Interview
Læsetid: 6 min.

Borgerlig vrede over den pragmatiske Merkel: Hun vil falde med et brag

Angela Merkel og hendes konservative parti, CDU, står til at blive det tyske valgs suveræne vinder. Men selv i de borgerlige rækker ulmer en bitter vrede mod den midtersøgende og pragmatiske kansler, lyder det fra journalist bag en yderst kritisk antologi om de første 12 år af Merkel-æraen
Man kan fint tage afstand fra både AfD og de pøbelagtige protester mod Merkel og samtidig kritisere hendes overfladiske succes, der skjuler et indholdsmæssigt og retningsløst vakuum, mener den økonomiske journalist Philip Plickert, der står bag en kritisk antologi om Merkel.

Man kan fint tage afstand fra både AfD og de pøbelagtige protester mod Merkel og samtidig kritisere hendes overfladiske succes, der skjuler et indholdsmæssigt og retningsløst vakuum, mener den økonomiske journalist Philip Plickert, der står bag en kritisk antologi om Merkel.

Hermann Bredehorst

Udland
21. september 2017

BERLIN - 12 år som tysk kansler. Og hvis ikke alle meningsmålinger tager fejl, giver de tyske vælgere på søndag Angela Merkel fire år mere som leder af Europas største nation.

Med udsigt til denne triumf ligner Merkel umiddelbart en kvinde, der i krisetider gør et fremragende stykke arbejde og nu belønnes for det af vælgerne. På sin valgturné har hun godt nok mødt massive pibekoncerter og ’Merkel skal væk’-tilråb i en række østtyske byer.

Men det udlægges overvejende som højreradikale hår i den suveræne kanslers CDU-suppe – især fra tilhængere af Alternative für Deutschland (AfD), der søndag vil bryde det gamle tyske diktum om, at der i Forbundsdagen ikke skal være plads til et parti til højre for CDU/CSU.

Både AfD og de pøbelagtige protester kan man fint tage afstand fra og alligevel kritisere Merkels ganske overfladiske succes, der skjuler et indholdsmæssigt og retningsløst vakuum, mener den økonomiske journalist Philip Plickert.

Han står bag bestselleren Merkel – en kritisk opgørelse, hvor han samler en snes liberale og til dels stærkt konservative Merkel-kritikere om et foreløbigt facit på den hidtidige Merkel-æra.

»Merkel anses unægtelig som en succesrig kansler, der har ført landet gennem en række kriser og ser ud til at have økonomisk succes,« siger Philip Plickert.

»Men det er et vildledende billede. På en række centrale politiske områder har vi gennem de seneste 12 år oplevet enorme forsømmelser og en række helt hovedløse kovendinger fra Merkels side. Kritikken kommer i stadig højere grad fra konservative og liberale kredse, der ikke længere kan kende sig selv i Merkels CDU, som rykker stadig længere til venstre.«

Abrupte følelser

I bogen, der indtil videre har solgt i seks oplag, optræder bl.a. den hårdtslående og højreorienterede kommentator Henryk M. Broder og økonomen Thilo Sarrazin, der især er kendt for sine stærkt indvandringskritiske bøger som Tysklands afskaffer sig selv, der tilbage i 2010 blev stærkt kritiseret for at flirte med biologistisk tankegods.

Alligevel mener Plickert ikke, at der er tale om radikal kritik, men om påvisninger af Merkels ideologiske tomhed og en række graverende politiske fejltrin. Hans tre grundlæggende eksempler er eurokrisen, energiomstillingen og flygtningekrisen.

»I eurokrisen brød Merkel højt og flot med grundprincippet om, at eurolande ikke må hæfte for andre eurolande. I Energiewende aflyste hun først udfasningen af atomkraft for helt panikagtigt at genindføre den i 2011 efter Fukushima-ulykken – uden at have en farbar vej for den enorme omstilling. Og i sin beslutning om at åbne grænserne i flygtningekrisen gik hun helt uden om de europæiske partnere,« siger Philip Plickert.

»Det er tre eksempler, hvor hun ikke har reageret klogt og velovervejet – som den rationelle fysiker, som det ellers hedder sig – men abrupt, følelsesbaseret og risikobetonet. Hvis vi f.eks. betragter flygtningekrisen, kan man fint argumentere for, at det nærmere udløste en humanitær katastrofe at lokke så mange mennesker ud på en farlig flugt. Det endte samtidig i et mageløst kontroltab, som tegner til at blive en enorm finansiel belastning for Tyskland. Desuden fremmede det Brexit, og det havde som følge, at østeuropæerne vendte sig bort fra Tyskland,« mener Plickert.

Adspurgt om, hvordan Merkel burde have navigeret i dilemmaerne omkring eurokrisen for at undgå en splittelse af Europa, er Plickert ikke i tvivl: Grækenland burde efter en »delvis gældssanering være blevet udmønstret af eurozonen«.

Den kompetente kandidat

I en aktuel undersøgelse fra meningsforskningsinstituttet Emnid for medierne Welt og N24 har tyskerne peget på, hvilke spidskandidater fra de enkelte partier, de tilskriver kompetencer inden for en række politiske områder. Tyskerne ser Merkel som den mest kompetente kandidat på næsten alle politiske områder:

  • Økonomi: Med 53 pct. ligger Merkel suverænt i top inden for økonomisk politik, efterfulgt af FDP’s Christian Lindner (32 pct.) og SPD’s Martin Schulz (31 pct.). AfD’s Alice Weidel ligger i bund med 6 pct.
  • EU: Inden for Europapolitik ligger Merkel ligeledes i front med 59 pct., mens Schulz trods sin fortid i EU-Parlamentet må nøjes med 46 pct.
  • Flygtninge: I forhold til flygtningepolitik tilskriver 52 pct. hende stærke kompetencer på området. Martin Schulz ligger på 35 pct. Alice Weidel fra AfD får 11 pct.
  • Social retfærdighed: Her ser 44 pct. Martin Schulz som kompetent, mens 40 pct. peger på Merkel. 17 pct. ser Christian Lindner fra FDP som kompetent.
  • Miljøpolitik: 49 pct. ser De Grønnes spidskandidat Cem Özdemir som kompetent, 39 pct. peger på Merkel, mens 24 pct. ser miljø som politisk kompetence ved Martin Schulz fra SPD.
  • Sikkerhedspolitik: I forhold til emnet indre sikker peger 52 pct. på Merkel som kompetent. 38 pct. Martin Schulz som kompetent, mens 8 pct. peger på AfD’s Alice Weidel.

Andres frugter

Tysklands økonomiske succes derimod – den rekordlave arbejdsløshed, eksportoverskuddet og de flotte, store milliardbeløb på statsbudgetterne – blæser alt sammen Merkels vej for tiden og booster hendes genvalg. Det er bare ikke Merkels fortjeneste, mener Plickert:

»I forhold til arbejdsløsheden høster hun frugterne af de store arbejdsmarkedsreformer under Gerhard Schröder. I forhold til økonomien høster hun fordelen af, at Tyskland har et fantastisk udbud af eksportvarer, som rammer den globale efterspørgsel ikke mindst i de opadstræbende økonomier: maskiner, biler, kemi. Og i forhold til Tysklands konkurrenceevne handler det især om den forholdsvist lave eurokurs,« mener Plickert.

»Men det er ikke frugterne af en økonomisk-liberal politik, som CDU/CSU ellers har stået for. Det er også fair nok, man må bare sige det højt.«

Hvis Philip Plickert skal beskrive Merkel med ét ord, er det kamæleon. Det gælder bl.a. hendes vending fra at være »systemtro DDR-borger til fra 1990 at lave en kanonkarriere i CDU«, som han formulerer det.

»Efter Murens fald tilpassede hun sig fra første øjeblik. Det gælder stadig. Når tidsånden er rød-grøn, så bliver CDU under Merkel også rød-grønt. Hun skifter farve med baggrunden som en kamæleon. Man kan sagtens være for eller imod f.eks. værnepligt, atomkraft eller homoægteskaber og argumentere for sin sag, men på den slags områder vender og drejer Merkel sig på en tallerken.«

Parti i identitetskrise

Med flygtningekrisen som undtagelse er Merkel i Plickerts øjne en ekstremt manøvredygtig magtpolitiker, der stort set aldrig tillader angrebsflader. Han ser ligefrem hendes sprog og positioner som »nøjsomt diffuse« og derfor med et autoritært præg.

»Ofte tier hun i flere uger i afgørende debatter. I det store flertals øjne giver det hende en aura af, at hun står over partierne, deres stridigheder og de dagsaktuelle problemer. Hendes tøven er et meget vigtigt våben. Også over for Martin Schulz har hun i valgkampen haft succes med at ignorere ham i månedsvis,« siger Philip Plickert.

Merkels ophøjede position er allerede nu ved at skabe en eksistentiel identitetskrise i CDU, som indtil videre kun sløres af Merkels succes og magt. Det ses især i en marginaliseret konservativ fløj i CDU, mener Philip Plickert. Han mener, at krisen har afspejlet sig i valgkampen, der har været fattig på stridsemner – blandt andet pga. nærheden mellem Merkels CDU og Martin Schulz’ SPD. I stedet har fokus ligget på Merkel ja, eller Merkel nej.

Her tenderer de fleste tyskere til et ja. At Philip Plickert og de fleste – men ikke alle – forfattere bag antologien brøler et stort nej, ændrer ikke på, at Merkel og CDU/CSU vil vinde valget. Og at Plickert med sin bog nærmere vil drive sine læsere mod højre fra CDU/CSU og ikke mod venstre. Altså til AfD.

Men det skal ikke hindre kritikken, mener Plickert, der nok skal overleve endnu en valgperiode med Merkel:

»Nu bliver hun kansler de næste fire år, men jeg tror, hun vil falde med et brag ligesom Helmut Kohl. Her efterlader hun sit parti i en meget svær position og med en meget tung arv, fordi hun har udhulet mange af dets kerneværdier og snittet partiet til efter egen figur. CDU er blevet en Merkel-forening. Hvad der kommer efter hende, er helt uvist.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undrede mig meget da jeg hørte vores egne politiker rose den tyske succes. Hvad måler vores politikerer på. Antallet af kvinder i arbejde som prostitueret?
Er tyskland ikke blevet til det EU land med flest prostituerede pr. indbygger? Hvorfor sker det i et land vores egne politikerer omtaler som en succes?

Spanien er på grænsen til en borgerkrig lige nu og her. Bliver tyskland det næste EU land der kan ende med at opløse sig selv i en borgerkrig? Og vil vi danskere vide hvem vi skal bør skyde på, hvis vores egne politikerer vælger at sende os ned og beskytte deres succes?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var dog en usædvanlig dårlig gennemgang af tysk politik?!
Med fokus på et had, der får forfatteren over i skønlitteraturen og ikke i praktisk politik.

Eksempel 1: "og alligevel kritisere Merkels ganske overfladiske succes".
12 år på posten er næppe overfladisk?

Eksempel 2: "helt hovedløse kovendinger fra Merkels side".
Modige og snarrådige beslutninger skulle være "kovendinger"?

Eksempel 3: "Hvis Philip Plickert skal beskrive Merkel med ét ord, er det kamæleon."
Så havde jeg fået nok af en journalist, der forsøger sig som forfatter.

Han er næppe objektiv, men præget af fordomme mod ...
Stærke kvinder i politik.

... Suk!