Læsetid: 7 min.

Afsløringer om aserbajdsjansk bestikkelse ryster Europarådet

Europarådets Parlamentariske Forsamling skulle forestille at værne om demokrati og menneskerettigheder i Europa, men i Aserbajdsjans tilfælde ser berettiget kritik ud til at være blevet dysset ned – til gengæld for millionbeløb og luksusgaver
Bankdokumenter viser, at Aserbajdsjan har kanaliseret omkring 2,9 milliarder dollar ud af landet via et netværk af hemmelige britiske selskaber for herigennem at betale støtter, lobbyister og politikere i Europa – og til at købe luksusvarer og -ydelser samt vaske penge for den aserbajdsjanske elite. På billedet landets præsident, Ilham Aliyev.

Bankdokumenter viser, at Aserbajdsjan har kanaliseret omkring 2,9 milliarder dollar ud af landet via et netværk af hemmelige britiske selskaber for herigennem at betale støtter, lobbyister og politikere i Europa – og til at købe luksusvarer og -ydelser samt vaske penge for den aserbajdsjanske elite. På billedet landets præsident, Ilham Aliyev.

6. september 2017

BRUXELLES – Afsløringer af betalinger fra Aserbajdsjan til flere tidligere medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling ryster nu dette organ, der ellers skulle forestille at værne om standarderne for Europas demokratiske redelighed. Afsløringerne kommer, umiddelbart før et uafhængigt panel begynder fortrolige høringer om påstået korruption i EPF, der har til huse i Strasbourg og er et af verdens ældste menneskerettighedssorganer.

Undersøgelserne af mulige uetiske praksisser blev indledt i juli, efter at italienske anklagere havde beskyldt Luca Volontè, den italienske tidligere formand for EPF’s centrumhøjre-gruppe, for at tage imod millionbeløb i euro fra Aserbajdsjan til gengæld for støtte til den aserbajdsjanske regering, som i årevis er blevet udsat for skarp kritik for at praktisere valgsvindel og fængsle journalister og oppositionelle.

’Ansvaret ligger ét sted, og det er hos Danske Bank,’ udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), efter at Berlingske har afsløret, at banken i en periode lod regimet i Aserbajdsjan sende milliarder gennem konti i bankens afdeling i Estland. Men måske ligger det største og endnu uløste problem et andet sted.
Læs også

Aserbajdsjan, som har været medlem af Europarådet siden 2001, er flere gange blevet anklaget for at gøre brug af ’kaviardiplomati’, dvs. bruge kontantsummer og gaver til at købe sig til indflydelse – de første af disse anklager blev fremført fra tænketanken European Stability Initiative i 2012. Det er værd at bemærke sig, at Rådet i 2013 forkastede en kritisk rapport om Aserbajdsjans politiske fanger.

Klare brister

Gerald Knaus, ESI’s direktør, undrer sig over, at der er gået flere år, før Volontès sag har fremkaldt nogen reaktion. »EPF’s adfærdskodeks er mere slapt end selv FIFA’s,« siger han – med henvisning til det notorisk korruptionsramte internationale fodboldforbund – til avisen Le Monde, der er en af flere europæiske aviser, der har samarbejdet omkring de seneste afsløringer af aserbajdsjanske bestikkelsespenge.

Bankdokumenter viser, at Aserbajdsjan har kanaliseret omkring 2,9 milliarder dollar ud af landet via et netværk af hemmelige britiske selskaber for herigennem at betale støtter, lobbyister og politikere i Europa – og til at købe luksusvarer og -ydelser samt vaske penge for den aserbajdsjanske elite.

Pieter Omtzigt, et hollandsk centrumhøjre-parlamentsmedlem, som tidligere i år var initiativtager til, at EPF skulle sætte en undersøgelse i gang, siger, at organet nu omsider »gør et seriøst og troværdigt stykke arbejde for at få orden i eget hus«. Men Volontè-sagen har angiveligt afsløret »systemiske« problemer inden for EPF, der blev etableret efter Anden Verdenskrig for at værne om demokrati og menneskerettigheder.

»Undersøgelsen peger på klare brister inden for hele forsamlingen,« siger han til The Guardian. »I alle normale parlamenter er det sådan, at hvis en udenlandsk domstol konstaterer, at der sidder et bestukket medlem i parlamentet, og den pågældende person er genstand for en korruptionsundersøgelse, så vil han snart imødese foranstaltninger.«

Aserbajdsjan var en af 15 stater, der opstod på ruinerne af det kollapsede Sovjetunionen i 1991. Mens nogle af dem blev demokratiske nationer, bukkede Aserbajdsjan under for dynastisk diktatur og blev først styret af sin leder fra sovjetæraen, Heydar Alijev, og siden, fra 2003, af dennes søn, Ilham. Landets magtfulde elite er blevet uhyre velhavende på Aserbajdsjans olieindtægter, som navnlig var betydelige i 2000-årene, hvorimod kritikere og modstandere er blevet fængslet, og medier har fået mundkurv på.

