Læsetid: 2 min.

Den amerikanske centralbank kommer under Trumps kontrol

Præsidenten vil i løbet af det næste år have udnævnt en ny formand og fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer i Federal Reserve. Det kan føre til en stramning af pengepolitikken og en lempelse af bankreguleringer
9. september 2017

Den amerikanske centralbank har med sin stimulerende pengepolitik været en hovedaktør i USA’s økonomiske politik siden den store økonomiske recession.

Den æra synes nu at gå på hæld med udløbet af forkvinde Janet Yellens embedsperiode i marts 2018 samt præsident Donald Trumps mulighed for at udnævne fire nye medlemmer til bankens bestyrelse, der i alt består af syv medlemmer.

Udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer, udpeget af tidligere præsident Barack Obama, kan føre til en strammere pengepolitik med en højere rente, mener en bankøkonom.

»Det er et åbent spørgsmål, om de nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer vil være mere lydhøre over for konservative republikaneres kritik af Federal Reserves lempelige pengepolitik. Vil vi med andre ord se en tilbøjelighed til at sætte kampen mod inflation højere end øget beskæftigelse?« sagde Ethan Harris, leder af forskningsafdelingen i Bank of America Merrill Lynch i New York, tidligere i år til Information.

Det er svært at vurdere, hvor præsident Trump står i diskussionen, hvorvidt det ville være godt for USA’s økonomi, hvis centralbanken fokuserer mere på faren for inflation (en højere rente) end at stimulere investeringer med en lav udlånsrente. Centralbanken har to gange i år sat renten op med et kvart procentpoint. Siden juni har diskontoen været 1,75 pct.

Trump har flere gange udtalt, at han »elsker lave renter«. Hans koncern, The Trump Organization, har gennem årene optaget store banklån, der stadig ikke er tilbagebetalt.

På den anden side hælder præsidenten til at udnævne bestyrelsesmedlemmer til centralbanken, der er kendt for at prioritere bekæmpelse af inflation.

Det gælder for eksempel den private investeringsrådgiver fra Utah Randal Quarles, som i disse dage skal godkendes af Senatet. En anden hyppig omtalt kandidat er økonomen Marvin Goodfriend fra Carnegie Mellon University, som hører til samme skole.

I de sidste fem år har USA’s inflation ligget under to pct. Mange økonomer har svært ved at forklare de lave løn- og prisstigninger i en økonomi, hvor der er næsten fuld beskæftigelse og endda mangel på arbejdskraft i flere sektorer.

Ud over pengepolitik er centralbanken ansvarlig for at overvåge USA’s finanssektor og sikre, at love om regulering af banker følges. Men selv om banken formelt er uafhængig af partipolitiske interesser, er det uundgåeligt, at bestyrelsesmedlemmer og formænd udpeget af en demokratisk præsident vil håndhæve bankregulativer strengt. Mens de omvendt vil håndhæve det mere lempeligt, hvis de kan takke præsident Trump for deres job.

I et interview med The Financial Times i august gav bankens næstformand, Stanley Fischer, udtryk for ængstelse over, at Trump-regeringen planlægger at lempe reguleringen af USA’s store pengeinstitutter.

»Det tog 80 år efter finanskrisen i 1929, før vi blev ramt af et nyt krak. Nu kun 10 år efter søger vi tilbage til status quo før 2008. Det er ekstremt farligt,« sagde Fischer.

Fischer meddelte i denne uge, at han i oktober træder tilbage af private årsager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu