Læsetid: 8 min.

Udlændinge er også blevet en del af den norske virkelighed og valgkamp

Norge går til valg den 11. september. Den øgede indvandring fra ikkevestlige lande fylder i debatten, og Norges integrationsminister for Fremskridttspartiet har markeret sig med en barsk retorik om udlændinge. Information tog til norsk folkemøde og valgkamp, hvor både partifæller, en tidligere statsminister og støttepartier tog afstand fra den nye, anklagende tone i debatten
Det norske parti Miljøpartiet De Grønne danser på det norske folkemøde, Arendalsukan. De danser for at skabe en bevægelse, en ny politisk kultur, og de er inspirerede af danske Alternativet. Landets yngste partileder Una Bastholm fører an fra scenen.

Det norske parti Miljøpartiet De Grønne danser på det norske folkemøde, Arendalsukan. De danser for at skabe en bevægelse, en ny politisk kultur, og de er inspirerede af danske Alternativet. Landets yngste partileder Una Bastholm fører an fra scenen.

Torstein Bøe

26. august 2017

De rejser sig fra de regnvåde berlinerbænke, strækker armene i vejret og skyder hofterne frem. De følger deres leder. Bevæger deres kroppe til R’n’B’ musik. De danser for en grøn jordklode. For en ny politisk kultur, for at skabe en bevægelse – og selvom de har gule og røde T-shirts på, er de fra Miljøpartiet De Grønne.

De venstreorienterede miljøentusiaster er de eneste, der danser på Norges folkemøde. Det er femte gang, at folkemødet Arendalsuka finder sted, og det foregår i Arendal i det sydøstlige Norge. I år varmer de politiske debatter op til det norske valg til parlamentet Stortinget den 11. september.

Danselederen fra Miljøpartiet, Una Bastholm, er landets yngste partileder, og hun har fået nok. Nok af global opvarmning, olieproduktionen og biltrafik, og derfor er det unge partis eneste reelle dagsorden at gennemføre grønne reformer af Norge. Og så lige bringe en ny politisk kultur og debattone ind i det norske parlament Stortinget.

»Ja, vi kigger jo meget til Alternativet i Danmark,« indrømmer partilederen over for Information, da hun har forladt dansescenen.

»Jeg synes, det er vigtigt at gøre politik sjovere. Og jeg tror, det er vigtigt, at vi kommer uden for vores komfortzone og skaber en bevægelse. Man kan opbygge kultur med musik.«

Blandt publikum står Mari Seilskjær. Hun støtter De Grønne, fordi klimaudfordringerne er »på et andet niveau«, siger hun. »Det er et helt andet spørgsmål, der overtrumfer alle andre.«

Og så vil hun stemme grønt, fordi partiet kan være en modpol i den politiske debat, som hun betragter som deprimerende, polariserende og fremmedgørende.

»Jeg arbejder med asylsøgere til dagligt, og når partierne gider tale om dem, er det altid negativt. Vi bevæger os mere mod Danmark med en meget mistænkeliggørende retorik, som bliver mere normal. Det er meget trist at se,« siger hun.

Norge – et indvandringsland

I Norge består regeringen af det konservative parti Høyre og det liberale, indvandrerkritiske Fremskrittspartiet. Oppositionen ledes an af de norske socialdemokrater, Arbeiderpartiet. De Grønne går til valg på en højt prioriteret klimadagsorden, og de vil pege på den statsministerkandidat, som vil føre den mest progessive miljøpolitik.

Den seneste meningsmåling viste, at Arbeiterpartiet kun kan vinde regeringsmagten, hvis De Grønne ender med at støtte dem og formand Jonas Støre.

De Grønnes dagsorden kan blive vigtig for valgets udfald, men en af valgkampens vigtigste slagmarker er de norske værdier og integrationspolitikken. 

Norge har som Danmark oplevet en stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande, og det har ført til debatten om norske værdier og indvandring. Men selvom debatten er nyere i Norge, har landet haft en større stigning i tilstrømningen af udlændinge end Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af borgere i Norge, der er født i ikke-vestlige lande, steget fra ca. 154.000  i 2000 til ca. 388.000 i 2016. Til sammenligning er den tilsvarende stigning i Danmark fra ca. 204.000 til ca. 342.000 personer.

Og ligesom i Danmark fylder integrationsministeren meget i debatten. Norges integrationsminister Sylvi Listhaug, Fremskrittspartiet, optræder igen og igen i de norske medier med sine islamkritiske holdninger og direkte retorik, og regeringen har ført en stram indvandringspolitik.

Blandt tiltagene er, at indvandrere, der bevidst skjuler deres identitet, bliver nægtet opholdstilladelse, ligesom kravene for familiesammenføring er blevet skærpet, og Norge har indført en 24-års regel for familieindvandring og øget kravene til selvforsørgelse. Derudover får asylsøgere 20.000 norske kroner, hvis de rejser tilbage til hjemlandet.

Fremskrittspartiet har tidligere forgæves forsøgt at få indført et forbud mod at dække ansigtet med tørklæde i det offentlige rum, ligesom et indrejseforbud mod såkaldte hadprædikanter, ofte imamer, diskuteres. Og Inger Støjberg tog i begyndelsen af august til Norge for at få inspiration af Sylvi i forhold til effektive udsendelser af uønskede udlændinge.

Norge har haft succes med at lave flere og bedre hjemsendelsesaftaler med lande, hvor indvandrere kommer fra. Regeringen er dog udfordret ved, at deres støttepartier Kristeligt Folkeparti og Venstre ikke deler samme kritiske tilgang til indvandring.

Kort efter Inger Støjbergs besøg sagde Sylvi Listhaug i en debat med sit støtteparti Kristeligt Folkepartis leder Knut Arild Hareide, at han »slikker imamerne op af ryggen«.

En bemærkning, der fik hendes partileder til at henstille til en ordentlig debattone for derefter at sige til den norske avis Dagens Næringsliv, at hun » hellere vil have én Listhaug, end ti politikere som fortsætter med at lukke øjnene.«

For nordmændene er denne bramfri debat om muslimer og norske værdier ny. Det mener i hvert fald den tidligere norske statsminister Kjell Magne Bondevik fra Kristeligt Folkeparti.

Han står i Arendal med en pullover bundet om halsen for at se sit parti fortælle, at alle menneskeliv er lige meget værd. En værdi, han ikke ligefrem vil tilskrive Fremskrittspartiet.

– Hvordan ser du den retoriske udvikling i norsk politik?

»Den er blevet hårdere. Og det skyldes selvsagt, at Fremskrittspartiet er blevet større og kommet i regering. Så jeg er meget bekymret for den udvikling,« siger han.

»Og jeg er glad for, at Kristeligt Folkeparti har stået imod det, og taget konfrontationen med Fremskrittspartiet.«

– Hvorfor er du bekymret?

»Jeg mener, at det kan gøre noget ved det norske folk, som altid har været et solidarisk folk. Og vi er kendt for at være en fredsnation. Vi har altid været kendt som en nation med et internationalt engagement, og hvis vi begynder at bygge mure, kan det ry blive ødelagt.«

Norsk valg

Norge går til parlamentsvalg den 11. september.

Den nuværende regering består af: Høyre og Fremskrittspartiet.

  • Høyre har 48 mandater, Fremskrittspartiet har 29

De har støttepartierne Venstre, 9 mandater, og Kristeligt Folkeparti, 10 mandater

Oppositionen består af:

  • Arbeiderpartiet, 55 mandater
  • Senterpartiet, 10 mandater
  • Socialistisk Venstreparti, 7 mandater
  • Miljøpartiet De Grønne, 1 mandat.

I den seneste meningsmåling står Arbeiderpartiet til at kunne vinde regeringsmagten, hvis de får støtte fra De Grønne.

I meningsmålingen fra uge 33 står partierne til at få følgende stemmeprocent:

  • Arbeiderpartiet: 29 procent
  • Høyre: 22,4 procent
  • Fremskrittspartiet: 14,2 procent
  • Senterpartiet: 9,5 procent
  • Socialistisk Venstreparti: 5,5 procent
  • Kristeligt Folkeparti: 5,1 procent
  • Miljøpartiet De Grønne: 4,4 procent
  • Venstre: 4 procent
  • Rødt: 2,7 procent

I Norge er spærregrænsen på 4 procent.

Benzin og biler

Arendal er bygget ud fra en havn, hvor gamle træskibe og store industrifærger lægger til kaj for at huse debatter. På byens gågader står partier og interesseorganisationers telte tæt, og Fremskrittspartiets partitelt er det mest velduftende telt i Arendal. Mens de andre partier uddeler bolsjer, står menige medlemmer fra Fremskrittspartiet og bager vafler til de forbipasserende.

Til Arendalsukan har hvert parti en time på byens store scene, og det benytter Fremskrittspartiet til at sætte partiets transportminister og næstformand Ketil Solvik-Olsen i scene.

Han er en af Norges mest populære ministre, og han elsker biler. Han er vokset op på en tankstation, og hans særlige rådgiver viser diskret Informations udsendte et billede af ministeren siddende i en veteranbil.

Ketil Solvik-Olsen bruger sin tid i rampelyset til at argumentere for udbygning af Norges veje, og til at latterliggøre De Grønne for at ville indføre heste som transportmiddel. Men ikke et eneste ord om indvandring. Fremskrittspartiet er meget mere end det, forklarer hans særlige rådgiver og tager  afstand til Listhaugs retorik. Til Information siger han:

»Jeg er meget enig i den politik, hun fører, men jeg er nok lidt uenig i den måde, hun formulerer sig. Men det vil du finde i alle partier – folk med ulige personligheder,« siger han.

»Sylvi Listhaug bruger nok nogle lidt andre ord, end jeg gør.«

Samarbejdet mellem regeringen og støttepartiet Kristeligt Folkeparti kan blive vanskeligere som konsekvens af skænderiet, der udfoldede sig mellem Hareide og Listhaug. Ketil Solvik Olsen er ikke umiddelbart begejstret for den type argumentation.

»Man kan tage diskussionen i et lukket rum. Og de fleste ved, at når man sidder foran mikrofonen, og journalisten stiller de rette spørgsmål for at sætte sindene i kog, så bliver der sagt ting, som du ikke ville have sagt i en normal samtale,« siger han og kommer med en opfordring til sine norske kolleger.

»De fleste vælgere er optaget af pragmatiske løsninger og handling, så lad os blive færdig med skænderi.«

Der er også et mere generelt problem med debatten i Stortinget, som ikke kun begrænser sig til hans partifælle Sylvi Listhaug. Ketil Solvik Olsen har en fortid i erhvervslivet, og det er der mange unge politikere, som ikke har. De er flasket op i partiernes ungdomsorganisationer, og det gør, at de ikke forstår at argumentere med faglige og saglige argumenter, mener han. I stedet kaster de med mudder, og den politiske kultur er han træt af.

»Man slår de andre i hovedet, og det får man ikke noget ud af. Man skændes om detaljer, ikke om de store linjer,« siger han.

»Eller at man tillægger folk andre meninger, end de har, og den del af den politiske debat er ganske meningsløs. For mig er det spild af tid. Men det kan være morsomt for ungdommen,« siger han om de yngre politikere.

Brunost

Hovedscenen skifter farve alt efter hvilket parti, der indtager den. Når Kristeligt Folkeparti har ordet, er baggrundsskærmen orange med slogans som »Alle er lige meget værd« og »Værdier, som varer«.

Og når partiet Venstre er på, bliver baggrunden blå med budskabet »Alt starter i skolen«. På scenen står Petter Toldnæs, som stiller op til Stortinget i den lokale vælgerkreds.

Partiet har mange lighedstræk med det danske De Radikale og arbejder for lavere skatter, en progressiv miljøpolitik og en større satsning på uddannelse.

»Kampen mod populisme begynder i skolen,« siger Petter Toldnæs fra scenen foran de cirka 50 tilskuere.

I modsætning til det De Radikale er norske Venstre støtteparti for den siddende borgerlige regering: Høyre og Fremskrittspartiet. Partiet håber, at det efter valget kan indgå i en centrum-højre regering, bestående af Høyre, Kristeligt Folkeparti og dem selv. For han og resten af Venstre har været udfordret af at lægge mandater til Fremskrittspartiets ministre. Udlændingepolitikken skiller dem ad.

»At være støtteparti for Fremskrittspartiet har været en utrolig krævende, fordi vi tages til indtægt for det, som regeringen gør. Så det har været vanskeligt, og jeg kan ikke se for mig, at Venstre skal være et samarbejdsparti på samme måde, som vi har været de sidste fire år,« siger han.

»Det store problem med Fremskrittspartiet i regering, er den retorik, de bruger. Vi har en integrationsminister (Sylvi Listhaug, red.), der bør have et ansvar for bedre integration, men med den retorik, der bruges, bygger man ikke bro. Det skaber ikke god integration, det bliver mere os og dem.«

For Petter Toldnæs er valget den 11. september et spørgsmål om norske værdier, og han har ikke meget til overs for regeringens fortolkning af, hvad Norge står for. Som eksempel nævner han, at kulturministeren har markeret sig med, at man skal beskytte skolernes julegudstjeneste og brunosten for at bevare de norske værdier.

»Det er en tosset debat, fordi jeg tænker, at norske værdier hverken handler om skolegudstjenester eller ost, men om vigtigere ting som at inkludere alle på trods af forskelle og ligestilling. Og at alle har lige muligheder – dét er norske værdier, ikke ost,« siger han.

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu