Læsetid: 7 min.

Arbeiderpartiets stjerneskud Hadia Tajik vil hellere tale om højere skatter end om indvandring

Hvis det stod til Arbeiderpartiet, handlede den norske valgkamp om økonomisk ulighed, og kun økonomisk ulighed. Indvandringsdebatten splitter partiets vælgere, og næstformand Hadia Tajik gør, hvad hun kan, for at undgå emnet, når hun bliver spurgt ind til det. I mellemtiden rasler støtten til partiet ned i meningsmålingerne
Hadia Tajik gør, hvad hun kan, for ikke at blive identificeret som indvandrerpolitiker, og hun forsøger at undgå at debattere indvandringspolitik. Her under Arendalsuken.

Hadia Tajik gør, hvad hun kan, for ikke at blive identificeret som indvandrerpolitiker, og hun forsøger at undgå at debattere indvandringspolitik. Her under Arendalsuken.

Torstein Bøe

5. september 2017

Som 25-årig fik Hadia Tajik et job som politisk rådgiver for tidligere statsminister Jens Stoltenberg. Nu er hun 34 og har slået aldersrekord som yngste medlem af Norges statsråd. Omgivet af sikkerhedsvagter med øresnegle og presserådgivere døgnet rundt skal hun som næstformand i Arbeiderpartiet forsøge at genvinde den magt, som Stoltenberg tabte i 2013.

Hadia Tajik har pakistanske forældre og er den norske oppositions stjerneskud.

Til det norske folkemøde i Arendal har hun iklædt sig kjole i arbejderbevægelsens røde farve, mens hun på Aftenpostens båd stiller op til politisk debat.

Spørger man hende til valgets vigtigste tema, er hun ikke i tvivl:

»Det er tryghed for arbejdspladser og tryghed i arbejde. At vi får skabt flere arbejdspladser, og at de gode vilkår for lønarbejderne fortsætter for dem, som er i arbejde,« siger hun.

Læs også

Hadia Tajik har en klar strategi om ikke at blive opfattet som indvandrerpolitiker, siger nyhedschef for den norske avis Klassekampen, Mimir Kristjansson:

»Så hun er ekstra ivrig for ikke at tale om det.«

Denne formiddag på Aftenpostens båd i Arendal gør hun da også, hvad hun kan, for at undgå emnet. Aftenpostens journalist vil gerne høre, hvad hun siger til integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet og hendes udtalelse om, at Kristeligt Folkepartis leder Knut Arild Hareide slikker imamer op af ryggen.

Formand for Arbeiderpartiet mister støtte

Arbeiderpartiets formand, Jonas Gahr Støre, har længe været en populær politiker. Så sent som i foråret så 44 procent af de adspurgte i en meningsmåling for NRK helst, at han var statsminister. Nu er det 36 procent, langt lavere end hans konkurrent, statsminister Erna Solberg, som 46 procent af de adspurgte foretrak som statsminister.

Men når Jonas Gahr Støre ikke har forårsaget nogle skandaler i mellemtiden, hvorfor går det så dårligt for ham i meningsmålingerne?

Mimir Kristjansson, Nyhedschef på norske Klassekampen: Forskellen er ikke tydelig nok
»Hvis man vil vinde valget, skal man gøre konflikten om arbejdspladser og velfærd skarp, og det har Arbeiderpartiet ikke formået.«

»AP ønskede et værdivalg mellem skattelettelser til de rige eller velfærd. En forskel mellem Høyre og Venstresiden skulle være tydelig. Men det, der er sket, er, at valget ikke handler om det centrale, men om alt muligt andet.«

»Arbeiderpartiets fortælling burde være, at under den her regering har mange mistet arbejdet, og nu kommer vi og ordner det. Men så er Norges økonomi gået lidt bedre, end man havde troet, så nu føler folket, at det er slut med krisen.«

»Det var det, Arbeiderpartiet havde satset på at kunne problematisere. Og når de ikke har den ene sag, de har satset alt på, og man i stedet diskuterer alt muligt andet, men ingen taler om det, Arbeiderpartiet vil tale om, er de kommet ind i en dårlig spiral.«

»Der har været meget fokus på indvandring, og det er vanskeligt for Arbeiderpartiet, fordi de har en stor indvandringspositiv fløj, og så har de mange vælgere og lokalpolitikere, der ikke er positive for indvandring.«

Hanne Skartveit, politisk redaktør på norske VG: ’Det er et mysterium’
»Jonas Gahr Støre er en mand fra Oslo Vest (privilegeret område, red.), og nogle af AP’s vælgere kan ikke se sig selv i ham. Han er elitær, har gået på et fransk universitet og er vokset op med penge. Men på den anden side var han ikke anderledes for et halvt år siden, da han var populær. Så mysteriet er, hvorfor han faldt så hurtigt.«

»En årsag kan være, at Arbeiderpartiet som opposition har forsøgt at tegne et billede af, at det går dårligt i Norge med arbejdsløsheden og økonomien. Men så kom der mange målinger om, at det faktisk går godt med disse to ting, og det er gode nyheder, som kommer ubelejligt for Arbeiderpartiet.«

»Længe gik det jo godt, men nu kan det være den europæiske udvikling med tilbagegang for socialdemokrater, der rammer. De må finde svar på, hvem de er.«

»Hvis man slikker imamer, må man vaske munden først,« siger Hadia Tajik med et grin. Det er hendes eneste kommentar.

Faktisk er det hele Arbeiderpartiet, der forsøger at undgå emnet, for indvandringspolitikken kan splitte deres egen vælgerbase, siger Mimir Kristjansson. Men det kan også være årsagen til, at partiet er sakket alvorligt bagud i meningsmålingerne.

»Jeg tror, at det er et stort problem for dem, at hvis de er strenge på flygtningepolitikken, så vil mange vælgere blive rasende. Og mange er allerede rasende over, at de ikke taler mere om det. Men det andet problem er, at de har mange gamle socialdemokrater i distrikterne, som er bange for, at muslimerne skal komme og tage landet,« siger Mimir Kristjansson.

En nylig meningsmåling fra NRK viser, at kun 36 procent af de adspurgte ønsker Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre som statsminister. 46 procent ønsker den siddende Erna Solberg fra Høyre.

Det helt store stridspunkt mellem Arbeiderpartiet og regeringen med Høyre og Fremskridspartiet har været økonomi og ulighed. Fremskrittspartiet og regeringsmakkeren Høyre arbejder for lavere skatter. Arbeiderpartiet vil hæve skatten for de rigeste. Og det er også det første, Hadia Tajik begynder at diskutere, da hun skal forklare forskellen på Fremskrittspartiet og hendes socialdemokratiske politik.

»De fører en politik, som vil tage fra fællesskabet,« siger Hadia Tajik.

»Derfor er det her valg vigtigt. Det er store ting, der står på spil. Vi skal være et samfund med en lille forskel mellem folk.«

Temaerne i Norges valgkamp

Ulighed – skattetryk og fordeling

  • En klar skillelinje mellem de to statsministerkandidater er holdningen til skat.
  • Den siddende, borgerlige regering med Høyre og Fremskrittspartiet har sænket skatten og vil fortsætte med det, hvis de bliver genvalgt. Hvis Arbeiderpartiet vinder regeringsmagten, vil de hæve skatten for de rigeste. Arbeiderpartiet italesætter den øgede skattebetaling som et forsøg på at skabe lighed i samfundet.
  • For regeringen handler lighed i stedet om, at alle skal have lige muligheder fra fødslen, men at de rigeste ikke skal knægtes for at trække de lavtlønnede tættere på deres indkomstniveau.

Indvandringretorikken

  • Norge har siden 2000 oplevet en større stigning i antallet af ikkevestlige borgere, end Danmark har. Siden Fremskrittspartiet, med indvandrerkritisk holdning gik i regering i 2013, har debatten om indvandring taget til.
  • Det er en debat, som skaber splid mellem regeringens støttepartier. Kristeligt Folkeparti og Venstre har begge en blødere tilgang til ikkevestlig-indvandring og specielt tonen i debatten, end regeringen og i særlig grad Fremskrittspartiet. Det har ført til heftige debatter og ultimatum om, at støttepartierne ikke vil sidde i regering med Fremskrittspartiet, selvom regeringen inviterer til det.
  • Arbeiderpartiet har den seneste tid bevæget sig mod en strengere politik, specielt under flygtningekrisen. Det kan splitte partiets egne vælgerbase, og Arbeiderpartiets leder Jonas Gahr Støre forsøger at gå balancegang. Han har kritiseret Høyres statsminister Erna Solberg for at tillade deres regeringspartner Fremskrittspartiets »kolde« retorik over for indvandrere.
  • Det er i høj grad retorikken overfor indvandrere, der skiller partierne ad, mere end de konkrete politiske aftaler.

Aktiv erhvervspolitik

Arbeiderpartiet er dog de seneste år begyndt at bevæge sin politik i en mere indvandrerkritisk retning. F.eks. har de foreslået, at man forbyder ansigtsdækkende tørklæder i uddannelsessystemet. Det griner de lidt af i Fremskrittspartiet. Arbeiderpartiet har ingen troværdighed på det område, og de tør ikke komme ud og diskutere det åbent. For så vil de bare promovere Fremskrittspartiets politik, siger det.

Da Hadia Tajik går fra borde omgivet af sikkerhedsvagter, forsøger Information på ny at få hende til at forholde sig til invandrerdebatten, retorikken og Sylvi Listhaug.

»Valgkampen i Norge er meget større end enkeltpersoner, og valget 11. september handler om, hvorvidt man vil have en regering, der skaber flere arbejdspladser eller en regering, der skærer 25-50 milliarder i skattekroner,« lyder svaret prompte.

– Og så er Listhaugs retorik ligegyldig?

»Hun er en del af en regering, og jeg forholder mig til regeringens politik – det er, hvad det her valg handler om.«

– Hvordan vil I skabe de arbejdspladser?

»Gennem en aktiv erhvervspolitik, hvor staten sammen med erhvervslivet skal tage mere ansvar og indgå partnerskab på områder, som er strategisk vigtige for Norge. F.eks. havet, og få nye kompetencer på havne og det maritime område,« siger hun.

Det er offentlige investeringer, som skal skabe flere arbejdspladser. Der skal investeres i infrastruktur, og for at gennemføre de offentlige investeringer, skal der indkræves skatter. Alle, der tjener over 600.000 kr. om året skal betale en lidt højere skat. Hvis du tjener over en million kr. om året, skal du betale en væsentlig højere skat. Det er målet, hvis Hadia Tajik og Jonas Gahr Støre vinder valget.

– Hvorfor er offentlige investeringer mere effektivt end skattelettelser?

»Det findes der grundige undersøgelser på. I Norge har vores statistiske centralbureau regnet sig frem til, at det at bruge offentlige penge på at skabe private arbejdspladser er femten gange mere effektivt end at bruge skattelettelser til at skabe nye arbejdspladser – det er en effektiv og god måde,« siger hun.

Den undersøgelse, som Hadia Tajik henviser til, er betalt af Arbeiderpartiet selv.

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En ny Rosa? Mette & Company har meget at lære af sit Norske Søsterparti. Du bør ikke være slave meningsmålinger, men tværtimod omvendt ved at stå fast ved dine idealer og principper, og ikke gå op i billig populisme.

Det Norske Arbejderparti er også "populistisk" og gået til højre/centrum, Washington og (selvfølgelig) EU og markedsliberalismen. Tajik er feminist, og tilhører vel den mer radikale fløj af ledelsen, men er nok også en karrierejeger, og tilgængelig for korruption, som alle de andre.