Besynderlige stemmeafgivelser

Omtzigt siger, at parlamentsforsamlingen har en meget svag kultur for at deklarere gaver og ydelser – kun to gaver er opført på dens register på 15 år.

Formanden for EPF, Pedro Agramunt, modsatte sig i første omgang at følge opfordringerne til at igangsætte en undersøgelse, men endte med at måtte give efter for presset, da hans egen autoritet blev undergravet af en anden skandale uden forbindelse til denne.

Undersøgelsen, som forestås af tre uafhængige eksperter, vil også se på »skjulte praksisser, der fremmer korruption«.

Andres Herkel, et parlamentsmedlem fra Estland – et land, hvorigennem de aserbajdsjanske penge blev kanaliseret – siger, at EPF’s troværdighed har lidt skade efter afsløringerne. »Personligt har jeg aldrig været vidne til bestikkelse i ordets snævre betydning, men jeg har bemærket mig mange besynderlige interventioner, meningstilkendegivelser og stemmeafgivelser,« siger Herkel, som var organets rapportør om Aserbajdsjan fra 2004-10.

»Mange mennesker blev manipuleret med, og nu begynder de at forstå, hvad deres deltagelse betyder,« siger han. »Jeg tror, den aserbajdsjanske lobby var ret unik, fordi den havde så mange kontakter og så stor en kapacitet til at mobilisere ’politiske venner’.«

Undersøgelsen kommer på et ubelejligt tidspunkt for EPF. Agramunt ventes at blive stemt fra formandsposten til oktober, men har ikke opgivet kampen om at genvinde den. Han kalder sagen imod ham for »en fuldstændig bizar sag og en ynkværdig forestilling«.

Han har fået kritik for sit langsomme svar på korruptionspåstandene, men hans stilling begyndte først at vakle, da det kom frem, at han havde mødtes med den syriske leder, Bashar al-Assad, under en rejse betalt af Ruslands regering, kun få dage før det dødbringende angreb med giftgas på civile i Idlib.

Tiny Kox, formand for parlament-forsamlingens socialistiske delegation insisterer på, at spørgsmålet om Agramunts fremtid ikke må komme til at stå i vejen for de fortsatte undersøgelser.

»Det store flertal af denne forsamling har mistet al tillid til formanden. Det er et problem for forsamlingen og vil blive et problem for formanden, der vil finde en løsning ved næste samling i oktober,« siger Kox.

Undersøgerne behøver tid til at gøre deres arbejde, siger han. »Vi har nu redskaberne på plads til at finde ud af, hvad der reelt er foregået.«

Ny rapport bekymrer

Det kritiske fokus på forsamlingen kommer samtidig med, at der i går, tirsdag, udkom en rapport om situationen i Aserbajdsjan, hvori der udtrykkes bekymring for »et stigende antal krænkelser af menneskerettigheder og fundamentale friheder« i landet. I rapporten udtrykkes endvidere bekymring over den udøvende magts kontrol over den dømmende i Aserbajdsjan.

Trods dette drager rapporten, der har det belgiske liberale parlamentsmedlem Alain Destexhe som hovedforfatter, imidlertid mildere konklusioner end undersøgelser fra tilsvarende organer. Hvor EPF bemærker, at »reformer af retsvæsnet er sat i proces og gør fremskridt«, finder Rådets menneskerettighedskommissær, at anholdelser bruges for at »straffe modstandere af regimet«. Også en rapport fra USA’s udenrigsministerium fra 2016 anvender en mere robust sprogbrug og taler om »en undertrykkelseskampagne mod civilsamfundet«.

Destexhes opfordring til at afstå fra at kritisere de aserbajdsjanske myndigheder »direkte og offentligt« vil formentlig også skuffe de kritikere, som hævder, at internationale observatører har været for tilbageholdende med at påtale overgreb og menneskerettighedskrænkelser.

Hvad angår Volontè, så erkender han at have modtaget penge fra Aserbajdsjan, men insisterer på, at de gik til en fond, som han bestyrer. Han har svoret at ville rense sit navn i den retssag mod ham, som nu er på vej.

De har fået penge:

Det er fire konti i Danske Banks estiske afdeling, som har stået for de mistænkelige overførsler. Her har fire selskaber med forbindelse til regimet i Aserbajdsjan stået for omkring 16.000 transaktioner til i alt 18 milliarder kroner. En række af de overførsler er gået direkte til politikere og en journalist, der i en række tilfælde har plejet Aserbajdsjans interesser.

Luca Volontè

Den italienske parlamentariker Luca Volontè modtog – mens han var formand for den konservative EPP-gruppe i Europarådet – 15 millioner kroner fra de fire selskaber. Volonté modarbejdede ifølge anklagemyndigheden i Milano bl.a. en kritisk resolution mod Aserbajdsjan i Europarådet, som endte med at blive nedstemt. Der kører allerede en sag om bestikkelse mod Volontè, da en lille italiensk bank – i modsætning til Danske Bank – hurtigt fandt en række overførsler til italieneren mistænkelige. Det italienske bagmandspoliti har ifølge Berlingske også konfiskeret emails mellem Volontè og repræsentanter for regimet, hvor det fremgår, at han skulle fremme regimets sag og modtage penge fra to af selskaberne. Selv har han forklaret, at pengeoverførslerne skete som betaling for konsulent og rådgivningsopgaver for Aserbajdsjan. Sagen skal for retten til efteråret.

Zmago Jelincic Plemeniti

Partileder for Sloveniens Nationalparti og præsidentkandidat til det kommende valg i landet Zmago Jelincic Plemeniti har modtaget 140.000 kroner fra en af kontoerne i Danske Bank. Som en af de få politikere lykønskede Plemeniti ifølge Berlingske bl.a. præsident Alijev med valgsejren i 2013, som en ’anerkendelse af landets store succes’. Det skete på trods af rapporter om valgsvindel. Ligesom Volontè ser det også ud til, at han varetog Aserbajdsjans interesser i forbindelse med sit arbejde i Europarådet. Selv hævder han til Berlingske, at de 140.000 kroner var betaling for en oversættelse af romanen ’Ukana’ til russisk.

Eduard Lintner

Tidligere medlem af det tyske parlament for det konservative CSU Eduard Lintner modtog i løbet af 2012 og 2013 flere millioner fra de aserbajdsjanske selskabers konti i Danske Bank. Blandt andet fik han 450.000 euro to uger efter, at han som valgobservatør til valget i 2013 havde konkluderet, at ’valgprocessen var kendetegnet ved et højt niveau og møder tyske standarder’. En holdning, der stod i skarp kontrast til vurderingen fra blandt andet OSCE – den internationale organisation, som bl.a. overvåger valghandlinger. Lintner hævder selv, at pengeoverførslerne skete som betaling for aktiviteter i ’Foreningen for Fremme af Tysk-Aserbajdsjanske Relationer’.

Eckart Sager

Skandalen om Luca Volontè i Europarådet har ført til, at Aserbajdsjan har fået massiv kritik i internationale medier, men der er dog undtagelser. En række artikler i tyske og engelsksprogede medier har i stedet vinkler, der er til regimet i Aserbajdsjans fordel og er skrevet af freelancejournalist og tidligere CNN-producer Eckart Sager. Her citeres et aserbajdsjansk medlem af Europarådet bl.a. for, at der er tale om ’bagvaskelse og smædekampagne’ mod hans land. Ifølge Berlingskes oplysninger har Eckart Sager modtaget over 15 millioner kroner til sin konto i De Forenede Arabiske Emirater fra kontierne i Danske Bank.

Kilde: Berlingske

 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle behandles lige - eller gør de?

I forbindelse med indsætning af kontanter (f.eks. 6.000 kr) på et andet familiemedlems konto, er jeg i Danske Bank blevet afkrævet underskrift på, at der ikke er tale om hvidvaskning af penge.

Jeg oplevede det som stærkt provokerende, men har i den gode sags tjeneste måtte tage det til efterretning. På den baggrund synes det overraskende, at Danske Bank Har tilladt, at ubegribelige beløb kan passere gennem banken uden kommentarer. Desværre er det ikke nyt, at den helt almindelige borger i modsætning til de rigeste må finde sig i alle mulige kontroller.

Hvis Danske Bank fremover ikke skal fremstå som en skurkagtig bank, må det få konsekvenser i såvel bankens organisation som i retssystemet. Alt andet synes uantageligt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Dagmar Christiandottir, Hans Ingolfsdottir, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Viggo Okholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kurt,
havde du nu indsat 1000 gange så meget, var du nok ikke blevet afkrævet noget.... :-D :-D

Kjeld Jensen, Christel Gruner-Olesen, Dagmar Christiandottir, Hans Ingolfsdottir, Flemming Berger, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar