Baggrund
Læsetid: 6 min.

Brexit var ikke på dagsordenen på Labour-konference – men de talte stort set ikke om andet

Selv om Brexit p.t. er det dominerende emne i Storbritannien, var emnet ikke på den officielle dagsorden på Labour-partiets årsmøde i Brighton. Ikke desto mindre blev Brexit debatteret flittigt. Information besøgte partiets Leave-tilhængere, der vandt det store slag sidste år, men som stadig kæmper for at overbevise det øvrige parti
Labour-medlemmer lytter til partiformand Jeremy Corbyns tale på partiets kongres i Brighton. Selv om Brexit er det dominerende emne i Storbritannien, var emnet ikke på den officielle dagsorden på Labours kongres.

 

Labour-medlemmer lytter til partiformand Jeremy Corbyns tale på partiets kongres i Brighton. Selv om Brexit er det dominerende emne i Storbritannien, var emnet ikke på den officielle dagsorden på Labours kongres.

 

Udland
29. september 2017

BRIGHTON – De var på vindernes side, da 52 procent af den stemmeberettigede britiske befolkning stemte landet ud af EU sidste år. Men på denne uges Labour-konference i Brighton er kampagnegruppen Labour Leave stadig en minoritet.

Mens dusinvis af partimedlemmer må opgive at komme ind og høre en række proeuropæiske politikere tale på det overdådige Grand Hotel på grund af pladsmangel, er Leave-gruppen og dens cirka 100 tilhængere henvist til det mere beskedne Brighton Hotel, 500 meter længere ude ad strandpromenaden.

Ikke desto mindre har de forsamlede brexitere ikke mistet troen på, at de har ret i deres EU-modstand. De vurderer, at det næste år vil være dem, der holder til på Grand Hotel, mens det vil være proeuropæerne, der må sende en kurv rundt for at samle ind til at betale leje af lokalet.

»Vi har vundet en stor sejr, men nu kommer modstanden. Problemet er, at nogle ønsker at aflyse det hele,« siger 83-årige Austin Mitchell, der var medlem af parlamentet indtil 2015.

Han bliver bakket op af Graham Stringer, der stadig er aktiv parlamentariker for Labour.

»Jeg frygter, at der er en stærk bevægelse inden for partiet, som er imod, at vi forlader EU,« siger den 67-årige til forsamlingen.

»Vi må tage kampen op med alle dele af vores parti. Vi må sikre, at vores holdning bliver mainstream,« tilføjer han til anerkendende grynt fra salen.

Fælles for aftenens fem talere er, at de gennem hele deres karrierer har været EU-modstandere. I dag savner de særligt én af deres gamle kampfæller: partiformand Jeremy Corbyn, der igennem hele sin karriere har været kritiker af EU. Corbyn stemte imod medlemskab i 1975 og siden imod Maastricht- og Lissabon-traktaterne.

Graham Stringer er dog ikke i tvivl om, at Corbyn stadigvæk er på deres side.

»Jeg havde et møde med Jeremy før sommerferien. Han var helt klar i mælet: Vi forlader EU, og vi kan ikke forlade EU, hvis vi bliver i det indre marked og toldunionen,« siger han og forsøger at forklare, hvorfor formanden alligevel ikke er til stede i dag.

»Jeremy har et stort ansvar som partileder og bliver nødt til at overveje de valgmæssige konsekvenser af, hvad han gør, men jeg er helt sikker på, at han ikke har ændret holdning,« siger Stringer.

Tvetydighed

At det overhovedet bliver diskuteret, hvad Jeremy Corbyn mener om EU, skyldes formandens officielle opbakning til Remain-kampagnen forud for afstemningen og partiets mudrede position efterfølgende; en position, der flere gange er blevet ændret.

Brexit-ordfører Keir Starmer fremlægger i en tale på landsmødet partiets seneste position:

»Over sommeren blev Labour enig om, at en overgangsordning på de samme vilkår, som vi i øjeblikket har med EU, er i den nationale interesse. For Labour betyder det, at vi i overgangsfasen vil forblive i toldunionen med EU og i det indre marked,« siger Starmer og går et skridt videre:

»At forblive i en form for toldunion med EU er en mulig slutdestination for Labour.«

Det er den slags udtalelser, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Labour Leave, men som omvendt giver de 65 procent af Labours vælgere, der stemte Remain, et håb om, at partiet på et tidspunkt vil tage skridtet fuldt ud og gå ind for fortsat medlemskab af det indre marked og toldunionen.

30 parlamentarikere, europaparlamentarikere, medlemmer af Overhuset, fagforeningsledere og borgmestre skrev forud for konferencen under på et åbent brev i The Observer, der kræver, at Labour støtter netop dette.

»På vores konference i denne uge bør Labour forpligte sig til at blive i det indre marked og toldunionen og arbejde med vores søsterpartier og andre på tværs af Europa for at forbedre arbejdernes rettigheder, styrke medlemskab af fagforeningerne og sætte en stopper for udnyttelsen af arbejdere – ikke for den fri bevægelighed,« skrev de og tilføjede, at en afstemning på konferencen til fordel for dette »ville sende et stærkt signal om solidaritet til resten af Europa«.

På Labour Leave-mødet mener deltagerne imidlertid, at brevet har sendt et helt andet signal til EU.

»Jeg er forbløffet over de 30 medlemmer, der har skrevet under på brevet. Til helvede med det indre marked og til helvede med dem! Det eneste, brevet fortæller Europa, er, at vi er splittede,« siger Mitchell.

Debat afværget

At Labour er dybt splittet er imidlertid ingen hemmelighed, og en debat på årsmødet ville have udstillet denne splittelse yderligere – ikke mindst ville det have blottet afstanden mellem Jeremy Corbyn og de mange nye, unge medlemmer, der stemte på Labour ved parlamentsvalget i juni. Blandt de 18-24-årige stemte 71 procent for Remain sidste år, og mange af disse anser Labour for at være det mest pro-eruopæiske alternativ til regeringen.

Måske for at beskytte Jeremy Corbyn udsendte støttegruppen Momentum en email til sine medlemmer og bad dem om ikke at stemme for, at Brexit blev et af de otte emner, som blev diskuteret og stemt om på årsmødet.

Det lykkedes – til stor fortrydelse for proeuropæerne – at holde Brexit ude af den officielle dagsorden i salen, men det lykkedes ikke at lukke debatten, der som konsekvens endte med at foregå i isolerede siloer.

På Labour Leaves møde er der således stor enighed om, hvorfor det er nødvendigt at forlade EU.

»Det er ikke tilstrækkeligt, men det er et nødvendigt skridt at forlade EU, hvis vi vil skabe reel socialisme. EU er en anti-socialistisk institution,« siger Paul Embery, der er regional sekretær i brandvæsenets fagforening.

Med sine 42 år er han den yngste taler i panelet.

»Jeg tvivler på, at vi overhovedet havde kunnet implementere dele af vores valgprogram som medlem af EU pga. vækst- og stabilitetspagten, de restriktive love omkring statstilskud og EU-regler om udbud af offentlige kontrakter,« siger han og tilføjer, at »de fire friheder inden for det indre marked er indbegrebet af kapitalismen«.

»Det er ikke så sært, at Margaret Thatcher støttede det. Det er som at behandle arbejdere på samme måde som varer.«

Embery erkender, at alt ikke vil være rosenrødt uden for EU, men på den anden side køber han heller ikke de store fagforeningers argumenter om, at det vil koste de fattigste arbejdere dyrt – i job, lønniveau og rettigheder – hvis landet forlader det indre marked.

»Jeg mener, at truslen fra Brexit imod arbejdernes rettigheder er overdrevet. Mange rettigheder – såsom barsel – er bedre i UK end i det øvrige EU. For mig er spørgsmålet: Hvad er det, der definerer EU? Er det en forpligtelse til arbejdernes rettigheder eller er det til nedskæringer og en neoliberal politik? For mig er det det sidste,« siger Embery.

»På samme måde, som vi ikke skal stole på de konservative, fordi de gav os en højere mindsteløn (såkaldt living wage, red.), så bør vi ikke støtte EU, fordi de gav arbejderne nogle rettigheder.«

Graham Stringer er helt enig:

»I modsætning til Irak og andre svære diskussioner, vi har taget i partiet igennem min tid, har jeg mistet venner, fordi jeg støttede Leave. Men jeg er en smule forundret og forvirret over, hvorfor EU har fået dette ry for at være en progressiv institution. EU har eksporteret fattigdom til den tredje verden. Hvordan kan en organisation, der gør den slags, have et progressivt ry?«

Den 76-årige parlamentariker Kelvin Hopkins – formand for Lutons Vote No-kampagne i 1975 – mener også, at opfattelsen af, at EU på en eller anden måde er »godartet og en anelse venstreorienteret er forfejlet«.

Han ser frem til livet uden for EU og afviser, at der er nogen vej tilbage nu, selv hvis flertallet i partiet ville ønske, at der var.

»Vi kan gøre ting uden for EU, som vi ikke kan gøre som medlem. Vi kan ’insource’ offentlige servicer igen, for EU handler om at ødelægge velfærdsstaten gennem ’outsourcing’; privatisering,« mener han.

»Vi kan genskabe vores demokrati, der blevet tabt til privatisering og markedsgørelse, og vi kan igen lave vores egne love. Jeg håber bare, at vi kan få overbevist den resterende del af partiet, der endnu ikke er med os.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Ingen tvivl om at Mette Rodgers er mod Corbyn og for Blair.
Så er det jo godt at abonnerer på The Guardian - her er tonen anderledes positiv over for Jeremy Corbyn og hans muligheder.

EU er blevet et neoliberalt projekt, men det er Storbritannien jo sådan set også. Det kan der ændres på. Det kræver ganske vist et langt sejt træk, men spørgsmålet er, om ikke det vil være holdbart at gøre det inden for et samlet EU end i separate lande i indbyrdes konkurrence.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det kræver mod at erkende at den 3.vejs tid er forbi. Den eneste socialist der vinder respekt og tilslutning er Corbyn, fordi han mærkeligt nok fremlægger en socialistisk politik og ikke render efter alt muligt andet som er oppe i tiden.
Det forstod Schultz ikke i Tyskland, Det forstår S ikke i DK og derfor bliver resultatet derefter.

Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Holger Madsen, Torben K L Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Når Brexit nu ikke er på dagsordenen, kunne det være meget rart at høre noget mere om det, der rent faktisk ER på dagsordenen, hvis Mette Rodgers ville være så venlig.
Labours kommende politik er yderst vigtig, uanset hvordan end Storbritanniens udtræden af EU skrues endeligt sammen.

Læs iøvrigt Naomi Kleins gæstetale på Labours kongres her:

- r Bernie Sanders er USA's mest populære politiker - og hvorfor Jeremy Corbyn vil vinde i Storbritannien

https://www.commondreams.org/views/2017/09/28/bernie-sanders-most-popula...

Michael Kongstad Nielsen

Naomi Klein er nok ikke så vigtig for Labour, at det gør noget.

Nej, Michael Kongstad. Det var nok derfor, man inviterede hende til at tale. Eller?

Michael Kongstad Nielsen

Jo, men Steen Sohn, jeg er bare træt af disse udenomsværker.
Det vigtige er Labours nye linie med Jeremy Corbyn ved roret.
Den skal vinde Storbritanniens næste valg, ikke indbudte gæster.

Philip B. Johnsen

Det er prisværdigt Storbritanien går imod resten af Europa, med genindførselen af demokrati, men Theresa May vil formodentlig finde prisen høj, hvis ikke EU går i opløsning, så jeg syntes det bør nævnes, at udenrigsminister Boris Johnson’s mange taler om det liberale markeds velsignelser, kan komme til at koste partiet dyrt, hvis EU ikke bryder sammen, hvilket der dog stadigvæk er en realistisk mulighed for bliver resultatet af Brexit, med den fælles white supremacy politik EU i stigende grad kopier fra deres nærmeste samarbejdspartner Donald Trump.

"A Contry that works for everyone" Conservative Party (...) men i den virkelig verden med den hidtidig førte politik, kun for de rige.

Det ville ellers helt sikkert være, en rigtig god idé politisk, at aktivt i den virkelige verden, at realisere faldende ulighed, da ulighed sansynligvis var årsagen til Brexit, men desværre også til, at EU befolkningerne og ligeledes store dele af den fattige del af befolkningen i storbritanien, har fundet sammenholdet om den voksende white supremacy politik.

Fattigdom i underklassen:

I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Heldigvis ser den demokratiske modpol til det historiske rigmandsvældet i Storbritannien ud til, at høste frugterne af det genvundne demokrati med overskriften:

FOR THE MANY NOT THE FEW - The Labour Party.

The Labour Party vedkender sig ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer og ansvaret for at finde løsning på dette problem og den økonomiske ulighed i Storbritannien, hvilket der er fremtid i når man nu får demokrati igen i Storbritannien, det er der så helt sikkert ikke i EU sammenholdet uden, om den voksende, også danske white supremacy politik, så fremtiden er spændende, lidt for spændende vil nogle muligvis mene.