulering, overregulering. Ikke kun af det finansielle marked, det gælder alle markeder,« sagde Cohn og bebudede »tilbagerulning af reguleringen i markedet for finansiel service.«
Den er nu i gang med Trump-administrationens plan for ændringer af den 2.319 sider store finanssektor-lov, Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, der blev vedtaget på bunden af krisen i 2010. Trump underskrev allerede den 3. februar et præsidentielt dekret, der igangsatte undersøgelsen af, hvordan Dodd-Frank-loven kan lempes.
»Jeg kender så mange mennesker, nogle af mine venner, som havde fine forretninger – de kan ikke låne penge. De kan simplethen ikke få nogen penge, fordi bankerne ikke vil lade dem låne dem på grund af reglerne og restriktionerne i Dodd-Frank,« sagde Trump under et møde med finanssektor- og erhvervsledere på dagen for dekretet, 3. februar.
Præsidenten har kaldt loven »en katastrofe« og lovet »en virkelig stor beskæring« af den. Han vil slække kravene til banksektoren om kapitalpolstring for at få gang i långivningen igen, han vil fritage en række banker for de tilbagevendende stress-test, der gransker deres økonomiske robusthed og ansvarlighed, han vil trække tænder ud på Consumer Financial Protection Bureau, der blev etableret under krisen for at give forbrugerne beskyttelse mod finanssektorens excesser, og han vil ændre på den såkaldte Volcker Rule, der som del af Dodd-Frank-loven afskærer banker fra at lave spekulative handler for kundernes penge.
Trumps Goldman Sachs-folk, fortsat:

- 3) Steve Bannon: Chefstrateg i Det Hvide Hus og chef for Trumps valgkampagne. Kom til Goldman Sachs i 1985, arbejdede med investeringer og fik titel af vicepræsident. Forlod Goldman Sachs i 1990 og gik til filmindustrien for senere at blive chef for det højreradikale netmedie Breitbart News.
- 4) Dina Powell: Det Hvide Hus’ seniorrådgiver om økonomiske initiativer samt strategisk sikkerhedsrådgiver. Kom til Goldman Sachs i 2007, blev i 2010 partner og havde titel af direktør og chef for kontoret for virksomhedssamarbejde samt præsident for Goldman Sachs Foundation.
- 5) Jay Clayton: Chef for Security and Exchange Commission (SEC), der fører tilsyn med børser og værdipapirudstedelse. Har ikke været medarbejder hos Goldman Sachs, men advokat hos advokatfirmaet Sullivan & Cromwell, der har Goldman Sachs som klient. Claytons hustru arbejder for Goldman Sachs med titel af vicepræsident.
I Kongressen har Republikanerne nu indledt arbejdet med det nødvendige lovforslag, der skal ændre Dodd-Frank. Lovforslaget, kaldet Financial Choice Act, er koordineret af Jeb Hensarling, der er formand for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, en inkarneret modstander af regulering af banksektoren samt modtager af betydelig økonomisk støtte gennem årene fra en række store finansvirksomheder, herunder Goldman Sachs.
Hensarlings udspil blev blåstemplet i Repræsentanternes Hus i juni og afstedkom straks et begejstret tweet fra Det Hvide Hus.
»Tillykke til Jeb Hensarling og Republikanerne med den succesfulde afstemning i Huset om at ophæve betydelige dele af Dodd-Frank-loven. VÆKST!« lød meldingen fra Trump.
Banker i fin form
»Dette er en invitation til endnu en stor recession eller det, der er værre,« sagde til gengæld Maxine Waters, Demokraternes ledende medlem af finansudvalget.
Hun frygter nye risikable spekulationsmanøvrer fra bankerne, hvis man slækker på tøjlerne.
Andre kritikere har peget på, at de amerikanske banker absolut ikke er i nød. Ifølge finanstilsynet Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) satte bankernes profit rekord i 2016 med 171,3 milliarder dollar, fulgt af en gevinst i første kvartal 2017 på 44 mia.
Af de 5.856 finansielle institutioner, der følges af FDIC, udviste 57 pct. en stigende indtjening i forhold til første kvartal 2016.
»Andelen af banker, der ikke var profitable i første kvartal, faldt til 4,1 pct.,« rapporterede FDIC i en pressemeddelelse.
FDIC’s formand, Martin Gruenberg, gjorde opmærksom på, at selv om væksten i udlån ikke er stærk, så er den større end selve BNP-væksten.
»Det er en kendsgerning, at de rekordstore profitter i denne periode i betydelig grad skyldes den fornyede tillid til det finansielle system, og den hviler på Dodd-Frank (…) Reguleringen har været gavnlig for finanssektoren og langt fra en byrde,« vurderer Robert Shapiro, økonom ved Georgetown University og tidligere rådgiver for Clinton- og Obama-regeringerne.
Tilbage i februar sagde formanden for den amerikanske Centralbank, Janet Yellen, i en senatshøring, at de amerikanske banker nu er »meget velpolstrede«. Kun fire procent af de mindre virksomheder i USA er ikke i stand til at få alle de lån, de behøver, og kun to pct. af virksomhederne angiver utilfredsstillende adgang til lån som deres største udfordring, oplyste centralbankchefen.
»Det er et ekstremt lavt tal,« sagde Janet Yellen.
»Amerikanske banker betragtes generelt som temmelig stærke i forhold til deres modparter (i andre dele af verden, red.). De har hurtigt opbygget kapital, delvis som resultat af vores insisteren på, at de skulle gøre det i kølvandet på finanskrisen.«
Trods oplysningerne fra centralbanken fastholdt Gary Cohn næsten samtidig, at de gældende regler i Dodd-Frank gør livet umuligt for amerikanske virksomheder.
»I dag giver banker ikke lån til virksomheder,« sagde Cohn til Fox News.
»Banker er tvunget til at puge penge sammen, fordi de er tvunget til at ophobe kapital, og de kan ikke løbe nogen risici.«
Trumps Goldman Sachs-folk, fortsat:

- 6) Anthony Scaramucci: I juli udnævnt som kommunikationschef i Det Hvide Hus, men fyret efter 10 dage efter uheldige udtalelser om andre medarbejdere i Det Hvide Hus. Ansat hos Goldman Sachs i bl.a. investeringsafdelingen i årene 1989-96, hvorefter han etablerede egne hedgefonde.
- 7) Jim Donovan: Arbejdede med nyansættelserne i Finansministeriet efter Trumps valgsejr og var indstillet som vicefinansminister. Var som udgangspunkt klar, men måtte i maj 2017 trække sig af familiemæssige årsager. Kom fra stilling som partner og direktør i Goldman Sachs med ansættelse siden 2003.
Samme melodi synges af det amerikanske Finansministerium, hvor Donald Trump har indsat Steven Mnuchin, gennem 17 år ledende medarbejder hos Goldman Sachs, som sin finansminister. Allerede i november sidste år erklærede Mnuchin, at en tilbagerulning af Dodd-Frank ville være »prioritet nr. ét,« hvis han blev godkendt som finansminister.
Dodd-Frank-loven har »skabt et nyt sæt af forhindringer for genopretningen ved at påføre banker og kreditinstitutioner en serie omkostningsfulde reguleringsmæssige krav,« hedder det i en juni-rapport fra Steve Mnuchins ministerium, A Financial System That Creates Economic Opportunities.
Den sikre vinder: Goldman Sachs
De kommende måneder vil vise, om det kriseramte republikanske parti kan holde sammen og sikre fodslag om at få dereguleringen af finanssektorlovgivningen igennem begge Kongressens kamre.
På forhånd synes der at være én sikker vinder: Goldman Sachs.
I kølvandet på krisen blev finansvirksomheden i flere senatsrapporter udpeget som en af de hovedansvarlige for den risikable og uansvarlige adfærd, der udløste finanskrisen.
Goldman Sachs var »en slangerede spækket med grådighed, interessekonflikter og forsyndelser,« sagde Carl Levin, demokratisk formand for Senatets undersøgelsesudvalg, da han præsenterede den konkluderende rapport i 2014. Ifølge rapporten vildledte Goldman Sachs bl.a. sine klienter ved at sælge dem risikable lån, som koncernen samtidig selv forsikrede sig imod, sådan at klienterne tabte penge, og Goldman Sachs scorede profit, når lånene viste sig at være ’giftige’.
Goldman Sachs’ aktier faldt prompte tre pct., da 2014-rapporten blev offentliggjort.
Siden er alt vendt til det bedre. I den første uge efter Donald Trumps valgsejr den 8. november sidste år steg Goldman Sachs-aktien med hele 15 pct. svarende til en værdiforøgelse på 11,4 mia. dollar. Stigningen blev ledsaget af kursstigninger hos andre Wall Street-giganter som J.P. Morgan, Citi Bank, Wells Fargo og Bank of America. For disse fem finansvirksomheder, der udgør de fem største banker i USA, betød de øjeblikkelige kursstigninger en øget kapitalværdi på sammenlagt 127,7 mia. dollar, rapporterede finansmediet Fortune i november 2016.
Og fire mere fra Goldman Sachs ...
Ud over de syv Trump-udnævnte tidligere Goldman Sachs-folk er der også bl.a. fire andre i nuværende stillinger som chefer for fire af den amerikanske Centralbanks 12 regionale banker:
- William Dudley: Centralbankchef i New York, tidligere partner og direktør hos Goldman Sachs
- Neel Kashkari: Centralbankchef i Minneapolis, tidligere vicepræsident hos Goldman Sachs
- Robert Kaplan: Centralbankchef i Dallas, tidligere næstformand for Goldman Sachs
- Patrick Harker: Centralbankchef i Philadelphia, tidligere bestyrelsesmedlem i Goldman Sachs Trust
Den 3. februar 2017 – dagen, hvor Trump underskrev det præsidentiellle dekret om tilbagrulning af Dodd-Frank – nåede Goldman Sachs-aktien op på 44 pct. over kursen før valget og dermed til en kapitalværdi omkring 100 mia. dollar, det højeste niveau i 10 år.
Med Donald Trumps meldinger om finansiel deregulering, med Gary Cohn og Steven Mnuchin på de to afgørende økonomiske poster i regeringen og med sammenlagt fem nøglemedarbejdere med solid baggrund hos Goldman Sachs blandt præsidentens allernærmeste ligner det en sikker investering at sætte sine penge i en gylden fremtid for finansgiganten.
Ti år i finanskrisens skygge
Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.
I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.
Seneste artikler
Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre
9. september 2017Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of CambridgeFinanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer
2. september 2017Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste kriseFinanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed
29. august 2017Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
At tro på at en milliardær vil Wall Street tillivs, er lige så naivt som troen på at en løve skulle blive vegetar.
For mig er Goldmann Sachs og Wall Street som siamesiske tvilllinger. Spørg Corydong om han kan se forskel. Det er derfor det rene spil for den billige langside, at agere som Trump gør. Men det virker åbenbart - ganske som både Mussolini og Hitler slog sig op på, at ville bekæmpe storkapitalen. Hjemlige aflæggere af den slags højrepartier har ligeledes scoret stemmer på at prale med, at de skam også havde en social profil, og ikke ville gå med til skattelettelser til de rigeste. Også det giver jackpot.
For mig er Goldmann Sachs og Wall Street som siamesiske tvilllinger. Spørg Corydong om han kan se forskel. Det er derfor det rene spil for den billige langside, at agere som Trump gør. Men det virker åbenbart - ganske som både Mussolini og Hitler slog sig op på, at ville bekæmpe storkapitalen. Hjemlige aflæggere af den slags højrepartier har ligeledes scoret stemmer på at prale med, at de skam også havde en social profil, og ikke ville gå med til skattelettelser til de rigeste. Også det giver jackpot.