Læsetid 9 min.

Alice Weidel er Alternative für Deutschlands liberale ansigt. Kan hun gøre partiet stuerent?

Alternative für Deutschland styrer mod Forbundsdagen med en duo bestående af den nationalkonservative hardliner Alexander Gauland og den mere moderate Alice Weidel. Som kosmopolitisk og lesbisk økonom optrådte hun som partiets liberale ansigt, da Information mødte hende i sidste uge. Denne weekend afslørede en højreradikal e-mail imidlertid et andet billede
’Nye tyskere? Dem laver vi selv!’ lyder teksten under den gravide, hvide mave på det indvandrerkritiske Alternative für Deutschlands valgplakat. Partiets ene spidskandidat, økonomen Alice Weidel, viste sig at være rygende uenig i budskabet, da Information mødte hende i Berlin.

’Nye tyskere? Dem laver vi selv!’ lyder teksten under den gravide, hvide mave på det indvandrerkritiske Alternative für Deutschlands valgplakat. Partiets ene spidskandidat, økonomen Alice Weidel, viste sig at være rygende uenig i budskabet, da Information mødte hende i Berlin.

Hermann Bredehorst
12. september 2017

»Må jeg svare uden at blive afbrudt! Jeg lyttede også til Deres spørgsmål, højtærede herre.«

Efter bare ét spørgsmål er den 38-årige økonom Alice Weidel oppe i det røde felt, da hun er sat i stævne af en flok udenlandske journalister i Berlin.

Spørgsmålet var måske nærgående, men det handlede ikke om Alice Weidel, som er den ene af det stærkt indvandringskritiske Alternative für Deutschlands (AfD) to spidskandidater til Forbundsdagen.

Det handlede – som så ofte før – om partiets anden spidskandidat, den 76-årige og stærkt nationalkonservative jurist Alexander Gauland, der bl.a. er kendt for »ikke at ville have en Boateng som nabo« med henvisning til fodboldlandsholdets sorte forsvarsspiller. Jérôme Boateng.

Under en tale har Alexander Gauland for nylig udtalt, at den socialdemokratiske Aydan Özoguz burde »deponeres i Anatolien«, fordi hun som integrationstalskvinde med tyrkiske rødder havde udtalt, at hun »ikke kan identificere en specifik tysk kultur hinsides det tyske sprog«.

Alexander Gaulands ønsker for Özuguz, der er født i Hamborg og ikke tør sætte sine ben i Tyrkiet, vakte stor forargelse i det meste af det tyske partispektrum. Samtidig udløste det en debat om gradsforskellen mellem at deponere og deportere. Eller nærmere: En debat om, hvorvidt en højtstående AfD-politiker igen havde benyttet sig af racistisk tankegods og sprogbrug, som de fleste tyskere ellers håber blev begravet med Det Tredje Riges undergang.

»Man kan sagtens være uenig med ordlyden, og jeg ville ikke formulere det sådan. Men Gauland har jo ret,« lyder Alice Weidels udglattende svar, da blodtrykket atter er faldet.

»Med sin holdning passer Aydan Özoguz bedre i Tyrkiet end i Tyskland.«

Højlydt mindretal

Forhistorien til Alice Weidels position som spidskandidat er broget. Efter at AfD for længst var muteret fra et liberalt og eurokritisk professorparti til et islam- og indvandringskritisk højrefløjsparti, vænnede Europa sig efterhånden til, at den retorisk hårdtslående Frauke Petry var ved at blive den tyske udgave af Marine Le Pen. Alle ventede, at hun ville kanonere AfD i Forbundsdagen ved valget den 24. september. Nogle så endda for sig, at hun skulle blive kanslerkandidat i 2021.

Det ændrede sig efter en brutal magtkamp for åben skærm ved AfD’s partidag i april i år. For at styrke den moderate og realpolitiske fløj i partiet ville Petry rydde op i partiets radikale figurer som bl.a. Björn Höcke, der har trukket opmærksomhed med rabiate udsagn om Holocaust.

Men Frauke Petry tabte spektakulært det store slag om partilinjen og trak sig som spidskandidat.

I stedet valgte partiet valgkampsduoen Alexander Gauland og Alice Weidel. Som stærkt eurokritisk økonom har Alice Weidel en karriere i konsulentbranchen bag sig, i årevis i Kina og en kort overgang endda i Goldman Sachs. I dag bor hun til dels i Sydtyskland og til dels i Schweiz med to børn og sin kvindelige samlever, der stammer fra Sri Lanka.

At Weidel er lesbisk burde være fuldstændigt uvedkommende for hendes politiske karriere. Men i lyset af AfD’s betoning af kernefamiliens betydning, med partiets skarpe afvisning af homoægteskabet og med sin fordømmelse af tidens »kønsvanvid«, må hun alligevel finde sig i undrende spørgsmål.

I AfD’s valgprogram hedder det: 

»Børn må ikke blive til kastebolde for et højlydt mindretals seksuelle tilbøjeligheder«.

En sætning, som Weidel denne dag i Berlin forklarer med, at det handler om homoforbunds indflydelse på skole og uddannelse og ikke om folks privatliv.

»Som institution er heteroægteskabet desuden forfatningsretsligt beskyttet og en stats- og samfundsbærende værdi, som vi ikke bør miste af syne,« siger hun.

»At jeg privat har besluttet at gøre noget andet, er en anden sag.«

Skæbnesvanger e-mail

I det store spil virker Alice Weidel som den perfekte medkandidat til at dække et helt andet spektrum end Alexander Gauland, der forsvarer den radikale Björn Höcke og endda ønsker, at han indtræder i partiets bestyrelse. Dette billede fik nogle alvorlige ridser i lakken i den forgangne weekend. Her lækkede avisen Die WELT am Sonntag en e-mail, som Alice Weidel angiveligt skrev tilbage i 2013.

»Vi oversvømmes af kulturfremmede folkeslag som arabere, sintier og romaer osv., fordi de forfatningsfjender, som vi regeres af, systematisk ødelægger det borgerlige samfund som mulig modvægt,« lyder det i e-mailen, som fortsætter:

»Disse svin (forbundsregeringen, red.) er intet andet end marionetdukker for sejrsmagterne fra Anden Verdenskrig, der har som opgave at holde det tyske folk nede ved at skabe molekylære borgerkrige i storbyerne i kraft af en overrepræsentation af fremmede«.

Mens tonen næsten virker karikeret, afspejler indholdet en forestilling om, hvordan Tyskland ikke bare holdes nede af ’den tyske skyld’ efter Anden Verdenskrig, men også direkte af de lande, som endegyldigt nedkæmpede Det Tredje Rige i 1945. Denne tankegang er velkendt i Tyskland – blandt tilhængerne af højrerabiate bevægelser som De Identitære og Rigsborgerne samt i det højreekstreme parti NPD.

Tysklands højrefløj har et åbenlyst problem med fortiden. Og det hjemsøger også det nye højrefløjsparti Alternative für Deutschland, kan man læse i Jesper Vinds bog, ’Det nye tyske højre’. Her deltagere i en mindeceremoni for bombardementet af Dresden arrangeret af netop AfD.
Læs også

Alice Weidel reagerede ifølge Die WELT ikke på en forespørgsel til e-mailen inden for en givet frist. Efter gentagne forespørgsler udbad hendes pressetalsmand sig en forlængelse af fristen, hvorefter det blev dementeret, at Weidel nogensinde har skrevet e-mailen. En offentliggørelse ville derfor få et retsligt efterspil. Selv har Weidel kritiseret, at medierne hiver den slags op af hatten to uger før valget. På spørgsmålet, om hun vil sværge på ikke at have skrevet e-mailen, svarede hun kryptisk til tv-stationen n24:

»I kommer til at se, hvad vi vil foretage os.«

Til formiddagsbladet Bild Zeitung udtalte Alexander Gauland, at det er et »nederdrægtigt forsøg på at lave ridser i Alice Weidels kønne ansigt. E-mailen er ikke skrevet i hendes sprog, det passer slet ikke til hende. Det er et ondt forsøg på at holde AfD ude af Forbundsdagen for enhver pris. En ynkelig kampagne, som medierne også deltager i«.

Økonomi og islamkritik

Da de udenlandske journalister under mødet i Berlin spørger Alice Weidel til, hvorfor hun i oktober 2013 meldte sig ind i AfD, giver hun et andet billede af sig selv. Her handler det først og fremmest om redningen af euroen og Den Europæiske Centralbanks overskridelse af sit mandat.

»Det er et gigantisk retsbrud mod de europæiske traktater. Og det er grunden til, at AfD findes,« siger hun.

At AfD i dag er et andet parti end i sine tidligste dage, benægter hun hårdnakket.

»Emnet flygtninge har været der hele tiden, men nu er det mere presserende end nogensinde før – som følge af en fuldstændigt ukontrolleret indvandring, der truer med at indskrænke vores livskvalitet markant,« siger Alice Weidel.

»AfD vil som det allerførste (efter indtoget i Forbundsdagen, red.) nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skal se på Angela Merkels retsbrud – ikke kun i flygtningekrisen, men også i hendes euroredningspolitik. Efter sin politiske løbebane bør Angela Merkel som privatperson desuden stilles for retten her i Tyskland, hvor hun så kan forsøge at forsvare sine utallige retsbrud.«

Alice Weidel forstår helt åbenlyst hverken Merkel eller de mange tyskere, der stemmer på hende.

»Alt er jo i skønneste orden,« siger hun med sarkastisk stemme.

»Vi har ingen problemer med sikkerhed og potentielle terrorister, vi har ingen islamistisk sump i de tyske moskeer, hvor kilderne løber direkte fra lande som Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar.«

Disse kilder vil Weidel udtørre for at stoppe en snigende islamisering af Tyskland. Hun vil indføre tørklædeforbud, og hun vil opføre grænsesikring hele vejen rundt om Tyskland.

»Hvis EU ikke kan sikre sine ydre grænser, er Tyskland tvunget til i det mindste at sikre sine egne grænser. Det er nu engang statens pligt,« siger hun og nævner eksemplet med Anis Amri, der trods overvågning rejste rundt i Europa med 13 forskellige identiteter – for til sidst at dræbe 12 mennesker ved terrorangrebet på julemarkedet i Berlin i december 2016.

»Det betegner vi som et eklatant svigt fra statens side. Det er totalt uværdigt for et land som Tyskland. Med AfD vil den slags ikke ske mere. Vi vil optræde som korrektiv for retsstaten og sørge for, at lov og orden atter opretholdes.«

Nye tyskere

Efter flere direkte spørgsmål til Alexander Gauland indrømmer Alice Weidel, at der er tale om »to forskellige spektre af partiet«, men hun betoner samtidig, at de har et »konstruktivt samarbejde«.

Direkte adspurgt, om Gauland er racist, afviser hun blankt at svare på »så dumme spørgsmål«. Hun bliver dog siddende. Det vakte ellers opsigt, da hun for rullende kameraer skred fra et valgdebatprogram i sidste uge, fordi en CSU-politiker havde kaldt Björn Höcke for »højreradikal«.

Som modsvar på spørgsmålene om racisme betoner hun denne dag, at hun er stærk fortaler for et samfund med en indvandringslov, der gør det muligt at pille de kvalificerede kræfter, som det tyske arbejdsmarked har brug, ud.

»Alle, der deltager konstruktivt i vores samfund, er velkomne. Vi ønsker en indvandringslov efter canadisk forbillede. Vi ønsker en kvalificeret tilvandring af mennesker, der vil arbejde og integrere sig her og ikke kommer for at få sociale ydelser eller danne parallelsamfund som visse islamforbund.«

 – Og det er fuldstændigt ligegyldigt, om de er af tysk afstamning?

»Ja, selvfølgelig, det har jeg jo lige sagt.«

Talen falder på en omdiskuteret AfD-valgplakat, hvor billedet af en hvid, gravid mave følges af teksten: »Nye tyskere? Dem laver vi selv!«

Alice Weidel læner sig anspændt tilbage i stolen med kaffekoppen i hånden.

»Det er et meget ... berettiget spørgsmål. Det rammer lige ned i noget, som jeg har været rasende over internt i partiet. Jeg var fuldstændigt imod den her plakat,« siger hun.

»Budskabet går fuldstændigt forbi kernen af et indvandringssamfund. Jeg ønskede ikke de her plakater.«

– Men De er spidskandidat i partiet og repræsenterer partiet udadtil?

»Ja, men den slags kan jeg ikke beslutte på egen hånd. Der sidder 13 personer i partibestyrelsen, og de besluttede noget andet, selv om jeg var imod det.«

Emnet skifter og lander atter ved spørgsmålet om, hvorfor Alice Weidel ikke ser en eksklusion af lande som Grækenland fra EU som den rigtige vej. Det ville medføre bankkollaps og kaos, der ville gå ud over hele Europa. I stedet er hun fortaler for, at de stærke eurolande som Tyskland står for en ordnet afvikling af valutaen, som i hendes øjne er et dødfødt projekt.

»Også det vil vi kæmpe for. Vi kommer til at sætte afgørende fodaftryk på den tyske Forbundsdag.«

Salonfæhigt eller kaotisk

Med omkring ti pct. opbakning i de seneste meningsmålinger kommer AfD højest sandsynligt ind. Hvis det bekræftes, at e-mailen stammer fra Alice Weidel, vil det formentlig koste nogle procents opbakning.

Hvis det derimod viser sig at være et falsum, vil det i allerhøjeste grad være vand på AfD’s mølle, mener flere tyske medier. Det vil bekræfte AfD’s selvopfattelse som et parti, der udgrænses med alle midler. Dermed vil AfD kunne mobilisere endnu flere protestvælgere mod de ’gamle’ partier og deres angivelige pagt med de tyske medier.

Selv om AfD afvises af alle de øvrige tyske partier som mulig regeringspartner, forbliver spørgsmålet, hvilket fodaftryk partiet vil sætte på Forbundsdagen. Og hvordan indtoget i Forbundsdagen vil ændre AfD. Mange politologer og valgforskere spår en »parlamentarisk professionalisering« i kraft af større partistøtte og nye kommunikationsstrukturer.

En analyse fra det Berlinske Videnskabscentrum for Socialforskning har dog påpeget, at partiet stadig lider under udpræget kaotisk parlamentarisk arbejde i de 13 delstatsparlamenter, som AfD allerede er repræsenteret i.

Her sidder mange stærkt højreorienterede ildsjæle, der ofte ikke kan eller ikke ønsker at tilpasse sig de parlamentariske arbejdsgange. Mindst syv AfD-parlamentarikere har forladt partiet pga. højreekstreme ytringer og holdninger i partiet, mens mindst tre er blevet ekskluderet pga. højrerabiate og racistiske udsagn.

At denne indre spænding i partiet skulle skræmme vælgere væk, besvarer Alice Weidel i Berlin med en henvisning til partiets opbakning. På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan gøre Alternative für Deutschland salonfæhigt, ryster hun opgivende på hovedet.

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Nike Forsander Lorentsen
Nike Forsander Lorentsen

Og nu er der megavigtigt at nævne at hun er lesbisk, nu har de journalister og medie travlt. Men at være hetero, bøsse eller lesbisk er vel ikke garanti for noget som helst.