Læsetid: 9 min.

Amerikanske mødre har gennembrudt muren af tavshed om unges medicinmisbrug

Titusinder af amerikanere er siden 1990’erne år døde af smertestillende medicin, der kan ordineres af enhver læge. I årevis ville den lobbystærke medicinalbranche og lægemiddeltilsynet ikke erkende problemet – først nu er der fokus på det takket være en vedholdende indsats fra mødre, der mistede deres børn til opiatmisbrug
Emily Walden fra Kentucky er en af de amerikanske mødre, der har arbejdet hårdt for at få øget fokus på unges misbrug af smertestillende medicin. Hendes egen søn døde af en overdosis som 22-årig.

Emily Walden fra Kentucky er en af de amerikanske mødre, der har arbejdet hårdt for at få øget fokus på unges misbrug af smertestillende medicin. Hendes egen søn døde af en overdosis som 22-årig.

Clay Cook

21. september 2017

Allerede før sin søns død ledte Emily Walden efter svar. For Walden, der bor i Louisville, Kentucky, var det især afgørende at forstå, hvordan sønnen, TJ, overhovedet kunne blive afhængig af smertestillende opiatmedicin, mens han endnu var teenager.

Snart blev et andet spørgsmål påtrængende: Hvordan gik det til, at et så kraftigt medikament – oximorfon – der var taget ud af markedet i 1970’erne – kom tilbage på apotekets hylder og i TJ’s lomme, hvor en overdosis af stoffet medførte hans død i en alder af 22 år.

Walden gennempløjede tykke dokumenter fulde af tekniske termer. Hun talte med læger, med tilsynmyndigheder, med politikere. Jo mere hun fandt ud af, jo mere chokeret, jo mere vred blev hun – og jo mere opsat på at drage de ansvarlige til regnskab.

»Jeg kan være meget insisterende,« siger hun.

»USA’s forbundsregering har været kontrolleret af de store farmaceutiske selskaber i årevis. De bruger 80 millioner dollar om året på lobbyisme. Når forældre som jeg tager til Washington, har vi ikke en chance for at få nogen i tale.«

Men Walden blev ved med at rende politikerne på dørene. Hun skrev breve og holdt møder med det amerikanske lægemiddel- og fødevaretilsyn, Food and Drug Administration (FDA), der udsteder licenser til opiater, hvor hun beskyldte dem for at sætte hensynet til amerikanske medicinalvirksomheders profitter over menneskeliv.

Firedobling af dødsfald

Igennem hele denne proces blev Walden irettesat nedladende af læger og afvist af opiat-producenterne som en hysterisk mor, der var alt for traumatiseret af sin søns død til at lytte til fornuft.

Men Walden havde ret, har det vist sig. Ej heller stod hun alene med sin sag. Mange andre forældre som hende har mistet familiemedlemmer i en opiatmisbrugsepidemi, som kræver næsten 60.000 amerikaneres liv om året. Nogle forskanser sig i sorgen, mens andre gemmer sig bag et skammens slør, fordi de ikke kunne standse misbrugsforholdene. Walden er blandt dem, der tog kampen op.

I de første år var fokus for kampen at skabe opmærksomhed om en udvikling, der var ved at udløse den største sundhedskrise siden 1980’ernes hiv/aids-epidemi – en udvikling, der vel at mærke begyndte, da medicinalproducenternes advarsler om ordinering af opiater faldt væk.

Baggrunden for dette bortfald var, at medicinalvirksomhederne selv og flere eksperter var begyndt at afvise, at opiater skulle være vanedannende, hvis blot de blev brugt i nøje doseret smertebehandling.

Det empiriske belæg for afvisningen var spinkelt – et af referencepunkterne var et læserbrev i tidsskriftet New England Journal of Medicine, der omhandlede en kritik af en undersøgelse, som ifølge forfatterne selv, var blevet fordrejet.

Alligevel bredte den fejlagtige opfattelse sig blandt praktiserende læger og på hospitaler. Den udvikling er direkte aflæselig i den firdobling af dødsfald som følge af opiatoverdosis, som fandt sted i perioden fra 1999 til 2015. I dag dør 90 amerikanere hver dag af opiatoverdoser.

»For mig er det her en helt forfærdelig forbrydelse, som ingen vil se i øjnene,« siger Sherrie Rubin, hvis søn Aaron i 2005 mistede livet som følge af en overdosis OxyContin, et af de højdosisopiater, der var med til at kickstarte afhængighedskrisen fra midten af ​​1990’erne.

»Jeg kunne se epidemien komme som et eksprestog, der ikke stopper. Men i de første fem år ville ingen lytte.«

Sørgende forældre over hele USA kunne ikke forstå, hvordan rutinemæssigt lægeordinerede medikamenter kunne forårsage deres børns død. I flere tilfælde var receptens doseringsforskrifter endda blevet fulgt til punkt at prikke. Andre blev suget ind i et misbrugsforhold ved at købe de samme piller på det sorte marked eller skifte til heroin for at imødekomme efterspørgslen efter stadig kraftigere doser.

Fornægtelse

April Rovero blev overrumplet af en epidemi, hun end ikke anede eksisterede, før den ramte hendes familie. Hendes søn, Joey, døde af medicin ordineret af den indtil videre eneste læge, der er blevet dømt for mord i forbindelse med illegale leverancer af opiater, Lisa Tseng.

Rovero fulgte processen hver dag mod Tseng i de to måneder, den varede. Siden har hun sammen med andre stiftet og engageret sig i ngo’en National Coalition Against Prescription Drug Abuse.

Hun opdagede hurtigt, at der ikke var mange i hendes nabolag, et velhaverkvarter i San Ramon, Californien, der ville lytte til hendes budskab. Hun opregnede næsten 40 opiat-relaterede dødsfald i den omkringliggende dal over fem år, men kun en meget sparsom offentlig erkendelse af problemet.

»Folk vil ikke tale om det. Flere og flere modige mennesker er nu begyndt at nævne det i nekrologer, men før herskede der total tavshed. Ingen havde hørt om det eller ville høre om det,« siger hun.

Rubin iagttog samme fænomen i den forstad til ​​San Diego, hvor hun bor.

»Jeg begyndte at høre historier om, at de her børn og unge mennesker døde, fordi deres hjerte satte ud. Det gav ingen mening, jeg kendte mange af dem, og de var sunde og sportstrænede,« siger hun.

Med stigmatiseringen og uvidenheden kom også frygten. Rubins søn, Aaron, overlevede en OxyContin-overdosis, men hans hjerne nåede at mangle ilt længe nok til, at han i dag er lammet og kun kan kommunikere ved hjælp af to fingre.

En ung kvinde og en privilegeret læge levede vidt forskellige liv i West Virginia, USA. Til fælles havde de en dyb afhængighed af såkaldte opioider, receptpligtig smertestillende medicin. Titusindvis af amerikanere er afhængige, og eksperter taler om en regulær epidemi
Læs også

Aaron kollapsede efter at have taget pillen for sjov hos en kammerat, men familien ville ikke i første omgang ringe til en ambulance, fordi deres søn havde købt stoffet ulovligt i Mexico.

Rubin, der nu er formand for ngo’en Hope2gether, der bekæmper stofmisbrug, kanaliserede al sin smerte og sorg ind i at lobbye den såkaldte Good Samaritan-lov igennem i California. Loven giver juridisk immunitet imod at blive arresteret for besiddelse af ulovlige stoffer, hvis den pågældende person skaffer hjælp til en anden, der har taget en overdosis.

Lobbymagt

Sådanne lokale sejre har haft effekt. De har i nogen grad presset epidemien tilbage og reddet liv. De har betydet, at apoteker må føre et skrappere tilsyn med opiatpræparater og lettet adgangen til livreddende modgift.

Men trods succeser for de lokale initiativer, oplever forældrergrupperne, der har engageret sig i denne sag, kun nederlag på nederlag i kampen for at ændre den nationale politik, for her er de oppe imod de farmaceutiske koncerners betydelige lobbymagt.

I 2012 dannede de imidlertid en paraplygruppe for deres forskellige organisationer – Fed Up! hedder den – der presser på for at få gennemført forandringer i Washington.

Fed Up! gjorde sig hurtigt bemærket med politiske massemøder, indlæg på politikeres vælgermøder og brevkampagner med krav om nationalt politisk lederskab.

Forældrene var skuffede over, at præsident Obama havde så lidt at sige – først i 2015 begyndte han at kommentere epidemien. Men Fed Up!’s vrede var især rettet mod to institutioner: Kongressen og FDA, som gruppen anklagede for ikke blot at undlade at tage krisen alvorligt, men også for at fremme udbredelsen af ​​afhængighed.

Flere år efter TJ’s død, erfarede Walden, at hans afhængighed oprindelige gik tilbage til behandlingen af en brækket arm, da han var 11 år og modtog en række smertestillende opiater på recept.

»Når ens barn har smerter, vil man jo gøre sit til at få dem til at gå væk. Man erkender ikke de farer, der kan ligge i det,« siger Walden.

Slækkede regler

I gymnasiet eksperimenterede TJ med OxyContin, som var så almindeligt ordineret, at alle kunne få fat i det, enten fra egen læge eller på det sorte marked.

Inden længe gik han over til en endnu stærkere narkotisk pille, Opana. I 2003 søgte producenten, Endo, godkendelse fra FDA for en ny og stærkere version af stoffet, kaldet Opana ER. FDA afviste i første omgang ansøgningen på grund af sundhedsricisi konstateret i kliniske forsøg. Men tre år senere blev reglerne for disse forsøg modificeret og Opana ER godkendt. Denne godkendelse blev dog trukket tilbage i juli 2017.

Hvordan reglerne modificeres, er et kontroversielt spørgsmål. Mistanke retter sig mod de møder, som finder sted mellem FDA og læger med tætte bånd til opiatproducenterne. Lægemiddelvirksomheder har i flere tilfælde finansieret mødernes afholdelse og betalt op til 35.000 dollars for at sidde med, da procedurerne blev udarbejdet.

Kritikere beskylder FDA for at slække på testprocedurer og regler for at tilgodese de farmaceutiske virksomheder. FDA afviser selv at ligge under for utilbørlig indflydelse, men senator Joe Manchin fra West Virginia har betegnet disse møde som et pay-to-play scheme. Walden er enig.

»Der skete inden ændringerne i sammensætningen af Opana fra 2003-2006. Det eneste, der forandrede sig, var kravene til de kliniske test,« siger hun.

Walden gav ikke op. Hun indsamlede systematisk al den viden, hun kunne opdrive om Opana og FDA’s rolle, og formidlede sine konklusioner videre til senatorernes kontorer. Hun ringede til politikerne hver uge, men blev for det meste afvist.

Hatch, en anden mor, der har mistet et barn til opiatmisbrug, siger, at de oplysninger om medikamenterne, som lægemiddelvirksomhederne selv indsamler, i vidt omfang holdes fortrolige. Forældregrupper taler om et »cover-up«.

Walden tog kontakt til dr. Andrew Kolodny, leder af en gruppe af læger, der er imod masseordinering af opiater. Kolodny vurderer, at forbundsregeringen ikke vover at sætte sig op imod lægemiddelvirksomhedernes finansielle magt.

»Både demokrater og republikanere er meget forsigtige med at genere big pharma, fordi de er afhængige af deres kampagnebidrag,« siger han.

Fortsatte godkendelser

Nogle kongresmedlemmer har ganske vist engageret sig i at ændre den gældende politik på området, men de fleste politikere har købt opiatproducenternes påstand om, at masseordinering er nødvendig for at bekæmpe en epidemi af ubehandlet smerte i Amerika, og at stofafhængighed kun udvikles hos misbrugere.

Det er også den version, FDA overordnet accepterer. Selv om den møder stigende modstand fra læger, godkender den fortsat nye opioide stoffer.

»Jeg vil hævde, at vi aldrig ville have fået den opiat-afhængighedsepidemi, vi ser i dag, hvis FDA havde gjort sit arbejde ordentligt fra begyndelsen af,« siger Kolodny.

For de forældre, der har mistet et barn, ser forholdet mellem FDA og den branche, den skal forestille at regulere og føre tilsyn med, ud til at være alt for intimt. Samtidig har FDA været fuldstændig afvisende over for forældrehenvendelser, som er blevet set som udslag af sorg.

»De kan være meget patroniserende,« siger Walden.

I 2012 så det velkendte mønster ud til at skulle gentage sig ved en høring om, hvorvidt et af de hidtil kraftigste smertestillende midler, Zohydro ER, skulle markedsgodkendes. Ved høringen deltog også forældrergrupper, men FDA besluttede sig for at nedsætte en rådgivende komité, der overvejende bestod af læger.

Alt tydede på, at godkendelsesproceduren var en formsag, men noget var ved at ændre sig. Året før havde det amerikanske center for sygdomskontrol og -forebyggelse, CDC, erklæret, at opiatmisbrug havde epidemisk karakter.

Rådgivningskomiteen accepterede nu at høre på forældregrupperne og endte med at stemme imod en anbefaling om at godkende Zohydro ER med stemmerne 11 mod to. Ikke desto mindre underkendte FDA’s ledelse denne indstilling og besluttede sig for alligevel at godkende medikamentet.

Nye retningslinjer

Sidste år udsendte CDC imidlertid nye retningslinjer, der kan blive et vendepunkt: Ifølge disse bør læger afholde sig for at ordinere opiater som det første smertestillende middel. Samtidig opretholdt Walden og andre deres kampagne mod Opana, og tidligere på året gik FDA omsider med til også at afholde en høring om dette middel. Walden var med og talte til panelet.

»Jeg kunne se Endos direktører direkte i øjenene (Endo er en stor amerikansk farmaceutisk virksomhed, red.) – jeg følte, at jeg gjorde det her for min søn,« siger hun.

»Jeg sagde, at jeg mener, FDA sætter profitter over menneskeliv. Og at de bliver nødt til at foretage seriøse ændringer af deres bestemmelser, ellers kommer vi aldrig af med den her epidemi. Aldrig. Det her begyndte med FDA, og det skal stoppe med FDA.«

I juni bad FDA så Endo om at fjerne Opana fra alle apotekshylder. FDA’s kovending betød, at Walden havde haft ret hele tiden. Opana skulle aldrig have været frigivet til markedet.

Den nye FDA-kommissær, Scott Gottlieb, gik i juli et skridt videre, da han godkendte en rapport, der anbefaler, at der ved godkendelse af nye opiat-produkter skal tages hensyn til »de helbredsmæssige virkninger af uhensigtsmæssig brug af disse stoffer«. Zohydro ville aldrig være blevet godkendt, hvis denne politik havde været gældende. Det står endnu tilbage at se, om midlet vil blive trukket tilbage, ligesom Opana.

Tidligere på måneden ringede Gottlieb tilbage til Walden. Det var første gang, en FDA-kommissær ville høre på hende. »Han lo og sagde, at ’du må godt nok være en rimeligt insisterende person for at få det her telefonopkald igennem til mig’,« siger hun.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Mette Poulsen
  • ingemaje lange
  • Lars Bo Jensen
  • Henrik Leffers
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Anne-Marie Krogsbøll, Mette Poulsen, ingemaje lange, Lars Bo Jensen, Henrik Leffers, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Også i konkurence Tyskland er der flere og flere, særligt mindre bemidlede ældre, som udsættes for selv alvorlige komplikationer efter stort forbrug af håndkøbsmedicin som er langt mere udbredt i Tyskland end herhjemme. Endnu da. Det sker med overtalelses økonomi gennem en massiv reklame indsats. P=røv bare at lukke op for f.eks. ARD eller ZDF om aftenen. Her er over 95% af alle reklamer reklame for håndkøbsmedicin, som lover guld og grønne skove mod ALT. Ikke så sært svage sjæle bliver udsat.

Herhjemme hæver lægen også som det første pilleæsken ud af skuffen ved en konsultation. Nemt og bekvemt uden ansvar.

Der er penge i lortet. Mega mega mange penge. Og en massiv lobbyisme fra medicinal industrien søger for pengestrømmen fortsætter.

Laurids Hedaa, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Jacob Jensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Først æd dig tyk og fed på McDonald og herefter et skud insulin fra Novo. Ha ha ha

Laurids Hedaa, Randi Christiansen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

I skal virkeligt være forsigtige, hvis i kommer til skade i udlandet, og skal have behandlet en skade (brækket et eller andet o. lign.), og dæmpet smerterne. Der en meget stor risiko for, at i vil få et opiat, enten et af de syntetiske eller en af de modificerede morfintyper, også for ting vi normalt klarer med en panodil! -Jeg kender en, der brækkede noget i det ene ben, mens han var til en konference i Indien. Han havde en sygeforsikring, men blev dels fejldiagnosticeret, på det bedste hospital der var i området, og fik så en dosis tramadol, der skulle holde ham smertefri, til han kunne komme med et fly hjem. Så han fik til 14 dages forbrug, med besked om at gradvist forøge dosen. Han kom heldigvis hjem hurtigere, og stoppede da han havde snakket med mig: Den dosis han fik, ville have gjort ham fysisk afhængig af opiater på mindre end 10 dage! -Så han ville have haft brug for en metadonafvænning, for at blive afvænnet for den fysiske afhængighed 14 dages tramadol behandling giver! Det er det artiklen her handler om!
Mit råd er meget simpelt: Slå medicin i får i udlandet op på nettet og vær bevidst om, at opiater er det der indbringer læger mest, når de udskriver recepter og medicin!

Anne-Marie Krogsbøll, Vivi Rindom, Peter Thomassen, Anna Olesen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Nej, det er ikke det, artiklen handler om - opiater er en fælles betegnelse for morfin og lignende stoffer, som udvindes fra opiumsvalmuen. Hvorfor skal man altid løbe med en halv vind. Tramadol er ikke fremstillet på denne måde, det er et Tramadolhydrochlorid, et centralt virkende smertestillende middel (analgetikum), men også indvirkende i varierende grad, på μ-receptorerne.
Det kom frem i 1996 som en mildere, men virksomt smertestillende middel.
ALLE smertestillende, også paracetamol (Panodil) kan skade ved øget indtagelse og derfor er alle håndkøbsmidler nu på recept. Det gælder al medicin, lykkepiller - statiner - blodtryksmedicin og insulin, er alle skadelige taget eller udskrevet forkert.

Sundhedsmyndighederne i Danmark foretrækker at skræmme folk i stedet for at oplyse. Efter min mening søger man rent faktisk mere og mere at kontrollere en masse ting, hvilket ikke er gavnligt for hverken samfund, borgernes ansvarlighed eller økonomi.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/narkotisk...
http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=77

Sup Aya Laya, Mette Poulsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Nu må den mindst ringe snart gerne får opgraderet deres viden om opiater som er et misvisende udtryk, der er tale om molekyler der konstrueret i et laboratorium der videregiver bestemte egenskabers som smertelindring. vi havde den diskussion for nyligt og jeg spurgte brugere af de præparater om "side effects" og ingen rapporterede "withdrawals syndromes"

Så få røven tilbage på sporet og dokumenter det med videnskabelige fakta TAK OG GERNE MED SOLID VIDENSKABELIG DOKUMENTATION. Undskyld jeg råber,, men jeg bliver virkelig "pissed of" når jeg bliver mødt med rygter og "hear say", jeg beklager min lille blodprop ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen

Var i Bejing for nogle år siden og forvred knæet - meniskenskade som efterfølgende blev opereret i DK - dagen før hjemrejsen.
Måtte konsultere en lægeklinik og spurgte ind til noget smertestillende til hjemrejsen. Fik ordineret noget tigerbalsam og noget urteekstrakt og det fungerede fint.

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Sup Aya Laya og Anna Olesen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Meicinalindustriens gift er lovlig, mens brug af cannabis, naturens eget lægemiddel, straffes.

Endnu eet blandt legio eksempler på privatkapitalismens ødelæggende kraft. Alt, hvad der kan kapitaliseres på, bliver brugt - åbenbart uden hensyntagen til menneskers liv og helbred. Medicinalindustriens jagt på profit udstiller konkurrencestatens samvittighedsløshed. Hvilken uhyggelig afstumpethed vi som mennesker må finde os i under denne hæmningsløse junglelov.