Læsetid: 4 min.

USA er stadig afhængig af racisme

Volden i Charlottesville, Virginia, udstiller nok en gang, at USA aldrig har formået at gøre op med hvidt overherredømme-tankegangens tag i dele af befolkningen
15. august 2017

USA er i frit fald. Tilhængere af hvidt overherredømme marcherer igen – og trækker spor af blod og ødlæggelse efter sig. Et fakkeloptog i Charlottesville med nazistiske faner og ’White Lives Matter’-tilråb, kulminerede i weekenden med vold, der kostede tre mennesker livet og efterlod adskillige sårede.

Det var præcis det, mange frygtede ville ske, hvis Trump blev præsident.

David Duke, tidligere leder af Ku Klux Klan, sagde det selv lørdag: »Marchen opfylder Donald Trumps løfte« om »at tage vores land tilbage«.

Præsident Trump var længe om at korrigere den opfattelse. Mens nationen forventede hans klare fordømmelse af voldsudskejelserne ved det højreradikale optog, fandt han det passende at klandre »mange sider«. Med andre ord: han slog antiracistiske demonstranter i hartkorn med hvidt-overherredømme-tilhængere.

Hvide hørefløjsekstremister angriber en moddemonstration i Charlottesville, Virginia. Præsident Trumps uklare afstandtagen til højreekstremisterne har ført til kritik.
Læs også

Der gik over 36 timer, før Det Hvide Hus fordømte volden, herunder en nynazists tilsyneladende overlagte drab, men selv om præsident Trump sædvanligvis foretrækker at kommunikere direkte med det amerikanske folk via Twitter, afstod han denne gang fra at gøre det. I stedet måtte en ikke-navngiven talsmand for Det Hvide Hus stå for fordømmelsen.

Som narkotika

Intet af dette giver mening, før vi indser, at alt for mange amerikanere har udviklet et narkotisk afhængighedsforhold til det mest gennemtrængende, mest realitetsforvrængende og mest skadeforvoldende stof, der nogensinde har ramt USA: tanken om hvidt overherredømme.

Som alt andet stofmisbrug har det ødelagt familier og samfund og sat regeringsinstitutioner under enormt pres. Det har fået millioner af amerikanerer til at forsage deres gud og forkaste deres patriotisme, bare for at få en mundsmag.

Høje på stoffets virkninger føler dets misbrugere sig magtfulde og overmodige, skønt de selv og alt omkring dem er i opløsning. Og som tilfældet er med de fleste narkotiske stoffer, er kun et fåtal afhængige, men alle påvirkede.

I 2017 har millioner af amerikanere gjort sig afhængige af dette stof. Så tydeligt som stikmærker i arme er der tegn på dette overalt omkring os.

Der var ’Heil Trump’-hilsnerne ved et massemøde for hvide nationalister kort før præsidentindsættelsen. Der var og er stigningen i antallet af hadforbrydelser over hele landet. Der var en hvid højreekstremists drab på løjtnant Richard Collins i Maryland. Der var dobbeltmordet på heltemodige forbipasserende, der forsøgte at forsvare teenagepiger i Portland mod en anden højreekstremists amokløb. Og der er løkkerne, som findes tæt på National Museum of African American History and Culture.

Antitese til Obama

Der er andre tegn på, at stofafhængigheden lurer og kræver at blive næret. Valget i 2016 udstillede dette i al sin gru, da vælgere støttede Donald Trump til trods for hans eksplicitte racisme – eller nok så afgørende: på grund af den. Hans forbitrede udfald skaffede ham støtte fra kernetilhængere, ingen modkandidat kunne matche.

Trump var antitesen til Obama – og derfor i den hvide højreekstremismes Gregor Samsa-verden (Gregor Samsa er en figur i Franz Kafkas Forvandlingen, red.) også den mest attraktive kandidat. Alligevel er Trump, hvor foragtelig han end måtte forekomme for mange, ikke mere end et symptom.

Med alle sine racistiske rablerier ville han have placeret sig selv i tossernes politiske randzone, hvis det ikke havde været for den måde, hvorpå et stort politisk parti i årtier har stilet efter at gøre hvid overherredømmetænkning til sit foretrukne stof.

Republikanerne troede, de kunne kontrollere det. Bare nøjes med en mundsmag en gang imellem. Partiet sværgede, at det ikke var hooked, men blev alligevel nødt til igen at forsøge sig med en lidt kraftigere dosis for at kunne føle sig høj.

I 1968 indtog Richard Nixon stoffet, da han førte valgkamp på sin Southern Strategy og lovede en begrænsning af sorte borgerrettigheder med det formål at vinde forurettede hvide amerikanere, der før stemte demokratisk, over til Det Republikanske Parti. 

Ingen demokratisk præsidentkandidat har vundet flertallet af de hvide stemmer, siden Lyndon B. Johnson juridisk anerkendte afroamerikanere som medborgere i ordets fulde betydning. Men hvis Nixon kun var weekend-misbruger, har efterfølgende republikanske præsidentkandidater bøjet sig fuldstændig for det majestætiske stof. 

Moderate uden for indflydelse

Efter at den hvide overherredømme-ideologi har sat sig på det republikanske parti, er alle de værdier, som narkomanen satte pris på i sit tidligere liv, blevet til at undvære. Uden for indflydelse er de moderate republikanere, der troede på en slank stat, lav skat og borgerrettigheder. 

Så længe Trump giver de hvide højreekstremister endnu et skud og endnu en rus – det være sig endnu en deportation, endnu et muslimsk indrejseforbud, endnu en jagt på ’ulovligt registrerede vælgere’, bliver trangen til rusen tilfredsstillet indtil næste gang. Og som tilfældet er for hver en narkoman, må alt det, der kan komme mellem brugeren og stoffet, ryddes af vejen.

Demonstranter foran Los Angeles International Airport i søndags. Præsident Trumps stop for indrejse til personer fra en række muslimske lande har rejst en storm af protester over hele USA.
Læs også

Som misbrugere gør, har Republikanerne formået at overbevise sig selv om, at det stadig er dem, der bestemmer, og at de på den her måde kan få deres politiske mærkesager igennem – skattelettelser for de rige, tilbagerulning af Obamacare, en højesteret med ændret sammensætning, der omstøder Roe V Wade-afgørelsen (som legaliserede abort, red.) og afgørende færre regler for det private erhvervsliv – hvis de ikke var stofafhængige, ville de kunne indse, at ingen af disse politikker er værd at ødelægge USA for.

Her står vi i dag. Vi er ikke alle afhængige, men vi kommer alle til at leve med konsekvenserne.

Carol Anderson er amerikansk professor i afroamerikanske studier og forfatter, hendes hovedværk er bestselleren ’White Rage’ fra 2016. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
Maj-Britt Kent Hansen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu