Læsetid: 9 min.

Brexit-økonom: Hård Brexit vil betyde milliardgevinst for Storbritannien

De fleste økonomer forudser enorme tab for britisk økonomi, hvis det ender med en hård Brexit. Information har talt med den ene økonom, der er kommet med det stik modsatte resultat. Vi ser her på, hvad Brexit – indtil videre – konkret har betydet for økonomien generelt, EU-argenturer samt finans- og erhvervslivet
De fleste økonomer forudser enorme tab for britisk økonomi, hvis det ender med en hård Brexit. Information har talt med den ene økonom, der er kommet med det stik modsatte resultat. Vi ser her på, hvad Brexit – indtil videre – konkret har betydet for økonomien generelt, EU-argenturer samt finans- og erhvervslivet

Mia Mottelson

19. september 2017

LONDON – Konsekvenserne af briternes Brexit-afstemning i juni sidste år er så småt begyndt at blive tydeligere for landets borgere, der har mærket priserne stige i butikkerne uden tilsvarende lønstigninger.

Mens eksportvirksomhedernes profitter er blevet større som følge af pundets fald, er omkostningerne for de mange mindre virksomheder, der importerer produkter og ingredienser udefra, også vokset. Investeringer er blevet udskudt – udflytninger af job så småt begyndt.

Men alt dette er ingenting sammenlignet med den pris, landet på længere sigt vil komme til at betale, hvis det ender med en ’hård Brexit’, som betyder, at landet forlader EU’s indre marked og toldunion uden en frihandelsaftale, lyder advarslen fra landets og udlandets førende økonomer og institutioner som IMF og OECD.

Det vil sige alle på nær én. I en ny rapport hævder Patrick Minford, professor i anvendt økonomi ved Cardiff Business School og formand for Økonomer for Frihandel, at en ’hård Brexit’ frem for at koste landet dyrt, vil føre til en stigning i BNP på hele syv procent svarende til 135 mia. pund.

»Vores forslag er, at vi handler frit med resten af verden – enten på basis af handelsaftaler eller, hvor vi ikke kan få en, ved unilateralt at eliminere toldbarrierer. At vi erstatter EU’s regulering med pragmatisk regulering med udgangspunkt i Storbritannien. At vi stopper med at subsidiere ufaglært immigration og selvfølgelig ved at sparre vores nettobidrag til EU’s budget,« opsummerer han sin teori, der ofte citeres af landets ledende Brexit-tilhængere, herunder Brexit-minister David Davis og international handelsminister Liam Fox. Samt senest i weekenden hvor udenrigsminister Boris Johnson i avisen The Telegraph gav sit personlig bud på en Brexit-strategi, der ligger sig tæt op ad Minfords teori.

»Ved at handle frit til verdensmarkedspriser vil priserne på vores marked falde – omkring otte procent ifølge vores udregning – og så er der selvfølgelig større konkurrence i økonomien, så produktiviteten stiger, og det giver os denne gevinst,« tilføjer den 74-årige økonom i et interview med Information.

Gevinsten på syv procent af BNP er fordelt på fire procent ved at »fjerne EU’s protektionisme« og i stedet handle frit, to procent gennem deregulering, 0,8 procent ved ikke længere at skulle betale ind til EU-budgettet og 0,2 procent ved ikke længere at give ufaglærte EU-borgere adgang til den britiske velfærdsstat.

»De her gutter kommer ind og modtager støtte til alt – skattefradrag, boligtilskud, fri skolegang, fri sundhed. Alt det koster skatteyderne omkring 300.000 pund pr. ufaglært immigrant,« siger Minford.

Uenighed

Ikke overraskende har Patrick Minford ikke kunnet overbevise de fleste økonomer med sine udregninger. Hovedparten forudser et fald i samhandlen med EU – landets største marked, der i dag aftager 44 procent af al britisk eksport – et fald i udenlandske investeringer, og som konsekvens et fald i BNP, hvis Storbritannien forlader EU uden en frihandelsaftale. Det ville betyde, at de to parter vil handle sammen efter WTO’s regler.

Det britiske finansministerium har vurderet, at landets BNP vil være mellem 4,6 og 7,8 procent lavere i 2030 alt efter hvilken aftale, landet får med EU, svarende til op til 4.300 pund pr. husholdning.

Alan Winters, professor i økonomi ved University of Sussex og direktør for UK Trade Policy Observatory, kritiserer i et blogindlæg Minfords rapport på en lang række områder – bl.a. at hans model vil føre til et kapløb mod bunden, hvad angår standarder for bl.a. fødevarer.

Mere grundlæggende kritiserer han dog Minford for at ignorere, at »handel påvirkes af afstanden mellem lande, deres størrelse, historie og rigdom«.

»Handelsomkostninger er ikke kun regeringsskabte handelsbarrierer, men inkluderer ting såsom transittiden, valutakursrisici, byttemuligheder i tilfælde af fejl osv.,« påpeger Winters, der som andre tilhængere af den såkaldte ’gravity-model’ netop antager, at et land handler mest med sine nærmeste naboer, hvorfor tabt handel med EU ikke nødvendigvis vil blive erstattet af handel med resten af verden.

Patrick Minford og tilhængere af den klassiske model er imidlertid uenige i dette. De »antager, at en reduktion i eksport til EU i stedet vil blive solgt til et ikke-EU-land til verdenspriser«, som professor Kent Matthews fra Cardiff University forklarer i et indlæg på London School of Economics’ hjemmeside.

Minford frygter derfor ikke Brexit, hvad end det ender med en handelsaftale eller ej.

»Hvis EU underskriver en frihandelsaftale med os, så tror jeg ikke, at handlen vil falde, så det er op til dem. Jeg har hele tiden sagt: Dem, der kommer til at tabe ved ikke at have en frihandelsaftale, er ikke os, det er EU,« siger han.

»De ville stå over for toldbarrierer og ville også skulle konkurrere med lavere priser på det britiske marked, fordi vi vil indgå alle disse frihandelsaftaler med andre lande, så de vil miste en stor del af deres eksport til os. Vi ville sandsynligvis ikke miste meget af vores eksport til EU, for vi ville kunne absorbere tolden og sælge til dem fra et billigere marked,« tilføjer han.

Minford er dermed helt på linje med Brexit-ministeren, der har sagt, at det ikke vil være en katastrofe at forlade EU uden en handelsaftale.

»Den eneste grund til, at vi ønsker en handelsaftale, er for at forblive gode venner, men grundlæggende økonomisk giver vi ikke en disse for en handelsaftale med EU. Det er meget vigtigere for EU. Vi skal handle med resten af verden, som vi allerede sælger 60 procent til, og hvis EU vil indføre toldbarrierer, så vil de ganske enkelt ikke sælge ret meget til os,« siger Minford, der hverken er bekymret for, hvad en manglende aftale kan få af betydning for virksomhedernes forsyningskæder, for det drypvise tab af arbejdspladser, der allerede er i gang i Londons finansdistrikt, eller for den nedadgående tendens i den generelle økonomi.

»Faktisk var vækstraten ret høj lige efter folkeafstemningen frem for den recession, som finansministeriet og IMF med deres project fear havde forudset. Ifølge statistikkerne er væksten nu 0,2-0,3 procent, men det synes klart, at de tal vil blive revideret op senere, for de passer ikke sammen med de øvrige data, vi har. De ser forkerte ud,« mener han og vurderer overordnet set, at »økonomien mere eller mindre er« som før Brexit-afstemningen.

»Den vokser i omegnen af to til tre procent og vil selvfølgelig vokse hurtigere, når Brexit faktisk sker. Det er en særdeles okay økonomisk situation for den almindelige borger – det er ikke et problem.«

Alene i verden

Patrick Minford er ikke bekymret over, at han – og hans hold – stort set er de eneste, hvis modeller viser en økonomisk gevinst efter Brexit. Dette forklarer han med, at de øvrige økonomer forud for folkeafstemningen »førte kampagne for regeringen«, og at de havde puttet en masse negative antagelser ind i deres gravity-model.

»De antog, at vi ville blive meget protektionistiske, meget indadskuende, at vi ville indføre restriktioner på immigrationen. En masse antagelser som i dag ikke er regeringens politik,« siger han og kritiserer sine kolleger for ikke at have revideret deres modeller, da dette stod klart.

Han tror dog på, at de snart »begynder at gøre deres arbejde«, og når det sker, vil han ikke længere være alene med sin positive vurdering, som, er han overbevist om, er korrekt.

»Det er den, fordi jeg bruger en model, som er teoretisk stærk. Store tænkere har investeret i denne model gennem 200 år: Samuelson, Heckscher and Ohlin. What’s not to like?«

Hvad har Brexit betydet indtil videre?

Vi ser på fire sektorer:

1) Den generelle økonomi

  • Brexit-afstemningen i juni 2016 har ført til et fald i pundets værdi på 14 procent.
  • Væksten er faldet til 0,3 procent af BNP i andet kvartal af 2017 fra 1,7 procent i samme kvartal sidste år.
  • Inflationen er vokset fra 0,6 procent i august 2016 til 2,9 procent i august 2017.
  • Lønningerne (inklusive bonusser) er kun steget med 1,8 procent fra marts til maj.
  • Produktiviteten er faldet med 0,5 procent pr. arbejder i det første kvartal af 2017.

Ifølge en analyse fra 2015 bidrog Storbritannien med 13 mia. pund til EU’s budget. Nettobidraget var omkring 8,5 mia. pund om året. Landet vil spare dette beløb efter Brexit minus eventuelle beløb for fortsat deltagelse i nogle af EU's programmer.

EU kræver, at Storbritannien efter Brexit betaler for de beslutninger, landet har været med til at træffe. Briterne bestrider regningens størrelse. Denne er endnu ukendt, men tal på mellem 40 og 100 mia. euro har været omtalt.

2) Farvel til EU-agenturer

EU-agenturerne European Medicines Agency (EMA) og European Banking Authority (EBA) har til huse i London, men vil efter Brexit flytte til nye hjembyer inden for unionens grænser. Flytningen vil koste:

  • EMA: 890 fuldtidsjob samt besøg af 36.000 eksperter årligt til agenturets forskningsmøder. Dette vil skabe støttejob inden for servicesektoren, turistsektoren mm. Farmaceutvirksomheder fra ikke-EU-lande har nævnt EMC’s tilstedeværelse som hovedårsag til, at de har valgt Storbritannien som base i Europa. Det er sandsynligt, at disse vil følge EMA til dets nye værtsland.
  • EBA: 167 fuldtidsjob. Ifølge tænketanken Bruegel kan EBA trække en del af Londons finansindustri med sig og dermed også støttejob såsom jurister.

3) Finanssektoren The City

Chefen for Londons Stock Exchange har advaret om, at The City of London kan miste op til 230.000 job som resultat af en ’hård’ Brexit og senest forudser en rapport udarbejdet for den tyske by Frankfurt, at 10.000 bankfolk vil flytte til byen inden for de kommende fire år. Dette kan skabe yderligere 41.000 støttejob og bidrage med 136 mio. euro ekstra i skatteindtægter. Disse banker har indtil videre meldt ud, at de flytter et antal job ud af London:

  • Deutsche Bank: Vil flytte op til 4.000 job til Tyskland.
  • UBS: 1.000 ud af bankens 5.000 ansatte i London vil »blive berørt« af Brexit. En del vil flytte til Frankfurt.
  • HSBC: Vil flytte 1.000 af dets 43.000 ansatte til Paris.
  • Goldman Sachs: Vil flytte 200 job af 4.000 ud af London. Flytningen er begyndt.
  • Transferwise: Fintech-firmaet vil flytte sit hovedkontor til kontinentet for fortsat at have adgang til det indre marked efter Brexit. Firmaet har ca. 600 ansatte.

Bank of America Merrill Lynch, Barclays, Citigroup, Daiwa, JP Morgan, Royal Bank of Scotland og Standard Chartered har alle sagt, at de vil flytte »et mindre antal« eller »hundredvis« af job til forskellige steder i EU – nogle job vil være helt nye job.

4) Erhvervslivet

Brexit-afstemningen har været god for nogle and mindre god for andre britiske virksomheder.

Overordnet set viser værdien af FTSE 100, der måler markedsværdien af Storbritanniens 100 største virksomheder, at det svage pund har gavnet disse. De er samlet set 207 mia. pund rigere end før Brexit-afstemningen, ifølge Financial Times. Dette falder dog til 51 mia. pund når den samlede værdi af landets 250 største virksomheder måles.

En række eksportvirksomheder har oplevet højere salg og profit som følge af pundets fald, herunder tobaksproducenterne Imperial Brands og British American Tobacco samt bilproducenten Aston Martin m.fl.

  • Andre, især importører, har oplevet tab som følge af det svage pund, herunder Premier Foods, EasyJet og Canon.
  • Nogle har signaleret, at de overvejer at flytte til kontinentet, herunder Vodafone, medievirksomheden Bertelsmann samt 40 procent af computerspilindustrien.
  • Bl.a. Easyjet og Microsoft overvejer at flytte job til kontinentet – Ryanair er allerede begyndt. BMW overvejer at producere en elversion af Mini’en uden for Storbritannien.
  • Diago, der producerer vodka i Skotland, har sagt, at det vil flytte sin produktion og 105 job til et andet EU-land.
  • Nissan, Virgin Group, Siemens, Oliver Wyman, Capita og Lloyd’s of London er blandt de virksomheder, der har droppet eller udskudt planlagte investeringer.

Kilder til de fire faktaelementer: POLITICO, Guardian, CNBC, Independent, Office for National Statistics, Financial Times m.fl.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Michael Friis
  • Kurt Nielsen
Hans Jørn Storgaard Andersen, Michael Friis og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Det vil være rigtig glædeligt, hvis Patrick Minford har ret i, at Storbritannien vil kunne slippe godt også fra et hårdt Brexit. Ingen har interesse i, at det skulle gå Storbritannien dårligt - og Brexit-forhandlingerne er ikke et nulsumsspil.

Kan ikke læse artiklen, men uanset hvad, så vil en hård Brexit være den eneste brugbare løsning for EU, og det er den englænderne vil. Vi kan ikke indrette vor hverdag efter et Britisk Kongedømme, EU kan i hvertfald ikke. England er en klods om benet for Europa al den stund de kun tager 1 skridt frem når de tager 7 tilbage.

Torben Siersbæk

Christian de Thurah.

Du har så evig ret. EU = Europa minus Schweiz, Liechtenstein, Norge, Island, og nogle balkanlande. Det vil sige, at der er næsten uanede økonomiske og demokratiske ressourcer i Europa, der står uden for EU.

Sarkasme til side.....
For Norges og Islands vedkommende er de dog ikke mere udenfor, end at de med vidt åbne øjne accepterer - og implementerer - ALLE EU-beslutninger for at få adgang til det indre marked, bare uden at have indflydelse på dem. Schweiz har næsten samme position, bortset fra at det har lukket nogle af sine muligheder for adgang (har f.eks. ikke fri adgang til at sælge industrivarer i EU's indre marked - der kan de kun slippe af med Emmenthal og Toblerone... Kukurene må de selv lide med).
Balkanlandene's placering uden for EU pt. er derimod hverken økonomisk eller demokratisk et stort savn for EU. Hvis de får styr på deres politiske og økonomiske kultur kan de derimod selv få gavn af et medlemskab, og derfor er de også kandidater til medlemskab.

EU er så central en verdensøkonomisk kraft, at det vil få alvorlige økonomiske (og helt sikkert også politiske) konsekvenser for alle lande i Europa, hvis det bryder sammen. Bl.a. derfor er Brexit en dårlig idé, ikke kun for GB men også for Europa!

Patrick Minford er ganske sikkert en særdeles veluddannet herre - ellers var han selvfølgelig ikke universitetsprofessor i økonomi. Og man skal ikke lade sin vurdering af hans POLITISKE holdninger lede af at alle andre økonomer har draget de stik modsatte konklusioner af hans. Men tankevækkende er det da, at så få, der har studeret økonomiske og politiske forhold professionelt i et helt liv, tror (TROR!!!) at Brexit vil føre noget godt med sig for nogen!

Der er for øvrigt en fejl i artiklen. Minford bliver citeret for at "det koster skatteyderne omkring 300.000 pund pr. ufaglært immigrant.«. I et stykke Minford skrev i The Guardian 21. august 2017 anfører han "the cost to the taxpayer of the subsidy paid to unskilled EU immigrants, which we estimate at £3,500 per adult." eller kun 1,16% af det beløb, Inf. citerer ham for. Han undlader i øvrigt, at angive nogen kilder til sin løse påstand.

"EU er så central en verdensøkonomisk kraft, at det vil få alvorlige økonomiske (og helt sikkert også politiske) konsekvenser for alle lande i Europa, hvis det bryder sammen. Bl.a. derfor er Brexit en dårlig idé, ikke kun for GB men også for Europa! "

De eneste der har glæde af et svagt EU er USA,der så fortsat kan dominere Europa politisk og økonomisk, samt Rusland der så kan dominere Europa militært.

Christian De Thurah

Torben Siersbæk

Udover de nævnte lande i din liste er der jo et ret stort og betydningsfuldt land, der er i gang med at melde sig ud. Men det er ikke det, der er min pointe. Det er derimod, at EU foregiver at repræsentere det særligt "europæiske", mens det efter min mening forholder sig lige modsat. Det, der har gjort Europa til det, det er, er en lang historie om små og mellemstore staters dynamiske med- og modspil på et kontinent, hvor magten - trods ihærdige forsøg fra kejsere, paver og andre - aldrig har været samlet på et sted. Denne dynamik er ofte løbet af sporet og har ført til konflikter, men den har også skabt store ting. Man kan mene, at forbundsstaten EU kan hindre fremtidige konflikter i Europa, men særligt "europæisk" er den ikke, og det kunne jo være en væsentlig del af forklaringen på den udbredte folkelige skepsis over for unionen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Citat:De her gutter kommer ind og modtager støtte til alt – skattefradrag, boligtilskud, fri skolegang, fri sundhed. Alt det koster skatteyderne omkring 300.000 pund pr. ufaglært immigrant,« siger Minford.

Det vist altid om den overtroiske "økonom" :-)

Synd for Wibledon, når jordbærplukkerne bliver smidt ud!

Vi skal huske, at det er England som ikke vil EU, og ikke omvendt. Nu England har fravalgt EU, så må vi sikre os, at England ikke forbliver den stopklods eller klods om benet, som de har været gennem mange år. Det kan kun en hård Brexit sikre. Vi kan ikke prale af, at det resterende EU er et homogent område, men hvis vi ikke lærer at spille sammen efter nogle fælles regler, så bliver vi bare tromlet over, til trods for vi tilsammen har en stærk økonomi og en vigtig stemme i den fremtidige udvikling. Men politiske ideologier synes også i dette spørgsmål at tilsidesætte fornuften.

Torben Lindegaard

@Ole Rasmussen

Jo, jo - men vi har ingen interesse i, at det skal gå dårligt for Storbritannien, så målet må være, at forhandle en for begge parter gunstig aftale. Men selvfølgelig skal Michel Barnier først og fremmest varetage EU's interesser, som ikke nødvendigvis er i modsætning til britiske. EU vil gerne handle med briterne.

Torben Siersbæk

Christian de Thurah.

Ja. UK har i en folkeafstemning besluttet at melde sig ud, og er nu i gang med forhandlinger om hvordan det skal foregå. Det er ikke sikkert, at det ender med at UK forlader EU, selv om det nok er ret sandsynligt. Debatten i UK er ikke entydig (jeg prøver at følge begge sider i de engelske medier).
Mht. at tale på nogens vegne: I Danmark taler Dansk Folkeparti glad og gerne på Danmarks/danskerNES vegne, med tilslutning fra kun ca. 20% af vælgerne (seneste FT-valg. Det synes jeg er en væsentlig større urimelighed, end at EU udtaler sig på europæernes vegne! Jeg vil i hvert fald gerne have mig frabedt at Martin Henriksen tager mig til indtægt for sine xenofobiske holdninger og udtalelser!
EU ER IKKE - og bliver næppe - en forbundsstat! Og hvis du kigger efter er der en livlig diskussion mellem medlemslandene om, hvad man skal løse i fællesskab og hvad der er bedst placeret i de enkelte lande. Men det er selvfølgelig behændigt at lukke øjnene for det! Samtidig er den "folkelige skepsis overfor unionen", du omtaler, jo ikke ligefrem til at konstatere, når man spørger folk om de helst vil have at deres land er med i eller uden for EU. Selv i UK er der i dag et folkeligt flertal for forbliven i EU - et flertal skrupelløse Brexiteers derfor forsøger at intimidere med at de, der mener noget andet end de selv, er udemokratiske.

Torben Lindegaard.

Vi får bl.a. at vide, at UK har en strålende fremtid, idet ca. 60% af dets eksport går til lande uden for EU. De resterende 40% er åbenbart ubetydelige....! Det er en del af den walisiske professors litani.
Samtidig har UK i sin lange tid som medlem af EU indgået adskillige aftaler om fælles løsninger, som det har en glæde af - og derfor er med til at betale driften af. En stribe af disse løsninger har aftaleperioder, der rækker ud over udtrædelsesperioden, og som UK dermed har accepteret en medfinansiering. Det er et af de elementer, der påvirker økonomien i en udtrædelse, og hvor Brexittilhængerne i dag siger, at de ikke vil betale en bøjet fem-pence til EU. Det vil i givet fald betyde, at du og jeg og alle andre i de 27 øvrige lande skal betale mere, end det oprindeligt blev aftalt. Det kan være du synes det er fint, men det gør jeg ikke. Når UK samtidig forlanger at man vil have fri adgang til det indre marked, og at dets borgere skal kunne rejse frit ind i og nedsætte sigi EU, så har jeg altså svært ved at se logikken.
Jo, måske på denne måde: UK vil (selvfølgelig) have alle fordelene af sit medlemskab af EU, men det vil ikke bære nogen af de byrder, der er forbundet med det. Og det synes jeg er plat!

Torben Lindegaard

Torben Siersbæk

Bare for en god ordens skyld .... jeg vil under ingen omstændigheder være med til at betale briternes Brexit Bill.
Det bliver en del af Brexit aftalen.

Men briterne er stadigvæk vore gode Nato- & samhandelspartnere, som vi gerne vil have et godt forhold til også efter Brexit.

Torben Siersbæk

Torben Lindegaard

Det er vi helt sikkert mange, der ønsker. Det lader bare ikke til at Brexitdrømmerne vil indse, at aftaler forpligter!
Senest har Boris Johnson genoptaget eventyret fra kampagnen op til folkeafstemningen om at Brexit kan frigøre 350 mio £ om ugen til sundhedsvæsenet.
Jeg véd ikke hvilken klode han befinder sig på, men han insisterer altså på at Brexit ikke skal koste UK noget....

Med en hard Brexit vil UK hurtigt overhale de tilbagestående medlemslande i EU. Med en soft Brexit vil det tage et par år mere.