Baggrund
Læsetid: 5 min.

Bag Kim Jong-uns militære ambitioner gemmer sig i et land med to ansigter

Landet oplever på den ene side økonomisk vækst og en ny middelklasse, der kan vælge mellem et større udbud af varer på landets nyetablerede markeder. På den anden side viser rapporter fra landområderne, at den værste tørke i 16 år truer med at slå benene væk under de i forvejen godt ti millioner underernærede indbyggere
En nordkoreansk trafikbetjent går forbi borgere i Pyongyang, der venter på bussen efter en lang arbejdsdag i 2016. I takt med at Nordkoreas præsident, Kim Jong-un, har åbnet op for landets tøjindustri, er kvindernes kjoler langsomt sneget sig op over knælængde.

En nordkoreansk trafikbetjent går forbi borgere i Pyongyang, der venter på bussen efter en lang arbejdsdag i 2016. I takt med at Nordkoreas præsident, Kim Jong-un, har åbnet op for landets tøjindustri, er kvindernes kjoler langsomt sneget sig op over knælængde.

Wong Maye-E

Udland
18. september 2017

I Pyongyang har kvindernes kjoler langsomt, men sikkert sneget sig over knælængde, håret har fået kunstige krøller og skoene mere farve, i takt med at Kim Jong-un har åbnet op for større mangfoldighed i beklædningsindustrien.

En begyndende middelklasse har taget form, hjulpet på vej af nye tiltag til både officielle og uofficielle markeder, der i løbet af de seneste fem år har givet plads til små virksomheder, der konkurrerer med hinanden på markedslignende vilkår.

For mens Kim Jong-un udadtil har spillet med musklerne og intensiveret antallet og styrken af sine våbentest, senest med atomtesten for to uger siden og kort efter med affyringen af et ballistisk missil fredag i sidste uge, så har han, siden han tiltrådte i 2011, legitimeret sin magt indadtil med et løfte om at forbedre levestandarden og skabe en »højt civiliseret nation«.

I 2013 fremlagde Kim Jong-un sin ’byungjin-linje’ – en politisk strategi, der handler om på en og samme tid at udvikle atomvåben, der kan sikre Nordkorea mod angreb udefra, og styrke landets økonomi, der kan sikre styret mod at falde sammen indefra.

Siden har han tilladt en gradvis overgang til markedsøkonomi med etableringen af mere end 400 officielle markeder med over 600.000 boder. Parallelt med den udviklingen er utallige små uofficielle markeder vokset frem.

Det har skabt muligheder for de familier, der har et overskud, de kan sælge ud af, siger Kåre Bluitgen, der i 2015 besøgte Nordkorea i forbindelse med sin research til bogen Jeg vil gerne klippes som Kim Jong-un.

»Det er mit indtryk, at det er noget, systemet lever med, men ideologisk set er de ikke stolte af det.«

Omkring 1,1 millioner mennesker i Nordkorea ud af ca. 24 millioner lever i dag af at sælge deres varer på de officielle markeder, ifølge en vurdering fra tænketanken The Korea Institute for National Unification, der er støttet af den sydkoreanske regering. Dertil kommer de sorte markeder, hvor handlende uden officiel tilladelse sælger frugt, grøntsager og tøj importeret fra Kina.

Nordkorea har ikke selv offentliggjort statistik om landets økonomi siden begyndelsen af 1960’erne. Det betyder, at der ikke findes offentligt tilgængelige tal om landets bruttonationalprodukt, befolkningsvækst, børnedødelighed og andre tal, der kunne være relevante til at belyse landets økonomiske tilstand. Ingen hårde fakta. Kun observationer og mere eller mindre kvalificerede forsøg på at belyse situationen i landet.

Sydkoreas Centralbank vurderede i juli, at Nordkoreas økonomi voksede med 3,9 pct. Det er det højeste estimat i 17 år. Det er ikke en ny tigerøkonomi på vej ud over stepperne, men alligevel en betydelig forandring, der peger i retning af en overgang fra en planstyret socialistisk økonomi til en markedsøkonomi. Sådan skriver professor i økonomi ved Seoul National University i Sydkorea Byung-Yeon Kim i sin seneste bog Unveiling the North Korean Economy.

For nogle mennesker har de begyndende markedsreformer skabt mulighed for at købe varer, der tidligere var forbeholdt partieliten. Det kommer blandt andet til udtryk i det stigende antal biler i Pyongyangs gader, siger Kåre Bluitgen:

»Engang var der en joke om, hvem der har prøvet at sidde i en trafikprop i Pyongyang. Man grinede af, at det var der ingen, der havde, for der var ingen biler. Det passer ikke nu. Der er mange biler. Også dyre Mercedeser.«

Bilerne i gaderne er officielt ikke privatejede, men tilhører bestemte politiske organisationer eller arbejdspladser, men det ændrer ikke på, at antallet privatbilister er stigende og har skabt problemer med bilkøer i Pyongyang, der indtil for få år siden ikke engang behøvede trafiklys for at regulere trafikken, skrev The Washington Post sidste år.

Wong Maye-E

Sult

Mens Pyongyangs gader har fået nyt liv, og levestandarden er steget for den begyndende middelklasse, så er der fortsat alvorlige problemer med underernæring i landområderne, viser en FN-rapport fra marts. 10,5 millioner mennesker, eller det der svarer til 41 procent af den samlede befolkningen, er ifølge rapporten underernærede.

Den værste tørke i 16 år har ramt Nordkorea i år. Hvis regnen ikke falder, vil det forårsage »væsentlige fald« i dette års høst, skriver FN’s Organisation for Fødevarer og Landbrug (FAO) i en såkaldt Special Alert fra juli.

Det er endnu for tidligt at sige, om det er en gentagelse af den store sultkatastrofe, som landet oplevede i den sidste halvdel af 1990’erne, der dengang kostede omkring en million mennesker livet.

Men kombinationen af sanktioner og tørke kommer især til at ramme landbefolkningen hårdt, mener Kim Hartzner, der er læge og generalsekretær i den danske nødhjælpsorganisation Mission Øst, der blandt andet yder bistand i den nordøstlige del af Nordkorea i form af vandprojekter til fordel for ofrene for den tyfon, der i august sidste år medførte oversvømmelser og ødelagde infrastruktur, husdyr og afgrøder i et område med en befolkning på 600.000 mennesker.

»Vi ved ikke, hvor stor en del af høsten tørken kommer til at ødelægge, men der er allerede alvorlige problemer med underernæring i den nordøstlige del af landet. Hvis der pludselig sker et fald i fødevareproduktionen, rammer det især dem, der i forvejen er i en kritisk situation.«

Som noget af det første efter at Kim Jong-un tiltrådte for seks år siden, iværksatte han reformer i landområderne, der siden har gennemgået en delvis afkollektivisering.

Men selvom produktionsvilkårene for Nordkoreas bønder er ændret, og de blandt andet har fået mulighed for at sælge overskuddet af deres høst, så ændrer det ikke på, at Nordkorea fortsat rangerer i bunden af det globale sultindeks for 2016.

De tre organisationer, der står bag indekset – Det Internationale Forskningsinstitut for Fødevarepolitik i Washington (IFPRI), den tyske hjælpeorganisation Welthungerhilfe og den internationale humanitære organisation Concern Worldwide betegner situationen som »alvorlig«.

Problemerne i det nordkoreanske landbrug skyldes både manglende effektivisering og manglen på vandingsanlæg, men også det begrænsede omfang af landets landbrugsareal.

Da Sovjet og USA efter afslutningen på Anden Verdenskrig nåede til enighed om at dele den koreanske halvø i to ved den 38. breddegrad og sparkede Japan på porten efter 35 års styre, blev halvøens naturressourcer ulige fordelt. Kun 17 pct. af det bjergrige Nordkorea er egnet til landbrug, mens landet i stedet har adgang til kul og jern.

Trods de dårlige vilkår for landbrug er selvforsyning et vigtigt element i den officielle statsideologi juche, der lægger vægt på, at socialisme kan opnås gennem en uafhængig stat.

I dag er Nordkorea ikke selvforsynende med fødevarer. I følge tal fra FN’s Organisation for Fødevarer og Landbrug (FAO) mangler Nordkorea i 2016 og 2017 omkring 458.000 ton ris, majs, kartofler, hvede og andre kornarter. Det svarer til godt otte procent af det samlede fødevareforbrug. Heraf importerer Nordkorea omkring halvdelen selv, mens indbyggerne er afhængige af donationer for det, der svarer til omkring 258.000 ton fødevarer.

Det kræver både vilje fra styret selv og donorer, der vil yde bistand i det lukkede land, siger Kim Hartzner:

»Opmærksomheden på sultproblemet i Nordkorea er meget mindre end opmærksomheden på lande med tilsvarende udfordringer i Afrika. Men selvom landet er isoleret, så er det vigtigt at huske, at vi mennesker jo ikke selv vælger, hvor vi bliver født,« siger Kim Hartzner.

Wong Maye-E

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forfatteren glemmer den ubekvemme sandhed.
den voksende middelklasse er loyale partistøtter og dermed velsignet med flere privilegier end resten af befolkningen. Det har intet at gøre med at der sker en vækst i middelklassen som sådan, men at Kim Jong-Un tildeler disse flere privilegier.
Resten af befolkningen lever om muligt endnu ringere end for 10 år siden. Børn som søger mad i affald, voksne som efterlader deres børn til uvis skæbne fordi de ikke har mad til dem.
Nu står man så overfor en måske endnu større hungersnød end sidst, men bare rolig, den voksende middelklasse skal nok klare sig ( læs partiet).
Styret fattes så mange midler at selv deres soldater opfordres til at stjæle mad fra landbefolkningen.

Niels Duus Nielsen

Peter Frost: "den voksende middelklasse er loyale partistøtter og dermed velsignet med flere privilegier end resten af befolkningen".

Ja, man skulle tro, at Kim Jong-un har haft observatører udsendt til Danmark og derefter har kopieret de danske regeringers måde at bevare magten på. En i sandhed ubekvem sandhed.

Niels Nielsen, hvad får dig overhovedet til at drage den sammenligning?
I din latente kritik at det danske samfund, ville du i Nordkorea risikere dit eget og din families liv, måske endda 3 generetioner. Måske en tur i arbejdslejr. tjah, vi har skam meget til fælles med DPRK.
Din kommentar vidner om en frihed du har nu, som du ikke ville have hvis din statsfader hed Kim Jong-Un.

Niels Duus Nielsen

Peter Frost, sammenligningen skyldes den simple kendsgerning, at lidt over halvdelen af den danske befolkning (58% for at være præcis) bestikkes af skiftende regeringer via boliglovgivningen, hvilket er et direkte udtryk for, at denne befolkningsgruppe bliver "velsignet med flere privilegier end resten af befolkningen" (din formulering).

At man i Nordkorea derudover også bruger mere håndfaste metoder for at holde den ikke-privilegerede del af befolkningen i ave, synes så at være noget, som de danske regeringer endnu ikke har implementeret fuldt ud.

Men det er da på vej: Det er fx blevet forbudt at tigge, man har oprettet teltlejre for flygtninge for at få dem til at holde sig væk, uforskyldt ledige straffes med kontrolforanstaltninger og tvangsarbejde, uønskede mennesker gemmes væk langt ude i skovene i Jylland, osv. etc.

Alt sammen pilotprojekter, der skal forberede en ny verdensorden, nemlig det kapitalistiske tusindårsrige.

Hvis du er medlem af middelklassen har jeg faktisk stor forståelse for dine holdninger, det er jo fedt at være på den grønne gren. Hvad du glemmer er, at undertrykkelse af andre er som at pisse i bukserne for at holde sig varm. Det ender altid med vold og ballade, og det vil efter al sandsynlighed ske både her og i Nordkorea før eller siden.

Med mindre man finder en måde at distrahere folk på, fx med brød og skuespil. Men nu er magthaverne i gang med at spare på både brødet og skuespillene, så det ender sgu nok med brændende biler i gaderne. Igen igen!

Bliver I aldrig klogere?

Niels Nielsen, selvfølgelig kan man ikke sammenligne Danmark med Nordkorea, selv når du så ihærdigt prøver.
Så du mener at 58% af den danske befolkning, i huse som de har slidt og slæbt for at kunne betale og belåne, er forfordelt i forhold til de resterende 42% Det er da en misundelse der er til at tage at føle på.
Jeg antager er du er lejer, det må være skønt. Du betaler godt nok for at en anden ejer din bolig, men det er vel heller ikke så ringe når der skal skiftes tag på bygningen osv?
Tiggeri/ betleri har da været forbudt i adskillige år - hvor vil du hen med det? jeg synes da ikke vi behøver at importere tiggere til landet, som kan tjene mere på det end der hvor de kommer fra.
kapitalismen eksisterer på baggrund af demokrati - glem ikke det. Socialisme eller kommunisme kan kun eksistere hvis man indskrænker dine personlige friheder - for eksempel friheden til at brokke sig, eller friheden til ikke at bidrage.
Hvem undertrykker middelklassen? Tænk dig, jeg tilhører endda den forbandede del af befolkningen som har den frækhed at have folk ansat... jeg er arbejdsgiver... Men gæt hvad jeg tjener... gæt hvad mit hus er værd, og gæt hvad det er belånt med for at finansiere min virksomhed. Så skal jeg fortælle dig hvem der tilhører middelklassen og underklassen. Jeg har de facto færre penge mellem hænderne end mine ansatte hver måned. Sådan er det bare.
Men jeg har noget der er mere værdifuldt - jeg har min personlige frihed. jeg kan brokke mig, jeg kan fryde mig, og jeg kan glæde mig over at vi herhjemme har det godt. Desværre er der en del svage i samfundet der er glemt af regeringen - både den nuværende og velsagtens helt tilbage til landsforræderen Anker Jørgensen ( du ved ham der pissede økonomien i sænk, og hvor vi først var ovenvande under Poul Nyrup).
Hvis ikke man sørger for at der er balance i økonomien så ender vi ude i langt værre scenarier end det vi er midt i nu. Jeg medgiver at vi forvalter fælleskassen forkert på mange måder, men hvis jeg nu foreslår at vi i stedet for at spendere penge på ulandsbistand bruger dem på de svage herhjemme, så er det også galt.
Brænd du bare et par biler af - de er sikkert forsikret, så kan alle andre betale for dine gerninger.
imens glædes jeg over at leve i DK og ikke i DPRK.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Frost
"imens glædes jeg over at leve i DK og ikke i DPRK."
Hvordan kan du sammenligne ?
Du er kke Nordkoreaner og ved ikke hvad du kan glædes over, som sådan.

Niels Duus Nielsen

Der er ikke tale om misundelse, Peter Frost, jeg har boet til leje, og jeg sled og slæbte for at skrabe penge sammen til huslejen, og selv om vi i min boligforening forlængst har betalt kreditforeningslånet, betalte vi fuld husleje stadigvæk; i stedet for at lade os nyde godt af at finansverdenen havde fået deres skålpund kød, skulle vi indbetale det samme beløb, nu til en byggefond, hvis penge var øremærkede til at renovere og opføre nyt boligbyggeri. Indtil en Venstre-regeringen stjal pengene.

Og at jeg ikke skal betale for et nyt tag er en sandhed med modifikationer, da udlejeren jo står med udgiften, og hvor tror du han får dækket denne udgift? Hos lejerne, selvfølgelig, hvor ellers? Det er jo ikke filantroper, der ejer udlejningsejendommene her i landet, men folk, som forventer et vist udbytte af deres investeringer.

At du de facto har færre penge mellem hænderne end dine ansatte vidner vel om, at du er glad for din virksomhed, for ellers ville du vel blive ansat i stedet?

Du er glad for din personlige frihed, skriver du - og det er jeg også. Jeg er så en af dem, der er glemt af regeringen - hele første afsnit af dette skriv refererer til mit liv indtil for nogle år siden, hvor jeg ikke længere havde råd til at bo i alment boligbyggeri, på trods af at jeg havde betalt overpris for min lejlighed i næsten 30 år for at afdrage på kreditforeningsgælden, og så i endnu næsten 10 år for at bidrage til byggefonden. Så selvfølgelig skælder jeg ud, ikke fordi jeg er misundelig, men fordi jeg reagerer på en åbenlys uretfærdighed, som alle andre end boligejerne kan se uretfærdigheden i

I dag bor jeg skiftet middelklasseghettoen ud med et mere ydmygt klubværelse på Vesterbro, hvor jeg bor sammen med en flok ludere og lommetyve, og jeg trives udmærket med dem. Faktisk bedre end mine tidligere naboer, som gik alt for meget op i ydre respektabilitet efter min smag. Her har vi også vores personlige frihed - selvfølgelig begrænset af reglerne for godt naboskab - så jeg klager ikke.

Blot finder jeg det morsomt, at du taler om bestikkelse af middelklassen som noget, der skulle være et særligt kendetegn for Nordkorea, når præcis den samme bestikkelse finder sted her i landet.

Hvorfor kan jeg ikke trække afdragene på udlejerens kreditforeningslån fra i skat? Hvorfor får jeg ikke del i de værdiforøgelser, hans mursten giver ham? Der er ikke tale om, at jeg er misundelig, men om, at jeg ikke forstår, hvorfor du og udlejeren nyder disse goder, mens jeg ikke gør, for vi slider og slæber jo begge for at skrabe sammen til huslejen. Sliddet og slæbet er jo det samme, den eneste forskel er at du kan trække renterne fra, jeg kan ikke.

Personligt har jeg ikke tænkt mig at brænde biler af, det lader jeg de unge om. De har nemlig sværere ved at styre deres vrede end jeg. Dog undrer det mig, at det er okay med dig, for det er slet ikke sikkert, at middelklassen vil gå sejrrigt ud af et oprør. Hvorfor det mest fornuftige ville være at lytte til kritikken og forstå, at ikke alle er medlemmer af middelklassen, eller ønsker at være medlemmer af middelklassen, og så tilbyde dem et værdigt liv på deres egne præmisser. I stedet for at køre hetz mod folk, der ikke passer ind i småborgerskabets snævre rammer.

jeg taler ikke om at bestikkelse af en middelklasse her i den frie verden. Du ved godt at hvis der er flertal for en regerings politik så sorterer det under demokratiet. Det gør det også hvis, gud forbyde det, EL skulle rende med sejren. Det kræver et flertal for at kunne føre en politik.
Nå men det vi egentlig diskuterer er om der findes en middelklasse i Nordkorea - og det gør der ikke. der findes en gruppe mennesker for hvem privilegier som at bo i hovedstaden, at få lidt mere mad, osv. adskiller dem fra resten af flertallet ( vel omkring 90-95 % af befolkningen). Det er ikke en middelklasse så - det er en overklasse.
Men er det så en overklasse? det tror jeg heller ikke helt på. Det er mennesker som er en del af magtapparatet på den ene eller anden måde - mennesker som lever i et Nordkoreansk Disneyland, som kan vises frem.
Kim Jong-Il indledte æraen hvor medaljer til tro tjenere ikke mere var nok. han begyndte at give gaver - meget dyre gaver. året efter skulle de være endnu dyrere. Gaverne går som sagt til toppen af poppen. Gaverne blev og bliver stadig fremskaffet via en specifik afdeling i statsapparatet, som blandt andet handler dem ind i Schweiz og i Kina - alle steder hvor de på snedig vis kan skaffe lidt flødeskum til de loyale støtter de har.
Kim jong-Un fortsatte denne praksis, omend det er gjort endnu sværere for ham at skaffe luksusvarer, men som det eneste fede svin i Nordkorea, så er det ikke ham der mangler noget.
jeg antager at du har bemærket hvor ulækker vammelfed han er, alt imens hans befolkning sulter ( igen igen).
Derfor er din sammenligning helt ude i hampen.
Mht. min lille virksomhed så er jeg fint tilfreds. Jeg lader pengene stå til andre investeringer i virksomheden. Jeg kunne sagtens hæve 2-3 mio. årligt men til hvilken nytte? jo så kunne jeg sa sagtens have betalt mit hus ud, men det er langt sjovere at arbejde med pengene - skabe noget hvor man kan sætte gang i hjulene. Så er jeg sgu´ komplet ligeglad med om jeg er et kapitalistsvin der snylter på de medarbejdere jeg har. Hvis dagen kommer og lortet går nedenom og hjem, så er jeg den eneste der intet har. Medarbejderne står ikke med en kæmpegæld, fordi de har investeret i en virksomheds udvikling, men jeg klager ikke - det er risikoen jeg har taget.
Pengene har jeg lånt af vores forhadte banksystem, og jeg hæfter med alt hvad jeg har også ulimiteret personligt.
Når jeg står op om morgenen så glæder jeg mig til at gøre noget godt, og jeg er glad for at leve i lille snotdumme Danmark, med alle de skavanker vi har.

Niels Nielsen,
jeg er lige nødt til at adressere det med bilafbrændingen, ungdommen og middelklassen.
Vi finder os i det, fordi vi tidligere, dengang vi levede af andres penge tilhørte venstrefløjen. Så kommer dagen hvor vi selv tjener vores penge, og fokus skifter.
99 % af dem som i dag hører til ude på venstrefløjen ender deres dage inde omkring midten.
No worries - forsikringen dækker og vores præmier stiger.
Der kommer ikke et oprør herhjemme - det er ungdommen nu til dags alt for dumme til at gennemføre. Husk på at de er flasket op med MTV og Paradise Hotel.... dumme programmer.
Men vi mødes alligevel på midten.

Niels Duus Nielsen

Der er faktisk klasser i NK, selv om det ville være mere rigtigt at tale om kaster, da medlemskab afgøres alene af afstamning.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=10&v=MnBfaZs-EMU

Og jeg forstår ikke, hvorfor du protesterer mod sammenligningen, jeg påstår jo ikke, at DK og NK er ens, blot påpeger jeg visse tendenser i DK, som peger i retning af en befolkningskontrol, som mere og mere ligner de gamle østlandes metoder.

Stalin fx forbød på et tidspunkt arbejdsløshed, med stor effekt, for pludselig var der ingen arbejdsløse i Sovjetunionen. På samme måde er Venstre i gang med at afskaffe sygdom ved at afskaffe førtidspension og piske de syge på arbejde.

Der er lang vej til nordkoreanske tilstande, men vi er på vej.

Niels Nielsen, hvad er så det her " Ja, man skulle tro, at Kim Jong-un har haft observatører udsendt til Danmark og derefter har kopieret de danske regeringers måde at bevare magten på. En i sandhed ubekvem sandhed."
Nu pakker du det ind som om det er de gamle østlande.
Du aner helt tydeligt intet om Nordkorea.

Søren Jacobsen

Peter Frost, hvis der er nogen som lever af andre folks penge, så er det de velhavende som tjener millioner på andre folks arbejde. Direktør lønninger på TV2 på over 5 millioner kr. årligt, aktieudbytte på millioner uden at røre en finger er dybt kriminel og et luksus liv på andres bekostning. Og det kan kun lade sig gøre ved at bestikke middelklassen med lidt guld her og der for at få deres stemme og de bliver siddende i deres TV stole og ikke bevæger sig ud på gaden i protest. Kun gennem bestikkelse af middelklassen kan et samfund som USA og Tyskland eksistere.