Læsetid: 6 min.

90 minutter uden krig

Efter fire års krig kan Iraks landshold igen spille internationale kampe på hjemmebane – til stor begejstring for irakere på tværs af regioner og religioner. Uden for stadion lurer ellers endnu en konflikt, denne gang mellem arabere og kurdere
60.000 ellevilde tilskuere var mødt op på Basra Stadion for at se det irakiske landshold spille mod en udvalgt hold af tidligere internationale fodboldstjerne, og under kampens 90 minutter var alle etniske og politiske striddigheder glemt.

60.000 ellevilde tilskuere var mødt op på Basra Stadion for at se det irakiske landshold spille mod en udvalgt hold af tidligere internationale fodboldstjerne, og under kampens 90 minutter var alle etniske og politiske striddigheder glemt.

Nabil al-Jurani

18. september 2017

BASRA – 60.000 ekstatiske tilskuere står bag det irakiske fodboldlandshold på Basra Stadion i det sydlige Irak denne aften. Men det er gæsterne – en samling pensionerede verdensstjerner – der svinger taktstokken på grønsværen med sprudlende pasningsspil.

Den tidligere Barcelona-stjerne Rivaldo tæmmer bolden med brystet i midtercirklen og spiller den videre til den hollandske midtbanespiller Edgar Davids.

Davids – med de mytiske beskyttelsesbriller – dribler uden om en iraker, og sender bolden ned langs sidelinjen, hvor den argentinske venstreback Javier Zanetti kommer sprintende. Zanetti spiller bolden videre til målkongen Patrick Kluivert foran feltet.

»Vores spillere ligner en flok internt fordrevne,« siger en irakisk tilskuer kækt til stor morskab for sine venner på tribunen.

Patrick Kluivert har ryggen mod målet og en forsvarsspiller lige i hælene. Den store hollænder bruger sin fysik til at skærme bolden. Han spiller den klogt tilbage til Rivaldo, der søger efter et hul i hjemmeholdets forsvarskæde.

»Rivaldo er stadig guddommelig,« udbryder en irakisk tilskuer.

Rivaldo besidder i hvert fald stadig sit kølige overblik. Han splitter det irakiske forsvar med en finurlig stikning til franske Robert Pirés, der tager et løb i dybden. Franskmanden sætter den irakiske målmand med ét træk og triller bolden mod målstregen.

60.000 irakere holder vejret.

Så dukker Jasem Ghulam op. Det irakiske landsholds pensionerede midterforsvar og nu højtstående figur i en magtfuld iranskstøttet shiamilits, når lige akkurat at redde sit lands ære på målstregen. Han sparker bolden til hjørne til stor begejstring for hele stadion.

»Ghuuulam, Ghuuulam, Ghuuulam,« lyder det taktfast mod græsset, som var han en Messi.

I VIP-logen på langsiden sidder kakiklædte irakiske generaler med gyldne medaljer og emblemer på bryst og skuldre. Omkring dem sidder flådeofficerer i hvide dragter og ministre og forretningsmænd i sorte jakkesæt. Vi ser dem på storskærmen sidde med deres buskede overskæg og storsmile over Ghulams redning.

Rivaldo tager hjørnesparket med sin gyldne venstre fod, men Jasem Ghulam er på spil igen ved forreste stolpe. Shiamilits-lederen hamrer bolden op mod midtercirklen og igangsætter et irakisk kontraangreb, der får tilskuerne op af stolene.

Iraks bedste kantspiller – kurdiske Hawwar Mohammed – spurter langs sidelinjen med løftet hånd for at kalde på bolden. Hawwar får bolden lige uden for feltet i venstre side. Imens løber Younes Mahmoud – alle tiders topscorer i Irak og i dag sunnimuslimernes stolthed – mod selve målfeltet.

»Du er en løve, Mahmoud,« råber en tilskuer.

Hawwar lægger et perfekt indlæg lige uden for det lille felt, og Mahmoud har ikke tænkt sig at svigte. Iraks målkonge stiger højt til vejrs, højere end italienske Materazzi og header bolden i kassen mod en chanceløs målmand.

1-0 til Irak.

Basra Stadion eksploderer i jubel. Børnene puster i farverige vuvuzela-horn, kvinder iført tørklæder vifter voldsomt med det irakiske flag, og titusinder af mænd synger taktfast på en af de mest legendariske slagsange i landet.

»Med sjæl, med blod, vil vi ofre os for Irak! Med sjæl, med blod, vil vi ofre os for Irak! Med sjæl, med blod, vil vi ofre os for Irak!«

Frygt for ny borgerkrig

Siden 2013 har irakisk fodbold været i bero. Det internationale fodboldforbund FIFA udstedte et forbud på grund af terrorbomber, manglende sikkerhed, og krigen i landet. Men siden generobringen af Mosul er bolden igen begyndt at rulle på de irakiske stadions.

I den seneste måned er der blevet spillet to mindre venskabskampe mod henholdsvis Syrien og Jordan, men denne aften spiller det irakiske landshold for første gang mod internationale ikke-arabiske stjerner.

»Det er en historisk dag. Men det er ikke alle, som bryder sig om, at kampen finder sted nu,« siger journalist Khalid Obaidi, der følger kampen fra tribunerne.

Obaidi dækker kampen for den lokale radiostation, og har fulgt med i den ophedede debat i Irak op til kampen.

»Mange mener, at timingen er dårlig, fordi der lurer store kriser forude. Men der er også mange andre, som insisterer på, at politik ikke skal komme i vejen for fodbold,« siger Obaidi.

De shiamuslimske militser Hizbollah Brigaderne og Badr-organisationen, som begge støttes af Iran, har mobiliseret deres krigere ved byen Tuz Khurmatu syd for Kirkuk. Irakiske shiamilitsledere mener, at de kurdiske peshmergastyrker (billedet) provokerer ved at udstationere en hel division nær Kirkuk.
Læs også

Den politiske elite i Bagdad har nægtet at finansiere udgifterne til selve kampen. Regeringen har dog accepteret at stå for sikkerheden. Uden for Basras stadion har den irakiske hærs 1. division overtaget kontrollen med hele byen. Bevæbnede soldater, amerikanske Abrams-kampvogne, tjekposter og terrængående køretøjer ses overalt i Basra.

»Regeringen følte sig presset til at stå for sikkerheden, selv om den kæmper med andre problemer i øjeblikket,« forklarer Obaidi.

Mens bolden ruller på græsset i Basra, er 20.000 irakiske soldater ved at slå ring om den IS-kontrollerede by Hawija. Generobringen kan begynde når som helst.

Men det er især den kurdiske folkeafstemning om løsrivelse, som skaber panderynker i Bagdad. Kurdernes folkeafstemning skal finde sted den 25. september og truer ikke bare med at splitte landet i nye grænser. Mange frygter en ny, blodig konflikt.

Shiamilitser har over den seneste uge mobiliseret deres krigere syd for den omstridte olieby Kirkuk. Det samme har de kurdiske Peshmerga-styrker nord for byen. Kurdistans præsident Barzani har sagt, at kurderne vil ofre deres liv for Kirkuk.

Senest har en irakisk parlamentariker erklæret, at der er 90 procent risiko for endnu en borgerkrig, hvis kurderne ender med at løsrive sig fra Irak.

»Alle taler om den kommende borgerkrig,« siger journalisten.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Edgar Davis med de karakteristiske briller var en af de pensionerede stjerner, som var med til at slå Iak 5-4 på et fyldt stadion i Basra. 

Nabil al-Jurani
Den tidligere Barcelona-stjerne Patrick Kluivert sender pludselig et drøn af et langskud om bag Iraks målmand og udligner dermed til 1-1. De irakiske tilskuere hylder den hollandske målscorer, som var han en af deres egne. De rejser sig fra stolene og vifter med det irakiske flag.

Netop det irakiske flag er blevet det helt store stridsspørgsmål uden for banen.

I Kurdistan har kurdiske nationalister brændt det irakiske flag af foran kameraerne. Videoer af flagafbrændingen har skabt voldsom røre på de sociale medier. Som modsvar har irakere i Diyala-provinsen brændt det kurdiske flag.

»Stemningen er yderst betændt lige nu,« siger Obaidi. Alligevel bliver der spillet fodbold i aften:

»Denne kamp er blevet arrangeret på græsrodsniveau og bliver kun spillet takket være en brav indsats fra irakiske fanklubber, forretningsmænd, aktivister og fodboldentusiaster, som mener, at irakerne fortjener at glemme splittelsen og elendigheden i blot 90 minutter.«

’Fodbold er Guds gave til mennesket’

Arrangørernes forsøg på at lade irakerne glemme striden for en stund bærer tydeligvis frugt i Basra. Fodbold virker til at være et magtfuldt middel til at samle den splintrende nation.

Tilskuerne i Basra kommer fra forskellige dele af Irak. Der er kurdere, sunnimuslimer og shiamuslimer. Og de tilrejsende fans gør ikke forskel, når de hylder deres spillere på banen.

Den kurdiske kantspiller Hawwar, shia-forsvarsspilleren Ghulam og den sunnimuslimske angriber Mahmoud hyldes fra tribunerne, hver gang de rører bolden.

»Da Gud skabte Adam og Eva, kærtegnede han deres fødder med sin hånd og sagde spil fodbold,« siger tilskueren Imad al-Khazali med typisk irakisk brug af poesi.

Al-Khazali har øjnene rettet mod banen, hvor bolden ruller frem og tilbage hen over det fugtige græs. Lidt efter tilføjer han nærmest religiøst:

»Vi er alle Guds børn. Vores religion, etnicitet og race burde ikke komme i vejen for noget, da vi alle nedstammer fra Adam og Eva.«

Tilskuerne omkring al-Khazali nikker anerkendende. De mener, at den politiske klasse i Bagdad er hovedårsagen til irakernes splittelse. Med en sekterisk retorik og politik har de smadret landet politisk og socialt, siden Saddam Hussein blev væltet i 2003.

»Irakerne er ikke sekteriske af natur. Al splid kan sagtens undgås, hvis vi blot får anstændige ledere,« slår en anden tilskuer fast med henvisning til de buskede overskæg i VIP-logen.

Om det kommer til en væbnet konfrontation, afhænger af, om Barzani gør alvor af at indlemme Kirkuk-provinsen i det Kurdistan, der siden 2005 har flaget med egen fane og har haft militært og politisk selvstyre inden for Iraks føderation.
Læs også

På banen fortsætter Kluivert storspillet. Han modtager bolden foran feltet og sender et projektil ind bag en sprællende irakisk målmand og fuldender sit hattrick. Gæsterne fører 5-2.

Med 20 minutter igen kæmper det irakiske landshold for at bevare lidt af æren foran deres publikum. Omvendt forsøger tilskuerne på tribunen at gøre deres bedste. Tusinder rejser sig op, placerer hånden på brystet og synger nationalhymnen i kor. En hellig stemning sænker sig over Basras stadion:

»Mit hjemland, Mit hjemland. Glorie og Skønhed. Storslået og Pragtfuldt. Jeg lever på dine bakker, Jeg lever på dine bakker. Liv og Udfrielse. Glæde og Håb. Vil jeg nogensinde se dig i tryghed? Vil jeg nogensinde se dig med æren i behold? Vil jeg nogensinde se din storhed? Vil du række efter stjernerne? Mit Hjemland, Mit hjemland.«

Nationalhymnen har tilsyneladende en virkning på landsholdet. Spillerne giver alt, hvad de har. I de døende minutter af kampen scorer irakerne to mål. Irak taber 4-5 til stjernerne, men de overvældede tilskuere jubler hæmningsløst, som om de har vundet verdensmesterskabet. Ved slutfløjtet rulles et stort banner ud på den øverste tribune på langsiden overfor:

»Kære verdensstjerner. Tak, fordi I gad at besøge os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu